Atuagagdliutit - 24.08.1995, Side 11

Nr. 66 • 1995
11

GRØNLANDSPOSTEN
Atuarfiup siunissaa:
Suimniiffikkaat sunniu-
teqamerussapput
Kommimeqarfiit Kattuffiat, Kultureqarnermut, Ilinniar-
titaanermut Ilageeqarnermullu Pisortaqarfik suleqatigal-
ugu atuarfik pillugu Kangerlussuarmi isumasioqatigiisit-
sissapput
NUUK - Nunatsinni meeqqat
tamarmik, illoqarfimmiuu-
galuarunik nunaqarfimmiuu-
galuarunilluunniit, assigiim-
mik minnerpaamik pigin-
naassuseqartillugit ilinniar-
titaanissaat qulakkeertaria-
qarpoq, kommunini iluarsart-
uusseqqinnissamut ataatsi-
miititaliap isumaliuutissiis-
sutimini qulequtassatut in-
nersuussutaasa ilaat taa-
maappoq, tamannalu tunnga-
vigalugu sapaatit akunnerata
naanerani Kangerlussuarmi
meeqqat atuarfiata siunissaa
pillugu isumasioqatigiitto-
qassaaq, inatsisartullu ukioq
kingulleq ukiakkut ataatsimi-
innerminni isumaliuutissiis-
sut oqallisiginerannut malit-
taavoq.
Ataatsimiititaliap inner-
suussutaani allassimavortaaq
ilinniartitsisunik atorfinitsit-
sinerit soraarsitsisarnerillu
qitiusumit ingerlanneqartas-
sasut, sumiiffinnili pisortat
(siulersuisut ilanngullugit)
tusamiameqartassasut.
Atuarneqarsinnaavortaaq
erseqqissunik paasinartunillu
maleruagaqassasoq, nammi-
nersornerullutik oqartussat
aamma kommunit suliassat
suut suliarisassaneraat, isu-
masioqatigiinnermilu apeq-
qutit oqalissigineqarnerusus-
sat ilagissagunarpaat - kikkut
suut aalajangissavaat? Isu-
masioqatigiinnermi ataatsi-
moorussamik innersuussusi-
ortoqarnissaa naatsorsuuti-
gineqarpoq.
Sunniuteqamerup
qulakkeemissaa
Atuarfinni ataatsimiititaliat
aqqutigalugit maanna suleri-
aatsit ajornaanninngortin-
neqassapput, sumiiffinnilu
ataasiakkaani atuarfinni sun-
niuteqarnerit qulakkeerne-
qassallutik.
Tamakku saniatigut ataat-
simiititaliaq isummerfissanik
saqqummiussisimavoq, man-
na tikillugu tunngaviusumik
namminersomerullutik oqar-
tussat kommunillu akomanni
Fornyet interesse
for molybdæn
Platinova har netop haft folk på
Malmbjerget
NUUK(KK) - Der er op-
stået en fornyet interesse
for forekomsterne af mo-
lybdæn i Østgrønland.
Indenfor de seneste år
er prisen for et pund af
det sjældne mineral, som
bliver brugt i stål-indu-
strien, steget fra to til 12
canadiske dolars. Og der
går i dag lidt mere end
fire kroner på en cana-
disk dollar.
Det grønlandsk/cana-
diske selskab Platinova
har netop haft et hold på
otte ingeniører og geolo-
ger i Østgrønland, hvor
selskabet har fået tildelt
en efterforskningstilla-
delse ved Malmbjerget.
En lokalitet tæt ved den
bly- og zinkmine, som
Nordisk Mineselskab
drev fra 1956 til 1963.
Holdets deltagere un-
dersøgte og kortlagde de
områder ved Malmbjer-
get, hvor der tidligere er
blevet udført efterforsk-
ningsarbejde af Nordisk
Mineselskab og det ame-
rikanske selskab Amax i
1960’ere og 1970’erne.
De to selskaber trak sig
imidlertid ud af området
igen, ikke mindst fordi
Amax fandt molybdæn
andre steder i verden.
Stedet skal
markedsføres
Platinovas folk under-
søgte også terrænet om-
kring Malmbjerget for at
finde et velegnet sted til
en kommende mine, hvis
de fortsatte undersøgel-
ser giver så godt et resul-
tat, at for eksempel kapi-
tal fra stålproduktionen,
som bruger molybdæn,
vil være med til at åbne
en mine.
Mandskabet var blandt
andet inde i den 900 me-
ter lange velbaverede
tunnel under Malmbjer-
get, som blev boret i
1979.
Platinova vil nu udar-
bejde en rapport om
ingeniørernes og geolo-
gernes observationer og
fund ved Malmbjerget,
og det grønlandsk/cana-
diske selskab vil mar-
kedsføre resultatet i et
forsøg på at skaffe inter-
esse omkring forekom-
sten af molybdæl i Øst-
grønland.
oqartussaaffeqarfiit aggua-
taarnerinik allanngortitsillu-
innartunik, isumasioqatigiin-
nermilu imaassinnaavoq mu-
misitsineeqqamik isummer-
toqassaaq - siunissami atuar-
finnut oqartussaaneq sumut
inissinneqassava, qitiusumik
aqutsisuni imaluunniit su-
miffikkaani?
Borgmesterit tamarmik
aggersagaapput
Ataatsimiititaliap innersuus-
sutai ingerlateqqinneqamis-
saat siunertaralugu borgmes-
terit tamarmik, kulturimut
ilinniartitaanermullu ataatsi-
miititaliani siulittaasut, atu-
arfeqarfinnilu qullersat ta-
marmik isumasioqatigiinnis-
samut aggersarneqarsimap-
