Atuagagdliutit - 30.03.1995, Side 19

Nr. 26 ■ 1995
19
GRØNLANDSPOSTEN
Pædagogik, sprog, kultur og selvstændighed
Af Frank Nielsen, Chefdistrikslæge i Uummannaq
For 15 år siden blev det med
tung vægt fra mange sider
hævdet (bl.a. pædagoger), at
alle børn primært skulle lære
deres egen modersmål i tale
og skrift, inden de kastede
sig over fremmedsprog. Det
hed sig vist, at ellers blev de
rodløse.
Dengang forsøgte man
spagfærdigt, for ikke at træde
nogen i fødderne, at hævde,
at man i grænseegne i Euro-
pa, glimrende kunne lære
normalbegavede børn 2
sprog.
Min erfaring er, at »grøn-
landske børn« ikke motorisk
og begavelsesmæssigt står
tilbage for »europæiske
børn«, men at der er muligvis
ikke stilles helt de samme
krav.
Desværre ser vi idag, at
»unge« i alderen 15-35 år
erhversmæssigt og uddannel-
sesmæssigt klarer sig væs-
entlig ringere her på Grøn-
land, hvis de alene er enkelt-
sprogede. Det er i den grup-
pe, vi i stor udstrækning skal
finde dem, der har eller får
problemer med at klare sig
selv.
Måske kan man tale om, at
de er blevet ringere befæstet
- eller i en vis henseende
rodløse.
Min egen erfaring er, at
sprog læres bedst og nem-
mest i den tidlige barnealder,
og at man, når man er blevet
ALLAFFEQARFIMMI
PISORTAQ
Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat,
KNAPK, allaffeqarfianut pisortassarsiorpugut piaar-
nerpaamik imaluunniit immikkut isumaqatigiissu-
teqamikkut atorfmittussamik.
KNAPK nuna tamakkerlugu kattuffiuvoq 72-nik
immikkoortortaqarfeqarpoq.
KNAPK-p isumagisarai ilaasortat politikkikkut ani-
ngaasarsiornikkullu soqutigisaat.
Kattuffiup allaffeqarfiani sulisorineqartut makkuup-
put: kattuffiup siulittaasua, allaffeqarfiup pisortaa, pi-
sortap tullia, naatsoruuserisoq/allatsi.
Piumasaqaatit:
Allaffeqarfiup pisortaata KNAPK-mi siulersuisuune-
rit, ulluinnarni aqutsisut kattuffmllu siulittaasua qani-
mut suleqatigissavai, kattuffimmilu siulersuisuunerit
siulittaasullu suliassiissutigisartagaat tamakkiisumik
ingerlateqqinneqarnissaat isumagissallugit, allaffeqar-
fimmi atorfeqartitaasut peqatigalugit.
Allaffeqarfikkut sulissussilluarsinnaaneq, oqaatsitigut
kalaallisut qallunaatut tuluttullu oqaluttarissanik allat-
tarissanillu piginnaaneqarluartuunissaq, avatangiisu-
nut atassuteqarluamissaq siunertaralugu.
Naatsorsuuserinermut paasisimasaqamissaq, allaffe-
qartitsigut ingerlatsinermut misilittagaqarluarsimanis-
saq kiisalu nunatsinni aalisarnermik piniarnermillu
inuussutissarsiornermut tunngasunik paasisimasaqar-
luarnissaq.
Kattuffik nunani allani aalisarnermut piniarnermullu
tunngasunik annertuunik suliaqartarmat angalangaat-
siartarnissaq naatsorsuutigineqartassaaq.
Atorfinitsitaaneq:
Akissarsiaqartitaanissarlu atorfinittussaq KNAPK-llu
ulluinnarni aqutsisuisa isumaqatigiissutissaat malil-
lugit akissaaserneqartussaavoq, akunnerminni isu-
maqatigiissuteqamikkut.
Inissaqarneq:
Allaffimmi pisortaq kattuffimmiit inissaqartinneqas-
saaq.
Qinnuteqaatit:
Nalunaaqqutserlugit “Allaffimmi pisortatut qinnu-
teqaat”, tassungalu ilanngulugit sumik ilinniagaqarsi-
maneq pillugu paasissutissat soraarummeerutinullu
uppernarsaatit oqaaseqaatillu KNAP-p allaffeqarfia-
nut nassiunneqassapput kingusinnerpaamik 18. april
1995.
