Atuagagdliutit - 24.08.1995, Blaðsíða 2

2
Nr. 66 • 1995
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Juaaka Lyberth
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Jørgen Olsen
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn, (redaktionssekretær)
Kuri Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Ludvig Siegstad
Karen Kleinschmidt
Frederik Lund
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortallk: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede ’
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Upernavik: Knud II Kristian-
sen,
Uummannaq: Thorkild Nielsen
Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerinl: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Lossalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85-70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk___________________
nunatta naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik
Reklame
Lis Skaffe
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
7^^aap'ap'c/é/a t/t
GRØNLANDSPOSTEN
KNI-MUT AKISUSSAASUT
SULIASSAT KISIM1K akisussaaffimmik taane-
qameq ajorput. Akisussaaffeqartup suliat eqqortu-
mik kukkunertaqanngitsumillu naammassineqar-
nissaat qulakkeerniartussaavai. Ajutoortoqarsi-
mappallu akisussaasoq sulisitsisuminut nalunaar-
tussaavoq, taamaalilluni sulisitsisoq suliap aaqqin-
niarnissaanut pisariaqartitaasunik aalajangiiniar-
nissaa, ajortuuittoqarsimappallu piffissaatillugu
suliamik unitsitsisinnaanissaanik periarfissinne-
qassammat.
Kisiannili akisussaasoq kalerreereersimatilluni
sulisitsisoq tusaanngitsuusaaginnarpat, aammalu
suliap anguniakkalluunniit allanngortinnissaanut
oqartussaaffilerneqanngikkuni atorfimminit tunu-
arniartariaqarpoq. Taamaaliornerlu kanngunar-
tuunngilaq.
Kanngunarneruvorli pissutsit ajoraluaqisut ajun-
nginnerarlugit oqaluttuarneq, taamatullu sumillu-
unniit qisuariarani suliffigisamik nakkaannartitsi-
neq. Taamaattoqartillugu akisussaasoq akisussaa-
sutut pineqartariaqarpoq, tamatumalu kinguneri-
saanik eqqartuunneqartariaqarluni.
TAMAAKKALUARTORLI akisussaaffimmik su-
miginnaasut qanoq iliorfigineqarneq ajortut taku-
juartarpagut. Pingaartumik suliffeqarfinni pisortat
ingerlataanni. Namminersortulli akisussaaffimmik
sumiginnaallatuaraangamik erngerlutik saassun-
neqartarput. Suliffeqarfik eqqorneqartillugu pigin-
nittuttaaq aningaasivia eqqorneqartarpoq, taa-
maammallu piginnittup akisussaajfia tassani ersa-
rilluinnarpoq.
Kisianni pisortat namminersortullu suliffeqarfi-
utaat assigiinngissuseqarput, tassani akisussaasoq
akissarsiaqartinneqartarami. Qujanartumilli Nam-
minersornerullutik Oqartussat piginneqataaffigisai
tamarmik taamatut ajornartorsiuteqanngillat, qa-
nittorli tikillugu KNI-mi ingerlatseqatigiiffinni
akisussaasuullutik aqutsisuusut kikkuunersut ilisi-
maneqanngillat. Suliffiup eqqortumik aqunneqar-
nissaanut akisussaaffik siulersuisunit direktørinil-
luunniit naammassineqarsinnaasimanngilaq.
Allanngortiterinermi aningaasartuuteqarpallaar-
neq pissutaalluni allanngorterineq iluatsissiman-
ngilaq, allanngortiterinialemermilu neriorsuutaasi-
masut ilaminiinnanngui kisimik eqquutsinneqarsi-
mallutik. Ukiut arlerlugit immikkut ittumik ami-
gartoorutaarujussuartarsimasut inuiaqatigiinnut
aningaasartuutigitinneqarput, pissarsiarisimasatua-
gullu annaasaasimasunut naleqqiukkaanni anni-
kitsuararsuupput.
SULIFFIUP allanngortiterneqarnera suliassat ajor-
namerit ilagaat, aammalu suliffissaqartitsisussaati-
taaneq suliassaqarfinnillu nussuineq pisussaaffiup-
put annertuut. Direktøriusimasut ilaat AG-mut o-
qaluttuarpoq KNI-p qarasaasiatigut attaveqaatai i-
luatsinngisaannarsimasut, aammalu aqutsinissa-
mut atortussanik iluartunik peqartoqarsimanngit-
soq.
