Atuagagdliutit - 24.08.1995, Síða 12

12
Nr. 66 • 1995
Co. a^g^c/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Qasuersaartarfik pisari-
aqartinneqarpoq
Japanimiut ministerii
nunatsinni
Japanimiut ministerii arfineq
pingasut aallartitallu tallimat
nunatsinnut tikeraalaalersut
NUUK (FL) - Japanimi-
ut tikeraartussat nunarput
pillugu ilisimasaqameru-
laalernissartik siunerta-
raat.
Japanimiut septembe-
rip aappaaniit sisamaat
ilanngullugu tikeraamis-
saminni pingaartumik
avatangiisit pillugit so-
qutiginnipput.
Avatangiisit aserfal-
latsaalineqarnerannut ja-
panimiut nunarsuarmi
aningaasaliinerpaasarput,
ukiunilu kingullerni nu-
nanik issittuniittunik niu-
eqateqarnertik annertusi-
tikkiartuaarlugu, taa-
maattumik nunanik issit-
tuniittunik naasaarinissa-
minni nunarput siuller-
V
saallugu tikeraarfiginiar-
paat. Angalaqatigiit taak-
ku kingusinnerusukkut
Canada-mut Alaskamul-
lu angalasussaapputtaaq.
Japanimiut ministerii-
sa nunatsinni illoqarfiit
pingasut tikeraassavaat.
Ullormi tikiffimminni
siulliullugu Ilulissat or-
nissavaat, aqaguani ual-
ikkut Nuummeeriarlutik
Narsarsuarmut inger-
laqqissapput. Japanimiut
kujataaniinnerminni Qa-
qortumut Igalikumullu
ingerlajumaarputtaaq,
taqqavaneereerunillu
nunatsinni tilkeraallatsi-
arnertik naammassissa-
vaat.
Japanske ministre
til Grønland
Otte japanske ministre samt fem
ambassadører skal besøge
Grønland
NUUK (FL) - De japan-
ske gæster skal besøge
Grønland med henblik på
at få mere kendskab til
landet.
De japanske gæster
skal være i Grønland fra
den 2. til den 4. septem-
ber. Gæsterne er især
interesserede i miljøspør-
gesmål, da Japan er den
nation, der bevilger flest
penge til miljøbeskyttel-
se i verden.
I de seneste år har Ja-
pan udvilklet sin sam-
menhandel med de lande,
der ligger omkring polar-
området. Landet er der-
for interesseret i at få
V
mere kenskab til disse
lande og har derfor be-
sluttet at besøge dem.
Grønland er så det første
land de besøger, sennere
skal de så også til Canada
og Alaska.
På deres besøg i Grøn-
land, skal de japanske
gæster til Ilulissat, næste
dag vil de tilbringe efter-
middagen i Nuuk, hvor-
efter de så fortsætter til
Narsarsuaq om aftenen.
Mens de er i Sydgrøn-
land, vil japanerne også
tage en smuttur til Qa-
qortoq samt Igaliku,
hvorefter besøget i Grøn-
land slutter.
Pisortat qanittukkut imerajuttut katsorsaavissaannik
pilersitsipput taammaattorli inuit qasuersaartarfeqarnis-
saat pisariaqarpoq, taama Alluitsumi qasusersaartarfiup
»Allu«-p ittua oqarpoq
NUUK(LS) - Sapaatit akun-
neri marluk matu siorna
/Akileraarutit'
agguarneri
NUUK - Sapaatip a-
kunnerata kingulliup
naanerani aningaasa-
qamermut naalakkersu-
isoq Daniel Skifte aam-
ma skatteminister Car-
sten Kock Danmarkip
Kalaallillu Nunaata a-
kornanni nuuttartut aki-
leraarutaasa agguar-
neqartarnerini periaa-
sissamik isumaqatigiis-
suteqarput.
Isumaqatigiissut nu-
taaq 1. januar 1996-imi
atuutilersussaq naaper-
torlugu sumi aningaa-
sarsiorneq apeqqutaatil-
lugu akileraartoqartalis-
saaq, tassa naalagaaf-
feqatigiinnerup iluani
sumiiffik akissarsiffiu-
soq - suliallu ingerlan-
neqarfigisaa akileraarfi-
usalissalluni.
Aammattaaq ataatsi-
miinnermi akiitsullit
ajornartorsiutaaneri,
pensionit akileraaru-
sersorneqartarneri nu-
nanilu illutungeriinni a-
kileraartamermut, aki-
leraarusersu i nermut
ilanngaaserinermullu
tunngassuteqartuni iki-
uuttarnissaq oqaluuse-
. rineqarpoq. ,
pisortat imerajuttut katsor-
sartarfissaannik Nuummi pi-
lersitsipput. Taanna imigas-
saajartarfissatut imigassamil-
lu ajornartorsiutillit aniguini-
amerannut katsorsaavigine-
qartartussaavoq.
Atsaat nunatsinni imigas-
samik ajornartorsiutillit iki-
orserneqarfissaannik pilersit-
sisoqalinngilaq.
Ukiut 15-t matuma siorna
Alluitsumi imigassamik ila-
qutariittullu ajornartorsiutil-
lit qasuersaartarfissaannik
pilersitsisoqarpoq.
Alluitsoq Alluitsup Paata
kangerluaniittoq inunnik i-
kittuinnarnik najorneqartoq
pinngortitami alianaatsorsu-
armiippoq.
Qasuersaartarfiup illuutai
ukiup ataatsip ingerlanerani
70-t missaanni inoqartarput
ukiulli ilaanni ikinnerusin-
naasarput amerlanerusinnaa-
sarlutilluunniit. »Allu«-miit-
tartut sinerissamit tamanit
aggersuusarput.
