Atuagagdliutit - 30.03.1995, Qupperneq 5

Nr. 26 • 1995
5
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqlterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Ib Kristiansen
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Miki Larsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Martha Labansen (adm. Dir.)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Jens Brønden
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Larséraq Nielsen (nuts./tolk)
Knud Josefsen (ass./fot.)
Ilanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamlut: Kari M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavlk: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Thorkild Nielsen
Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq klngulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Miki Larsen
Naqlterneqarfia
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Lis Skaffe
Nuka Godtfredsen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
ag'ag'c/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
EQQARTUUNNEQARSIMASUT
PISUT KINGUNERISAAT nunat-
sinni kukkuluttorfigineqartarmata ta-
kornartaanngilaq. Iliuusissatut siun-
niussat ajomeq ajoraluarput, piffis-
sanngoraangalli siunniussavut naa-
pertuututut isigiunnaartarpavut, taa-
malu immikkut akuersissuteqaraavut,
tamattalu nuannaalersarluta.
Pitsaasunik siunniussaqarnitsigut
takutittarparput suut qanoq ittariaqar-
nersut, kingomalu pitsaanerusorisat-
sinnut naleqqussamiartarlugit.
Tamakkua assersuutissarpassua-
qarput. Assersuutigisigu ukiut 20-it
sinnerlugit ukiuunerani tuttunniaqqu-
sinnginneq. Tassani tunngavilersuu-
tigineqarpoq silap allanngorartame-
ranik pissuteqartumik tuttut nikittar-
nermikkut ikiliartorsinnaanerat, naak
ikinnerulissutaasut pisarineqarsin-
naasunit amerlanerugaluaqisut. Isu-
ma ajunngilluinnaraluarpoq, ukiulli
tamaasa - ukiut marluk matuma si-
orna tuttunniaqqusiunnaavinneq ti-
killugu - immikkut akuersissuteqar-
toqartarpoq aalisagassaaleqineq assi-
gisaalluunniit pissutigitinneqartarlu-
tik, taamaammat eqqarsarluarnikkut
tuttunniaqqusinnginnerit kinguneqar-
tanngillat.
Ukulu tuukkat qaartartullit tusar-
saaleqaraluaqaat aamma. Nunarsu-
armioqatitsinnut oqaatigineqarput
arfernik naalliutsitsingaamatik toqut-
sisarmata, tigaagullinniartoqartarpor-
li qoorortuunik, piniariaatsitut uuma-
sunik naalliutsitsinertut nunarsuarmi-
oqatitsinnik isigineqarunavissutut.
KALAALLLIT NUNATSINNI ima
imalu isumaqarsinnarluta allatut iliu-
useqartarnivut assersuutissarpassu-
aqartippavut. Kingulleq eqqaaginnar-
tigu tassa Illoqqortoormiuni inatsi-
sartunut qinigaarlaaq. Taassuma sior-
natigut assuarnartuliortarsimanera
inatsisinillu unioqqutitsisarsimanera
taassuma partiiata qinigaasinnaassu-
sermullu ataatsimiititaliap akuerisin-
naasimanngilaat. Pineqaatissinneqar-
simasut inissiisarfianeereerluni qa-
noq pisimanera kialuunniit eqqarsa-
atigisimanngilaa, inatsisartunullu i-
laasortaasinnaaneranut piukkunnaa-
teqarnera piukkunnannginneraluun-
niit arlaannaataluunniit misissorsi-
manngilaa. Naagga; qinersisartut 52
procentiinit qinerneqarsimanera ki-
ngomalu taanna ilaasortaaqqullugu
atsiortitsineq akuersaarneqarsiman-
ngillat, Illoqqortoormiummi qinersi-
sartuisa 58 procentiisa Inatsisartut
qinnuigisimagaluarpaat tappavani i-
nuit oqartussaaqataanerat akuersaaq-
qullugu.
