Atuagagdliutit - 27.02.1996, Blaðsíða 12

12
Nr. 16 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Tilsyn af kriminalforsorg
er hjælp til selvhjælp
Samarbejdsvilje en nødvendighed
NUUK(PM) - En tilsynsdom
er i virkeligheden en chance
for den kriminelle til at få
mere orden på et kaotisk liv,
siger forsorgsfuldmægtig i
Kriminalforsorgen Inger
Kreutzmann til AG.
- Vi kan tilbyde dem
hjælp, så de bliver i stand til
at hjælpe sig selv, og derfor
er det nødvendigt, at den kri-
minelle selv er indstillet på at
gennemføre tilsynstiden.
Bortset fra en fire-årig
periode fra 1987 til ’91 har
Inger Kreutzmann arbejdet
for Kriminalforsorgen i
Grønland siden 1979. Hun
har stor erfaring indenfor
forsorgsarbejdet og er sous-
chef på institutionen.
- Kriminalforsorgen kom-
mer ind i billedet, når der
kommer papirer fra politiet
omkring en kriminel. Ud fra
alvoren af den begåede krimi-
nalitet kan politiet indstille, at
der bliver tale om en tilsyns-
dom, forklarer Inger Kreutz-
mann. - Er det første gang en
sigtet har begået kriminalitet,
ser vi ikke vedkommende før
sagen kommer for i retten.
Sker retshandlingen i Nuuk
for eksempel, sørger vi for at
møde op i retten og tale med
den sigtede om hvad en til-
synsdom indebærer.
Der skal handles hurtigt
Efter endt retsmøde kan fors-
orgsassistenten og den dom-
fældte enten med det samme
tage et møde om, hvad der
skal ske efterfølgende eller
de aftaler et andet møde.
- I starten af tilsynstiden
lægger vi vægt på, at mødes
ret ofte. Især hvis der er tale
om en antabusbehandling, er
det oftest tre gange om ugen
klienten møder op på konto-
ret. Denne startperiode kan
godt vare omkring tre måne-
der, men herefter bliver der
længere imellem møderne.
Inger Kreutzmann siger, at
det er vidt forskellige klien-
ter de har med at gøre. Hvis
der er 40 sager, er der ikke to
ens. - Nogen er meget åbne
omkring deres problemer og
følelser, så man kan få dem
snakket igennem. Andre er
meget lukkede, så det er
svært at komme ind på livet
af dem.
Forsorgsassistenterne
kan hjælpe klienterne med
det praktiske omkring at
søge arbejde, bolig eller på
anden måde hjælpe dem med
henvendelser til de offentlige
myndigheder. For nogle kan
være så dårligt fungrende, at
de ikke er i stand til selv at
tage initiativ til disse ting.
Men vi skal have slået fast, at
Kriminalforsorgen ikke selv
kan anvise bolig eller arbej-
de. Vi kan kun hjælpe folk
med at søge. Hvis de ikke er
motiverede er det vores
opgave at bearbejde deres
holdninger, så de får bedre
hold om deres liv, forklarer
forsorgsfuldmægtig Inger
Kreutzmann.
Hvis der i dommen er et
pålæg om, at den domfældte
skal rette sig efter anvisnin-
ger omkring skolegang og
uddannelse, er det på samme
måde som med boligen og
arbejdet, at man ved at tale
med klienten er med til at
motivere til at starte en
uddannelse.
I det kommende nummer
af avisen taler AG blandt
andet med forsorgsleder Eli-
zæus Kreutzmann om krimi-
nalforsorgens andre arbejds-
områder.
Pinerluuteqarsimasunik nakkutilliivimmi ukiorpassuarni sulisoq Inger Kreutzmann oqarpoq
nakkutigisatik paasitittarlugit qanorluunniit ilinikkut taakku pisariaqartitsinerat najoqquta-
ralugu saaffigineqarsinnaallutik. Taamalu nakkutigisaasut toqqammavissaqaraleraangamik
toqqissinerusartut. (Ass./Foto:Vivi Møller-Olsen).
Forsorgsfuldmægtig Inger Kreutzmann siger, at klienterne kan kontakte dem efter behov ud
over de i forvejen aftalte tider. Det giver en tillid og et ståsted.
