Atuagagdliutit - 23.05.1995, Blaðsíða 7

Nr. 40 • 1995
7
GRØNLANDSPOSTEN
Nunaqarfiit qarasaasiaqamennut
ilanngussinnaalersut
Nunaqarfimmiut qanittukkut sumiluunniit aningaasanik
tigusisinnaalissapput
NUUK(JB) - Nunaqarfinni
aningaaserineq unittoorfigin-
eqanngilaq, tamatumunngali
taarsiullugu nunaqarfinni »a-
ningaaseriviisa suliassaat«
pisarioqisut annertuumik pi-
sariillisaaffigineqalerput.
KNI Toqqorsiviit KNIT-mik
naalisameqarsimavoq, KNI-
llu aningaaserinerani immik-
koortortatut atorneqarluni.
Kalaallit Nunaata ilarujussu-
ani aningaaseriviit ingerlan-
neqarnerisut ingerlanneqan-
ngilaq, piffissallu ingerlane-
rani nunaqarfimmiut ani-
ngaasereriaaseq taanna ajor-
nakusoorfigisimaqaat.
Massakkumut piffissaru-
jussuaq atorneqartarpoq
aammalu nunatsinni KNIT-
mi konto-qartut amerlaqisut
aningaasanik nuussivigini-
artarnerat ajornakusooqalu-
ni, immikkoortortanilu taak-
kunani atorfeqartut KNIT-
konto-t aqunniapiloortoru-
jussuuaat. Pissutsilli oqinne-
rulernissaat ilimanarsivoq.
Qarasaasiaq atorneqalerpat
oqinnerulerumaarput.
Tele Greenland-ip nuna-
qarfmni arlalinni attaveqaati-
nik annertusaanerata kingu-
nerisaanik nutaanik periarfis-
sarsisoqarpoq. Aallaqqaam-
mut Kangaatsiami nunaqar-
finnilu sisamani - tassa Ka-
ngaamiuni, Attumi, Niaqom-
aarsummi aamma Upernavik
Kujallermi - misiliilluni i-
ngerlatsisoqarpoq.
Misiliineq malunnartumik
iluatsitsiffiuvoq, siunissami-
lu nunaqarfiit ilannguttartut
amerliartortussaapput. Naat-
sorsuutigineqartut malillugit
1995-96-imi nunaqarfiit 40-t
aaqqissuussinermut tassunga
ilanngutereersimanissaat ili-
magineqarpoq, sinneruttullu
Tele Greenland-ip attaveqaa-
sersuinera ilutigalugu ilan-
nguttarumaarput.
Utaqqineq
KNIT-konto-mik taaneqar-
tartut isomartorsiorneqartar-
simaqaat. Taamatut inger-
latsinermi utaqqineq ajorner-
saasarpoq, pingaartumik illo-
qarfimmi nunaqarfimmi-
luunniit qaninnermi tikeraar-
simatilluni. Assersuutigalu-
gu konto-mik pigisaqartoq
Kullorsuarmi najugaqartuul-
luni tassani aningaasanik ti-
gusissagaangami ajornartor-
siutissaqarneq ajorpoq. Kon-
to-atami allattorsimaffia nu-
naqarfimmi tassaniippoq,
taamaammallu tigusinini ta-
maasa imaaliallaannaq nalu-
naarsortissinnaallugit.
Kisianni inuk taanna nuna-
qarfimmut allamut, soorlu I-
kamiunut, tikeraarluni ani-
ngaasanik tigusinialeruni u-
taqqingaatsiassaaq. Konto-
anummi allattorsimaffik
Kullorsuarmiippoq, taa-
maammallu Ikamiuni KNI
Pilersuisumi sulisup konto
imaqarnersoq paasiniarlugu
Kullorsuarmut fax-eqqaarta-
riaqarpoq, aatsaalli akissutis-
saa Ikamiunut annguppat
aningaasanik tunniussisin-
naalersarluni.
- Fax-ikkut attaveqaatit a-
jortooriaannaasarmata sulli-
taasut utaqqingaatsiartaria-
qartarput, Kalaallit Allakke-
rivianni aningaaseriviup pi-
sortaa, Søren Mortensen nas-
suerpoq. - Kisiannili qarasaa-
siat atuleriarutsigit sulisutta
konto-t imaat imaaliallaan-
naq takusinnaalissavaat. Taa-
matullu najugaqarfiginngisa-
ni aningaasat konto-nut iki-
neqartut qarasaasiaq ikiorti-
galugu nalunaarsorneqarsin-
naalissallutik.