put. Soorunami siunertaavoq
meeqqat atuarfiisa siunis-
sami aqunneqarnissaannut
kissaatigisat Naalakkersuisu-
nut kommuninit erseqqissu-
mik saqqummiunneqarsin-
naaniassammata.
Upernaap ingerlanerani
kommunit suleqatigiinnerat
pillugu marloriarluni isuma-
sioqatigiittoqarsimavoq, i-
laatigut kommunini iluarsar-
tuusseqqinnissamut ataatsi-
miititaliap sumiiffikkaat su-
leqatigiinnissaannut isummi-
ussaasa ilaat aallartisartinni-
arlugit misilitsinniarlugillu.
Fordeling af
skatten
NUUK - På et møde i
sidste uge mellem
landsstyremedlem for
økonomiske anliggen-
der Daniel Skifte og
skatteminister Carsten
Kock er indgået en afta-
le om fordelingen af be-
skatningen for lønmod-
tagere i forbindelse
med til- og fraflytning
Danmark og Grønland
imellem.
Efter den nye aftale,
der får virkning fra 1.
januar 1996, gennem-
føres beskatningen efter
et optjeningsprincip,
det vil sige beskatning i
den del af riget, hvor
lønnen er tjent - arbej-
det er udført.
Aftalen skal betyde
større enkelthed og
rimelighed, og aftalen
ventes at være provenu-
neutral for både Grøn-
land og Danmark.
Videre blev på mødet
drøftet restanceproble-
mer, pensionsbeskat-
ning og gensidig bi-
stand på skatte-, afgifts-
og toldområdet.
Atuarfeqarneq pillugu isumasioqatigiinneq Kangerlussuup Ataatsimeersuartarfiani inger-
lanneqassaaq, ilaatigut borgmesterinit tamanit, atuarfeqarfinnilu aqutsisunit, angajoqqaat
sinniisaannit, ilinniartitsisut peqatigiiffiinit, KUP-imit, Naalakkersuisunit kiisalu Inatsisartu-
nit aammalu qallunaar nunaannit peqataaffigineqartussami.
Skolekonferencen holdes på Kangerlussuaq Konferencecenter med deltagelse af blandt
andet landets borgmestre og lokale skoleadministration, forældrerepræsentanter, lærerfore-
ningen, KIIP, Landsstyret og Landsstinget samt danske gæster.
Folkeskolens fremtid:
Lokalområderne skal
sikres indflydelse
De grønlandske kommuners Landsforening holder i
samarbejde med Direktoratet for Kultur, Uddannelse og
Kirke skolekonference i Kangerlussuaq
NUUK - Alle børn i landet,
uanset om de bor i byer eller
bygder, skal sikres et mini-
mumsniveau i undervisnin-
gen, det er en af overskrifter-
ne i kommunalreformkom-
missionens anbefalinger i
dens betænkning, og bag-
grunden for en komference
om Folkeskolens Fremtid,
som holdes i Kangerlussuaq i
den kommende weekend, er
også en følge heraf, nemlig
landstingets behandling af
betænkningen på efterårs-
samlingen sidste år.
Det hedder i kommissio-
ens anbefalinger, at lære-
ransættelser og afskedigelser
skal ske centralt, men de
lokale myndigheder (herun-
der bestyrelser) skal høres.
Videre kan man læse, at
der skal skabes en klar og
overskuelig afgrænsning af,
hvilke opgaver der skal vare-
tages af hjemmestyret og af
kommunerne, og det kan
ventes, at det bliver et af de
store spørgsmål på konferen-
cen - hvem skal bestemme
hvad? Oplæg til en samling
om en anbefaling ventes
udarbejdes på konferfencen.
Sikring af indflydelse
Gennem skolebestyrelser
skal det eksisterende system
forenkles og sikre lokalom-
rådets indflydelse på skoler-
ne.
Herudover har kommissio-
nen fremlagt en ideskitse, der
i sit princip brød med den
eksisterende magtdeling
mellem hjemmestyre og
kommunerne, der er måske
lagt op til en lille revolution
på komferencen - hvem skal
have magten over skoleerne i
fremtiden, skal den være
central eller lokalty placeret?
Samtlige borgmestre
er indbudt
For at følge kommissionens
anbefalinger op, er samtlige
borgmestre samt kultur- og
undervisningsudvalgsfor-
mænd og ledende skolein-
spektører indbudt til konfe-
rencen. Det sker naturligvis
for at kunne give Landsstyret
en klar kommunal udmel-
ding om ønskerne for den
fremtidige styrelse af folke-
skolen.
I foråret har der været
holdt to konferencer om
kommunalt samarbejde, hvor
man bl.a. har arbejdet for at
få igangsat og efterprøvet
nogle af ideerne fra kommu-
nalreformkommissionen om
regionalt samarbejde.

o#
RECEPTION
I anledning af GRØNLANDS
LÆRERFORENINGS 40 års jubi-
læum ville det glæde os at se
medlemmer, kollegaer, samarbejds-
partnere, venner og bekendte
til reception fredag den 15. september
1995 på Hotel Hans Egede fra
15.30 - 18.00.
Med venlig hilsen
Grønlands Lærerforening