Atuagagdliutit - 27.02.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 16 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser

Naqlterisitsisoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk Tit.: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.) Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær) Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Moller Vivi Møller-Olsen (ass./foto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk) Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) TIL (009 299) 2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299)2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Ullut tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Lossalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Sullarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame Atuagassiivik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
Ccc a^a^c/é/cL £/£
GRØNLANDSPOSTEN
EOOUGAASUT PUIGORNAGH
»ISUMAQARPUNGA pinerluuteqartoq kisimi
eqqarsaatigineqarpallaartartoq, eqqugaasut puigor-
lugit. Maannalu eqqartuussiveqarneq pillugu oqal-
linnermi taamatorluinnaq eqqarsartoqarpoq. Eqqu-
gaasut puigugaasarput.«
Ukiut 14-it matuma siornatigut Nuummi inissiat
ilaanni toqutaasut ilaannut angummut inuusuttu-
mut ataataasoq taamatut oqarpoq.
AG-p aviisimi ullumikkut saqqummersumi ataa-
taasup apersorneqarnermini, toqutsinermit ukiut
14-it qaangiussimagaluartut suli ernermi toqutaa-
nera sakkortuumik misigissutsitigut eqqorneqaati-
gisimagaa malunnarpoq. Toqutsinermut atatillugu
misigissutsini oqaluuserisinnaanngilluinnarpai.
Taamani ilaquttanilu tuparujussuarsimagaluarlutik
aliasunnertik namminneerlutik qaangerniartaria-
qarsimavaat. Arlaannilluunniit ikiorneqarnissamik
neqeroorfigineqarsimanngillat.
Tamannalu allanngortittariaqarparput.
UKIUT 14-IT ingerlanerini ullut atukkavut allan-
ngorsimapput, aammattaaq eqqugaasut atugaat al-
lanngorsimallutik. Kisiannili suli eqqugaasut ka-
tsorsarneqarnissaannut inatsiseqanngilaq nalunaa-
ruteqaraniluunniit. Qimarnuiit namminnerlu piu-
massutsiminnik sulisut, soorlu ikorfartoqatigiit i-
nunnik ajornartorsiortunik sullissilluaraluartut ajo-
raluartumik tamanna naammanngilaq.
Sakkortuumik misigisaqarsimasut pineqartillu-
git, soorlu qitornaq, qatanngut qanigisarluunniit al-
la toqutaasimatillugu siunertaqarluarnerusunik i-
linniarsimasunillu ikiorteqarnissaq pisariaqarpoq.
Tamannami misigissutsinut attuumassuteqaqaaq,
katsorsarniakkallu qaangiitinniarnerinit aseruine-
runnginnissamut akisussaaffik annertoorsuuvoq.
Taamaammat ilinniarsimasunik ikiorteqarnissaq
pisariaqarpoq.
Ilinniarsimasunit ikiorteqarnissaq eqqugaasunut
neqeroorutigineqarsinnaasariaqarpoq. Eqqugaasut
sisamanngorlugit qinnuteqaatinik nassiusseqaarlu-
tik qaammatialunnguit qaangiunnerini oqaloqate-
qarsinnaanerinik nalunaarfigineqartarnerat atuutta-
riaqanngilaq. Ikiorsiinissaq nukingiuttariaqarpoq
i natsisinillu uniuuttuusariaqarani.
POLITIIT EQQUGAASUNIK ikiuussinnaaner-
mut siunnersuisinnaanermullu ilinniartinneqarnis-
saannik isuma tamakkiisumik taperserparput. Poli-
tiit pinerluffiusumut siulliullutik annguttuusaramik
pissutsini assigiinngitsuni qanoq ikiuutissanerlutik
aammalu misilittakkatik ilisimasatillu tunngaviga-
lugit eqqugaasoq pitsaanerpaamik qanoq ikiussa-
nerlugu paasisimmalluartariaqarpaat.