Nutaanik atortoqalemerup
kingunerisaanik sullitaasut
nutaanik hævekort-itaartari-
aqarput, taannattaarlu aam-
ma kinaassutsiminut upper-
narsaatitut atortartussaavaat.
Kortinnguaq taanna nunaqar-
fimminni, nunaqarfinni alla-
ni illoqarfinnilu, ilami allaat
Grønlandsbankip immik-
koortortaani tigusissutigisin-
naasartik nunaqarfimminni
pissarsiarissavaat. Iluaqutis-
sartaasullu ilagaat konto-t
konto-tulli allatut erniaqar-
sinnaalissammata. Aammalu
aningaaserivinut Dankort-
eqarfiusinnaasunut konto-nut
allanut nuussinissaq ajoman-
nginnerulissalluni.
Toqqaannartumik
pisiniameq
Attaveqaatilli nutaat atuuti-
lernerisigut KNI-mi sulisut
suliaat annikillissanngillat.
Qarasaasianummi attaveqaa-
tinut atalernerup kinguneri-
saanik nunaqarfimmi allaf-
fissomikkut suliassarpassuit
nuunneqartussaapput, taa-
maalillunilu illoqarfiup a-
kunnermuliuttutut atorne-
qartamera pappiararpassuillu
atorlugit nalunaaruteqartar-
neq atorunnaarsinnaalerput.
KNI-mi sulisut ilaatigut
toqqaannartumik nioqqutis-
sanik inniminniisinnaalissap-
put, nunaqarfimmi naatsor-
suutit naammassisinnaalis-
sallugit quersuarmiittuutillu
aqunneqarnerinut peqataa-
sinnaalissallutik. Taamaam-
mat KNI Pilersuisoq A/S-
imiit naatsorsuutigineqarpoq
allaffissornermi kigaatsuaq-
qamik ingerlatsisameq anni-
killingaatsiarumaartoq. Mas-
sakkumut suleqatigiikkaat
pappiararpassuit atorlugit
ingerlatsisarput, tamatumalu
kingornagut pappiaqqat illo-
qarfimmut anngukkaangata
aatsaat qarasaasiamut immi-
Tele Greenland-ip Nuummi illuutai, tassanngaanniit Kalaallit Nunaanni ineriartortitsinermi
suliniutaasut aqunneqarput.
Tele Greenland og det kompakte bygningsværk i Nuuk, hvorfra alle initiativer til telekom-
munikationens udvikling i Grønland administreres (Ass./foto: Knud Josef sen).
nga ilaliullugu qarasaasianik
atortulersuinermut suliassa-
nillu nutserinermut atatillugu
sulisut piginnaanerisa sulia-
nillu paasisimanninnerisa
annertusaavigineqarnissaat
anguniarneqarpoq.
Tele-p Kalaallit Nunaanni attaveqqaasersuinermigut nuna-
qarfiit attaveqaatitigut pilersomeqarnissaat ajornartun-
naarsippaa. Aajuna Upernavimmi tele-p atortuisa ilaat.
Det er tele, der med sin udbygning af telekommunikationen i
Grønland gør de moderne tider mulige for bygderne. Her er
det en teleinstallation i Upernavik
(Ass./foto: Knud Josef sen).
Nu kommer bygderne
med på computer-net
Bygdebefolkningerne kan snart hæve penge alle steder
NUUK(JB) - Det er ikke slut
med de KNITrende pen-
gesedler i bygderne, men der
er taget et væsentligt skridt
til at komme de omstændeli-
ge »bankforretninger« i byg-
derne til livs. KN1T står for
KNI Toqqorsiviit, som bety-
der noget i retning af depot
eller med lidt god vilje en
bankfilial. Det er ikke en
bankform, man hører meget
andre steder i Grønland, men
bygderne har gennem tiden
haft sit hyr med den.
Hidtil har hverdagen bety-
det lange ventetider og be-
sværlige overførsler for man-
ge af landets 8.000 KNIT-
kontohavere, og for de ansat-
te har det været besværligt at
administrere KNIT-kontoen.
Men nu lysner det. Løsnin-
gen hedder EDB.
