Atuagagdliutit - 24.08.1995, Blaðsíða 6

6
Nr. 66 • 1995
GRØNLANDSPOSTEN
Gunnar Mårtens rigsombudsmandissatut toqqameqarpoq
Rigsombudsmandinngortussaq oktoberip aallaqqaataani atorfinissaaq
Gunnar Mårtens oktoberip aallaqqaataanniit Kalaallit
Nunaanni rigsombudinngussaaq.
Gunnar Mårtens bliver Grønlands nye rigsombudsmand den
1. oktober. (Ass./Foto:AGs arkiv).
NUUK(KK) - Oktoberip aal-
laqqaataani Gunnar Mårtens,
55-inik ukiulik, 1979-imili
namminersornerulerneq eq-
qunneqarmat rigsombud-
mandit pingajussaattut ator-
finisaaq.
Tallimanngornermi au-
gustip 18-iani naalagaaffiup
ataatsimiinnerani rigsom-
budsmandissamik, ukiuni
tulliuttuni naalagaaffiup
aamma Namminersornerul-
lutik Oqartussat akornanni
ilaajaasartussamik toqqaane-
qarnerani Kalaallit Nunaat
pillugu ilisimasaqarluartoq
taaneqarpoq.
Gunnar Mårtens Køben-
havns Universitet-imi cand.
polit.-itut soraarummeersi-
mavoq, 1965-imi Kalaallit
Nunaata ministeriaqarfiani
allatsitut atorfinissimalluni,
massakkullu ukiuni 30-ini
Kalaallit Nunaat pillugu assi-
giinngitsuunik suliaqarta-
reersimalluni.
Grønlandsrådet, Lands-
rådip allattoqarfia, Nammi-
nersornerullutik Oqartussat,
Kalaallit Nunaata ministeri-
aqarfia aamma Statsministe-
riaqarfik.
Gunnar Mårtens 55-inik
ukioqarpoq, taamaammallu
kalaallit politikerii, nammi-
nersornerulernerup eqqun-
neqarneraniilli qinigaasarsi-
masut taamaaqatigiinnarlu-
git-
Aammattaarmi rigsom-
budip naalakkersuisullu inu-
innaat aqqutigalugit atta-
veqatigiinnerat Kalaallit Nu-
naata Danmarkillu pisortati-
goortumik attaveqaqatigiin-
nerannut aalajangiisuusar-
poq.
Gunnar Mårtens 1972-imi-
it 1982-imut Nuummi naju-
gaqarsimavoq, piffissarlu
taanna sioqqullugu kingor-
natigullu arlaleriaqaluni tike-
raartarsimalluni.
Ukiorpassuanngortuni
Kalaallit Nunaannut uternis-
sara eqqarsaatigisarsimava-
ra, rigsombudsmandissatullu
toqqarneqarama periarfis-
saqalerpunga, Gunnar Mår-
tens AG-mut oqarpoq.
Landsrådimi aamma Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sani sulillunga Kalaallit Nu-
naanniippunga, taamaam-
mallu massakkut nerriviup
illuatungaaniillunga sulinis-
sara assut pissanganarpoq.
Ataqatigiisitsisoq
1979-imi namminersorneru-
lernerup atuutilernerata ki-
ngornatigut suliassat Dan-
markimiit Kalaallit Nunaan-
nut nuunneqartartut amerli-
artuinnarput, taamaammalllu
aamma rigsombudsmand-ip
Kalaallit Nunaanni quller-
saalluni aallartitaasuusup su-
liassai allanngorsimapput.
Rigsombudimi ilaqutariin-
nut tunngassuteqartut pi-
ngaamerpaatillugit suliarine-
qartarput, tassa averuseme-
rit, avinnerit, meeravissiar-
taarnerit, akilersuinerit ati-
nullu tunngassuteqartut.
Gunnar Mårtens udnævnt
til ny rigsombudsmand
Den nye rigsombudsmand tiltræden den 1. oktober
NUUK(KK) - Den 1. oktober
tiltræder den 55-årige Gun-
nar Mårtens som Grønlands
tredie rigsombudsmand efter
hjemmestyrets indførelse i
1979.
Med udnævnelsen, som
fandt sted på et regeringsmø-
de fredag den 18. august, er
det en grundig kender af
Grønland, der i de kommen-
de år som rigsombudsmand
skal knytte trådene mellem
staten og hjemmestyret.
Gunnar Mårtens, der er
cand. polit. fra Københavns
Universitet, blev i 1965 se-
kretær i Ministeriet for Grøn-
land, og han har nu i 30 år
beskæftiget sig med Grøn-
land fra forskellige vinkler:
Grønlandsrådet, Landsrå-
dets sekretariat, Grønlands
Hjemmestyre, Ministeriet for
Grønland og Statsministeriet.
