Atuagagdliutit - 27.06.1995, Síða 14

14
Nr. 49 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Sanering af gamle huse
Bevaringsværdige bygninger i Ilulissat saneres bort for
at give plads til Royal Greenlands nye hellefiskefabrik
ILULISSAT(LS) - To af
KGH’s gamle bygninger i I-
lulissat er saneret helt væk
fra byggegrundene.
Den ene af bygningerne, B
13, var på 84 kvadratmeter
og blev bygget i 1919, mens
den anden, B 22, på 150 kva-
dratmeter var fra 1924. Byg-
ningerne var tegnet af arki-
tekt Helge Bojesen Møller.
Ved Saneringen af de
Ny overenskomst
NUUK(KK) - Fiskerilicens-
kontrollørernes forening
Aalisarnermik Nakkutilliisut
Peqatigiiffiat (forkortet
Aa.N.P.) har for første gang
prøvet at forhandle overens-
komst for sine medlemmer,
ansat i Grønlands Hjemme-
styre.
Forhandlingerne mellem
Aa.N.P. og hjemmestyrets
personaledirektorat om en
overenskomst for perioden
1995-1997 sluttede den 16.
juni, og begge parter har
udtrykt forsigtig tilfredshed
med det opnåede resultat.
Fiskerilicenskontrollører-
ne og Personaledirektoratet
nåede til enighed om en sam-
let pulje på to procent af løn-
summen. Det svarer til
gamle huse har der været
konsulentvejledning fra Na-
tionalmuseet i Danmark, og
saneringen har været udlagt
som beslæftigelsesforanstalt-
ning. En privat entreprenør
harstået for det overordnede
ansvar for nedtagningen af
husene, hvor der blev brugt
2400 mandtimer. Arbejdets
gennemførelse har kostet ca.
450.000 kroner.
238.253 kroner, som skal
bruges til forbedringer af
løn- og ansættelsesvilkårene
for fiskerilicenskontrollører-
ne.
Inden for denne ramme er
parterne blevet enige om at
tage det første skridt til etab-
lering af en pensionsordning
fraden 1. januar 1996.
I overenskomsten er fiske-
rilicenskontrollørerne og
Personaledirektoratet enige
om al konvertere feriefrirej-
sen til et ferierej setillæg.
Dermed er de to parter nået
til enighed om et stridspunkt,
som i dag skiller tjeneste-
mændene og hjemmestyret i
en sådan grad, at det har
været nødvendigt for Lands-
tinget at lovgive for området.
Ved saneringen blev alt
materiale til bygningerne
nummereret, således at de
kan få deres oprindelige ud-
seende igen ved en genopfø-
relse.
Øremærkede
byggegrunde
Kommunalbestyrelsen i Ilu-
lissat har ikke besluttet, hvad
bygningerne skal bruges til
efter genopførelsen. Der er
til formålet dog øremærket
byggegrunde over for hav-
nen.
Materialerne opbevares i
den gamle lagerbygning i
Ilulissat. Der regnes med, at
genopførelsen skal ske inden
for to år.
Før saneringen anvendtes
lagerbygningerne dels til
vodbinderi dels som kommu-
nens arkiv.
Ilulissat kommune vil se-
nere indgå samarbejde med
lokalmuseet i Ilulissat med
henblik på anvendelsesmu-
ligheder for de to gamle byg-
ninger.
Minørarbejdet er allerede i
gang til Royal Greenlands
nye hellefiskefabrik, som
kommer fylde omkring 2400
kvadratmeter.
t \'v:, Mm

Royal Greenlandip qaleralilerivissaa inissaqartinniarlugu qanga KGH-p
quersuaatigisimatoqai isateriarlugit allamut nuunneqassapput. (Ass./foto: LILfoto).
For at give plads til Royal Greenlands nye hellefiskefabrik i Ilulissat, måtte to gamle
bevaringsværdige bygninger saneres, hvor de så vil blive genopført i andet sted.