Annertunerusumik paasiosaqarusukkaanni KNAPK-
mi siulittaasoq Anthon Siegstad imaluunniit Aalun-
nguaq Olsen oqarasuaat (00299) 2 24 22 atorlugu
paasiniaasoqarsinnaavoq.
Allaffeqarfiup pisortaatut qinnuteqaatit
uunga nassiunneqassaaq:
KNAPK
postboks 386
3900 Nuuk
meget over 20 år det væsent-
lige ikke får andet end sup-
pleret sinde sproglige fær-
digheder.
For nylig har man inden
for EU (Europa) - fra fransk
side - hævdet det hensigt-
mæssige i, at de små sprog
skal undgå, (læs her gerne
dansk)
Har man skulle gennemgå
en universitetsuddannelse,
hvor der kræves speciel vi-
den, med konstant fornyelse,
ved man at små sprog ikke
har nogen chance i denne
sammenhæng. Det har noget
at gøre med, at nytryk og re-
daktion af bøger med speci-
alviden, ikke kan financieres
med få års mellemrum, med
mindre der er en tiltrækkelig
stor mængde af aftagere.
Kultur - specielt komplice-
Kangaatsiaq
kommune
søger
Konstruktør/Ingeniør
eller relevant uddannelse til teknisk forvaltning
KOMMUNEN
Kangaatsiaq Komune er en bygge- og anlægsaktiv
kommune - en af de mest aktive i Grønland.
Kangaatsiaq er beliggende mellem Sisimiut og Aasiaat
ca. 200 km nord for polarcirklen. Kommunen er med
sine 45.000 km2 på størrelse med Danmark. Befolk-
ningsmæssigt er det derimod en lille kommune med ca.
1.600 indbyggere- heraf halvdelen i Kangaatsiaq by og
resten fordelt på bygder.
Her er åben lav bebyggelse i traditionalle grønlandske
farver, skole, børnehave, læge, indkøbsmuligheder,
fiskefabrik- og for den naturinteresserede er der rige
muligheder.
FORVALTNINGEN
Forvaltningen består af kommuneingeniør, tosproget
assistent, 2 arbejdsmænd og dig.
JOBBET
Du skal primært forestår det daglige tilsyn og styring af
kommunens bygge- og anlægsarbejder, forestå vedli-
geholdelse af kommunens ejendomme og anlæg- her-
under udarbejdelse af vedligeholdelsesplan- ydr byg-
gevejledning og tilsyn med selvbyggerhuse, deltage i
bygge- og miljøbehandling samt miljøtilsyn.
Det endelige stillingsindhold vil blive fastlagt i samar-
bejde med dig.
KVALIFIKATIONER
-uddannelse som konstruktør, ingeniør eller anden
relevant uddannelse
-Håndværksmæssig baggrund
-Gerne kendskab til grønlandske forhold
-gerne kommunal erfaring som byggesagsbehandler
-Gerne indsigt i miljøsagsbehandling
-Kendskab til EDB en fordel
En lille forvaltning som vores kræver endviedere flexi-
bilitet, samarbejdesvilje, stabilitet, initiativ, selvstændig-
hed og engagement i arbejdet.
LØN OG ANSÆTTELSE
Ansættelse og aflønning sker efter overenskomst mel-
lem din faglige organisation og Grønlandsk Hjemme-
styre. Der stilles bolig til rådighed for hvilkeen der beta-
les husleje og depositum efter gældende regler.
Der ydes fri tiltrædelsesrejse og bohaveflytning for den
ansatte og eventuelt medrejsende familie, og efter 3
års ansættelse betales tilsvarende udgifter ved hjem-
rejse.
NÆRMERE OPLYSNINGER
Har du fået lyst til at thøre nærmere omstillingen, ring
da kommuneningeniør Laurids Schack på tlf. 4 00 77
lokal 212.
ANSØGNING
Din ansøgning bedes vedlagt eksamensbeviser, datali-
ste og eventuelle anbefalinger samt oplysning om fami-
liestørrelse.
Ansøgning m.v. fremsendes som luftpost eller via tele-
fax. Materialet skal være modtaget senest den 1. Maj
1995. Ansøgningen sendes til:
KANGAATSIQ KOMMUNE
Box 551 • 3955 Kangaatsiaq
Telefax 4 00 30.
ret kultur - har altså i den
henseende meget at gøre
med mængde af personer og
mulighed for udbredelse.
