Atuagagdliutit - 24.08.1995, Qupperneq 7

Nr. 66 • 1995
7
/^tÆaa.O'Cia'cfé/oL tf/tf
-------------------------
GRØNLANDSPOSTEN
Siaqqinnermi Nuummiittumi inissialiortitemerit immikkoortuisa aappaat sanasut ingerlatile-
ruttorpaat, oktoberimilu sanaartornermi immikkoortut pingajuanni inissiat 40-t sananeqar-
nissaat aallartissaaq.
Håndværkerne arbejder på 2. teape af boligbyggeriet på Siaqqinneq i Nuuk, og til oktober
starter 3. etape med 40 boliger. (Ass./Foto:Vivi Møller-Olsen).
40 nye boliger hilst
velkommen i Nuuk
Atassut foreslår byggeriet af andelsboliger genoptaget
Inissiat 40-t Nuummi
tikilluaqqunaqaat
Piginneqatigiilluni inissialiortitersinnaanerup atuleqqin-
nissaa Atassutip siunnersuutigaa
NUUK(KK) - Det tog kun
kommunalbestyrelsen i
Nuuk ganske få minutter at
afvikle et ekstraordinært mø-
de mandag morgen.
Det eneste punkt på dags-
ordenen var godkendelse af
et tillæg til kommuneplanen
for området øst for Siaqqin-
neq langs lufthavnsvejen. Et
tillæg som har været lagt ud
til offentlig høring henover
sommeren, og som skal åbne
området for boligbyggeri.
Boligmanglen er så udpræ-
get i Nuuk, at kommunalbe-
styrelsen hilser ethvert initia-
tiv til at bringe ventelisterne
ned.
Med det nye tillæg til
kommuneplanen kan boligs-
elskabet INI den 14. septem-
ber holde licitation på 40
boliger.
Entreprenøren kan stikke
spaden i jorden den 1. okto-
ber, og de 40 boliger vil stå
klar til indflytning i juni
1997.
Pengene indefrosset
- og tøet op igen
Der har været en del tumult
omkring de 40 boliger.
Grønlands Landsting ved-
tog på sit møde i maj/juni at
opføre yderligere 40 boliger i
Nuuk som et såkaldt 60/40-
byggeri, hvor landskassen
betaler 60 procent og kom-
munekassen 40 procent af
den samlede byggepris, som
nok kommer til at lægge sig
omkring de 40 millioner kro-
ner. Kommunalbestyrelsen
vedtog senere i juni at betale
sin del af byggeriet.
Men så opstod der proble-
mer.
På et møde i landsstyret
den 18. juli blev pengene til
byggeri for i alt 18 millioner
kroner, deriblandt boligbyg-
geriet i Nuuk, indefrosset,
men for kort tid siden blev
pengene atter frigivet. Dette
intermezzo får imidlertid
ikke den store indflydelse på
byggeriets tidsplan, fordi
man når at komme i jorden,
inden frosten sætter ind.
Boligbyggeriet skal place-
res i området Siaqqinneq
langs lufthavnsvejen, hvor en
1 .etape med 34 boliger netop
er taget i brug, mens en 2.eta-
pe med 40 boliger blevet ind-
ledt sidste efterår. Nu kom-
mer der så en 3.etape med
endnu 40 boliger.
Alle boliger er tegnet af
tegnestuen TNT-ALUK.
Fortsat vækst
Alle fire partier i kommunal-
bestyrelsen i Nuuk under-
stregede vigtigheden af for-
nyet boligbyggeri i kommu-
nen for at komme den lange
venteliste på over 2.300 til
livs.
En venteliste, der ikke bli-
ver mindre af kommunens
stille, men støtte vækst i ind-
byggertallet.
Ved årsskiftet regner kom-
munen med at rumme 13.440
indbyggere, og den meget
omdiskuterede udflytning af
offentlige arbejdspladser til
kysten har altså ikke bremset
Nuuks vækst.
Andelsboliger
Formanden for Udvalget for
teknik og miljø, Aggooraq
Lynge fra Atassut var glad
for det nye boligbyggeri,
men han mente, at der skal
mere fart på slæden.
I en periode blev der i
Nuuk bygget en lang række
andelsboliger, men ikke
mindst kreditforeningernes
manglende lyst til at være
med til at finansiere nye
andelsforeninger har sat den-
ne udvikling i stå.
Aggooraq Lynge slog til
lyd for, at tanken om andels-
boliger bliver genoplivet.
Alle gode kræfter skal udnyt-
tes i kampen mod bolig-
manglen, også andelstanken.
NUUK(KK) - Nuummi kom-
munalbestyrelsi ataasinngor-
mat ullaakkut immikkut a-
taatsimiigiaqquneqarami a-
taatsimiinnera minutsialun-
nguanik sivisussuseqarpoq.
Oqaluuserisassaanni tas-
satuaavoq mittarfik sinerlugu
Siaqqinnerup kangiani sa-
naartornissamut kommunip
pilersaarutaata ilassutissaat
akuersissutigineqamissaa. I-
lassutissaq taanna aasaanera-
ni tamanut tusarniaaffigine-
qarluni saqqummiunneqarsi-
mavoq, inissialiortiterner-
millu ammaatissatut atortus-
saalluni.
Nuummi inissaaleqineq
annertoqaaq, kommunalbe-
styrelsillu initaarniarlutik
utaqqisut allattorsimaffiata
naallineqarnissaanut suliniu-
taasut tamaasa ilassilluaru-
suppai.
Kommunip pilersaarutaata
ilassutissaata akuersissuti-
gineqarneratigut inissiaati-
leqatigiiffik INI-p septembe-
rip 14-iani inissiat nutaat 40
suliariumannittussarsiussin-
naalerpai.