Illorsuatoqqat isateraat
Ilulissani Royal Greenlandip qaleralilerivittaassaa inis-
saqartinniarlugu illorsuatoqqat eriagisat piiarneqarput
ROYAL GREENLAND A/S
1. Maskinmesterimik
ROYAL GREENLAND Nuuk
(GFI) 1. maskinmesterimik teknik-
kimut immikkoortortami 6-7-nik
sulisulimmi souschef-itut emgerluni
sulilertussamik pissarsiorpoq.
Nuummi fabrikki raajat aalisakkallu
atortunik nutaaliaalluinnartunik
tunisassiarineqartarput. Suliffeqar-
fissuup nunatsinni fabrikkiutai
immikkoortortanut 5-nut agguaga-
apput, ROYAL GREENLAND
Nuuk, nunap immikkoortuani
Nuummi inissisimalluni.
Naatsorsuutieaatsieit:
- atortorissaarutinik tunisassiuutinik
iluarsaassineq aserfallatsaaliuiner-
lu misilittagaqarfigigitit, pitsaas-
saaq aalisakkerinermi/nerisassior-
nermi
- suliffissuarni nillataartitsiviit/qeri-
titsiviit ilisimasaqarfigilluaritit
- atortorissaarutinut PLC-nut misi-
littagaqameq soqutigisaqamer-
luunniit
- pisariaqatillugu ulapinnerusin-
naaguit.
Neaeroorutieaavut:
- suliffik soqutiginartoq nammi-
nersomartorlu ulapaarfiusinnaa-
sorujussuaq
- akissarsianut atorfinninnermullu
atugassarititaasut, atorfininnermut
soraamermullu atatillugu angala-
nerit, pequtit assartomeri il.il. kat-
tuffmnut isumaqatigiissutaasut
atuuttut malillugit pissapput
- inissaq, tassanilu najugaqamermut
akiliuteqartamissaq il.il. pillugit
Namminersomerusut Kalaallit
Nunaanni inaataannut malittari-
sassat atuuttut malillugit.
Atorfik pillugu paasissutissat
erseqqinnerusut pissarsiarineqarsin-
naapput nunap immikkoortuani tek-
nikldmut pisortamut Mikael Lem-
vig-imut tlf. (+299) 210 85 lokal
225 saaffiginninnikkut.
Soqutiginnikkuit piaartumik allak-
katigut timmisartukkut 10. juli 1995
nallertinnagu qinnuteqassaatit, ilin-
niarnernut suliffigisimasannullu
paasissutissanik kiisalu suliffigisi-
masannit oqaaseqaataajunnartunik
ilanngussillutit uunga nassiullugit:
ROYAL GREENLAND
Nuuk
Postbox 1023
3900 Nuuk
Att. Teknisk Regionsleder
Mikael Lemvig
Royal Greenland"
Royal Greenland A/S 3.000 missaannik sulisoqarpoq aalisamermi, tunisassiomermi
kalaallillu tunisassiaataanik pitsaasunik nunarsuaq tamakkerlugu tuniniaanermi.
Suliffeqarfissuup ullumikkut kilisaatit 8-t pigisarai, kilisaatit 4-1 sullitaralugit,
nunatsinnilu fabrikkit nutaaliat 16-it Danmarkimilu marluk tukertitsivillu pigisarai,
nunanilu makkumni immikkoortortaqarfeqarluni: Tuluit Nunaat, Tyskland, Frank-
rig, USA, Japan aammalu Italia.
ILULISSAT(LS) - Ilulissani
qanga KGH-p quersuatoqar-
sui marluk isateqqissaarlugit
toqqavitoqaanniit peemeqaq-
qammerput.
Aappa, B 13, 84 kvadrat-
meteriusoq 1919-mi sanan-
eqarsimavoq aappalu, B 22,
150 kvadratmeteriusoq
1924-mi sananeqarsimalluni.
Quersuatoqqat illussanik ti-
tartaasartup Helge Bojesen
Møllerimit titartarneqarsi-
mapput.
