Atuagagdliutit - 24.08.1995, Blaðsíða 8

8
Nr. 66 • 1995
7^a^a^c/^/a
GRØNLANDSPOSTEN
Mittarfissat pingasut
apeqqusemeqartut
Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera pillugu siunnersuisoqat-
igiit sapaatip akunnerani uani Nuummi tikeraarsimapput
Kalaallit Nunaata aningaasaqarnera pillugu siunnersuis-
oqatigiit isumaqarput Qaqortumi, helikopterip uuma tingiffi-
gisaani, Paamiuni Upernavimmilu mittarfiliortitemissat
imminnut akilersinnaanngitsut.
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi
mener, at det er en dårlig forretning at etablere landingsba-
ner i Qaqortoq, hvor en helikopter netop er lettet fra heli-
porten, i Paamiut og i Upernavik. (Assi
toqqorsivimmit/Arkivfoto:Knud Josef sen).
NUUK(KK) - Kalaallit Nu-
naanni mittarfissat arfineq
marluk, aningaasarpassuar-
nik nalillit sanaartorneqar-
nissaannut suliariumannit-
tussarsiuussineq siulleq ataa-
sinngormat ualikkut Mittar-
feqarfiit allaffiani ingerlan-
neqaleruttortoq Kalaallit Nu-
naata aningaasaqarnera pillu-
gu siunnersuisoqatigiit mit-
tarfimmut tikipput.
Siunnersuisoqatigiit sapaa-
tip akunnerani uani aningaa-
saqarneq, statsministerip ka-
jumissaarineratigut malin-
naaffigisassartik, malinnaaf-
figiniarlugu aammalu 1994-
imi Kalaallit Nunaanni ani-
ngaasaqamerup ineriartome-
ra pillugu nalunaarusiartik
saqqummiunniarlugu Kalaal-
lit Nunaanniittussaapput.
Tassami Maniitsumi Aasi-
annilu mittarfissat tungaan-
nut aqquserniassat marluk
suliariumannittussarsiuunne-
qarnerat aamma Kalaallit
Nunaata aningaasaqarnera
pillugu ataatsimiititaliaq im-
minnut ataqatigiilluinnarput.
Ataatsimiititaliap ukiuni
kingullemi marlunni nalu-
naaarusiarisartakkamini mit-
tarfiliassat, 1 milliard kronit
sinnerlugit akeqartussat sam-
mingaatsiarsimavai. Ani-
ngaasaliissutissarpassuillu
taakku kalaallit aningaasa-
qarnerisa iluarsiniarneqarne-
rannut sunniuteqarlutik oqi-
maaqatigiigunnaarsitsisin-
naapput.
Pingasut itigartippaat
1994-imi junimi Kalaallit
Nunaata aningaasaqarnera
pillugu siunnersuisoqatigiit
Kitaani arfineq marlunnik
mittarfiliortiterniameq pillu-
gu imatut allaaserisaqarpoq:
»Ilaasartut amerlassusaasa
assigiinnginnerujussuat peq-
qutaalluni sumiiffiit ilaanni
assartuinerup timmisartunik
suluusalinnik helikopterinil-
lu ingerlanneqarneranit al-
laanerusumik ingerlanneqar-
neratigut akikinnerusumik
kiffartuussisoqarsinnaavoq«.
1995-imi junimi ataatsi-
miititaliaq ingerlaqqippoq.
Illoqarfiit mittarfilerneqas-
sallutik imminnut akilersin-
naannginnerusutut isumaqar-
figineqartut aqqi siunnersui-
soqatigiinnit saqqummiun-
neqarput: Qaqortoq, Paamiut
Upernavillu.
Mittarfiliassat pingasut
taakku mittarfiliortiternermi
immikkortumut tullermut i-
nissinneqarsimapput, immik-
koortumilu siullermi Maniit-
soq, Sisimiut, Aasiaat Uum-
mannarlu pineqarlutik.
Emiortitsineq
Kalaallit Nunaata aningaasa-
qarnera pillugu siunnersuiso-
qatigiit isumanerluutigisaat
tassaavoq mittarfiliassat arfi-
neq marluusut 1 milliard kro-
ninik naleqartussat ernialer-
sorneqarnissaat.
