Atuagagdliutit - 29.02.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 17 ■ 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-iml tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjøm
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Jens Brønden (souschef)
Aaqqissulsoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjøm (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299) 2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299) 2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussifflssaq kingulleq:
Marlun. aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
m/ Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassiivik/ Eskimo Press
Ulla Arlbjøm (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuuk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
AKILERAARUT1T AV1ISINIK
AJORTUSIPPm
KNR-IMI SIULERSUISUT SIULITTAASUAT
Jørgen Labansen qupperneq 13-imi AG-mi allaa-
serisat akillugit allaaserisaqarpoq, pingaartumik a-
taaseq »KNR-imi sakkortuumik sipaarneq« AG nr.
12, 13. februarimeersoq akillugu.
Inissami matumani Jørgen Labansen-ip suliso-
qarnermut aallakaatitassiornermullu tunngasut pil-
lugit allaaserisai isummerfigissanngilagut. Aap-
paatigulli isummemeri KNR-inngooq ussassaari-
nermini equngasumik unammillinngitsoq. Eqqar-
tugarli taanna politikerinit KNR-ermiunillu tu-
saanngitsuusaarneqarpoq.
Siusinnerusukkut AG-p tamanna eqqartoreer-
paa. Pingaartumik namminersortut periarfissinni-
arlugit oqalunnerup nalaani tunngavimmigut pi-
ngaartuummat, aammali nunatsinni tusagassior-
nerup siunissami ilusilernissaanut apeqqutaalluin-
narmat.
Tusagassiuutit naqitat nipillillu nalimmassarne-
rini apeqqutaavoq. Aviisit imminnut aningaasa-
lersortut aammalu KNR pisortanit aningaasaler-
someqartup akornanni. Aviisit naqitat arlaannut at-
tuumassuteqanngitsut nuna tamakkerlugu tunisaa-
sartut aammalu radio aamma TV arlaannut attuu-
massuteqarluni akilersorneqartup akornanni.
Manna tikillugu naligiittoqangajassimavoq. Us-
sassaarutit aviisit aningaasarsiutiginikuuvaat, ra-
dio aamma TV akileraarutit iluaqutigalugit inger-
lalluni. Tusagassiuutit ingerlaannarnissaanni atu-
gassarititaasut agguataarnerat ajortilerpoq. KNR
pisortanit aningaasalersorneqareeraluaqaluni us-
sassaarutinik ingerlatsilerpoq aviisit toqqaannartu-
mik ussassaarutinik akikinnerutitsilluni unammil-
lerlugit.
JØRGEN LABANSENIP ALLAASERISAMINI
ussassaarinermi KNR equngasumik unammillin-
nginnerarpaa. Taamatut isumaqarniarli, isumarli
taanna eqqunngilaq. Suliffeqarfik taamatut aaqqis-
suussaq pisortanit aningaasalersomeqartoq nali-
giimmik unammillersinnaanngilaq. Aappaatigullu
KNR-imi kialuunniit sianigigunanngilaa suliffe-
qarfik pitsaasumik imminut ingerlatissaguni qanq
qanoq naatsorsorneqarsinnaanersoq. Ilisimaneqa-
raluarunimi akit allarluinnaasimassagaluarput.
Niuernermi tunngavissaasut malillugit qaam-
mammi ataatsimi ussassaarineq 1800 kroniligaq
taamak akikitsigisinnaanngilaq. KNR naligiimmik
unammillissaguni ussassaarisup qaavatigut akiler-
tassagaluarpai attaveqarnermut akiliut, sarsuatitsi-
nermut atortut, illorsuup attartomerani akiliut al-
lallu ataatsimoorussamik akiliutigineqartartut,
taakkulu saniatigut aallakaatitassiornermi aningaa-
sartuutit, sulisunut atortunullu aningaasartuutit,
teknikkikkut atortut sivikinnerpaamik ukiumi ataa-
tsimi nalikillinerannut aningaasartuutit. Kiffar-
tuunneqartup aningaasartuutit tamaasa kiisalu ma-
tussusernissaannut aningaasartuutit akilertussaa-
galuarpai siunissami ajutooriaannaanerit pinngi-
tsoortinniarunigit imaluunniit alliartortitsinissamut
pisariaqartitat akissaqartinniassagunigit.