Med sine 55 år er Gunnar
Mårtens af samme generati-
on som de politikere, der
siden hjemmestyrets ind-
førelse har præget den grøn-
landske politik.
Den personlige kontakt
mellem rigsombudet > og
landsstyret er i høj grad også
bestemmende for den offici-
ele kontakt mellem Grønland
og Danmark.
Gunnars Mårtens boede i
Nuuk fra 1972 til 1982 og
har både før og efter denne
periode besøgt landet mange
gange.
- Jeg har i mange år godt
kunnet tænke mig at vende
tilbage til Grønland, og med
udnævnelsen til rigsombuds-
mand opstod muligheden,
siger Gunnar Mårtens til AG.
I mine år i Grønland arbejde-
de jeg for landsrådet og
hjemmestyret, og det er der-
for spændende at prøve at
sidde på den anden side af
bordet.
Bindeled
Flere og flere opgaver er
siden hjemmestyrets ind-
førelse i 1979 blevet over-
flyttet fra Danmark til Grøn-
land, og dermed har rigsom-
budsmandens rolle som sta-
tens øverste repræsentant i
Grønland også ændret sig.
Som overøvrighed vareta-
ger rigsombudet familierets-
lige anliggender som sepera-
tion, skilsmisser, adoption,
bidragssager og navnesager.
Det er også rigsombudets
opgave at indberette til sta-
ten, hvad der sker i Grøn-
land, for eksempel på Lands-
tingets møder, hvor der altid
på tilhørerrækkeme er reser-
veret en stol til rigsombuds-
manden.
Det er også rigsombudet,
som er ansvarlig for afhol-
delse af folketingsvalg og
fælles folkeafstemninger,
lige som rigsombudsmanden
repræsenterer staten i en
række bestyrelser.
Når repræsentanter for
kongehuset eller regeringen
besøger Grønland, står rigs-
ombudsmanden ikke alene
og tager imod i lufthavnen i
Nuuk, men er også med i til-
rettelæggelsen af besøget.
- Arbejdet i rigsombudet
har ændret sig, men der er
fortsat masser af spændende
opgaver at tage fat på, siger
Gunnar Mårtens.
Grønland er synlig
Ministeriet for Grønland
blev nedlagt i 1987, og deref-
ter overgik arbejdet med
Grønland til et departement
under Statsministeriet og i
1989 til en afdeling under
Statsministeriet. Det har be-
tydet et tæt samarbejde mel-
lem Statsministeriet og rigs-
ombudet.
Siden 1992 har Gunnar
Mårtens været Statsminiseri-
ets kommitterede vedrørende
grønlandske og færøske
sager.
- Grønland er bestemt en
synlig del af Statsministeriet,
siger Gunnar Mårtens. Det
hører imidlertid til undtagel-
serne, at statsminister Poul
Nyrup Rasmussen har været
så meget involveret i grøn-
landske problemer, som
sommerens debat omkring
Thule har medført.
- Alligevel tør jeg godt
sige, at statsministeren har en
levende interesse for Grøn-
land, som han har besøgt fle-
re gange.
Tennis og musik
Nu skal det ikke være arbej-
de alt sammen, heller ikke
for en rigsombudsmand.
Da Gunnar Mårtens boede
i Nuuk, var tennis i idræts-
foreningen NUK og frilufts-
livets udfordringer med til at
fylde fritiden ud.
Gunnar Mårtens nævner
også musik og historie som
sine interesser, lige som han
både i sit arbejde og i sin fri-
tid interesserer sig for forsk-
ning og videnskab. En inter-
esse der blandt andet udmøn-
ter sig i formandsskabet i
Dansk Polarcenter.
Aammattaaq rigsombudi-
mi suliassat piingaarutillit
ilagaat Kalaallit Nunaanni
pisut pillugit naalagaaffim-
mut nalunaartamissaq, asser-
suutigalugu inatsisartut a-
taatsimiinneri, taamaammal-
lu tusarnaartut akornanni
rigsombudsmandi inissaqar-
tinneqartuartarpoq.
Aamma rigsombudi folke-
tingimut qinersinerit inunnil-
lu qinersitsitsinerit akisus-
saaffigai, taamatullu rigsom-
budsmandip naalagaaffimmi
ataatsimiititaliat arlallit ilaa-
sortaaffigalugit.
Rigsombudi kunngip illus-
saarsuaniit naalagaaffimmil-
lu Kalaallit Nunaannut tike-
raartoqartillugu Nuummi
mittarfimmut tikinneranni
tikilluaqqusiinnartussaan-
ngilaq, aammattaarmi piffis-
saq tikeraarsimaffigisassaat
pilersaarusiortussaavaa,
Gunnar Mårtens oqarpoq.
