Atuagagdliutit - 30.03.1995, Blaðsíða 10

10
Nr. 26 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
- Paragrafit atomagit!
Ombudsmandinngortup innuttaasut maalaaruteqartut
oqaatsit paasisinnaasaat atorlugit akisarniarpai
aamma inatsisiliomermi kii-
salu »allaffissomermi inas-
sutinik«, taama taaneqartar-
tunik.
Eqqartuussissuserisoq
- Eqqartuussissuserisuussan-
ngilanga, Emil Abeisen oqar-
poq. - Namminersortunut ni-
uernermut tunngassuteqar-
tunut akuliutinngilluinnas-
saanga. Tamatumani atugas-
saapput eqqartuussissuseri-
sut aamma eqqartuussiviit ta-
makkuninnga paasisimasa-
qartut. Ombudsmandip maa-
laarutit misissortassavai, ta-
matumalu kingorna siunner-
suuteqartassalluni periaatsini
kukkussutaasimasut - suuga-
luarnersut - aaqqinneqamis-
saannik.
- Ombudsmandi dommeri-
unngilaq, Emil Abeisen er-
seqqissaavoq. - Akerleriis-
suteqarnerni aalajangiisuu-
sinnaanngilaq, imaluunniit
namminersornerullutik oqar-
tussat kommunelluunniit pi-
umaffigisinnaanagit ima
imalu iliornissaannik. Erseq-
qissaateqarsinnaavoq, male-
ruagassat qanoq allassima-
nersut nassuiaatigisassallu-
git, takutillugulu qanoq pine-
qarsimaneq eqqortuunersoq.
- Allatut oqaatigalugu om-
budsmandi namminersomer-
ullutik oqartussat kommu-
nelluunniit sulianik ingerlat-
sisimanerannik maalaartarfi-
ussanngilaq. Akerlianik i-
summerfigisinnaavakka suli-
at kigaappallaamik ingerlan-
neqarsimanerat, pisortat i-
nussiarniitsumik iliuuseqar-
simanerat, aalajangiinermi
tunngavilersuutit amigaate-
qarnerat, allattugaatinik qi-
merluuinissamut itigartinne-
qarneq imaluunniit soorlu
aalajangiisinnaannginnermut
maalaarutit. Kisianni aala-
jangiiffigisinnaanngilara in-
nuttaasoq eqqortumik eqqun-
ngitsumilluunniit qinnute-
qaammini itigartinneqamer-
mini pineqarsimanersoq.
Marloqiusaq
- Taamaalilluni ombudsman-
deqarfik atorneqarsinnaan-
ngilaq namminersornerullu-
tik oqartussat kommunellu a-
jortumik piniarneqarneran-
nut, Emil Abeisen nassuiaa-
voq. - Aammami navianaate-
qarsinnaavoq taakkununnga
maalaaruteqarnerup marloqi-
usamik inngeqalemissaa, su-
liap naammassineratigut paa-
sinarsisoq innuttaasut pisus-
saaffii eqqortumik malinne-
qarsimanersut. Tamannali
pissusissamisoorluinnarpoq,
ombudsmandeqarfimmi suli-
amik suliaqamermi sunalu-
unniit anguneqarpat, ajunn-
gilluinnassammat suliap er-
seqqissaatigineqarsimanera.
- Qanoq misigisimanarpa
politikimik suliaqarneq qi-
mallugu ?
- Politikimik suliaqamera
unamminartorujussuusima-
voq. Atorfimmili tassani nu-
kiit nutaat atorfissaqartinne-
qarput. Politikikkulli sulia-
qarsimanera kingumut qivi-
arlugu takusinnaavara Ka-
laallit Nunaata nutaap ilusis-
saanik pilersitseqataasima-
sutut. Politiki ingerlassima-
sarput inuiaqatigiit isaannik
isigalugu eqqortuusimavoq -
tassalu Kalaallit Nunaat ta-
maat eqqarsaatigalugu. I-
maasinnaavoq aningaasati-
gut sakkortuumik ingerlatsi-
neq tamatigut pitsaasuujua-
annarsimanngitsoq, sunali
tamaat eqqarsaatigissagaanni
Kalaallit Nunaat ajunngitsu-
mik kiffartuussimavarput.
Unammisartoq nutaaq
Tamakku peqataaffigisima-
nerat soorunami nuannaaru-
tigaara, aammali siumut isi-
givunga, tassaniipporlu u-
namminartoq nutaaq, sulias-
saq isumaqarfigisara pitsaa-
nerpaamik naammassisinna-
allugu, qularutiginngilaralu
suliffigisimasanni misilittak-
kakka ikiuutaalluarumaartut.
Politikikkut misilittagaqar-
neq eqqarsaatiginngilara,
allanilli paasisaqarsimanera
eqqarsaatigaara.