Tamatumali pinnginnerani pitsaanerpaamik iki-
uussinnaasunik pilersitsisoqartariaqarpoq. Ullu-
mikkummi periarfissat arlalissuunngillat. Pinerlut-
tulerinermut inatsimmut ilaaginnartumik periarfis-
siisoqartariaqarpoq, soorlumi pineqaatissiinissa-
mut periarfissat pigineqareersut.
Pineqaatissinneqartut pillarnagit inuiaqatigiin-
nut uterteqqinniartarnissaat anguniarutsigu piner-
luuteqartup kisimi ikiorneqartarnissaa isumagisari-
aqanngilarput - minnerunngitsumimmi eqqugaa-
sup misigisaminik sakkortuumik qaangiiniarnis-
saanut ikiuuttariaqarpugut.
EQQUGAASIMASUT piffissap sivikitsuinnaap
ingerlanerani pinerlussimasumik aqqusinerni naa-
pitsisinnaasarnerat marloriaammik pillaaneruvoq.
Angut imminerminut pinngitsaaliisimasoq, aqqu-
naasimasoq ernermilluunniit toqutsisimasoq ilassi-
sariaqassallugu pillaagaaneruvoq imaannaanngi-
tsoq. Taamaattoqartariaqanngikkaluarpormi.
Pinerluttulerinermi inatsimmi minnerpaatul-
luunniit allassimasariaqaraluarpoq pinerluuteqarsi-
masup illoqarfik pinerluffigisani qimallugu alla-
mut inissinneqarnissaa. Eqqugaasimasup pinerluu-
teqartumik naapitsinissani annilaagangiinnarlugu
illoqarfimmit qimaasamera eqqortuusinnaanngi-
laq.
Taamaammat sinerissami illoqarfinni assigiin-
ngitsuni pinerluuteqarsimasunik inissiisarfinnik
sanaartortoqartariaqarpoq, taamaalilluni pinerluu-
teqartut pinerluffigisartik qimallugu inissinneqar-
sinnaasariaqarlutik.
ATAATAQ TOQUTAASIMASUMIK emilik o-
qarmat pinerluttulerinermik inatsimmi angunia-
gaasut pitsaasuunerarlugit taperserparput. Arlalit-
sigulli anguniakkat kusanartorsuit tigummisaane-
rup qaangiunnerani siunissaqarluarsorinanngillat.
Pineqaatissinneqartup inuiaqatigiinnut uteqqinnis-
saanut anguniakkat eqquunneq ajorput, taamatullu
eqqugaasut ikiortariaqaraluit ikiorneqanngitsoor-
tarlutik.
Taamaakkaluartoq pinerluttulerinermut inatsi-
serput taamaatiinnassanngilarput, anguniagaasum-
mi oqaatigineqareersutut pitsaasuummata. Taa-
maallaalli anguniakkat pitsaasut eqquutsissinnaa-
nerlugit misissortariaqarparput.
Suliassatta siulliit ilagisariaqarpaat pinerluute-
qarsimasunik inissiisarfinni sulisunik ilinniarsima-
sunik, inissiisarfinniitinneqartunik perorsaasussa-
nik amerlanerusumik atorfinitsitsinissaq. Pinerluu-
teqarsimasunik isumaginnittoqarfimmi sulisut
amerlisariaqarput, taamaalillunimi pinerluuteqar-
simasut anigunik siunertaqarluarnerulersinneqar-
sinnaammata.
Minnerunngitsumillu eqqugaasut ikiorneqartar-
fissaannik pilersitsiortornissaq isumagineqartaria-
qarpoq.
GLEM IKKE OFRENE
»JEG SYNES, man koncentrerer sig for meget om
forbryderen og glemmer ofrene. Det er det samme
i debatterne om fremtidens retsvæsen. Ofrene
glemmes.«
Det er ord sagt af faderen til en af de unge
mænd, som blev dræbt i en lejlighed i Nuuk for 14
år siden.
AG bringer i dagens avis et interview med fade-
ren, som på trods af, der er gået 14 år, tydeligvis
stadig er stærkt berørt af drabet på sønnen. Det er
umuligt for ham at tale om følelser i forbindelse
med drabet. På trods af det store chok han og hans
familie dengang blev udsat for, så måtte de klare
sig igennem sorgen alene. Der var ingen, der tilbød
dem hjælp.
