Atuagagdliutit - 24.08.1995, Qupperneq 10

10
Nr. 66 • 1995
ffa^gp^c/f/a. £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Olie- og gasjagten på
Nuussuaq fortsætter
Fællesrådet besøgte tirsdag det canadiske selskab
grønArctic' boremandskab
NUUK(KK) - Fællesrådet
vedrørende mineralske rå-
stoffer i Grønland, som i
denne uge holder møde i
Nordgrønland, besøgte tirs-
dag Nuussuuaq.
På nordsiden af halvøen
blev medlemmerne oriente-
ret om et af de mest lovende
olie- og gasfund i de seneste
år i Grønland. Et fund, som
også i år er genstand for en
aktiv efterforskning.
Det canadiske selskab grø-
nArctic Energy Inc. har sam-
men med det grønlandsk/-
canadiske selskab Platinova
fået en tilladelse med eneret
til såvel efterforskning som
udnyttelse af kulbrinter, det
vil sige olie og gas, i et stort
område på den vestlige del af
Nuussuaq halvøen.
Det var Grønlands Geolo-
giske Undersøgelser, som for
et par år siden fandt meget
tydelige spor af olie og gas
på Nuusssuaq. Olien siver ud
af sprækker og revner, så
man på overfladen af fjeldet
både kan se, mærke og lugte
olien.
GGU gennemførte i 1993
en boring ved Marraat på
sydsiden af Nuussuaq. Et
medlem af det grønlandsk/-
canadiske selskab Platinovas
bestyrelse læste sidste år om
fundet og blev stærkt interes-
seret i at se nærmere på
muligheder på Nuussuaq.
Tre boringer
I september 1994 gennem-
førte grønArctic derfor en
boring på Nuussuaq.
Boret kom 800 meter ned i
det hårde basaltlag, men så
slap borerørene op. I år er
grønArctic vendt tilbage med
et mere kraftigt boreudstyr
og vil gennemføre tre kerne-
boringer på Nuussuaq.
Det sker med to borerigge,
som er beregnet på mineral-
efterforskning, men som er
suppleret med ekstra sikker-
hedsudstyr. Det er nødve-
digt, fordi olie og især gas
kan optræde under meget
stor tryk, og sidste år skete
der netop et sådant blow-out
på Nuussuaq.
Selv om denne boremeto-
de ikke er nær så omkost-
ningskrævende som udstyr,
der anvendes ved konventio-
nelle boringer ved olieefter-
forskning, koster årets bore-
program på Nuussuaq allige-
vel omkring 10 millioner
kroner.
Ilulissat som base
Ilulissat er base for aktivite-
Molydræn-ip
soqutigineqamera
annertuseqqittoq
Platinova inunnik Malmbjerget-
imiititsivoq
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen aamma naalakkersuisut siulittaasuat Lars Emil Johan-
sen 1993-imi augustip naalernerani Nuussuarmiipput, tassani Grønlands Geologiske
Undersøgelser uuliamik gassimillu ujarlerlutik qillereqqaarfigisaat. 1994 aamma 1995
canadamiut ingerlatseqatigiiffiat grønArctic qillerinerit ingerlateqqippai, ingerlatseqatigiif-
fillu Kalaallit Nunaanni aatsitassat pillugit Siunnersuisoqatigiit-nnit tikeraarneqaqqammer-
poq.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen og landsstyreformand Lars Emil Johansen besøgte i
slutningen af august 1993 det sted på Nuussuaq halvøen, hvor Grønlands Geologiske
Undersøgelser havde foretaget den første boring efter olie og gas. 11994 og 1995 har det
canadiske selskab grønArctic fortsat boringerne, og selskabet har netop haft besøg af Fæl-
lesrådet vedrørende mineralske råstoffer i Grønland.
terne på Nuussuaq. Boreud-
styr og materialer blev i slut-
ningen af juni transporteret
fra Ilulissat til borestederne
med skibet »Viking Naja« og
prammen »Viking Polar«,
mens personalet blev fløjet
ud i fjeldet med helikopter.
Under hele boreprogram-
met, som foregår fra begyn-
delsen af juli til slutningen af
august, vil der fast være sta-
tioneret en helikopter ved et
af borestederne.
»Viking Naja« og »Viking
Polar« blev polaceret ved
Serfat indtil midten af juli og
blev anvendt som indkvarte-
ring for mandskabet. Bore-
mandskabet vil arbejde på
skift efter et 60-dages skema,
og der er syv mand ved hver
borerig.