Kalaallit Nunaat 1,5 milli-
ard kroninik akiitsoqareer-
poq, taakkullu 80-ikkut i-
ngerlalluarfiusut ingerlaneri-
ni aammalu 90-ikkut atugar-
liorfiusut ingerlanerini Utoq-
qarmiut Kangerluarsunngu-
anni nukissiorfiliornermut
atatillugu akiitsorineqarsi-
mapput.
- Aningaasaliissutit ernia-
lersorneqarnerinut suliniu-
taasut isumannaatsumik i-
ngerlasinnaanissaat aalajan-
giisuulluinnartussaavoq, isu-
masioqatigiit oqarput.
Mittarfiit arfineq marluk
sanaartorneqarnissaannut a-
ningaasartuutissat katillugit
954 millioner kroniunissaat
naatsorsuutigineqarpoq. Sa-
naartornerit immikkoortuisa
aallaqqaataat, Maniitsumi,
Sisimiuni, Aasianni Uum-
mannamilu ingerlanneqatus-
sat 531 millioner kroninik
naleqartussatut naatsorsuuti-
ginearput, sanaartornerillu
immikkoortuisa aappaat, Qa-
qortumi, Paamiuni Upernav-
immilu ingerlanneqartussat
423 millioner kroninik nale-
qassangatinneqarlutik.
Namminersomerullutik O-
qartussanit oqaatigineqartut
malillugit nutaanik mittarfili-
ortiternissat helikopterit a-
ngisuut angallatsinneqarneri-
sa ingerlaannamissaannit 3,1
procentimik erniortitsiffiu-
sussaasoq.
- Erniat amerlanngikkalu-
arput, akuersaarneqarsin-
naallutilli, isumasioqatigiit
oqarput.
Mittarfiliassat arfineq mar-
luusut ataatsimut emiortitsif-
figineqarnissaat eqqarsaati-
galugu sinerissami mittarfiit
ataasiakkaat iluanaarutaasin-
naanerat assigiinngitsorujus-
suuvoq.
Namminersomerullutik O-
qartussat naatsorsugaat naa-
pertorlugit mittarfiliassat si-
samat, sanaartornerit immik-
koortuanni siullermi sanane-
qartussat katillugit 5,6 pro-
centinik erniortussaapput.
- Erniat taakku akuersaar-
neqarsinnaasutut oqaatigine-
qarsinnaapput, isumasioqati-
giit oqarput, taamatullu tim-
misartuussinerup annertusi-
nera takornariaqarnermi a-
kimmiffiusartunut ikiorsiis-
sutaasinnaassaaq.
Mianersoqqusipput
Kisiannili isumasioqatigiit
erseqqissarniarpaat sanaar-
tomerit immikkoortuisa tulli-
anni mittarfiliassat pingasut,
423 millioner kroninik nale-
qartussat naammaginartumik
sinneqartooruteqartarnissa-
mut ilimanarpallaanngitsut.
Aningaasaqarnermut tun-
ngassuteqartuinnaat eqqar-
saatigalugit inuiaqatigiinnut
kalaallinut imminut akiler-
sinnaanerussaaq aningaasa-
liissutigineqartussat millio-
nip affaanik amerlassuseqar-
tut taakku Qaqortumi, Paa-
miuni Upernavimmilu mit-
tarfiliassanut atomagit, Nam-
minersornerullutik Oqartus-
sat akiitsuinut annikillisaa-
taasutut atomeqarunik ima-
luunniit erniortitsiffiuneru-
sinnaasunut aningaasaliissu-
tigineqarunik.
Kalaallit Nunaata aningaa-
saqarnera pillugu isumasio-
qatigiit annertunerusumik i-
sumalluaateqanngillat:
- 1995-imi kalaallit ani-
ngaasaqarnerat pitsanngual-
lakkaluartoq aammalu mit-
tarfiliortiternerit sanaartortu-
nut suliassaqartitsillualersin-
naagaluartut piffissaq unga-
sinnerusoq eqqarsaatigalugu
Kalaallit Nunaanni tunisassi-
ornerup suliffissaqartitsine-
rullu annertusinissaa ilima-
narpallaanngilaq.