Det skal vi have ændret.
TIDERNE HAR ændret sig, også for ofrene, i de
forløbne 14 år. Det indrømmer vi. Men der er fort-
sat ingen love eller bekendtgørelser, der tilgodeser
ofrenes behandling. Krisecentre og andre frivilli-
ge, som selvhjælpsgrupper, gør et stort stykke ar-
bejde for mennesker i krise, desværre er det bare
ikke nok.
Der skal en meget mere målrettet og professio-
nel hjælp til, når det drejer sig om en så voldsom
oplevelse, som drabet på ens barn, søster, bror eller
anden familie tæt på. Det er et følsomt område, og
ansvaret for, at man ikke ødelægger mere end man
heler, er stort. Derfor må der professionel hjælp til.
Den professionelle hjælp skal være et tilbud
ofrene får, så snart situationen opstår. Ofrene skal
ikke først indsende ansøgninger i fire eksemplarer,
før de får besked om, at de kan komme til samtale
om nogle måneder. Hjælpen skal være akut, og den
skal være legal.
IDEEN OM AT uddanne politibetjente til at kunne
hjælpe og rådgive offeret omkring mulighederne
for hjælp, støtter vi fuldt ud. Politiet skal, som de
første, der kommer til gerningsstedet, have fuld
indsigt i, hvilken form for hjælp, der kan ydes i de
forskellige situationer, og ud fra erfaringer og vi-
den, skal de kunne rådgive ofre til den bedst muli-
ge hjælp.
Men inden da bør de bedst mulige former for
hjælp oprettes. I dag findes der nemlig ikke mange
muligheder. Disse muligheder bør oprettes, som en
lige så naturlig del af kriminalloven, som de straf-
muligheder, der findes.
Hvis intentionerne om, at vi skal rehabilitere
frem for at straffe, skal føres ud i livet så nytter det
ikke, at vi kun tager os af den kriminelle - forbry-
deren - vi må ikke mindst gøre noget for, at ofret
bliver hjulpet igenne en krise efter en voldsom op-
levelse.
EN DOBBELT straf for ofrene er det, når de i lø-
bet afkort tid kan møde gerningsmanden på gaden.
Det er en umenneskelig straf at blive hilst på af
manden, der voldtog en, slog en fordærvet eller
dræbte ens søn. Det bør ganske enkelt ikke finde
sted.
Som det mindste burde der i kriminalloven stå,
at en forbryder skal anbringes i en anstalt i en
anden by, end der, hvor han begik kriminaliteten.
Der er ingen rimelighed i, at det er ofret, der skal
flygte fra den pågældende byen af angst for at
møde gerningsmanden.
Derfor bør der bygges flere anstalter rundt på
kysten, så de kriminelle kan dømmes til at afsone i
en anden by, end der, hvor forbrydelsen fandt sted.
VI GIVER faderen til den dræbte søn ret i, at inten-
tionerne bag vores kriminallov er gode nok. Der er
dog flere områder i det virkelige liv, som ikke
stemmer overens med de flotte intentioner om, at
alt er godt, når først anstaltsdommen er overstået.
Intentionerne om, at den dømte skal rehabiliteres
bliver ikke altid ført ud i livet, ligesom ofrene ikke
altid får den hjælp de burde have.
Det skal dog ikke betyde, at vi skal forkaste
vores kriminallov, for som sagt er intentionerne
bag den gode nok. Vi skal blot se på, hvad vi kan
gøre for at overholde de gode intentioner i den.
Som noget af det første skal vi sørge for at reha-
bilitere forbryderen ved at ansætte flere uddannede
medarbejdere ved anstalterne. Der skal ansættes
mere personale i kriminalforsorgen, så de krimi-
nelle har noget formålsfyldt at komme ud til.
Men ikke mindst skal der sørges for, at der bli-
ver oprettet krisehjælp til ofrene.