Matumani suna naapertuilluame-
runersoq isummerfigineqarsimann-
gilaq. Eqqartuussut ukiunik 6-8-nik
pisoqaassusilik tunngavigiinnarlugu
Qinigaasinnaassusermut Ataatsimii-
titallap Illoqqortoormiut inatsisartu-
nut qinigaat pinerluttutut naqissuser-
paa, inatsisartuni sulinissamut piuk-
kunnaateqanngitsutut. Saqitsaatto-
qaqqunagulu pineqartup partiiata
taanna inappaa tunuaannaqqullugu.
TAAMAALIORNEQ kulturini inui-
aqatigiinniluunniit allani pissusissa-
misoortutut isigineqassasimaqqoo-
qaaq, taakkunanimi inatsisitigut uni-
oqqutitsinermi isiginninneq allaane-
ruvoq, inatsisinillu unioqqutitsinermi
pineqaatissiisarneq nunatsinninngar-
nit sakkortunerusarluni.
Nunatsinnili pinerluttulerinermut
inatsiseqamitsigut eqqartuussisaate-
qarnitsigullu inatsisinik unioqqutit-
sisortavut inuiaqatigiinnut akuuleq-
qinnissaat sakkortuumik anguniartar-
parput. Allamiut isorinninnialeraa-
ngata taama periuseqanerput nersua-
laarutigisarlugulu illersortarparput,
nunatsinnilu eqqartuussiviit nutarter-
niameqameranni periutsit taamaattut
tunngavigineqartariaqarput. Taakku-
ami inuiaqatigiit qanoq sanarfigine-
qarsimanerannut, annertussusaannut
najugaqarfinnullumi naleqquttuup-
put, isumannullumi kalaallinit saq-
qummiunneqartuartunut aamma.
Taamaammat inuit eqqartuussi-
vimmik, tåmatta illersukkatsinnik,
aaqqusaagaqareersimanerat piinnar-
lugu atorsinnaanngitsutut nalileme-
qartamerat ingasattajaamemvoq - pi-
neqartup maanna qanoq issusia qula-
ajaqqaanngilluinnarlugu.
TAMATUMANI pineqartoq tassaa-
voq Jens Napaattoq, taassumami si-
omatigut qanoq iliorsimanera tun-
ngavigalugu aalajangiineq, soorlu
qulaani taaneqareersoq, ilumut naa-
pertuilluamerunersoq nalomissutigi-
lersimmagu. Taannaannaanngilarli.
Inatsisinik unioqqutitsisarumaartus-
saasimasut siunissami naalakkersui-
nermik suliaqalersussat aamma pine-
qarput, immaqa sulilluarsinnaasorsu-
ugaluit. Inatsisinik unioqqutitsisima-
sut inuiaqatigiinni akuuleqqittarnis-
saaq kissaatigarput, pillartassavagulli
taamaaliussagaangatta.
Qinigaassinnaassuseqarnissamut
Ataatsimiititaliap siulittaasua Otto
Steenholdt AG-mut oqarpoq, nam-
mineq isumaqarluni pineqartup inat-
sisinik unioqqutitsineri inuit inuune-
rannik uloriarnartorsiortitsisimaner-
sut nalilersorluameqartariaqartut.
Nakuusertartut aalakoorlutillu bii-
lertartut aamma pineqarput, pineqa-
ratilli soorlu anngiortumik eqqusseri-
artartut assigisaallu. Tamakku soor-
pianngitsuusaatut isigineqaqqajaa-
sartut inatsisartut ilaasortaannut nali-
liiffigineqartussaasut nalilersorne-
qaqqittariaqarput, inatsisaattuliomeq
pillugu ersarissumik malittarisassa-
qalemermik kinguneqartumik, piso-
qalisoornermik killissarititaq ilan-
ngullugu, minnerunngitsumillu qini-
gaasut ataasiakkaat naalakkersuiner-
mik sulinissartik akisussaassuseqar-
tumik ingerlassinnaaneraat aamma
eqqarsaatigalugu.
