Atuagagdliutit - 27.02.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 16 • 1996
É/É
Mange myter om
livet i anstalten
Alligevel mener lederne af anstalterne i Qaqortoq og
Aasiaat, at lokalsamfundet og de domfældte har fundet
et fornuftigt samspil
GRØNLANDSPOSTEN
Pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmi inuuneq pillugu assigiinngitsorpassuarnik
isummertoqartarpoq, eqiasuttunillu ilaqanngillat. Nuummi pineqaatissinneqarsimasunut
inissiisarfimmi init ilaat uani assilineqarsimavoq.
Der er mange myter om livet i anstalten, men det er næppe noget driverliv. Her er det et kik
ind i en af værelserne i anstalten for domfældte i Nuuk. (Foto: Vivi Møller-Olsen).
NUUK(KK) - En af de mest
omtalte hændelser i den al-
lerseneste tid har været Nuuk
Kredsrets og Grønlands
Landsret afgørelse om at
hente den 33-årige Ivik Lau-
ritz Petersen tilbage til Grøn-
land efter 14 år i den lukkede
anstalt ved Herstedvester.
I dag fortsætter Ivik afso-
ningen af sin tidsubestemte
dom i anstalten for domfæld-
te i Qaqortoq, hvor forholde-
ne er helt anderledes og langt
friere end tilfældet er i Her-
stedvester.
Denne bratte overgang fra
en lukket til en åben anstalt
gav anklagemyndigheden så
store betænkeligheder, at
kredsrettens afgørelse blev
anket til landsretten, som
imidlertid fulgte kredsrettens
afgørelse: Ivik skal hjem til
Grønland efter 14 år bag lås
og slå i Danmark.
Men hvad er det så for for-
hold, som Ivik - og alle de
andre som bliver dømt til
anbringelse i en af Grønlands
tre anstalter for domfældte -
nu skal leve under.
Der er mange myter om-
kring livet i anstalterne. En
af de mest sejlivede myter
handler om den unge mand,
som begår en alvorlig forbry-
delse, bliver sendt til anstal-
ten, får arbejde og spare pen-
ge op, og til sidst vender til-
bage til bygden og køber sig
en båd. Tilbage i bygden har
hele tiden været offeret, som
ingen har gjort noget for.
Krisen kradser
AG har snakket med anstaltle-
deren i Qaqortoq Per Schultz
og anstaltslederen i Aasiaat
Bent Torsten Bager.
Begge finder, at lokalsam-
fundet og anstalten har fun-
det et fornuftigt samspil, som
begge parter kan leve med.
Imidlertid er anstalterne også
ramt af den almindelige af-
matning i samfundet, som
ikke mindst har berørt byg-
ge- og anlægsbranchen.
Det er ikke længere så
nemt at finde arbejde til de
domfældte, men har de dom-
fældteførst fået et arbejde,
bliver arbejdsgiveren ofte så
tilfreds med den domfældte,
at han efter prøveløsladelsen
fortsætter i jobbet.
Skal ånden i den grønland-
ske kriminallov efterleves, er
det imidlertid nødvendigt at
finde arbejde til de domfæld-
te. Anstalterne må aldrig bli-
ve rene opbevaringssteder
for de domfældte, og man
skal have dem i gang med et
fornuftigt arbejde, så de står
så godt rustet som muligt til
livet efter anstalten.
Direktoratet for Kriminal-
forsorgen er opmærksom på
denne problematik og arbej-
der med en forbedring af de
domfældtes beskæftigelses-
muligheder. Problemet er
imidlertid det samme for
direktoratet som for alle
andre, der vil skabe nye ar-
bejdspladser i Grønland: Det
er meget svært at skabe en
rentabel beskæftigelse.
Bedre forhold
Anstaltsleder Per Schultz er i
dag en glad mand.
En omfattende tilbygning
på 216 kvadratmeter til
anstalten på J.H.Lytzensvej i
Qaqortoq er netop afsluttet.
Tilbygningen består blandt
andet af en stor opholdsstue
og 10 enkeltværelser, deri-
blandt et specielt kvindevæ-
relse med eget bad og toilet.