Gastryk
Den første boring på Nuus-
suaq nåede 700 ned i fjeldet,
men måtte derefter lukkes på
grund af et kraftigt gastryk i
borehullet. Den næste boring
er nået 400 meter ned, mens
den tredie boring er ved at
blive tilrettelagt.
I denne uge er den ene af
de to borerigge på Nuussuaq
blevet fløjet til Svartenhuk,
hvor grønArctic foretager en
boring for Grønlands Geolo-
giske Undersøgelser.
- Det er endnu for tidligt at
vurdere mulighederne for at
udvinde olie og gas på Nuus-
suaq halvøen, siger direktør
Finn K. Mortensen, Platino-
va.
- Fundet har imidlertid vist
sig så lovende, at vi forventer
at fortsætte til næste år med
et kraftige boreudstyr. Nuus-
suaq er også lovende, fordi
olien og gassen er placeret på
land og derfor ikke kræver
den meget omkostningstunge
udvindingsteknik, som bliver
brugt ved off-shore aktivite-
ter.
NUUK(KK) - Kalaallit
Nunaata tunuani ntoly-
bæn-eqarnerata soqutigi-
neqarnera malunnarseq-
qippoq.
Ukiut kingulliit inger-
lanerini aatsitassap qaqu-
tigoortup taassuma, savi-
niliorfinni atorneqartar-
tup pundimut akia cana-
damiut dollariinik 2-miit
12-imut akitsoriarsima-
voq. Ullumikkut canada-
miut dollariat 4 kronit
sinnilaarlugit naleqar-
poq.
Kalaallit/canadamiut
suliffeqarfiutaat Platino-
va ingeniørinik geologi-
nillu arfineq pingasunik
Tunumiititaqarpoq,
Malmbjerget-ip eqqaani
misissuinissamut akuer-
sissuteqarfigisamini.
Nordisk Mineselskab-ip
1956-imiit 1963-imut a-
qerlumik zinkimillu aat-
sitassarsiorfigisaata eq-
qaaniippoq.
Angalasut Malmbjer-
get-ip eqqaani, siornati-
gut Nordisk Minesel-
skab-ip amerikarmiullu
suliffeqarfiutaata Amax-
ip 1960-ikkunni 1970-ik-
kunnilu misissuiffigere-
ersimasaani misissuisus-
saapput nunalu assilior-
tussaallugu. Suliffeqarfi-
illi taakku marluk, min-
nerunngitsumik Amax-ip
nunarsuarmi sumiiffinni
allani molydæn-imik
nassaarnerata kinguneri-
saanik tunuaannartari-
aqalersimapput.
Pilerisaarisoqassaaq
Platinova-p aallartitai
Malmbjerget-ip eqqaani
misissuinerminut atatil-
lugu paasisaqarluartar-
neq ingerlaannassappat,
soorlu saviminiliorfiit
molybdæn-imik atuga-
qartut aatsitassarsiorfim-
mik ammaanissamut pe-
qataarusussappata aatsi-
tassarsiorfissap inissisi-
maffissaanik naleqquttu-
mik ujarlerput.
Misissuisut ilaatigut
1979-imi Malmbjerget-
imi sullorsualaasimasoq
allanngungaarsimanngit-
soq pulaffigaat.
r
Ukiaanerani aallarsimaarfiusinnaasoq
Kujataani savaateqarfimmi nuannersumi
A
Indian Summer i fåreholdermiljø
- Qassiarsuk/Brattahlid -
Vandrehjem
0084-Tasiusaq 40 ell. 3 84 44
v J
Nuussuanni uuliasiomeq
gassisiomerlu ingerlaqqippoq
Marlunngornermi siunnersuisoqatigiit Canadamiut ingerlatseqatigiiffiata
grønArctic-ip qillerisui takuniarpaat
NUUK(KK) - Aatsitassat
pillugit siunnersuisoqatigiif-
fiat, sapaatit akunnerani ma-
tumani avannaani ataatsi-
miittut, marlunngornermi
Nuussualiarput.
Qeqertaasap avannaaniitil-
lutik nunatsinni ukiuni ki-
ngullerni uuliamik gassimil-
lu nassaarisat isumalluamar-
nersaat pillugu paasisinne-
qarput. Nassaarneq ukioq
manna ujarlemerulersitsisoq.