EQQARTUUSSISOQ Jens Napaat-
tuumik eqqartuussisimasoq AG-mut
oqarpoq, Jensip taamani inatsisaatsu-
liorsimaneri ingasattutut taaneqarsin-
naagaluarlutik nukappiarallannerum-
mata. Jensi qinersivimmilu tassani
innuttaasut allat sinniisussaminnik
pikkorinnerusumik qinigassaqarsi-
manngillat. Tamannaavorlu Qinigaa-
sinnaassuseqamermut Ataatsimiitita-
liap isiginiagassarigalua.
Soorunalimi Illoqqortoormiuni qi-
nersisartut kisimik matuminnga i-
summersinnaatitaanngillat. Tappak-
kua sinniissaat nuna tamakkerlugu
aalajangiinissanut tamatsinnut pinga-
aruteqartunut peqataasussaavoq.
Kommunalbestyrelsimut tunngasuu-
simasuupput allaasimassagaluarpoq.
Nunatsinni kommunalpolikererpaa-
luit siornatigut inatsisinik unioqqutit-
sisimapput. Tamatumunnga tunnga-
tillugu suliap pisoqalisoornissaanut
killissarititaq ukiunik tallimanik si-
visussuseqakkajuppoq, apeqqutaallu-
nili unioqqutitsinerup qanoq ittuune-
ra peqqamiitsigineralu.
INATSISINIK UNIOQQUTSITSI-
SUT »akissarsisittariaqanngillat«
unioqqutitsisimanerallu uteqattaartu-
assallugit pissutissaqanngilaq, naam-
maginartuutinnarporli paasissallugu
siornatigut pineqaatissinneqarsima-
sut maannalu qinigaallutik politiker-
inngorsimasut - kommunalbestyrelsi-
ni inatsisartunilu - ilumut inuiaqati-
giinni inooqqilemissaminnut naleq-
qussarsimanersut politikkikkullu su-
lisinnaassuseqalersimanersut.
OM DØMTE POLITIKERE
DET HAR TIT været galt med kon-
sekvensen her i landet. Intentionerne
har som regel været gode nok, men
når det så kommer til stykket, er det
alligevel lidt upraktisk, det vi har be-
sluttet, og så vedtager vi dispensation
på dispensation, og så er alle glade.
Med de gode intentioner signalerer
vi, at vi godt ved, hvordan det hele
burde være, og siden tilpasser vi os ef-
ter, hvad der er mest bekvemt. Sådan!
Der er mange eksempler på dette
holdningsmæssige lal. For eksempel
har det i mere end 20 år været forbudt
at skyde rensdyr om vinteren, fordi
det på grund af dyrenes klimatiske
trængsler og vandringer i forbindelse
hermed kan føre til lokale bestands-
reduktioner, der går langt ud over,
hvad der skydes. Meningen var god
nok, men hver vinter er der - indtil
totalfredningen for et par år siden -
alligevel givet dispensation med
begrundelse i dårligt fiskeri eller lig-
nende, og de fornuftige fredninger er
reelt ikke blevet til noget alligevel.
Så var der varmharpuneme, der
udadtil signalerer, at Grønland driver
»human« hvalfangst med så små og
korte lidelser for fangstdyret som
muligt, men ved siden af nedlægges
der sildepiskere med riffel, og det er
en jagtform, der må forekomme folk
fra andre lande at være regulært dyr-
plageri.
DER ER MANGE ANDRE eksem-
pler på, at Grønland ofte mener ét og
gør noget andet. Sidst var det i for-
bindelse med dommen over det ny-
valgte landstingsmedlem i Illoqqor-
toormiit, hvis blakkede og kriminelle
fortid simpelthen var både hans parti
og udvalget til valgs prøvelse for me-
get. Ingen spekulerede på, hvordan
det var gået ham siden anstalts-
dommen, og ingen satte sig for reelt
at undersøge, om han var egnet til
jobbet eller ej. Tvært imod ignorere-
de man dels 52 procent af vælgerne i
valgkredsen og dels en underskrif-
tindsamling, hvor 58 procent af de
stemmeberettigede bad landstinget
om at respektere demokratiet i Nord-
østgrønland.