Taamaammat qullersaqarfik siulersuisullu aqut-
siniarnerminni suna anguniarnerlugu ilisimasi-
manngilaat, aqutsiniarnerallu ilutigalugu aningaa-
sanit suliffeqarfimmut isaasunit amerlaneroqisut
aniatiinnarneqarsimasut.
Taamaakkaluartoq nipangersimaannarsimapput.
Oqaatsit qularnaateqanngitsut ilumuunnginnerar-
tarsimavaat, pissutsillu ingasappallaannginnerat
uppernarsarniartuartarsimallugu, taamaakkaluar-
torli suut ilumoornersut ersarissiartuinnarsimallu-
tik.
Suliffeqarfiup ajutoortuarnera akimmisinngillu-
innarlugu akisussaaffitik naammassiniarsimanngi-
laat. Taamaalillutillu qinersisartunut pitsaanerusu-
mik saqqummersinnaajumallutik ilumoortut asser-
sortuarlugit suliniuteqarsinnaasut akomusertuar-
tarsimallugit.
QANORMI ILIUSSAAGUT - taamaallaammi
KNI-mi pissutsit ajornerujussuat pillugu uatsinnut
paasissutissaasinnaasunik misissuisoqarpoq. Qa-
noq iliorsinnaanngilagut! Akisussaasut kikkuune-
rata misissuiffigineqamissaa pilersaarutigineqan-
ngilaq.
Siornatigut siulittaasuusimasut, tassa Aqqaluk
Lynge, Konrad Steenholdt aamma Peter Grønvold
Samuelsen akisussaaffimmik tigumminnittuunerat
eqqartorneqanngilaq. Akisussaaffitsik naammassi-
simanerpaat, imaluunniit uatsinnut isertuussippat?
KNI-p nakkaakkiartornerani aningaasatigut aju-
toorneq akisussaaffigaat?
Aningaasaliiffigineqarnissamut pisariaqartitsi-
nerup aammalu Namminersornerullutik Oqartussat
qularnaveeqqusiinerisa kingunerisaannik inuiaqa-
tigiinni suliassat ikilisarneqartariaqalernerannut
pisuuppat? Aningaasaqamikkut qilersorsimanngit-
sumik niuersinnaatitaaneq, takkutingajalersutut ili-
magisimasaraluarput akornuserneqarnialermat
taakku akisussaaffigaat?
Piginneqatigiiffiit pillugit inatsimmi allassima-
voq siulersuisuni ilaasortat direktørilluunniit suli-
nerminnut atatillugu imaluunniit piaarinaatsoor-
nikkut suliffeqarfinnut ajoqusiisimagunik ajoqu-
sikkatik taarsertussaagaat. Taamatuttaaq pisus-
saaffiit arlallit, soorlu naatsorsuutit naammassisin-
naasimanngikkunikkik malersomeqarsinnaatitaap-
put.
ATORFIIT QAFFASISSUT taakku pinnersaa-
taannaanngillat. Akisussaaffimmik tigusisima-
gaanni - ilami allaat akisussaaffeqarneq akissarsia-
qaatigigaanni - ilungersuuttariaqarpoq. Taamaam-
mallu suliarisimasat - imaluunniit suliarinngit-
suukkat - kingunerisaat nammineq akisussaaffigi-
neqartariaqarput.
Pineqartumilu uanerpiaq siulersuisunut siulittaa-
sut, siulersuisunut ilaasortat direktørillu suliarisi-
manngisatik nipangiinnarlutillu akuersaaginnarsi-
manertik namminneerlutik akisussaaffittut tigum-
misariaqarpaat. Aqutsinertik nukissaqarfiginagu
malugiliinnarlugu tunuamiarsimasariaqaraluarput,
paasissutissiinaveersaarnertillu pissutigalugu in-
nuttaasut salloqittaarinnarsimavaat.
KNI-ANSVAR
ANSVAR ER IKKE bare et arbejde. Det er en for-
sikring om, at arbejdet bliver udført helt rigtigt, og
at der ikke sker fejl. Går det alligevel galt, skal den
ansvarlige med det samme slå alarm til arbejdsgi-
veren, så denne har mulighed for at træffe de for-
nødne dispositioner og i værste fald stoppe arbej-
det i ti de.
Og hvis den ansvarlige slår alarm, og hans
arbejdsgiver ignorerer advarslerne og ikke forsy-
ner ham med den fornødne kompetence til at ænd-
re arbejdets eller opgavens forudsætninger, så må
den ansvarlige sige fra og forlade posten. Det er
der ingen skam i.