Sanasussat oktoberip al-
laqqaataani aalllartissapput,
inissiallu 40-t taakku iserter-
figineqariaannanngorlutik
1997-imi junimi piariissallu-
tik.
Aningaasat
unitsiinnakkat
atorneqassapput
Inissiat 40-t taakku ukkataa-
simaqaat.
Kalaallit Nunaanni inatsi-
sartut maj/junimi ataatsimi-
innerminni aalajangerpaat
Nuummi inissiat sanaartu-
gassat, 60/40-nik tapiiffigi-
neqartussat 40-nik ilaneqas-
sasut, taamaalilluni lands-
karsi sanaartornermut aki-
usup 60 procentiinik aamma
kommunikarsi 40 procentii-
nik, tassa 40 millioner kronit
missaannik akiliisussanngor-
lutik.
Kisiannili ajornartorsiuti-
nik takkuttoqarpoq.
Naalakkersuisut julip 18-
iani ataatsimiinnerminni, i-
laatiigut Nuummi sanaartor-
nermi aningaasassarititaasu-
nit katillugit 18 millioner
kronit unitsippaat, sivitsunn-
gitsorli atugassanngorteqqil-
lugit. Taamatulli pisoqarnera
sanaartornermi piffissamut
atugassamut pilersaarutinut
sunngiuteqangaartussaan-
ngilaq, sanaartornermi nuna
qerivallaartinnagu aallartit-
tussaammat.
Mittarfik sinerlugu Siaq-
qinnermi inissialiortiterto-
qassaaq, tassanilu sanaartor-
nerup immikkoortuisa aal-
laqqaataani inissiat 34-it
siulliit atomeqalereersimap-
put, sanaartomerullu immik-
koortuisa tullianni inissiat
40-t sioma ukiakkut aallar-
tinneqarsimallutik. Massak-
kullu sanaartornerup immik-
koortuisa pingajuanni inissi-
at allat 40-t sananeqartussan-
ngorput.
Inissiat sananeqartut ta-
marmik titartaasarfik TNT-
ALUK-mit titartarneqarsi-
mapput.
Amerliartorput
Nuup kommunalbestyrelsia-
ni partiit sisamat tamarmiul-
lutik kommunimi nutaanik
inissialiortiternerup pingaa-
ruteqassusiat erseqqissar-
paat, taamaalilluni inissa-
minnik utaqqisut 2.300-it
sinneqartut inissaqartinneqa-
lertussaassammata.
Utaqqisut allattorsimaffiat
taanna kommunimi innuttaa-
sut arriikkaluartumik amer-
lerliartuinnartillugit naalina-
vianngilaq.
Kommunip naatsorsuuti-
gaa ukiup nikinnerani innut-
tani 13.440-nngorsimaju-
maartut, pisortallu suliffiu-
taannik oqallisaaqisumik si-
nerissamut nussuinerup
Nuup alliartornera unikaal-
latsissinnaasimanngilaa.
Piginneqatigiilluni
inissiat
Teknikkimut avatangiisinul-
lu ataatsimiititaliap siulittaa-
suata, Aggooraq Lynge-p A-
tassummeersup inissialiari-
neqartussat nuannaarutigi-
nerarpai, kisiannili sanaartor-
neq sukkanerusumik pisin-
naasutut isumaqarfiginerar-
lugu.
Piffissap ingerlanerani
Nuummi piginneqatigiilluni
inissiat sanaartorneqarsimap-
put, kisiannili realkredit-imik
taarsigassarsiniartarfiit pi-
ginneqatigiilluni inissianut
nutaanut aningaasaleeqataa-
rusukkunnaarnera pissutaal-
luni tamanna unittoorsimal-
luni.
Aammattaaq Aggooraq
Lynge oqarpoq piginneqati-
giilluni inissialioriaaseq eq-
qarsaatigeqqinneqartariaqa-
lersoq. Nukiit pitsaasut ta-
marmik inissaaleqinerup aki-
orniarnerani atortariaqarput,
aammattaaq piginneqatigiil-
luni inissialiornissamik eq-
qarsarsinnaaneq.
Der trænges til en
kærlig hånd
Af formand Lina Svenningsen og sekretær
Magnus Larsen, på vegne af provstiudvalget
Provstiudvalget i Sydgrønland har i løbet af august
besøgt 17 beboede steder i Sydgrønland. Udvalget
skal i henhold til kirkeloven syne kirkens bygninger
for at vurdere reperationsbehovet og skal efter at have
talt med de repræsentative kirkenævn tage billeder og
lave rapport af de ting, som skal repareres, som de
indstiller til prioriteringen af opgaverne. Der er flere
bygninger, der trænger til en kærlig hånd, især fordi
turismen er vokset, og kirken er en af de attraktive
enmer, som turisterne kommer for at se, når de er på
besøg i de beboede steder.
Derfor vil vi opfordre alle i de forskellige provste-
embeder om at vurdere reperationsbehovet og offent-
liggøre vurderingen med eksakte tal, for at man der-
ved har en grundlag for at vurdere det sammenlagte
behov. Det er meget vigtigt for os at kunne vise smuk-
ke bygninger til de turister, som kommer fra andre
lande.
Provsten i Sydgrønland har gode kontakter til Den
danske Kirke, og med det som grundlag, er der dannet
en god og mangeartet samarbejde med grønlænder-
foreningen »Inuit«.
Den grønlandske kirkegård er en del af »Vestre Kir-
kegård«, og der er taget initiativ til oprettelse af Grøn-
lands-relaterede figurer som udsmykning af kirke-
gården. Derfor håber vi at få et godt samarbejde med
Kirken i hele Grønland, når vi begynder vor indsam-
AE kan læses
overalt