Der har ikke været taget stilling til,
hvad der er rimeligt i denne sag. Ud-
valget til valgs prøvelse har på bag-
grund af den 6-8 år gamle dom stem-
plet Ittoqqotoormiuts repræsentant
som forbryder, uegnet til politisk ar-
bejde i landstinget. Og partiet opfor-
drede ham derefter til at trække sig
for at undgå balladen.
DETTE HANDLINGSFORLØB kan
nok forekomme indlysende i andre
kulturer eller i andre samfund, hvor
retsopfattelsen er anderledes og be-
dømmelsen af kriminelle noget mere
kategorisk end i Grønland.
Nu ligger det bare sådan, at Grøn-
land med sin kriminallov og sin rets-
pleje arbejder hårdnakket på at få
lovovertrææderne tilbage i samfun-
det som fuldgyldige samfundsborge-
re. Den politik hylder vi og forsvarer
overfor kritikere udefra, og det ud-
viklingsarbejder, der er igangsat for
det grønlandske retsvæsen, skal byg-
ge på disse præmisser, fordi de pas-
ser til samfundsopbygningen, til stør-
relsen af samfundet, til lokalsamfun-
dene, og til de holdninger, der gang
på gang bliver givet udtryk for fra
grønlandsk side.
Derfor er det alt for fordømmende
alene på en fortid at dømme perso-
ner, der har været igennem det rets-
system, som vi allesammen forsvarer
- uden på forhånd at søge sagens ak-
tuelle stilling belyst.
DETTE HANDLER naturligvis om
Jens Napaattooq, fordi det er ham,
der med sin nuværende baggrund
skaber tvivl om det rimelige i sagens
udfald. Men det handler lige så
meget om andre straffede lovover-
trædere, der i fremtiden vil dukke op
på den politiske arena med en bag-
grund, der måske kunne blive god
brug for. Vi ønsker at resocialisere
lovovertræderne, men vi knalder
dem, selv når det lykkes.
Formanden for udvalget til valgs
prøvelse, Otto Steenholdt, fortalte til
AG, at der for ham at se bør lægges
vægt på, om den pågældende med sin
lovovertrædelse har været til fare for
andre mennesker. Det gælder volds-
forbrydere og spiritusbilister, men
for eksempel ikke smuglere og lig-
nende. Disse meget unuancerede og
meget lidt moralske kriterier for
landstingspolitikere kræver en revisi-
on, der fører til nogle klarere ret-
ningslinier om forbrydelsens art, for-
ældelsesfrister og fremfor alt en indi-
viduel, regulær vurdering af, hvor-
vidt den valgte er i stand til at klare
sit politiske arbejde forsvarligt.
DEN KREDSDOMMER, der i sin
tid dømte Jens Napaattooq, har i AG
givet udtryk for, at den række krimi-
nelle forhold, han dengang blev fore-
holdt, nok så alvorlige ud på papiret,
men at de sorterede under, hvad man
kunne kalde alvorlige drengestreger.
Både han og de øvrige borgere i val-
gkredsen har ikke kunnet finde nogen
bedre person til at repræsentere dem
i landstinget. Det forpligter - i det
mindste til, at sagen behandles ser-
iøst af udvalget til valgs prøvelse.
Naturligvis er det ikke vælgerne i
Ittoqqortoormiit, der alene kan tage
stilling til det her. Deres kandidat
skal være med i landspolitiske beslut-
ninger af betydning for os allesam-
men. I kommunalbestyrelsen havde
det været en ganske anden sag. Her
sidder rundt om i det ganske land et
ikke ubetydeligt antal kommunalpo-
litikere med kriminel fortid. Foræl-
delsesfristen er normalt fem år, men
det afhænger af forbrydelsens art og
grovhed.
KRIMINELLE SKAL IKKE »beløn-
nes«, og der er ingen grund til at
bagatelisere deres forbrydelser, men
det er ret og rimeligt at søge reel op-
lysning om, hvorvidt tidligere dømte,
nu valgte politikere - til både kom-