Men det er skammeligt at holde gode miner til
slet spil og sende sin virksomhed nedenom og
hjem uden at røre en finger. Det bliver den ansvar-
lige draget til ansvar for, og konsekvensen kan
være domfældelse.
VI SER BARE IKKE så megen konsekvens af
lemfældigt røgtet ansvar. Ikke indenfor det offent-
lige i alt fald. Men på det private område falder
hammeren. Et anslag mod selskabet er et anslag
mod ejerens pengepung, og derfor er ansvar for
ham noget helt håndgribeligt.
Anderledes er det i den grå zone mellem offent-
lige og private virksomheder, hvor ansvaret bare er
noget, man får løn for. Heldigvis er det ikke alle
hjemmestyreejede aktieselskaber, der har proble-
mer i den retning, men KNI-selskaberne har indtil
for nylig ikke kendt til ansvarlig ledelse. Hverken
bestyrelser eller direktører har levet op til ansvaret
for en dygtig og rigtig virksomhedsledelse.
Omstruktureringens omkostninger har gjort om-
dannelsesprocessen til en fiasko, og kun de færre-
ste af de løfter, der gik forud, er indfriet. Flere års
ekstraordinært store underskud har påført samfun-
det store omkostninger, og intet af det, vi trods alt
har fået, står mål mod de tab, vi har lidt.
NU VAR OMDANNELSEN helt sikkert en van-
skelig opgave, og der er næppe tvivl om, at be-
skæftigelsesgarantien og udflytningen har været
nogle tunge forpligtelser. En af de tidligere direk-
tører har til AG fortalt, at KNI’s EDB-system
aldrig har virket, og at man ikke rådede over et
ordentlig styringsværktøj.
Direktion og bestyrelse har altså famlet rundt i
mørket uden anelse om, hvor det bar hen, mens
millionerne rullede stadigt hurtigere ud af koncer-
nen end ind.
Alligevel har de tiet. De har afkræftet rygter og
afdramatiseret de nøgterne kendsgerninger, der ef-
terhånden talte deres tydeligere og tydeligere
sprog.
De har ikke levet op til deres ansvar, men har
ladet stå til og tilladt, at ulykkerne tromlede videre
ind over koncernen. De har hermed hindret indgri-
ben, og de har forhalet afsløringerne for at stå sig
bedre med vælgerne.
HVAD GØR VI SÅ - bortset fra en undersøgelse,
der skal kaste lys over, hvor alvorlig situationen er
for KNI og os alle sammen. Ingenting! Der er ikke
planlagt nogen undersøgelse af, hvem der har
ansvaret.
Ingen taler om at drage de tre tidligere formænd,
Aqqaluk Lynge, Konrad Steenholdt og Peter Grøn-
vold Samuelsen til ansvar. Har de forvaltet dette
ansvar godt nok, eller har de skjult noget for os?
Bærer de ansvaret for de økonomiske konsekven-
ser af KNI’s forrygende nedtur?
Er det dem, der er skyld i de nedskæringer i sam-
fundsaktiviteterne, der bliver en uundgåelig følge
af det kapitalbehov og de hjemmestyregarantier,
der skal ydes. Er det deres ansvar, at samme øko-
nomiske bindinger bliver blyklodser om benet på
den økonomiske handlefrihed, vi så småt var
begyndt at ane i horisonten?
I aktieselskabsloven står der, at bestyrelsesmed-
lemmer og direktører, der under udførelsen af
deres hverv med eller uden forsæt tilføjer selskabet
skade, er pligtige til at erstatte den. Ligesom de
kan forfølges for ikke at leve op til en lang række
andre pligter vedrørende for eksempel regnskaber.
DISSE TOPJOBS er ikke kun til pynt. Når man
påtager sig et ansvar - og oven i købet tager sig
betalt for det - så er det alvor. Og så kan man kom-
me til at stå til regnskab for sine handlinger - eller
for sin mangel på samme.
Og det er vel netop manglende handling og stil-
tiende accept, som bestyrelsesformænd, bestyrel-
sesmedlemmer og direktører kan drages til ansvar
for. De burde have sagt fra, så snart de mærkede at
styringen gled fra dem i stedet for at delagtiggøre
sig i den tavse tilbageholdelse af dommedagsvi-
den, som har ført befolkningen bag lyset.