Canadamiut ingerlatseqati-
giiffiat grønArctic Energy
Inc., kalaallit/canadamiut i-
ngerlatseqatigiiffiat Platino-
va kisimiillutik aatsitassanik
imerpalasunik, tassa uulia
gassilu, Nuussuup kitaatu-
ngaani ujarlemissanik piiaa-
nissanillu akuerisaapput.
Ukiut marlussuit matuma
siorna Grønlands Geologiske
Undersøgelser Nuussuarmi
uulliaqarnissaanik gasseqar-
nissaanillu ilisarnaatinik nas-
saarpoq. Uulia qulloomernit
quppanillu aniaannarpoq,
qaarsullu qaavani uulia taku-
neqarsinnaavoq, malugine-
.qarsinnaavoq naamaneqar-
sinnaalluni.
1993-imi GGU Nuussuup
kujataatungaani Marraani
qilleripput. Kalaallit/canada-
miut ingerlatseqatigiiffianni
Platinovami siulersuisunut
ilaasortaasa ilaata nassaarneq
pillugut ukioq kingulleq atu-
arpaa, Nuussuarmilu periar-
fissanut soqutiginnittorujus-
suanngorluni.
Qillerinerit pingasut
Taamaattumik grønArctic
1994-imi Nuussuarmi qilleri-
voq.
Nunngarummi 800 mete-
risut ammut qillerisoqarpoq,
qillerutilli nungullutik. Uki-
oq manna grønArctic sakkor-
tunerusunik qilleruserlutik u-
teqqippoq, Nuussuarmilu pi-
ngasunik qillerissamaarput.
Aatsitassanut imerpalasu-
unngitsunut naatsorsuussa-
nik marlunnik qilleriffeqar-
put, immikkulli sillimassu-
tissanik piareersimasoqarlu-
tik. Uulia pingaartumillu
gassi naqitsinerujussuarmik
pilersitsisarmata tamanna pi-
sariaqarpoq, ukiorlu kingul-
leq Nuussuarmi taamatut a-
niaqillattoortoqarpoq.
Taamatut qillerinermi a-
tortut nalinginnaasumik uuli-
asiomermut naleqqiullugit a-
ningaasartuutaavallaanngik-
kaluartoq, ukioq manna
Nuussuarmi qillerineq 10
millioner kronit pallillugit
akeqarpoq.
Ilulissat aallaavittut
Nuussuarmi ujarlemermi Ilu-
lissat aallaavittut atomeqar-
poq. Junip naalernerani qille-
rutit atortullu allat Ilulissanit
qillerivissanut »Viking Na-
ja«-mit prammimillu »Vi-
king Polar«-imit ingerlanne-
qarput, sulisullu helikopteri-
mik ingerlanneqarlutik.
Qillerinerup nalaa tamaat,
tassa julip aallartinneranit
augustip naanissaanut heli-
kopteri ataaseq qillerivinnii-
tinneqassaaq.
»Viking Naja« aamma
»Viking Polar« julip qeqqani
Serfanut sulisunut inissan-
ngorlugit inissinneqarput.
Qillerisut ullut 60-ikkaarlu-
git paarlakaajaallutik sulisus-
saapput, qilleriffinnilu tama-
ni sulisut arfineq marluup-
put.
Gassimik naqitsineq
Nuussuarmi qillerineq siul-
leq ammut 700 meterimut
killippoq, qilleriffiullu putua
gassimit naqitsineqarpallaa-
lermat qillerineq unitsiinnar-
neqarluni. Qillerinerup aap-
paa 400 meterimut killippoq,
pingajuallu maanna pilersaa-
rusiorneqalerluni.
Sapaatit akunnerani matu-
mani qillerutip aappaa Nuus-
suarmit Nunavimmut (Sig-
guup (Svartenhuk) timaanut)
timmisartuunneqarpoq, tas-
sani GGU grønArctic-ip qil-
lerissutissammagu.
- Nuussuarmi uuliamik
gassimillu piiaasoqarnissaat
periarfissat nalilissallugit
maanna siusippallaalaarpoq,
Platinovami direktør Finn K.
Mortensen oqarpoq.
- Nassaalli neriunaateqar-
put, aappaagulu sakkortuner-
nik qilleruserluta misileeq-
qinnissarput naatsorsuuti-
gaarput. Nuussuaq neriunaa-
teqarpoq, uulia gassilu nuna-
miikkamik, piiaariaaseq ani-
ngaasartuutaavallaartarnani,
immami piiaanermut naleq-
qiullugu.