Allup initai ataatsikkut 16-
nik inissaqartitsipput.
- Ukioq kingulleq 37-nik
qasuersaartuuteqarpugut, Al-
lup ittua Enos Lyberth oqar-
poq.
Amerlanerit
Januarimit ullumimut 40-nik
Allumiittoqarpoq. Qasuer-
saartarfiulli ittuata erseqqis-
sumik nassuiarsinnaanngilaa
sooq ukioq manna taama a-
merlatiginerunersut.
- Nunatsinni ajomartorsiu-
teqarnerulersimagunanngik-
kaluarpugut kommunilliuku
qasuersaartarfimmiitsitisin-
naanertik maannakkut ator-
luarnerulerniarsimagunaraat.
Allumiinnerup sivisussu-
sissaa aalajangemeqameq a-
jorpoq. Najungaqartut piler-
suisuunerusarput 35-t mis-
sanni ukioqartuullutik.
- 50-t sinnerlugit ukiullit
maaniittarnerat qaqutigoor-
poq. Qaammatini pingasuni
maaniikkajuttarput ilaali si-
visunerusumik sivikinneru-
sumilluunniit maaniittarlu-
tik. Ilaallumi allaat qaam-
matini arfineq marlunni maa-
ni najorpaatigut, Enos Ly-
berth oqaluttuarpoq, taanna
siorna ukiortaamit Allumi it-
tunngorpoq.
- Imigassamik ajornartor-
siutillit maaniittarput. Taak-
kuli imigassamik nappaate-
qalersimanertik pissutigalu-
gu Allumiinneq ajorput ila-
qutariinnikkulli ajornartorsi-
uteqamertik pissutiginerullu-
gu maaniittarlutik.
- Aamma imigassamut
katsorsaasinnaasumik akis-
saqartsitinnginnerput pissuti-
galugu manna nakorsaqan-
ngilaq. Najortorisartakka-
gummi qasuersaariartuuner-
usarput eqqissisimaariartuu-
nerusarlutillu, Allup ittua o-
qarpoq.
Namminersomerullutik O-
qartussanit »Allu« ukiumut
400.000 kroninik tapiiffigi-
neqartarpoq taamatuttaaq
KFUK Danmarkimeersoq
taama amerlatigisunik tapiis-
suteqartarluni. Kommunit
Allumiitsitinerminnut ullor-
mut 175 kroneertarput.
Januarimit ullumimut 40-t ilaqutariinnikkut imigassamilluunniit ajornartorsiutillit Allu,
Alluitsoq, qasuersaarfigaat.
Fra januar til idag har der været 40 personer, med alkohol- og familiære problemer, som
har rekreeret sig i Alluitsoq. (Ass.Foto:AG arkiv).
- Der er fortsat behov for
et rekreationshjem
Selv om myndighederne har etableret et center for alko-
holikere, er der stadig et stort behov for et hjem, hvor
folk kan rekreere sig, det siger forstanderen på Alluitsoq
NUUK(LS)- For to uger
siden oprettede myndighe-
derne et center for alkoholi-
kere i Nuuk. Stedet er bereg-
net til personer, der har alko-
holproblemer, og som træn-
ger til hjælp. Det er ikke
første gang, at man i Grøn-
land opretter et sted, hvor
man kan hente hjælp, når
man har et alkolholproblem.
For 15 år siden oprettedes
der et rekreationshjem for
alkoholikere og for familier,
der har problemer på hjem-
mefronten, i Alluitsoq i Syd-
grønland.
Hjemmet ligger i bunden
af Alluitsoq Paa’s fjord om-
givet af den storslåede natur.
Stedet er ikke en bygd. Der
er kun få huse. Bygningerne
kan beboes af omkring 70
personer tilsammen årligt,
men antallet kan varierer fra
år til år. Klienterne kommer
fra alle egne i Grønland. Til
dato har der siden januar
været 40 personer, som har
nydt godt rekreationshjem-
met. Hjemmet har plads til
16 personer ad gangen.
- Vi havde 37 klienter sid-
ste år, siger rekreationshjem-
mets forstander Enos Lybert.
Flere
Fra januar til i dag har der
været 40 personer, som har
boet på hjemmet.
Forstanderen kan ikke for-
klarer hvorfor, at der er flere
klienter i forhold til sidste år.
- Det er ikke fordi, at
»familien Grønland« er ble-
vet dårligere, men kan måske
skyldes, at kommunerne har
fået øje på stedet.
Opholdet på rekreations-
hjemmet er ikke tidsbestemt.
Klienterne er typisk fædre og
mødre på omkring 35 år.
- Det er sjældent, at vi har
klienter på over 50 år.
- Gennemsnitligt bor kli-
enterne her i tre måneder,
med det kan varierer fra per-
son til person. Vi havde
sågar engang en klient boen-
de i syv måneder, fortæller
Enos Lybert, der blev for-
stander ved årsskiftet sidste
år.
- Vi har klienter, som har
alkoholproblemer. Det er
dog ikke specielt folk med
den slags problemer, som
kommer her, men mennesker
med familiære problemer.
- Vi har ingen læge her på
stedet, da vore midler er beg-
rænsede.
Først og fremmest kom-
mer de for at have et fristed,
hvor de kan samle kræfter,
siger forstanderen.
Hjemmestyret yder
400.000 kroner årligt til drif-
ten, og KFUK i Danmark
giver et tilsvarende beløb.
For et ophold betaler en
kommune 175 kroner per
døgn.