Qallunaatut oqalussinnaaneq sumiutullut
oqaaseqameq - minatsinni ilinniarfinni
qallunaatut oqaatsit pillugit oqaaseqaat
All. Per Langgaard
Piffissami kingullermi Ka-
laallit Nunaanni qallunaatut
(aamma tuluttut) oqaluppiar-
sinnaannginnerup kirigune-
risinnaasai pillugit arlalinnik
ilanngussisoqartarpoq. Qu-
janarlumi! Kalaallit Nunaan-
ni oqaatsit pillugit oqallillu-
arnissaq pisariaqartipparput.
Nalaatsornermillu imaap-
poq, uanga oqallinnerup ila-
gimmanga, ukiummi arfinil-
lit matuma siornatigut misis-
suininni (ilisimasallillumi al-
lat) ilimagisakka maanna aa-
tsaat uppernarsineqarnialer-
put, ilimagisakkalu maanna
nipituumik aninneqarput:
Kalaallit Nunaanni kingulli-
arsuit akornanni qallunaa-
toorsinnaaneq annikkippoq.
Ukiorpassuarnilu isumaqa-
raluarpugut, qallunaatut o-
qaatsit atorneqarnerulerpal-
laarnerisigut kalaallisut o-
qaatsit navianartorsiortinne-
qartut. Tamannalu - immaqå
- kalaallinut ikittunnguanut
50- 60-ikkunni inunngortu-
nut ilaatigut eqqorpoq, ta-
mannali paasinarsivoq inun-
nut Namminersornerulerne-
rup nalaani inunngortunut
eqquutinngilluinnartoq. Ka-
laallit 70 - 80-ikkunni inun-
ngortut kalaallisut oqalut-
tuupput, qallunaatut pigin-
naanikillutik.
Misissuinerit tamakku suli
eqqorput, aammalu qallunaa-
tut piginnaanikinneq suli a-
jomartorsiutaalluni. Tamak-
ku qaangernissaannut siun-
nersuutit saqqumiunneqartut
isumaqatigivallaanngilakka.
Maanna allaaserisaqarpunga
paatsoorneqarnissara isum-
mannillu allanngoriartitsini-
arsarisutut pasillerneqarnis-
sara erngummatigalugu. Si-
latusaarnissarli oqaaqqissaa-
rutiginiarpara.
Oqaluttuassartamernga
Qasseeriarluni oqaatigineqa-
kulaaraluartoq uteqqinnissaa
pisariaqassanngikkaluarluni,
uteqqinnissaali pingaarluin-
narpoq: Illuinnaasiorluni mi-
sigissutsillu eqqarsaatigillu-
arnagit pitsaasumik oqaatsit
pillugit politikkeqartoqaler-
navianngilaq. Ataatsimut eq-
qarsaatigilluakkat pilersaaru-
siorluakkallu ilisimaaralugit
pisoqartariaqarpoq.
Ukiut 50-it matuma siorna
Kalaallit Nunaat qallunaan-
ngorsarneqalermat periusis-
sat/pereersullu misilittagari-
simasat eqqarsaatigineqarto-
rujussuupput, piviusullu ilaat
pingaartinneqanngillat, imaa-
litsiaannaq iliuuseqarfigine-
qarsinnaanngitsut: inuiaassu-
tsimut misigissutsit, ileqqori-
sat, kinaassutsimut tunngasut
il.il.
Illuinnaasiomerlu tamanna
sunniuteqanngilaq, ukiullu
25-it matuma siorna kingu-
neqarpoq. Kalaalinngorsaa-
nermi inuiaassuseq, ileqqut
kinaassutsillu pingaartinne-
qarput, isummalli ilaanni mi-
sigissutsimut attuumassute-
qartartorujussuit piviusun-
ngortinnissaasa kingunerisin-
naasaasa paasineqarnissaat
eqqarsaatigineqarpallaamani.
Naluneqanngitsutullu taa-
mannak killormut illuinnarsi-
omeq aamma iluitippallaan-
ngilaq. Ukiuni kingullerni
erseqqarissigaluttuinnarpoq
inuit amerliartuinnartut paa-
silermassuk, kalaalinngor-
sagaanerup nalaani inuu-
suttuusut ilinniagaqamermin-
ni ajornartorsioraluttuinnartut
qallunaatut piginnaasakin-
nertik peqqutigalugu.