Jo større ønsket i Grønland
- er for at klare sig selv
»være selvstændige« - med
forholdvis acceptabelt soci-
oøkonomisk stade - jo større
evne skal man bebringe sig,
så man kan erhverve sig
viden.
Hvis man vil være selvs-
tændig - det gælder sig som
voksne - det gælder især små
grupper - desto større er
behovet for at uddannelses-
niveau skal ligge højt.
Det står mig indlysende
klart, at hvis en lille befolk-
ningsgruppe vil klare sig
selvstændigt, må kravet til
uddannelsesniveauet plan-
lægges, så det ligger væ-
sentlig over uddannelsesni-
veauet i de omliggende om-
råder.
Det kræver, at hele befolk-
ningen lærer sprog, hvorpå
andres kultur også kan for-
midles - fra en tidlig barneal-
der.
Saqqummiuteqqitaq
MITTARFEQARFIIT
Grønlands Lyfthavnsvæsen
pissarsiorpoq
Pikkorissartitsinermut
ataatsimeersuartitsinermullu
ataqatigiissitsisumik
Kangerlussuarmi Mittarfimmut
Ukiuni kingullerni pingajuat avillugu sivisussusilimmi
Kangerlussuarmi mittarfiup SAS suleqatigalugu aallar-
tissimavaa pikkorissartitsinermut ataatsimeersuartitsi-
nermullu qitiusumik ingerlatsiviup aallartisarnera nuna-
nit assigiinngitsuneersunit peqataaffigineqarsinnaasoq.
Tamatuma ineriartortinneqarnera ilimagisamit sukka-
nerusumik ingerlasimavoq, tamatumalu kingunerisaanik
ingerlatsivik annertusarneqartariaqarpoq malinnaa-
sinnaassaguni.
Taamaattumik Kangerlussuarmi mittarfik pikkorissar-
titsinermut ataatsimeersuartitsinermullu ataqatigiissits-
isutut atorfimmut pilersinneqaqqammersumut piaartu-
mik atorfinittussamik pissarsiorpoq.
Atorfinittussap toqqaannartumik qullersarissavaa akun-
nittarfimmi pisortaq, akunnittarfimmilu pisortanut ilaas-
salluni.
Qinnuteqartup makkuninnga piginnaasaqarnis-
saa naatsorsuutigaarput:
- Taamatut suliaqarnermik misilittagaqarneq (ajornann-
gippat saaffiginnittarfimmi sulinermik ilinniagaqarsiman-
eq).
- AK-Techotel-imik 5.8-mik ilisimasaqarneq, wp5 l-imik
kiisalu wp office 6.0-imik atuisinnaaneq.
- Suleqatikkuminartuuneq, avammut sammisuuneq
ammasuunerlu.
- Ataatsikkut assigiinngitsorpassuarnik suliaqarsinnaan-
eq.
- Oqaatsinik marluinnik arlalinnilluunniit atuisinnaaneq.
- Kalaallit/qallunaat kørekortiannik peqarneq.
- Nikerartumik sulinissamut piareersimaneq.
Makku neqeroorutigisinnaavavut:
- Suliffimmi pissanganartumi atorfinitsitaaneq, unammi-
nartorpassuarnik naapitsiviusinnaasumi.
- Nammineq pisinnaasat malillugit isumaqatigiissuteqar-
luni atorfinitsitaaneq.
- Atorfinikkiartorluni angalaneq, sulinngiffeqarluni anga-
lanermi akiliunneqarneq, pequtit nassiunnerisa akiler-
neqarnerat il.il. pissapput maleruagassat atuuttut malil-
lugit.
- Kangerlussuarmi maleruagassat atuuttut malillugit
nerisaqarneq akeqanngitsoq.
- Inissaqartitsisoqassaaq, ineqarnerlu akilerneqartassa-
aq maleruagassat atuuttut malillugit.
Atorfik pillugu paasissutissat sukumiinerusut pissarsia-
rineqarsinnaapput mittarfimmi pisortamut Erik A.
Sørensen-imut tlf. I 13 00 lokal 7900-imut saaffiginnin-
nikkut.
Qinnuteqaat allaganngorlugu, nalunaaqqutserlugu »stil-
lingsopslag nr. 9507«-imik, siornagut suliffigisimasamit
ilinniagaqarsimanermullu uppernarsaatinik il.il. ilallugu,
uunga nassiuteqquneqarpoq:
MITTARFEQARFIIT
Postboks 1036
3900 Nuuk
Qinnuteqarfissaq kingulleq: 7. april 1995.