Akioriinneq
Kalaallit Nunaata aningaasa-
qarnera pillugu isumasioqati-
giit nalunaarutaat qanittuk-
kut naalakkersuisunut ilaa-
sortap, Daniel Skifte-p fi-
nansminister Mogens Lyk-
ketoft-imik aamma økono-
miminister Marianne Jelved-
imik kiisalu Nuummi inuus-
sutissarsiutinik ingerlataqar-
tunik kalaallinik ataatsimee-
qateqarnerani ilanngullugu
eqqartomeqarpoq.
Daniel Skifte oqarpoq kii-
sami aviisi Sermitsiaq isu-
maqatigisimallugu, taassu-
mami julip aallartinnerani al-
laasseraa isumasioqatigiit si-
unnersuuterpassui iluaqutis-
sartaqarpallaanngitsut.
Grønlandsbankenimi di-
rektøri Svend Erik Danielsen
akilluni oqarpoq siunnersui-
soqatigiit inatsisartunit naa-
lakkersuisunillu malinneqar-
neq ajortunik siunnersuute-
qartuartaraluamertik qatsus-
simassagaat ilimagalugu. As-
sersuutigalugu Qaqortumi,
Paamiuni Upernavimmilu
mittarfiliornissamut millio-
nerpassuarnik atueqqusin-
ngikkaluamerat malinneqan-
ngilaq.
Kalaallit Nunaata aningaa-
saqarnera pillugu siunnersui-
soqatigiinni ilaasortaapput
siulittaasoq, direktør Peder
Elkjær kiisaluu allaffimmi
pisortaq Mogens Raun An-
dersen, direktør Peter Beck,
allaffimmi pisortaq Anders
Møller Christensen, allaffim-
mi pisortaq Vøgg Løwe
Nielsen aamma lektor Finn
Tarp.
Spørgsmålstegn ved tre af de syv landingsbaner
Det rådgivende udvalg vedrørende Grønlands økonomi er på besøg i Nuuk i denne uge
NUUK(KK) - Mens den
allerførste licitation på det
store milliardprojekt med
syv nye landingsbaner i
Grønland blev holdt mandag
eftermiddag på Grønlands
Lufthavnsvæsens kontor i
lufthavnen i Nuuk, landede
også Det rådgivende udvalg
vedrørende Grønlands øko-
nomi i lufthavnen.
Det rådgivende udvalg er i
denne uge i Grønland for at
se på den økonomi, som ud-
valget på statsministerens
opfordring skal følge, og for
at præsentere den beretning
om den økonomiske udvik-
ling i Grønland i 1994, som
udvalget udsendte i begyn-
delsen af juli.
Og netop licitationen på de
to veje ud til landingsbaner-
ne i Maniitsoq og Aasiaat og
Det rådgivende udvalg ved-
rørende Grønlands økonomi
hænger sammen.
1 de to seneste års beretnin-
ger har udvalget beskæftiget
sig indgående med de> syv
landingsbaner til over en
milliard kroner. Så stor en
investering kan nemt forryk-
ke billedet af en periode med
vægten lagt på en stabilise-
ring af den grønlandske øko-
nomi.
Nej til tre
1 juli 1994 skrev Det rådgi-
vende udvalg vedrørende
Grønlands økonomi om pla-
nerne om etablering af syv
landingsbaner som perler på
en snor langs Vestkysten:
»Med store forskelle i pas-
sagergrundlaget kan det ikke
udelukkes, at trafikgrundla-
get visse steder kan betjenes
billigere gennem andre kom-
binationer af fastvingede fly
og helikoptere.«
I juli 1995 gik udvalget et
skridt videre.
Nu satte udvalget navn på
de byer, hvor det efter udval-
get mening er en dårlig for-
retning at etablere en lan-
dingsbane: Qaqortoq, Paa-
miut og Upernavik.
Disse tre landingsbaner
omfatter anden etape af luft-
havsnprojektet, mens første
etape omfatter Maniitsoq,
Sisimiut, Aasiaat og Uum-
mannaq.