Quersuatoqqat eriagisaasut
isaterneqarmata qallunaat
nunanni katersugaasivissua-
neersumit nakkutilliisoqarlu-
ni Ilulissani suliffissaarussi-
masunit toqqavianniit peer-
neqarput. Suliffissaarusima-
sut isaterinerisa nalaanni Ilu-
lissani namminersortumit su-
lisinneqarput. Isaterneqar-
matalu nalunaaqqutap akun-
neri 2400-t atorneqarlutik.
Isaterneqarnerat 450.000
kronit missaanni akeqarsi-
mavoq.
Isaterneqartama quersua-
toqqat qisuttai tamarluinna-
ngajaasa normulersorneqars-
imapput kingumut nappaq-
qinneqalerpata ilusitoqartik
peqqinniassammassuk.
Nappaqqinnissaat
Ilulissat Kommunalbestyre-
lisiata suli aalajanginngilaa
illorsuit nappameqaqqeree-
runik sumut atorneqassaner-
sut. Toqqavigiumagassaan-
nulli umiarsualiviup akiani
immikkoortitereersimapput.
Nappaqqinnissaasa tu-
ngaannut maannakkut Ilulis-
sani quersuatoqqamiitsinne-
qarput. Naatsorsuutigineqar-
porlu ukiut marluunngitsut
qaangiuppata nappanneqaq-
qikkumaartut.
Quersuatoqqat isaterne-
qanngikkallarmata qaluleri-
viusimallutillu Kommunip
pappilassanik toqqorsivigisi-
mavai.
Ilulissat Kommuniata Ilu-
lissani Katersugaasivik sule-
qatigalugu sumut atorneqa-
rumaassanersut sulissutigini-
arpaat.
Ilulissani Royal Greenlan-
dip qaleralileriffissaata toq-
qavissaa 2400 kvadratmete-
riusup ilaa qaartiterlugu aal-
lartinneqalereersimavoq.
Øget turistsatsning i Aasiaat
Af Lone Madsen
En privat »initiativgruppe« i
Aasiaat er gået igang med at
udvikle turistplaner for kom-
munen.
Gruppen består af en blan-
det skare af mennesker, der
hver især er interesseret i
turisme. Kommunaldirek-
tøren er med, en fanger delta-
ger, ham, der udlejer hotel-
lejligheder, er også til stede
og ham der har et turistskib
er ligeledes med.
- Her i Aasiaat kan man
føle sig lidt i skyggen af Ilu-
lissat, fordi vi ikke har nogen
isbræ, fortæller Arne Astrup,
kommunaldirektør i Aasiaat.
-Men vi har så meget andet,
har vi fundet ud af.
- Sammen med Kangaatsi-
aq har vi vel nok Grønlands
bedste muligheder for sejlads
i små både som for eksempel
kano og kajak. Og dét pro-
dukt er der fremtid i, viser
undersøgelser fra Canada og
Nordamerika.
- På en stor ø lidt syd for
byen kan vi lave en glimren-
de vandrerute med mulighed
for at gå fra hytte til hytte i
en uge eller mere, og det er
så vidt mig bekendt ikke
muligt andre steder i Disko-
bugten. Og den ferieform er
særdeles populær i for ek-
sempel Norge, Sverige og i
Alperne.
- Så har vi selvfølgelig
også hvaler, spændende sten,
godt fiskeri, midnatssol og et
fint skiterræn.
Kreativ gruppe
At arbejdsgruppen er et krea-
tivt folkefærd, viser nogen af
af de overskrifter, som der
opreres med:»Valfart til
Aasiaat« »Tur i sten«. Og så
videre. Der foreligger dog,
endnu ikke oversættelser til
grønlandsk, engelsk eller
tysk af disse små sprogblom-
ster.
Indtil videre har gruppen
holdt fire konstruktive møder
og snart skal de konkrete for-
slag forelægges kommunal-
bestyrelsen, hvis økonomi-
ske velvillighed gruppen
håber på:
- Vi mener ikke, at turis-
men her i kommunen skal
være et kommunalt anliggen-
de. Bedre er det at en privat
mand eller kvinde, eller et
selskb, står bag. I starten
støttet af kommunale kroner,
men senere skal en sådan
turistvirksomhed kunne hvile
i sig selv.