TAKOREERPARPUT TUSAGASSIUTINI ussas-
saarinermi suliakkiunneqartartut allanngorartigi-
sut. AG-mi ussassaarisartutta ilaat amerlasuunik a-
ningaasartuuteqartartup ussassaarinermi ilarujus-
sua TV-mut nuuppaa.
Aviisimi qangali paasereerparput niuertut allallu
TV-mi immaqalu radiomi ussassaarisarnissamut
pisariaqartitsisinnaasaut, ajunngilarlu ussassaari-
sut akiliisassaguni akivia naapertorlugu, imaanngi-
tsoq akileraarutinit akilerneqartartup, ussassaari-
nertni equngasumik unammillertumut akiliilaagin-
narluni.
Aviisit toqqissisimallutik unammillerneq nali-
giittoq naapikkiartussavaat. TV-mi aallakaatitassi-
omeq aallakaatitsinerlu akisoqaat, aviisinilu oqaa-
sertalersuinerni ussassaarinernilu aallakaatitsineq
TV-mit pissarsissutaanerusaqaat. Assersuutigalu-
gu taasinnaavarput AG ullumikkut KNR-itut ani-
ngaasanik taperneqartaraluaruni sapaatit akunneri-
nut marloriarluni 220-nik quppernilerluni saqqum-
mertassagaluarpoq, ullumikkutut 24-innarnik qup-
perneqarnani. Taamaalinissarpulli takorluunngi-
larput - qujanartumik - tusagassiuutinili assigiin-
ngitsuni aningaasat qanoq atorneqarsinnaaneran-
nut assersuutissaqqippoq.
NALIGIIMMIK UNAMMILLERSINNAANEQ
aviisinit qunugineqanngilaq. Aamma sulisussarsi-
ornerit eqqarsaatigalugit, siunertarineqartariaqar-
porli ussassaarisut tusagassiomermi agguaassiner-
milu piffissaq atorneqartoq akilertariaqarmassuk.
Taamaattoqanngippammi, KNR TV-llu sulisus-
sarsiornermi ussassaarinera iluatsissappat, aviisit
aningaasatigut tunngavigisaat piissaaq, aviisillu
taamaatiinnartariaqalersinnaallutik.
Taamaattumik piffissanngorpoq tusagassiuutit
pillugit oqallinneq, suli iluatsinngisarput, aallartin-
neqartariaqarpoq. Tusagassiomerlu kissaatigisatsi-
tut ingerlanniagarput tunngavilertariaqarlutigu.
Aviisit, radio, TV tusatsiakkallu tamarmik inis-
saqassapput. Tusagassiuutit assigiinngitsut tusa-
gassiomeq tamaat isigalugu tamarmik iluaqutissar-
taqarput.
Soqutigittaannerinnaanani, kanngunartuliorne-
rujussuuvoq KNR-ip politikerillu pisortat aningaa-
saataat taamatut atormatigit, taamaalillunilu tusa-
gassiuutit naqitat atorfissaqartinneqartut, equnga-
sumillu unammillerneqamatik imminnut ingerlas-
sinnaasut, ajortikkiartuaarlugillu.
Taamaattumik KNR-imi equngasumik unam-
millerluni ussassaareriaase maannakkut unitsinni-
arli, paarlattuanillu akit naatsorsorlugit, tusagassi-
uutillu ataatsimut aningaasartuutai aallaavigalugit!
SKATTEKRONER TRYNER AVISER
FORMANDEN FOR KNR’s bestyrelse, Jørgen
Labansen, tager på side 13 til genmæle overfor
nogle artikler i AG, især én under overskriften
»KNR kalder det en hestekur« fra AG nr. 12, 13.
februar.
Vi skal ikke på denne plads tage stilling til Jør-
gen Labansens kommentar til de beskæftigelses-
og produktionsmæssige forhold, hans indlæg
handler om. På den anden side kan vi heller ikke
lade være med at tage udgangspunkt i hans påstand
om, at KNR ikke laver konkurrenceforvridende
reklamevirksomhed. Her pirker han nemlig til et
emne, der trods dets væsentlige indhold ignoreres
af både politikere og KNR-folk.
AG har tidligere flere gange beskæftiget sig med
emnet. Og ikke bare fordi det har stor principiel
betydning i en tid, hvor de private skal have en
chance, men tillige fordi det er afgørende for sam-
mensætningen af det grønlandske mediebillede i
fremtiden.