Tamatuma paasineqarnera
tunngavigalugu siunnersuu-
teqalersitsivoq: Ilinniagaqar-
nerup kalaalinngorsarneqar-
nerunissaa siunnersuutigine-
qarpoq, qallunaat oqaasii
pingaartippallaarunnaarlugit,
meeqqat atuarfianni nalunaa-
quttat akunneri amerlanemi
qallunaatoortalernissaq, qal-
lunaatoorneq siusinnerusuk-
kut atuartitsissutigineqarta-
lissasoq, siunnersuutigine-
qarsimagujorlu ilinniarfinni
qallunaatoorneq tuluttoor-
nermik taarsemeqassasoq.
Naak ataatsimut
eqqarsaatigisat
oqaatsinullu politikki
pilersaarusiorluagaq?
Isumaga malillugu ilumoor-
poq arlaannik iliuuseqartari-
aqartoq, sinnersuuterpassuilli,
oqallinneq suliniutaasullu ta-
koriikkagut eqqarsariaallan-
narput. Soorluuna amerlasuut
50-60-ikkunni qallunaanngor-
saanermi eqqarsartaatsimut
utemiarsarisut. Unillatsiariar-
ta sunalu kissaatiginerlugu eq-
qarsaatigilluarlugu. Akissullu
siulleq akerlilemeqarsinnaan-
ngitsoq, nunatsinni nunarsuar-
lu tamaat eqqarsaatigalugu
ukiuni 50-ini misilittakkat
tunngavigalugit. Kalaallit qal-
lunaalluunniit oqaasii apeqqu-
taanngillat. Aammalu qallu-
naatut tuluttulluunniit oqaatsit
apeqqutaanngillat. Marluinnik
oqaaseqameq anguniagaasoq
anguneqangajappoq, inunnik
ataasiakkaanik ikinnerpaamik
pingusuinnik oqaasilinnik a-
koqarlutik: (i) Nunami oqaa-
serineqartut, kalaallit oqaasii
killilersomeqamissaat kissaat-
iginngilarput. Akerlianik ine-
riartortinneqassapput. (ii) A-
kuererusunngilarputtaaq ka-
laallisut oqaatsit ikittuinnamit
oqaaserineqartut silarsuup
sinneranit avissaarutigissa-
gigut. (iii) Maannakkut siunis-
samilu qaqugorsuarmut Dan-
markimut nalinginnaasumik
eqqarsartaatsitsigullu ima a-
tassuteqartigaagut, qallu-
naatoorsinnaajuartuassalluta.
Aamma (iv) Tamatta silarsu-
aimut Naalagaaffeqatigiinne-
rup avataaniittumut atassute-
qartariaqarpugut. Amerlasuu-
jusugut sulinitsinnut atatillugu
atassuteqartariaqarluta.
Tamakku tamarmik piviu-
sunngorsinnaapput tamanga-
jatta ikinnerpaamik marluin-
nik - amerlanemilluunniit - o-
qaaseqartuugutta. Piviusun-
ngorsinnaanngitsutut eqqar-
saatersuutaannaasutullu eq-
qarsaatigineqassanngilaq. Pi-
sariaqavissortuusoq-una. Nu-
nani killemi inuiaqatigiinni o-
qaatsit inuit ikittuinnaat oqaa-
seqarfigisaanni tamanna ilik-
kareerpaat, piviusunngorsin-
naasorlu uppemarsareerlugu.
Nunat mikisut soorlu Dan-
mark aamma Holland inuttus-
susaat naleqqiullugu Nunar-
suarmi amerlasuunik oqaa-
seqarfiunersaapput. Danskeq
- hollandimiorluunniit - nalin-
ginnaasoq oqaatsit qaatuussa-
mi saniatigut oqaatsinik alla-
nik ikinnerpaamik ataatsimik
marlunnilluunniit ilikkaga-
qarsimanngikkuni iluatsitsis-
innaanngilaq. Eqqarsaatigeri-
arlilu nunani avannarleeran-
nguani oqaatsit oqaaserine-
qartut inuttut oqaaserineqar-