Atuagagdliutit - 16.01.1996, Síða 2

2
Nr. 4-1996
INUIAQATIGIITTUT AVIIS1
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkuliu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitslsoq Udgiver
Sullffeqarfik Immlnut piglsoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tlf.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Juaaka Lyberth Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær; Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Karen Kleinschmidt Frederik Lund Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299)2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement ml Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
f^Éoi.ag'ag'(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
PINNGITSAALIINEQ ANNIKITSOQ
ANNERTOORLUUNNIIT
EQQARTUUSSINEQ naapertuilluarnerlu assi-
giinngillat. Oqariaatsit taakku aamma imminnut
attuumassuteqanngilluinnarput. Eqqartuussineq
eqqartuussivinnit isumagineqarpoq, taakkumalu
eqqartuussinermi inatsisit oqaasertai siunertaalu
maleqqissaartussaavaat.
Taamaakkaluartoq arlalissuartigut eqqartuus-
sisut maleruagassiuunneqanngitsunik eqqarsaate-
qartariaqartarput. Eqqartuussiviit aalajangiiniarne-
rinut eqqartuussisut najukkami pissutsinut ilisi-
manninnerat pineqaatissiissutillu kingunerisinnaa-
saannik ilimagisaqamerat tunngaviusarpoq.
Unnerluutigisaasut perulluliorfigineqartullu eq-
qarsaatiginissaat pisariaqarpoq, eqqartuussiviillu
taamaaliornissaminnut periarfissaqarluartarput.
Kisianni ilaanneeriarluni illuatungiliuttup eqqar-
saatigineruneqameratigut illuatungiliuttup aappaa
puigorneqartutut ittarpoq.
Soorunami eqqartuussiveqarneq pineqaatissiis-
sutaasartullu ataqqisariaqarpagut, taamaakkaluar-
torli ilaanneeriarluta kukkusumik iliortutut isigi-
sinnaasarpagut. Pingaartumik pinerlunnermi pe-
rulluliorsimasoq iperagaamgaangat, pinerluffigi-
saasullu annaasaqarlutik inukkutigisaallutillu qa-
noq iliorsinnaajunnaaraangata taamatut misigisar-
pugut.
AG-P QUPPERNERMI MATUMANI arlaleriar-
luni perulluliorfigisaasut illersortarpai, aammalu
taamatut pineqartut eqqartuussinerup aqanguani
»akeqqaminnik« aqqusinermi naapitsisimallutik
annikilliortamerat ersersinniartarlugu. Matumani
innuttaasut nalinginnaasut pineqarput, kalaallimmi
pillaasamerisa ammasorujussuup nassatarisaanik
pineqaatissiinerup aqanguani pinerluuteqarsima-
sut, ilami allaat sakkortuumik perulluliorsimasut
aqqusinermi naapinneqarsinnaasarput.
Massakkut taamatut allaaserisaqaqqissaagut,
suliamilu matumani aalajangersimasumi pinerluf-
figisaasimasoq apeqqummik tusaanngitsuusaarsin-
naanngisatsinnik pilersitsivoq.
Kulturitsinni eqqartuusseriaatsimut pingaartip-
parput pisuussuteqanngitsunik pineqaatissiissann-
ginnatta. Unnerluutigisaasup pineqaatissiissutini
piliarivissimaneraa pinngitsoorata qulamaarsima-
sussaavarput. Pineqaatissiinnginnitsinni pinerluu-
taasumut nassuertoqartariaqarpoq uppernarsaatis-
saqartariaqarlunilu. Tassa taamaassaaq.
Unnerluutigisaasulli eqqarsaatigineqarnerani pi-
nerluffigisaasoq qaangiinnarneqartariaqanngilaq,
ilaanneeriarlutali unnerluussummik mianersuussi-
vallaarluta pinerluffigisaasimasoq puigortarparput.