Manna tikillugu politiki-
mut attuumassuteqarsima-
nerma katannissaa sapersaa-
tiginngilara. Suliamik sungi-
ussilluarsimaneq tassaniip-
poq, uangalu sungiussilluar-
simavunga.
- Taamaattoq inatsisartu-
nit soraarsinneqarsinnaavu-
tit...
- Aap, aatsaat kukkussute-
qarsimaguma, Emil Abeisen
akivoq.
- Kisiannili tassa naalak-
kersuisut inatsisartullu aala-
jangiisussaapput kukkussute-
qarsimaguit pineqarnissan-
ni. Assersuutigalugu inger-
latsinenni periaatsit amerla-
vallaanik apeqqusersima-
gukkit?
- Soorunami tamanna ilu-
moorpoq, kisiannili Kalaallit
Nunaanni pissutsit taamaan-
ngillat. Politikikkut pissaane-
qameq eqqarsaatigalugu an-
nertoorujussuarmik unneq-
qarissuuvugut, isumaqanngi-
langalu kalaallit politikerit
ombudsmandi ajortumik pi-
niassagaat. Nunami maani
taamaaliorneq ajorpugut, taa-
maattumik ernumassutissa-
qanngilanga.
Sulisut
Ombudsmandeqarfik suliso-
qarallassaaq allaffimmi pi-
sortamik fuldmægtiginillu
inatsisilerituunik marlunnik,
sulianik ingerlaavartunik isu-
maginnittussanik. Maalaaru-
tit tamarmik oqaatsit atome-
qartut atorlugit suliarineqar-
tassapput, kalaallisut qallu-
naatulluunniit allanneqarsi-
manerat apeqqutaatinnagu.
Ilaatigut eqqarsaataavoq
ombudsmandeqarfimmi suli-
sut Nuup avataani kommu-
nenut tikeraartarnissaat, in-
nuttaasut sumiluunniit naju-
gaqaraluartut pitsaanerpaa-
mik kiffartuunneqarnissaat
angujumallugu.
- Ingen paragraf tegn her!
Den nye ombudsmand vil svare borgerne i et sprog, borgerne forstår
NUUK(JB) - Jeg har allerede
bestemt, at vi her i institutio-
nen aldrig må skrive mere
end en paragraf-henvisning
på hver side. Resten skal væ-
re forklaringer i et sprog, en-
hver kan forstå.
Det er den nyvalgte om-
budsmand Emil Abeisens
bud på besvarelser til borger-
ne. - Ingen juristerier, ingen
indpakkede vendinger om
dette eller hint, siger om-
budsmanden. - Du kender
sikkert skrivelser med »I
henhold til dit og dat og cir-
kulære nummer sådan og
sådan...« Nej, sådan skal det
ikke være. Det er borgerne,
vi skal henvende os til, og
derfor skal vi bruge et sprog,
borgerne kan forstå.
Ombudsmandens opgave
bliver først og fremmest at
behandle klager over sagsbe-
handlingen i kommuner eller
i hjemmestyret, men han kan
også selv foreslå »forvalt-
ningsretligt« begrundede æn-
dringer i administrative ruti-
ner, i lovgivning og i »admi-
nistrative forskrifter«, som
det kaldes.
Ingens advokat
- Men jeg bliver ikke nogens
advokat, siger Emil Abeisen.
- Private, forretningsmæssige
forhold har jeg ikke noget
som helst med at gøre. Det
har vi advokater til, og et
retsvæsen, som har forstand
på de ting. Ombudsmanden
kigger på klager og kan der-
efter indstille, at en eventuel
procedurefejl - eller hvad det
nu har været - bliver rettet.
- Ombudsmanden er ikke
dommer, understreger Emil
Abeisen. - Han kan hverken
træffe afgørelser i tvistighe-
der eller pålægge hjemme-
styre eller kommuner at fore-
tage sig det ene eller det
andet. Han kan skabe klar-
hed, altså gøre rede for reg-
lerne og dermed påvise, om
behandlingen er sket på en
korrekt måde.
- Med andre ord, bliver
ombudsmanden ikke appe-
linstans for hjemmestyrets
eller kommunernes sagsbe-
handling. Jeg kan derimod
tage stilling til langsom sags-
behandling, uhøflig optræ-
den fra en offentlig myndig-
hed, manglende begrundelse
af afgørelser, afslag på akt-
indsigt eller for eksempel
klager om inhabilitet. Men
jeg kan ikke tage stilling til,
om en borger med rette eller
urette har fået afslag på en
ansøgning.