Forretningen
Det, som giver anledning til
bekymrede miner i Det råd-
givende udvalg vedrørende
Grønlands økonomi, er for-
rentning af den milliard kro-
ner, som de syv landingsba-
ner koster.
Grønland er jo i forvejen
tynget af en gæld på halvan-
den milliard kroner, som
blev stiftet i de glade 80’ere
og fortsatte ind i de flade
90’ere i forbindelse med
vandkraftværket i Buksefjor-
den.
- Forrentningen af investe-
ringen er afgørende i vurde-
ringen af projektets bære-
dygtighed, siger udvalget.
De samlede anlægsudgif-
ter ved etableringen af de syv
landingsbaner er anslået til at
koste i alt 954 millioner kro-
ner. Første etape med Ma-
niitsoq, Sisimiut, Aasiaat og
Uummannaq koster 531 mil-
lioner kroner, mens anden
etape med Qaqortoq, Paa-
miut og Upernavik koster
423 millioner kroner.
Ifølge Grønlands Hjemme-
styre vil en investering i nye
landingsbaner fremfor et tra-
fiksystem fortsat baseret på
de store helikoptere kunne
afkaste en real forrentning på
3,1 procent.
- Det er en lav, men accep-
tabel forrentning, siger ud-
valget.
Den lave forrentning af det
samlede projekt på syv lan-
dingsbaner dækker imidler-
tid over store forskelle mel-
lem rentabiliteten på de en-
kelte baner langs kysten.
Grønlands Hjemmestyre
har beregnet den samlede
rentabilitet af de fire lan-
dingsbaner i 1. etape til 5,6
procent.
- Det kan med rimelighed
forsvares som en acceptabel
rente, siger udvalget, og så
kan den større flykapacitet
også bruges til at afhjælpe
flaskehalse i turistsektoren.
Maner til forsigtighed
Derimod forekommer det
helt klart udvalget, at forrent-
ningen af investeringerne på
de 423 millioner kroner i de
tre landingsbaner i anden
etape langt fra vil kunne sik-
re et tilfredsstillende over-
skud.
Ud fra rent økonomiske
overvejelser vil det grøn-
landske samfund derfor være
bedst tjent med, at denne hal-
ve milliard kroner - i stedet
for at være bundet i de tre
mindst rentable lufthavne i
Qaqortoq, Paamiut og Uper-
navik - bliver anvendt til at
nedbringe hjemmestyrets
gæld eller investeret for at få
en højere forrentning.
Det rådgivende udvalg
vedrørende Grønlands øko-
nomi er nemlig ikke særlig
optimistisk sådan i al almin-
delighed:
- Trods bedringen i den
grønlandske økonomi i 1995
og landingsbanernes ekspan-
sive påvirkning af aktiviteten
i bygge- og anlægssektoren,
vil det også på lidt længere
sigt være vanskeligt at opnå
vækst i produktion og be-
skæftigelse i Grønland.
Et replikskifte
Det rådgivende udvalg ved-
rørende Grønlands økonomis
rapport blev også drøftet på
landsstyremedlem Daniel
Skiftes møde med finansmi-
nister Mogens Lykketoft og
økonomiminister Marianne
Jelved samt repræsentanter
for det grønlandske er-
hvervsliv fomylig i Nuuk.
Daniel Skifte sagde, at han
for en gang skyld var enig
med avisen Sermitsiaq, som
ved offentliggørelsen af ud-
valgets beretning i begyndel-
sen af juli skrev, at der ikke
var mange råd at hente i be-
retningen.
Dertil svarede direktør i
Grønlandsbanken Svend
Erik Danielsen, at udvalget
måske er blevet træt af at
give gode råd, som Landstin-
get og landsstyret alligevel
ikke følger. Som for eksem-
pel rådet om at lade være
med at binde store millionbe-
løb i landingsbaner i Qaqor-
toq, Paamiut og Upernavik.
Det rådgivende udvalg
vedrørende Grønlands øko-
nomi består af formanden,
direktør Peder Elkjær samt
kontorchef Mogens Raun
Andersen, direktør Peter
Beck, kontorchef Anders
Møller Christensen, kontor-
chef Vøgg Løwe Nielsen og
lektor Finn Tarp.