Indtil denne tilbygning
havde anstalten plads til otte
indsatte, som boede på et 3-
mandsværelse og fem enkelt-
værelser, men der var altid
overbelægning. I 1995 havde
anstalten en belægningspro-
cent, som ville have gjort en-
hver hotelejer misundelig:
117 procent.
Samtidig bliver der i
anstalten plads til kriminal-
forsorgens medarbejdere i
Qaqortoq, og dette tætte
naboskab vil også være til
gavn for de domfældte.
- De nye forhold vil være
til stor fordel for både de ind-
satte og de ansatte, siger Per
Schultz, men selv om plad-
sen har været trang, har det
ikke i nævneværdig omfang
givet anledning til gnidnin-
ger: I hele 1995 havde vi kun
otte disciplinære sager.
På anstalten i Qaqortoq er
der syv ansatte, og der er
hele tiden to medarbejdere
på vagt.
På skolebænken
Anstalten i Qaqortoq mærke
tydeligt afmatningen i sam-
fundet, og det er ikke længe-
re så nemt at finde arbejde i
bygge- og anlægsbranchen
eller på fiskefabrikken. Ikke
engang halvdelen af de dom-
fældte arbejder ude i byen, og
derfor er et par af beboerne
beskæftiget med rengørings-
arbejde på anstalten.
Per Schultz har længe
tænkt over, hvad anstalten
kan gøre for at få de indsatte
i gang med et fornuftigt ar-
bejde. I øjeblikket drøfter
han et forslag med personalet
om at sætte de indsatte på
skolebænken, og forslaget
skal senere sendes til Direk-
toratet for Kriminalforsor-
gen.
- Mange af vore beboere
NUUK(KK) -1 anstalten for
domfældte er der en række
regler, som de insatte skal
overholde. Og det er ikke det
bare pjat. Anstalten har en
række sanktionsmuligheder
overfor de indsatte, som ikke
kan leve op til de frie forhold
i den åbne anstalt.
- Det er dog de færrreste af
vore indsatte, som giver pro-
blemer, siger overvagtmester
Johannes Kleist fra anstalten
har en meget dårligt skole-
gang bag sige, siger Per
Schultz, og det forringer
tydeligt deres muligheder for
at få et job, både mens de er
hos os og efter prøveløsla-
delsen.
- Især de yngre beboere har
ikke fået meget ud af folke-
skolen, og jeg kunne godt
tælnke mig en form for
undervisning, for nogle af de
domfældtes vedkommende
undervisning helt ned til et
niveau på 5. eller 6. klasse.
- Jeg drømmer om et
undervisningslokale med et
par PC’ere, som vi kan bru-
ge, når det ikke er vejr til at
tage på fangst eller fiskeri.
Mange af vore beboere vil
have godt af en undervisning
i fag som grønlandsk, dansk
og regning.
På jagt og fiskeri
Der har netop været holdt
i Nuuk til Den grønlandske
Retsvæsenskommissionen
nye husstandsomdelte debat-
avis. Meget få af de indsatte
begår ny kriminalitet under
deres udgang, og vold ople-
ver vi næstene ikke.
- I en åben anstalt er det
nødvendigt at have faste ram-
mer, siger Johannes Kleist.
Hvis de indsatte kommer en
time for sent hjem fra en
udgang, mister de retten til
udgang i en periode. Hvis de
indsatte har drukket på en
udgang, skal de tage antabus
for igen at få lov at komme på
udgang.
- Det gør, at lysten til at
bryde reglerne er meget lille,
siger Johannes Kleist. Vi har
meget få tilfælde af vold i sel-
ve anstalten. Vi har en sik-
ringscelle, hvor der er mulig-
hed for at spænde de mest
voldelige fast. Denne sik-
ringscelle har vi brugt fire
eller fem gange siden 1990,
og den indsatte er højest
spændt fast en time eller to,
indtil han er faldet til ro igen.
Reglerne
Hvordan former tilværelsen
sig for de indsatte i anstal-
ten? Dette spørgsmål besva-
rer Den grønlandske Retsvæ-
licitation på en lignende ud-
videlse af anstalten for dom-
fældte i Aasiaat. Så snart Di-
rektoratet for Kriminalfor-
sorgen har gennemgået til-
buddene, vil håndværkerne
gå i gang. Tilbygningen ved
anstalten på Peter Siegstads-
vej skal stå færdig om et års
tid.