De nye muligheder er op-
stået efter Tele Greenlands
udbygning af telekommuni-
kationsforbindelsen til at
omfatte flere bygder. I første
omgang gennemførtes et
pilotprojekt i Kangaatsiaq og
fire bygder - Kangaamiut,
Attu, Niaqornaarsuk og
Upernavik Kujalleq.
Projektet var en overbevi-
sende succes, og i tiden
fremover kommer flere og
flere bygder med. I 1995-96
regner man således med, at
40 bygder kommer med på
systemet, og de resterende
bliver koblet på i takt med
Tele Greenlands udbygning
af telekommunikationen.
Ventetiden
Der har været megen kritik af
den såkaldte KNIT-konto.
Ventetiden har været det
værste, især i forbindelse
med rejser til nabobyer og -
bygder. Hvis en kontohaver
for eksempel bor i Kullorsu-
aq og hæver penge der, er der
ingen problemer. Dér er
nemlig hans konto-kort, og
det bliver ført ajour hver
gang, han ønsker bevægelser
foretaget på kontoen.
Men rejser han til Ikamiut
og her ønsker at hæve penge
på kontoen, så tager det sin
tid. Konto-kortet ligger nem-
lig i Kullorsuaq, og derfor
skal medarbejderen på KNI
Pilersuisoq i Ikamiut først
sende en fax til Kullorsuaq,
hvor de kontrollerer, om der
er penge på kontoen, og så
faxer de besked tilbage til
Ikamiut, hvorefter pengene
bliver udbetalt.
- Med usikre faxforbindel-
ser kan det give kunderne en
del ventetid, indrømmer
bankschef i Kalaallit Alla-
keriviat, Søren Mortensen. -
Men når det nye system slår
igennem, vil personalet på
EDB-skærmen kunne slå op
og se, hvad der står på konto-
en. På samme måde bliver
indbetalinger fra andre steder
registreret ved hjælp af EDB.
Det nye system kræver, at
kunderne får et nye hæve-
kort, der samtidig bliver ID-
kort. Kortet, der udstedes i
hjembygden, kan bruges til
at hæve penge i deres egen
bygd, i andre bygder og i
byer, oven i købet også i
Grønlandsbankens filialer. Et
andet plus er, at der bliver til-
skrevet renter ligesom på
anfordringskonti. Og så bli-
ver det nemt at overføre pen-
ge til andre konti i banken,
hvortil der for eksempel kan
udstedes Dankort.
Direkte indkøb
Men de nye kommunikati-
onsforbindelser giver ikke
KNI-personalet mindre at
lave. Nu får de ved hjælp at
de sammenkoblede EDB-net
mulighed for at udføre man-
ge adminitrative funktioner
direkte fra bygderne i stedet
for med byer som mellemled
og endeløse papirdynger som
meddelelsesmiddel.
KNI-personalet får blandt
andet direkte adgang til at
bestille varer, gøre det lokale
bogholderi færdigt og holde
styr på lageret. KNI Pilersui-
soq forventer hermed en
betydelig mindre bureaukra-
tisk procedure i administrati-
onen. Hidtil har der været ét
hold, der har løst alle opga-
verne på papir, hvorefter
man i byen har ført hele bal-
laden over på computer. Nu
er det slut med dobbeltarbej-
det.
Uddannelse
Men alt dette kræver uddan-
nelse, og derfor arbejder man
i den igangværende bygde-
uddannelse med den grund-
læggende faglige og person-
lige udvikling af persoanlet.
Som supplement hertil er
der etableret et stort uddan-
nelsesprogram, der skal ud-
vikle de ansatte kvalifikatio-
ner og forståelse for opga-
verne i takt med såvel ind-
førelse af EDB som udflyt-
ning af opgaverne.
unneqartarlutik. Massakkul-
lu suliat marloqiusamik i-
ngerlanneqartut atorunnaar-
tussanngorput.
Ilinniartitaaneq
Kisianni ilinniartitaanissaq
pisariaqarpoq, taamaammall-
lu nunaqarfimmiunik ilinni-
artitsinerit massakkut inger-
lanneqartut aqqutigalugit su-
lisut suliamikkut namminer-
lu inuttut ineriartorluarnissa-
annut tunngaviliisussamik
ilinniartitsisoqarpoq.
Ilinniartitsinermut tassu-