Atuagagdliutit - 27.06.1995, Qupperneq 5

Nr. 49 • 1995
5
f^£aajpap/(/é/a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Grønland kommer med på Internet
NUUK(JB) - Internet er over
os. Via satellitter, kabler og
noget, der ligner ren troldom
bliver Grønland nu koblet til
et kommunikationssystem,
der er organiseret i et net-
værk af rent kaos. Compute-
re over hele Verden er heri-
gennem forbundet med hin-
anden og med databaser, der
snakker alle mulige sprog -
både menneskesprog og
computersprog.
Gennem Internet får Grøn-
land adgang til alverdens
information, et uorganiseret
lexicon, skrevet og fortalt af
dem, der ved det hele. I tekst,
lyd og billeder - sågar video -
kan man via internet fordybe
sig i alt mellem himmel og
jord. Fra stuen derhjemme
kan vi skaffe os indsigt i alle
mulige forhold ved hurtigt at
»klikke« os igennem en
menu til et bestemt emne fra
et bestemt sted.
■Men Internet giver også
mulighed for at udsende
information. Hvad ved Ver-
den om Grønland? Vi kan
udsende turistinformation,
fortælle vor historie, og fir-
maer og institutioner kan
profilere sig selv. Der kan -
helt uden grænser - skaffes
kontakter til hvem som helst
hvor som helst. Muligheder-
ne begrænses kun af de men-
nesker, der bruger nettet.
Tusindvis af net
Internet er ikke ét globalt net.
Det er et net af netværk. Ikke
færre end 50.000 netværk
over hele kloden er forbun-
det. 4,3 millioner computere
med i alt 18 millioner for-
bundne brugere og med ikke
færre end 30 millioner bru-
gere af elektronisk post på
Internet.
Internet er ikke det samme
i dag som i går. Det vokser
med 10-15 procent hver
måned, og der er udviklet
brugersystemer, som gør det
meget let at springe rundt på
nettet fra det ene sted i ver-
den til det andet.
Tallene for brugerne af
Internet viser tydeligt, at det
er en fremstormende udvik-
ling. Selvom nettet har eksi-
steret i adskillige år, er mere
end halvdelen af brugerne
kommet til indenfor de sidste
tre måneder.
Spring på toget i farten
Tele Greenland holdt i fre-
dags et introduktionsmøde
med et testpublikum, der fra
1. august skal være forsøgs-
kaniner på Internet. Det er
fortrinsvis offentlige og hal-
voffentlige institutioner, der
under mødet alle gav udtryk
for stor interesse, og som for
de flestes vedkommende
allerede havde en veldefine-
ret forventning til Internet.
Flere var inde på, at Inter-
net er et medie, man ikke kan
Nunarput Intemel-imut
ilanngutissaaq
NUUK(JB) - Attaveqaatit
nutaaliaalluinnartut nalaa-
niippugut. Qaammataasati-
gut, kaabilitigut suullu a-
ngakkuarnertut piliatigut nu-
narput attaveqaatinut nutaali-
aalluinnartunut ilanngunne-
qalerpoq. Qarasaasiat nunar-
suarmi tamani tamaaniittut
tassuunatigut imminnut kat-
tullutik atapput, qarasaasi-
aqarfiillu oqaaserpassuarnik
atuiffiupput - inuttut qarasaa-
siallu »oqaasiinik«.
Internetsitigut nunarput
nunarsuatsinni paasissutis-
sarpassuarnut attaveqalis-
saaq, paasissutissarpassuar-
nut assigiinngitsorpassuar-
nut. Oqaatsitigut, nipitigut
assilissatigullu - allaallumi
videotigut - internet aqquti-
galugu sorparpapilorujussuit
paasiniarneqarsinnaalissap-
put. Paasiumasarput qangalu
tamassuma qanga pisimanera
paaserusukkutsigu paasiniar-
sinnaangussavarput attataa-
sannguup tuuginnarnerati-
gut.