Et tveægget sværd
- Ombudsmanden er altså ik-
ke en institution, man kan slå
hjemmestyre og kommuner
oven i hovedet med, forkla-
rer Emil Abeisen. - Man kan
oven i købet risikere, at den
bliver et tveægget sværd,
som efter endt arbejde kan
påvise, at borgerens rettighe-
der er fulgt til punkt og prik-
ke. Men det er også helt i
orden, for uanset hvilket re-
sultat, vi når med sagsbe-
handlingen i ombudsmands-
institutionen, så er det godt,
at der bliver skabt klarhed.
- Hvordan tror du det bli-
ver at forlade det politiske
arbejde?
- Det politiske arbejde har
været en vældig udfordring
for mig. Nu skal der bare nye
kræfter til på dén arena. Men
jeg ser da tilbage på min
politiske karriere som en tid,
hvor jeg var med til at tegne
det nye Grønland. Den poli-
tik, vi har ført, har været rig-
tig set fra et samfundsmæs-
sigt synspunkt - vel at mærke
samfundet som hele Grøn-
land. Det er ikke sikkert, den
altid strengt økonomisk var
den bedste, men set over en
bredere kam, har vi tjent
Grønland som helhed.
Ny udfordring
Alt dette er jeg selvfølgelig
glad for at have været med
til, men jeg ser også fremad,
og her ligger nu en ny udfor-
dring, en opgave som jeg er
indstillet på at løse på aller
bedste vis, og jeg er sikker
på, at erfaringerne fra mit
hidtidige arbejde bliver en
hjælp. Det er ikke den politi-
ske erfaring, jeg tænker på,
men den indsigt, jeg har fået.
Jeg har ikke svært ved at
befri mig fra det politiske til-
hørsforhold, jeg hidtil har
haft. Det er et spørgsmål om
professionalisme, og den har
jeg-
- Men alligevel kan du
fyres af landstinget...
- Ja, hvis jeg kvajer mig,
svarer Emil Abeisen, - ellers
ikke!
- Men er det ikke i sidste
ende landsstyret og landstin-
get, der bestemmer, hvornår
du har kvajet dig. Hvis du for
eksempel sætter for mange
spørgsmålstegn ved forvalt-
ningen?
- Det er selvfølgelig rigtigt
nok, men sådan fungerer tin-
gene jo ikke i Grønland. Vi
har en usædvanlig høj moral,
hvad politisk magt angår, og
jeg kan ikke forestille mig, at
grønlandske politikere ville
prøve at tryne ombudsman-
den. Sådan er vi ikke her i
landet, og der er ingen grund
til bekymring.
Bemanding
Ombudsmandsinstitutionen
skal indtil videre bemandes
med en kontorchef og to juri-
diske fuldmægtige, som skal
stå for den løbende sagsbe-
handling. Alle klager vil bli-
ve behandlet på det sprog de
henvender sig på, uanset om
det er grønlandsk eller dansk.
Det er blandt andet tanken,
at de ansatte i institutionen
kan foretage kommunebesøg
uden for Nuuk for at sikre en
god betjening af borgerne,
uanset hvor i landet man bor.
NUUK (JB) - Suliffimmi
maani aalajangersimavugut
qupperni ataatsimi paragraf-
imik innersuussut ataasiin-
naq quppernermi ataatsimi
atortarniarlugu. Sinneri nas-
suiaataassapput inuit paasi-
sinnaasaat.
Ombudsmanditut toqqa-
gaaqqammersup Emil Abel-
sen-ip innuttaasut qanoq
akineqartamissaat piareersi-
maffigereerpaa. - Inatsisileri-
tuut oqaasii atorneqartassan-
ngillat, oqaatsit »poortukka-
tut ittut« atorneqassanatik,
ombudsmandi oqarpoq. - Al-
lakkani atorneqarajuttut
»Kaajallaasitaq una unalu
pillugit innersuussutigissa-
varput...« nalugunanngilatit.
Naagga, taamatut allattoqar-
tassanngilaq. Innuttaasut
saaffigisassaraavut, taamaat-
tumik oqaatsit paasisinnaa-
saat atortassavavut.
Ombudsmandip pingaar-
nertut suliassarissavai kom-
muneni namminersornerullu-
tillu oqartussani sulianik i-
ngerlatsinerit maalaarutigi-
neqarneri, aammali nammi-
neq »ingerlatsinermi inatsi-
sit« tunngavigalugit allaffis-
sornermi allannguutissanik
siunnersuuteqartassaaq,
- Pisortat ingerlatsinerannik innuttaasut maalaaruteqarnerminni oqåatsinik paasisinnaasa-
minnik akineqartassapput, ombudsmandi nutaaq Emil Abeisen oqarpoq.
- Når borgerne klager til den offentlige forvaltning, skal de også have et svar på et sprog,
de forstår, siger den ny ombudsmand, Emil Abeisen (Ass./foto: Knud Josefsen).