Det handler om balancen mellem den trykte
presse og den elektroniske. Mellem de selvfinansi-
erede aviser og den offentligt betalte KNR-kon-
cern. Mellem de landsdækkende, uafhængige tryk-
te aviser og det flygtige, æterbårne, afhængige og
langstrakte radio og TV-net.
Hidtil har der været en slags balance. Aviserne
har tjent penge på annoncering, mens radio og TV
har overlevet ved hjælp af skatteudskrivninger.
Denne fredelige fordeling af mediernes livsvilkår
er ved at skride. På trods af KNR’s meget store
offentlige bevillinger går de ud på annoncemarke-
det og underbyder aviserne i en direkte konkurren-
ce om reklamekronerne.
JØRGEN LABANSEN FORSØGER i sit indlæg
at tilbagevise, at KNR laver konkurrenceforvriden-
de reklamevirksomhed. Det kan han naturligvis
godt prøve på, men forsøget er dømt til at mislyk-
kes. For det første er det i sagens natur ikke muligt
for en landskassesubsidieret virksomhed at kon-
kurrere på lige vilkår, det strider mod konstruktio-
nen. For det andet er der næppe nogen i KNR, der
ved, hvordan en bæredygtig forretning beregnes.
Så havde priserne nemlig været anderledes.
De forretningsmæssige principper retfærdiggør
langt fra så lave priser som 1800 kroner for en skil-
tereklame i en hel måned. Hvis KNR skal konkur-
rere på lige vilkår skal annoncøren nemlig betale
kædeleje, afviklingsudstyr, andel i husleje og
andre fællesudgifter, ligesom eventuelle produkti-
onsomkostninger skal indeholde det fulde timefor-
brug for mandskab og udstyr, teknisk afskrivning -
både hardware og software - over højst et år. Kun-
den skal kort og godt betale samtlige omkostninger
plus et væsentligt dækningsbidrag til at imødegå
fremtidens dårligdom eller ekspansionsbehov.
VI HAR ALLEREDE SET, hvordan reklameopga-
verne skifter medier. På AG har vi oplevet, at en
stor kunde har flyttet en meget væsentlig del af an-
noncebudgettet til TV.
Selvom vi her på bladet har erkendt, at der uund-
gåeligt fra handelsstanden og de øvrige erhverv vil
opstå behov for at bruge TV og måske radio i et
eller andet kommercielt omfang, så er det kun i
orden, dersom annoncørerne betaler, hvad det reelt
koster, i stedet for at give et symbolsk bidrag til en
skattefmansieret, konkurrenceforvridende rekla-
mevirksomhed.
Aviserne vil med sindsro se en lige konkurrence
i møde. TV er nemlig så dyrt i produktion og
distribution, at man i både tekst og reklame får
langt mere information formidlet gennem aviserne
end i TV. Som eksempel kan det nævnes, at AG
med et tilskud af den størrelsesorden, KNR-kon-
cernen får, ville kunne udsende 220 avissider to
gange om ugen i stedet for de 24, vi udsender i
dag. Det er naturligvis ikke noget, vi går og drøm-
mer om - fri os vel - men det giver en rimelig
sammenligningsmulighed for ressourceforbruget
indenfor forskellige typer medier.
AVISERNE FRYGTER ALTSÅ ikke konkurren-
ce på lige vilkår. Heller ikke hvad stillingsannon-
cer angår, men forudsætningen er altså, at annon-
cørerne betaler den reelle produktion og distributi-
on i den sendetid, der stilles til rådighed.
Hvis dette ikke sker, og det samtidig viser sig, at
KNR TV får succes med sin »job-avis«, så er en
væsentlig del af forudsætningen for avisernes øko-
nomi borte og risikoen for bladdød til stede.
Det er derfor nu, vi skal have den mediedebat,
det aldrig er lykkedes at formidle. Det mediebille-
de, vi derefter måtte ønske, må vi så arbejde på at
skabe forudsætninger for.
Og her skal der være plads til både aviser, radio,
TV og kamik-post. Hvert medie har sine fortrin,
som ikke kan undværes i det samlede mediebillede.
Det er ikke bare hovedløs ligegyldighed, men
topmålt tåbeligt, når KNR og politikerne på denne
måde bruger offentlige midler til at udkonkurrere
en trykt presse, der er brug for, og som kan klare
sig selv uden den ublu konkurrence.
Så stands den konkurrenceforvridende reklame-
virksomhed i KNR og beregn i stedet nogle priser,
der tager udgangspunkt i mediets samlede omkost-
ninger!