QUPPERNEQ 3-MI kinguaassiutitigut atornerlu-
isimasup Nuup eqqartuussiviani eqqartuunneqar-
nera oqaluttuareqqissaameqarpoq, tassanilu oqaa-
tigineqarpoq uppemarsaatissanik amigaateqarneq
pissutigalugu pineqartoq pinngitsaaleeriaraluarsi-
masutuinnaq eqqartuunneqartoq. Nakorsap misis-
suineratigut uppernarsameqarpoq arnaq pinngi-
tsaalineqarsimasoq, aammalu pinerlunnerup inger-
lanera oqaluttuarineqarmat tamanna qularutissaan-
ngilluinnarpoq. Eqqartuussivimmili ilinniamertuu-
tut oqallinnermi pingaartinneqarpoq pinngitsaalii-
soq arnamut inersimanersoq.
Arnap pinngitsaalineqartup 62-inik ukiullip pin-
ngitsaalineqamermi nalaani silani tammaasima-
vaa. Ilisimmarami uppammigut atisaqanngilaq,
aammalu kinguaassiutaasa eqqaat aagialitsitersi-
mallutik. Nakorsamit misissorneqarami kinguaas-
siutitigut atornerlunneqarsimanera uppernarsine-
qarpoq, kisiannili peersamik nassaarfigineqanngi-
laq.
Eqqartuussivimmi angutip pinngitsaaliinini
naammassinagu »tunuartitersimanera« pineqaatis-
siinissamut sakkukillisaatissatut isigineqarpoq.
Taamaalillunilu imatut nalinerneqarluni: »Pinngit-
saaleeriaraluarneq.«
SUNALI KILLIFFIGAARPUT? Kinguaassiutiti-
gut atornerluisoq arlaannik peqquteqarluni inin-
ngitsoormat inukkutilliineq annikinnerulerpa?
Aammalu utoqqarmik inuusuttuaqqatulli ajuutigi-
nartutut pileritsatsitsisinnaanngitsumik pinngitsaa-
liineq pinerluutaava sakkukinnerusoq? Imaluunniit
kinguaassiutitigut atornerluisoq usuup pooqarluni
pinngitsaaleeriarsimaguni sakukinnermik pineqaa-
tissinneqassava?
Qupperneq 3-mi unnerluussut pineqaatissiissul-
lu oqaluttuarineqartoq sumik siunertaqarpa? Ki-
nguaassiutitigut atornerluineq inukkutilliineruvoq
ilungersunartuullunilu sakkortooq, inukkutilliiner-
lu pinngitsaaliisup inersinnaannginnera pissutigi-
innarlugu ilungersunannginnerulernavianngilaq.
Pinngitsaaliisup pinngitsaaliinerminik naam-
massinnissinnaannginneranut peqqutaasut arlalis-
suusinnaapput. Assersuutigalugu aalakoorpallaar-
sinnaavoq imaluunniit pinngitsaalisaasoq ima ajor-
tigisinnaavoq, allaat pinngitsaaliineq unitsittaria-
qalersimasimalluni (qupp. 3 atuaruk).
Kisianni tamanna peqqutigiinnarlugu pinerluuta-
o asoq minnerulemavianngilaq. Pinngitsaaliisoq soo-
§ runami pinngitsaaliisutut isigisariaqarpoq, pinngits-
$ aaliisimasutullu pineqaatissinneqartariaqarluni.
RET OG RETFÆRDIGHED er ikke det samme.
De to begreber har faktisk ikke noget med hinan-
den at gøre. Ret er domstolenes udlægning af lo-
ven, og den holder sig punktligt til lovens bogstav
og hensigt.
Alligevel er der mange situationer, hvor dom-
merne er nødt til at tage hensyn, der ikke er regler
for. Det er en af fiduserne ved kredsretterne, hvor
afgørelserne blandt andet bygger på dommemes
lokalkendskab og deres fornemmelse for dommens
konsekvenser.
