Atuagagdliutit - 29.02.1996, Blaðsíða 10

10
Nr. 17 • 1996
gj^gj^c/é/'a É/C
GRØNLANDSPOSTEN
Bisiddere i tvivl får
hot-line til advokat
Bisidderne på skolebænken
NUUK(KK) - Fredag den 1.
marts får landets bisiddere en
direkte linie til advokatkon-
toret på Fjeldvej i Nuuk.
Døgnet rundt vil bisidder-
ne kunne ringe til en advokat
og få et godt råd omkring den
sag, som de arbejder med i
kredsretten. Det er ikke et
forsøg på at lempe advokater
ind i kredsretten ad bag-
døren, men et forsøg på at
hjælpe bisiddere, der med
deres baggrund som lægfolk
kan have svært ved at finde
rundt i den juridiske jungle.
Bisidderne kan i en for-
søgsperiode frem til nytår
ringe til advokatkontoret om
hvilket som helst spørgsmål,
som presser sig på i forsvaret
af en anklaget i kredsretten.
Bisidderen kan ringe under
forberedelsen af en sag eller
midt under sagen og få et
godt råd, og omstillingen på
advokatkontoret Kønig, Ho-
mann & Erichsen vil stille
bisidderen ind til en advokat.
Mange spørgsmål
- Er det realistisk at fremsæt-
te en bestemt påstand i kreds-
retten?
- Kan jeg bede kredsdom-
meren om at pålægge politiet
at fremstille et bestemt vidne
i kredsretten?
- Er det muligt at få sagen
udsat for at vinde tid til en
bedre belysning og en ordent-
lig snak med den anklagede?
Spørgsmålene er mange i
bisiddernes dagligdag, men
forsøgsordningen med denne
direkte linie gælder også en
bredere rådgivning af bisid-
På skolebænken
- Vi er stødt på mange pro-
blemer undervejs, erkender
formanden for Den grønland-
ske Retsvæsenskommission,
højesteretsdommer Per Wal-
søe i kommissionens hus-
standsomdelte debatavis. Der
har imidlertid også været
områder, som vi straks var
enige om, nemlig at kredsret-
terne skal bevares.
- Det er jo et særkende ved
det grønlandske retssystem,
at alle sagerne i almindelig-
hed starter i kredsretterne,
som er bemandet med ikke-
jursiter. Vi har oplevet at dis-
se kredsretter fungerer godt.
- De har selv ønsket mere
uddannelse. Retsvæsenskom-
missionen har derfor allerede
nu igangsat et undervisnings-
program, som startede i efter-
året 1995. Det retter sig mod
kredsdommere, domsmænd
bisiddere, kredssekretærer og
tolke.
I november kom turen til
bisidderne, som for første
gang nogensinde blev sat på
skolebænken. Det skete i Ilu-
lissat, hvor en en snes bisid-
dere fra Diskobugten og en
enkelt fra Uummannanaq var
samlet.
Blandt lærerne på dette
kursus, som var arrangeret af
Grønlands Landsrets nye
vejledningsafdeling, var også
advokat Ole Horsfeldt, og
hans interesse for bisidder-
nes situation gjorde også sit
til, at den direkte linie går til
Fjeldvej i Nuuk til advokat-
firmaet Kønig, Homann og
Erichsen.
Eqqartuussinerup nalaani illersuisoq siunnersorneqamissaminik pisariaqartitsilertarpoq. Martsip aallaqqaataanit
illersuisoq Nuummi eqqartuussissuserisut allaffiannut toqqaannartumik sianerluni siunnersomeqarsinnaalissaaq.
Midt under et retsmøde kan bisidderen komme i bekneb for et godt råd. Fra den 1. marts vil bisidderen have en direkte linie
til et advokatkontor i Nuuk, hvor han kan få råd og vejledning. (Assi toqqorsivimmit/Arkivfoto: Knud Josef sen).
Intet alternativ til bisidderne
Forening af bisiddere på vej
derne.
De fleste parter i kredsret-
ten har et netværk at støtte
sig til. Anklagemyndigheden
kan kontakte politimesteren.
Kredsdommeren kan kontak-
te landsdommeren. Kun bi-
sidderen er på Herrens mark,
og her kommer så den direk-
te linie ind i billedet.
Kalaallit Nunaanni eqqar-
tuussiveqarnerrnLataatsi-
miititaliarsuaq
POSTBOKS 1621 - 3900 NUUK
Hans Chr. Raffsøe (Ass./foto: Knud Josefsen)
NUUK(KK) - Bisiddernes
muligheder for at give den
anklagede det bedste forsvar
bliver i denne tid styrket på en
række områder, blandt andet
ved en uddannelse af bisid-
derne og ved etableringen af
en direkte linie til en advokat.
- En telefon til en jurist er
imidlertid kun et skridt i den
rigtige retning, siger lands-
dommer Hans Chr. Raffsøe
til AG.
- Bisidderne er placeret
rundt i landet ved vore kreds-
retter, og de skal have bedre
mulighed for at støtte hinan-
den i deres arbejde. Derfor
vil det være en knippelgod
idé at danne en forening for
bisidderne i Grønland. Der
foregår i denne tid i lyset af
Den grønlandskek Retsvæs-
ensommissionens debat om-
kring det grønlandske rets-
væsen et forsøg på at stable
denne forening eller klub af
bisidder på benene.
- Imidlertid har bisidderne
altid været enkeltpersoner og
ikke en gruppe, så en fore-
ningen tager tid at danne.
Landsretten er imidlertid
parat til at yde råd og dåd,
hvis bisidderne selv ønsker
denne hjælp, understreger
Hans Chr. Raffnsøe.
Intet alternativ
Den grundlæggende hold-
ning i Den grønlandske Rets-
væsenskommission er, at der
i dag intet alternativ findes til
lægmandsprincippet i de
grønlandske kredsretter. Der-
for er også bisidderne kom-
met for at blive, i hvert fald i
en længere årrække.
- Jeg mener, at vi intet al-
ternativ har til den nuværen-
de retsvæsen i Grønland,
siger landsdommer Hans
Chr. Raffnsøen. Denne hold-
ning giver konflikt med for
eksempel danske forsvarsad-
vokater, der straks kalder på
Menneskerettighedskommis-
sionen, når der ikke er en
jurist tilstede i kredsreten for
at forsvare den anklagede.
- Jeg vil til gengæld påstå,
at flere menneskerettigheder
bliver overholdt i det grøn-
landske retsvæsen med sin
brug af lægfolk end i for
eksempel retsvæsenet på den
anden side af Davis Stræde,
hvor de canadiske inuit rask
væk bliver dømt efter et sy-
stem, der er dem total frem-
met.
Det bedste system
- I det lange løb er det
nuværende system det bedste
for Grønland, mener Hans
Chr. Raffnsøe. Måske ikke
set med juristens øjne, og
måske slet ikke set med en
menneskerettighedsforkæm-
pers øjene, men vort system
er simpelthen det bedste for
det største antal mennesker i
vort samfundet. De fleste af
os i Grønland er jo ikke juris-
ter, og de fleste kender ikke
menneskerettighedskonven-
tionerne, men til gengæld er
de fleste grønlændere, der
taler grønlandsk og tænker
grønlandsk.
- Når disse folk møder op i
kredsretten, vil de gerne tale
grønlandsk og tænke grøn-
landsk. Og det er vigtigere
end at holde konventioner og
formaliteter og paragraffer så
højt i vejret, at man mister
jordforbindelsen, siger lands-
dommeren.