Anstalten i Aasiaat har i
dag plads til otte beboere for-
delt på en 3-mandsværelse
og fem enkeltværelser, men
belægningsprocenten var
sidste år endnu højere end
Qaqortoqs 117.
For øjeblikker er der ni
domfældte på anstalten, og
de har en meget stor alders-
predning: De yngste er først i
20’erne og den ældste er 62.
Denne store aldersspredning
har en positiv indflydelse på
klimaet mellem beboerne.
Aasiaat har en meget høj
arbejdsløshed, og det smitter
senskommissions debatavis.
De domfældte er isolerede
de første otte dage. Efter fire
uger opnår de ret til at gå ud
om dagen. De kan komme ud
lørdag fra klokken 13 til 17
og om søndagen fra klokken
9 til 17. Efter otte uger kan
de få aftensudgange mandag,
tirsdag og torsdag.
Der er ingen kontrol med,
hvor de er under udgangen,
men hvis de misbruger ud-
gangen og overtræder regler-
ne og kommer for sent eller
fulde hjem, så kan de idøm-
mes disciplinærstraf. De kan
miste reten til udgang eller til
at have fællesskab med de
andre indsatte.
En almindelig dag i anstal-
ten starter klokken 6 med, at
alle bliver vækket, så er der
morgenmad fra klokken 6.30
til 8. Fra klokken 7 til 9 går
folk på arbejde, nogle spiser
frokost ude, men hvis ikke de
har en ordning, så kommer
de hjem i anstalten og spiser.
De skal være hjemme i
anstalten senest klokken 17,
medmindre deres arbejdsgi-
ver ringer og aftaler noget
andet, eventuelt på grund af
overarbejde.
De, der ikke har arbejde i
byen, skal gøre rent og passe
også af på de domfældtes
mulighed for at skaffe sig et
arbejde: Ingen af de dom-
fældte har i øjeblikket arbej-
de ude i byen.
Derfor forsøger anstalten
at skabe så mange aktiviteter
som muligt, både i form af
arbejde og i form af fritidsbe-
skæftigelser. I efteråret 1994
fik anstalten sin egen fiske-
båd »Aasiak«, lige som
anstalten har sit eget hunde-
spand. Beboerne tager i den-
ne tid dagligt på fangst, og
når isen går, vil båden atter
stå til søs. Anstalten forsyner
sig selv med fangst, for man
er ikke interesseret i at kom-
me i en konkurrencesituation
med fiskerne og fangerne i
Aasiaat. Med ott, ni indsatte
og et personale på syv, hvor-
af der altid er to på vagt, skal
der også meget mad på bor-
det.
arealet omkring anstalten.
Der er mulighed for at tage
en uddannelse, mens man er i
anstalten, men det er meget
få, der benytter denne mulig-
hed.
Penge til overs
De domfældte skal selv beta-
le for kost og logi, og de får
økonomisk mere ud af at
arbejde end ved at gå i skole,
selv om de ville være bedre
stillet bagefter, hvis de tog en
uddannelse.
Når de arbejder, skal de
have SIKs mindsteløn. Ud af
denne løn skal de betale for
kost og logi i anstalten og til
deres egne lommepenge. De,
der har arbejde, får 340 kro-
ner om ugen, dem uden ar-
bejde, eller som går i skole,
får 225 kroner, og de isolere-
de får 125 kroner.
Hvis de domfældte skylder
det offentlige penge eller har
anden gæld, så skal de også
betale det af deres løn. Hvis
der så er penge tilbage, bliver
de lagt til side indtil løsladel-
sen, men det er kun de mest
sparsommelige eller gæld-
frie, der kan lægge noget til
side.
Inissinneqarsirpasut nammineerlutik nerisaminnut ineqamerminnullu akiliisarput, soorlu
uani Nuummmi pineqaatissinneqarsimasunut inissiisarfimmi.
De domfældte skal selv betale for kost og logi, som her på anstalten for domfældte i Nuuk.
(Foto: Vivi Møller-Olsen).
Sådan er reglerne i anstalten
De domfældte betaler selv for kost og logi