Kalaallit Nunaat
ersarippoq
Kalaallit Nunaannut ministe-
riaqarfik 1987-imi atorunna-
arsinneqarmat suliassat Ka-
laallit Nunaannut tunngas-
suteqartut Statsministeriami
naalakkersuisoqarfimmut a-
taatsimut nuunneqarput,
1989-imilu Statsministeriap
ataani inissisimasumik im-
mikkoortortaqarfeqalerlutik.
Tamatuma kingunerisaanik
Statsministeria rigsombudilu
imminnut qanillutik suleqati-
giilerput.
1992-ip kingoma Gunnar
Mårtens Kalaallit Nunaannut
Savalimmiunullu tunngasu-
nik Statsministeriamiit suli-
akkerneqartalerpoq.
- Statsministeriami suliaa-
suniit Kalaallit Nunaat ersa-
rilluinnarpoq, Gunnar Mår-
tens oqarpoq. Statsminister
Poul Nyrup Rasmussen-ip
aasaanerani Thule pillugu
suliap oqallisigineqarnerani
ajornartorsiutinik malinnaal-
luarnera siornatigut nalisine-
qarsimanngilaq.
- Taamaammallu oqarluar-
sinnaavunga statsministeri
Kalaallit Nunaannut, arlaleri-
arluni tikeraareersimasami-
nut tunngassuteqartunik so-
qutiginnilluartuusoq.
Tennis nipilersornerlu
Kisiannili suliassat kisiin-
navimmik sammineqartari-
aqanngillat, aammattaarmi
rigsombudsmandi taamaali-
ortariaqanngilaq.
Gunnar Mårtens Nuummi
najugaqarallarami timerso-
qatigiiffik NUK-mi tennis-
ertarsimavoq, aammalu si-
lami allanik sammisaqartar-
simalluni.
Aammattaaq Gunnar Mar-
tens-ip nipilersomeq oqalut-
tuarisaanerlu soqutigisami
ilaatut taavai, taamatullu su-
liffimmini sulinngiffimmini-
lu ilisimatusameq soqutiga-
lugu oqaatigalugu. Taamatut
soqutiginninnera ilaatigut
Dansk Polarcenterimi siuler-
suisunut siulittaasuunerata
ersersippaa.
Oqaluffiit
iluarsaattariallit
Kujataata provsteqarfiani ataatsimiititaliaq sin-
nerlugu, siulittaasoq Lina Svenningsen aamma
allatsi Magnus Larsen
Kujataata Provsteqarfiani ataatsimiititaliaq augustip
aallartisimalernerani provsteqarfimmi angalaarpoq,
kujataani inoqarfiit 17-it aqqusaarlugit. Ataatsimiiti-
taliaq ilageeqarnermi inatsit malillugu illuutinik nak-
kutilliisuunermini suliassat annertussusiat paasiniar-
paat, ilagiillu sinnersaasa sinniisaannik oqaloqateqart-
arnikkut suliassiissutigineqartussaalersut assiliortor-
lugit allaaseriortorlugillu tulleriissaarineqartussan-
ngorpoq. llluutinut tunngatillugu arlallit takujuminar-
sartariaqalersimapput, pingaartumik turistit amerliar-
torluarnerisa nalaani inoqarfiit oqaluffii turistit tikisa-
minni pingaarnerutillugit omittarmatigit.
Taammaattumik provsteqarfinni tamani ataatsimii-
titaliat kajumissaaruminarput nunatsinni tamarmi
pisariaqartitsineq qanoq annertutigisoq paasilluarum-
allugu suliassiissutit nalilersorluarnissaat kisitsisin-
ngorlugu saqqummiussoqqullugu. Ilagiit illuutaasa
inuiattut oqaluttuarisaanitsinnut pingaaruteqarluin-
nartut inuiannut allanut takujuminartutut takkorliun-
nissaat pingaaruteqarluinnarpoq.
Danmarkimi ilagiit Kujataata Provsteqarfianut atta-
veqarput, tamannalu tunulequtaralugu Danmarkimi
kalaallit peqatigiiffiisa kattuffiat »Inuit« assigiinngit-
sutigut suleqatigilluameqalersimavoq.
Kalaallit iliveqarfiata »Vestre Kirkegård«- imiittup
isikkumigut takujuminarsarneqalereersup, kalaallit
eqqumiitsuliortuisigut kalaalerpalaartumik ilisarnaa-
serluarnissaa aamma sulissutigineqalerpoq. Taamaat-
tumik neriuppugut ungasinngitsukkut katersuinissami
nunatsinni ilagiit aamma tapersiilluarumaartut.