Aammali Internet paasis-
sutissiisinnaavoq. Soorlu nu-
narsuarmioqatsitta nunarput
qanoq ilisimasaqarfigitigaat?
Takornarianut tunngatitanik
paasissutissanik nassiussisin-
naavugut, oqaluttuarisaaner-
put oqaluttuarisinnaavarput
kiisalu namminersortut pi-
sortallu suliffeqarfii immin-
nut ilisaritissinnaapput. Killi-
lersorneqanngilluinnarluta
nunarsuarmi sumiikkaluartu-
nulluunniit qaqululuunniillu
attaveqarniarsinnaalissaagut.
Attaveqaaterpassuit
Internet nunarsuaq tamak-
kerlugu attaveqaatiunngilaq.
Attaveqaateqatigiit attave-
qaatigaat. Nunarsuaq tamak-
kerlugu attaveqaateqatigiit
50.000-nik ikinnerunngitsut
attaveqaammut tassunga a-
tapput. Qarasaasiat 4,3 milli-
oniupput inunnik 18 millio-
ninik atorneqartut, inuillu 30
millioninik ikinnerunngitsut
soorlu fax-imik atuisarlutik,
tassa Internet aqqutigalugu.
Internetsimik atuisut
qaammatit tamaasa 10-15
procentinik amerliallattarput,
ineriartortitsisoqarsimavorlu
attaveqaammik atuisut nu-
narsuarmi sumiikkaluartullu-
unniit kikkulluunniit imaa-
liallaannaaq attavigisinnaan-
ngorlugit.
Internetsimik atuisut amer-
lassusaasa uppemarsisippaat
taamatut attaveqaateqateqar-
neq nuannarineqarluarmat.
Attaveqaat taanna ukiorpas-
suanngulersuni pioreereer-
poq taamaattorli taassuminn-
ga atuisut affaat qaammatini
pingasuni kingullerni ilaa-
sortanngorsimapput.
Peqataarusuttunut
Augustusip 1 -anit Internetsi-
mik misiligummik atuiler-
sussat Tele Greenland-ip tal-
limanngormat ilitsersuiner-
talimmik ataatsimiitippai.
Tassaanerupput pisortat su-
liffeqarfianeersut tamakkun-
ungalu attuumassuteqartu-
neersut, ataatsimiinnerullu i-
ngerlanerani amerlanersaasa
oqaatigaat Internet isumallu-
arfigereersimallugu.
Ilaasa oqaatigat Internet
attaveqaataasoq avaqqunne-
qarsinnanngitsoq - qanor-
luunniit isumaqarfigigalua-
raanni. Qimutsuitsumut as-
sersuunneqarpoq aallarte-
reersumut unitsinneqarsinna-
anngitsumut. Sumut inger-
lassanersoq kialuunniit aala-
jangersinnaanngisaa qimas-
sinnaanngissaalu.
Tele Greenlandimeersut
Hans Meinel-ip Finn Knud-
sen-illu Intemetsip aaqqissu-
ussaanera periarfissaalu mi-
sissuataarsimavaat. Paasissu-
tissat suugaluartulluunniit
komme udenom - uanset
hvad man mener om det. Det
er et tog, der kører, og det
kører hurtigt. Ingen har
nogen som helst indflydelse
på hvor det kører hen, og det
afhængighedsforhold, der
uundgåeligt opstår betyder,
at man ikke kan hoppe af
uden at »brække benene«.
Hans Meinel og Finn
Knudsen fra Tele Greenland
gennemgik Internets struktur
og muligheder. Enhver form
for information kan sendes
til et publikum uden landeg-
rænser. Der er snart 50 milli-
oner brugere af elektronisk
post, og det er et »oplag«,
som hverken aviser, bøger -
biblen og koranen undtaget -
kan leve op til.
Ingen datasikkerhed
Hvis man tilkobles Internet
helt og fuldt, må man indstil-
le sig på, at alle har adgang
til virksomhedens data. Slut
med hemmeligheder for
omverdenen. Men heldigvis
er det muligt at opstille en
såkaldt »firewall« - en
brandmur - som kun tillader
begrænset trafik igennem
eller slet ingen.