Det er nødvendigt at vise hensyn, både til de
anklagede og til ofrene, og det har kredsretterne
gode forudsætninger for. Men der er en gråzone,
hvor hensyn til den ene tilsidesætter hensynet til
den anden.
Vi skal naturligvis respektere retsvæsenet og de
domme, der gives, men derfor kan vi godt en gang
imellem synes, de er forkerte. Specielt, når vi føler,
at slynglerne i en kriminalsag går fri, mens ofrene
sidder med tabet og krænkelsen.
AG HAR PÅ DENNE plads adskillige gange talt
ofrenes sag og fremhævet den følelsesmæssige
voldtægt, det er at konfronteres med sin »bane-
mand« dagen efter dommen. Det gælder for den
sags skyld også borgerne i almindelig, som i det
meget åbne grønlandske straffesystem stødes over
på gaden at møde gemingsmændene til selv meget
grove forbrydelser dagen efter den endelige dom.
I dag handler det igen om hensynet til et offer,
denne gang i en konkret sag, der stiller en række
principielle spørgsmål, vi ikke kan overhøre.
Grundlæggende for vores kulturs retsopfattelse
er naturligvis, at vi ikke må dømme uskyldige. Vi
skal være meget sikre på, at den anklagede virke-
lig har gjort det, vi dømmer ham for. Vi skal have
en tilståelse eller en overbevisende dokumentation
for forbrydelsen, inden vi dømmer. Sådan må det
være.
Men hensynet til den tiltalte kan spænde ben for
hensynet til offeret, og vi støder en gang imellem
på situationer, hvor vores forsigtighed med ankla-
gen tramper på den, der er krænket.
PÅ SIDE 3 KAN du læse en temmelig udpenslet
historie om en voldtægtssag i Nuuk kredsret, hvor
voldtægtsmanden på grund af manglende doku-
mentation kun var anklaget for voldtægtsforsøg.
En lægeundersøgelse dokumenterede, at der måtte
tale om voldtægt, og forbrydelsens forløb efterla-
der ikke skygge af tvivl om, hvad der har fundet
sted. Men den akademiske diskussion i retten kon-
centrerer sig om, hvorvidt voldtægtsmanden har
fået udløsning eller ej. Ingen udløsning ingen
voldtægt!
Den voldtagne kvinde, der er 62 år, mistede
under voldtægtsmandens overfald bevidstheden.
Da hun kom til sig selv, havde hun ingen tøj på fra
livet og nedefter, og hun var rød og hævet i og
omkring kønsdelene. En lægeundersøgelse viste,
at hun havde været udsat for seksuelt overgreb,
men der blev ikke fundet sperm.
Retten fandt, at det var en formildende omstæn-
dighed for den tiltalte, at han »havde trukket sig
tilbage« uden at afslutte samlejet. Altså: vold-
tægtsforsøg.
HVOR ER VI henne? Er krænkelsen mindre, fordi
voldtægtsmanden af en eller anden grund mister
potensen, inden han kommer? Er det af samme
grund en mindre forbrydelse af voldtage ældre
mennesker, der ikke kan stimulere voldtægtsman-
den tilstrækkeligt under hele akten, end sexede
ungmøer, der får safterne til at gå i en håndeven-
ding? Eller slipper voldtægtsmanden med forsøg
på voldtægt, hvis han bruger kondom?
Hvad er hensigten med den anklage og dom, der
fortælles om på side 3? Voldtægt handler om me-
get alvorlig og grov krænkelse, og krænkelsens
alvor bliver ikke mindre af, at idioten ikke orker at
få udløsning.
Der kan være mange årsager til, at en voldtægts-
mand ikke kan føre samlejet til ende. Han kan for
eksempel være for fuld, eller offeret kan være
bragt i en tilstand, der uundgåeligt afbryder samle-
jet (læs side tre).
Men det gør ikke forbrydelsen mindre. Vold-
tægtsmanden er lige meget voldtægtsmand, og han
skal naturligvis dømmes som sådan.