- Man må gøre sig klart,
sagde Hans Meinel fra Tele
Greenland, - at netop sikker-
Qaamataasat iluaqutigalugit qarasaasiatigut attaveqaler-
neq.
Til den store computen’erden via satellit (Ass./foto:Knud
Josef sen).
heden på Internet er en lille
landsby i Rusland. Det er
klart, at der kan opstå proble-
mer, når man inviterer 30-50
millioner hack’ere ind i sin
computer.
Til gengæld bliver kom-
munikationen billig. Hvad
det helt konkret ender med,
vil Tele Greenland ikke ud
med. Det afhænger blandt af
testperiodens forløb. I selve
perioden er det virkelig bil-
ligt. En fast opkobling af en
64 kb linie koster 15.000 kr.,
og for en såkaldt dial up-
løsning, hvor den enkelte
computer er tilkoblet via
telefonnettet, bliver prisen 50
øre pr. minut.
Testperioden slutter senest
31. december i år.
nunat killeqarfii apeqqutaa-
tinnagit nassiussorneqarsin-
naapput. Faxit assigisaallu
atorlugit nassiussisartut 50
millioninngulerput, taman-
nalu aviisit atuakkallu - soor-
lu biibelip korani ilanngun-
nagu - unammillersinnaan-
ngilaat.
Kikkut tamarmik
Internetsimut attaveqalissa-
gaanni naatsorsuutigineqar-
tariaqarpoq suliffeqarfiup
qarasaasiaqarfianut kina-
luunniit attaveqaateqalersin-
naammat - tassa isertuussaa-
tit isertuunneqarsinnaajunna-
assapput. Kisianni qujanartu-
mik »Firewall«-imik taane-
qartumik atortuliisoqarsinna-
avoq tassa killisiisinnaasu-
mik imaluunniit qarasaasia-
ammut pallittalisatut ittumik.
Paasineqartariaqarpoq
Internetsimik atuinermi silli-
maniarneq assersuuneqarsin-
naammat Ruslandimi illoqar-
feerannguamut. Soorunami
ajornartorsiutit takkuttaru-
maarput atuisut 30-50 millio-
nit qarasaasiaammut »iser-
sinnaatillugit«, Hans Meinel
Tele Greenlandimeersoq o-
qarpoq.
Aappaatigulli attaveqaqa-
tigiinneq akikitsoralaarsuu-
voq. Qanorli akeqarnissaa
Tele Greenlandip oqaatigiu-
manngikkallarpaa, apeqqu-
taatimmagu misiliineq qanoq
ikkumaarnersoq. Misiliineq
akikitsoralaarsuussaaq. 64 kb
liniamik attavilerneqarneq
15.000 kroneqarpoq, dial up-
løsningimillu taasamik atta-
vilerneqarneq - tassa qara-
saasiaq telefonimut attaviler-
lugu - akeqarluni 50 øre mi-
nutsimut.
Internetsimik misiliineq
naammassineqassaaq decem-
berip 31-ani 1995.
TALLIMANNGORNIKKUT
DANMARK-ILIASSAGUIT
INISSAQ ARLU ASS AATIT
Aasaanerani sulinngiffeqarnerup nalaani talliman-
ngornikkut timmisartut marluk aallartassapput.
Taamaattumik inissaqarluarsinnaavutit, eqqissisi-
maarsinnaanerullutit, ilorrisimaarnartuutivullu ilu-
aqutiginerullugit - nerisassat pitsassuit, filmersin-
naavutit nipilersuutinilluunniit tusarnaarlutit, atuar-
sinnaavutit sinissinnaallutilluunniit, imaluunniit
timmisartorninni toqqissisimaarsinnaallutit - illit
tamanna nammineq aalajangissavat.
Annertunerusumik tusagaqarusukkuit angalatitsi-
viit atassuteqarfiguuk.
SÆf