Atuagagdliutit - 29.02.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 17 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Soraarsitaassutiginagu
oqaaseqarsinnaapput
Namminersornerullutik Oqartussani sulisuinnaat pissusiviusut pillugit
tamanut ammasumik oqaaseqarsinnaapput. Qununngikkunik!
Sofia Geisler-ip Susanne Kabel Royal Greenland-imi
paasissutissiisartutut taarsissavaa.
Sofia Geisler afløser Susanne Kabel som
informationschef på Royal Greenland.
Fra vor egen verden
Ny informationschef på Royal
Greenland
NUUK(JB) - Namminersor-
nerullutik Oqartussat allaffis-
suat pillugu ammanerunissaq
malunnarsilluarpoq. Naalak-
kersuisut siulittaasiuata Lars
Emil Johansen-ip sulisut ta-
maasa allaffigai siunissami
pissusiviusut pillugit soraar-
sitaanissartik qullersaminnil-
luunniit ajorineqarnissartik
qunuginagu oqaaseqarsin-
naalersut.
Naalakkersuisunut siulit-
taasup sulisunut allagaqar-
nissaminut pisariaqarsorin-
ninnera sulisut »naqqaniit-
tut«, massakkumut pissutsi-
nik »ulorianaateqanngitsu-
nik« nalinginnaalluinnartu-
nillu saqqummiussinissamut
qunusarnerannik peqquteqar-
poq.
Tamannalu iluatsissappat
naalakkersuisunut siulittaa-
sup tusagassiutinut saqqum-
miussisarneq pitsaanerulissa-
soq isumaqarpoq.
Lars Emil Johansen-ip suli-
suminut allakkamini oqaati-
gaa tusagassiutinut oqaluttuat
ilumuunngitsut ajortitsiniaa-
nerillu peqqutaanerullutik tu-
sagassiortup piffissap aalaja-
ngersimasup iluani paasis-
NUUK(JB) - Nu skal der for
alvor være åbenhed omkring
hjemmestyreadministratio-
nen. Landsstyreformand Lars
Emil Johansen har tilskrevet
samtlige medarbejdere, at de
fremover frit kan udtale sig
til pressen om faktiske for-
hold uden risiko for at blive
fyret eller for ballade for det
fra de foresatte.
Når landsstyreformanden
har fundet det nødvendigt at
skrive til medarbejderne, så
er det fordi medarbejderne
»på gulvet« hidtil har været
bange for at udtale sig om
selv de mest »ufarlige« og
elementære ting.
Hvis det lykkes, får lands-
styreformanden en bedre pres-
se, mener han.
Lars Emil Johansen skriver
nemlig i sit brev til medarbej-
derne, at usande udsagn og
insinuationer i pressen ofte
skyldes, at det har været van-
skeligt eller umuligt for jour-
sutissanik ilumoortunik pis-
sarsiniartarnera ajornakusoor-
tartoq ajornarluinnartarlunilu-
unniit. Tusagassiutillu naa-
lakkersuisut pillugit pitsaa-
vallaanngitsunik saqqummi-
ussisarnerat tusagassiortut
»pissusiviusut« pillugit paa-
sissutissanik naammattunik
pissarsinngitsoortarnerannik
naalakkersuisunut siulittaa-
sup peqquteqarsoraa.
Politikerit politikki
isumagisassaraat
Taamaammat naalakkersui-
sunut siulittaasoq isumaqar-
poq sulisuinnaat tusagassior-
tunut ammasumik oqaaseqar-
talernerisigut ilisimasamin-
nillu oqaluttuartalemerisigut
inuiaqatigiinni oqallinneq pi-
tsaanerulersinnaasoq.
Erseqqissaatigaali oqaase-
qaatissat politikkimut tun-
ngassutillil politikerit nam-
minneerlutik isumagisassa-
rigaat!
Tamatuma saniatigut naa-
lakkersuisunut siulittaasup o-
qaatigaa Namminersornerul-
lutik Oqartussat allaffissuan-
ni sulisut oqaaseqarsinnaati-
taanerannut piginnaaffiliillu-
nalisten at fremskaffe sand-
færdige oplysninger inden for
en given tidsramme. Så hvis
pressen ikke er positiv over-
for landsstyret, så skyldes det
efter landsstyreformandens
mening, at den ikke har haft
tilstrækkeligt med oplysnin-
ger om de »faktiske forhold«.
Politikerne tager
sig af politikken
Derfor mener landsstyrefor-
manden, at de menige med-
arbejdere kan medvirke til at
forbedre kvaliteten af sam-
fundsdebatten ved at åbne
munden overfor pressen og
fortælle, hvad de ved.
Men han understreger, at
det fortsat er politikerne, der
tager sig af de politiske kom-
mentarer!
Landsstyreformand Lars
Emil Johansen siger desu-
den, at bemyndigelsesbrevet
til medarbejderne i hjemme-
styreadministrationen skal
ni allagaq ammanerunissa-
mik kissaateqarnermut attu-
umassuteqartoq. - Ammane-
rusumik oqaaseqartarneq de-
mokrati atorlugu ingerlatsi-
nermi sakkussat pingaarner-
saraat.
- Tamanna aamma inger-
latsiviit ammasumik inger-
latsinissaat pillugu inatsisar-
tut inatsisaanni siunertanut
tunngaviuvoq. Taannattaarlu
allaffiit tamanut ammallutil-
lu nutaaliaasul ammaneru-
nissaannut sunniuteqaqataa-
sussaavoq.
Naalakkersuisunut siulit-
taasup allagaata sunniutissaa
utaqqimaartussanngorparpul.
Tamatuma ammanerunissa-
mut ersiutai ersarilluinnar-
put, kisiannili naalakkersui-
sunut siulittaasup tamatuma
ingerlatsinermut qanoq sun-
niuteqarsinnaaneranut paasi-
saqarnissaq anguniarpaa.
Kikkummita pissutsit, im-
maqa pisortaqarfiup saqqum-
miukkusunngisai pillugit ta-
manut ammasumik oqaase-
qarsimappat? Kikkummita
Lars Emil-ip pisinnaatitsillu-
ni allagai tatigalugit tamanut
ammasumik saqqummiussis-
ses som udtryk for et ønske
om større åbenhed. - Åben-
hed er nemlig en af demokra-
tiets vigtigste spilleregler.
- Dette er desuden et af de
grundlæggende formål med
landstingsloven om offent-
lighed i forvaltningen. Også
den skal medvirke til at ska-
be en åben, moderne offent-
lig administration.
Tilbage er så at se, hvor-
dan landsstyreformandens
brev kommer til at virke. Det
er klart, at det er et signal om
større åbenhed, men et er
landsstyreformandens inten-
tioner, et andet spørgsmålet
om, hvordan de passer ind i
systemet som sådan.
Hvem går ud med oplys-
ninger til offentligheden om
forhold, som direktoratet
måske helst vil holde tilbage?
Hvem går til offentligheden i
tillid til Lars Emil bemyndi-
gelsesbrev, hvis virkelighe-
den i hjemmestyrekontorerne
sappat, naak Namminersor-
nerullutik Oqartussani allaf-
fiit pisortaqarfiillu tamanna
kissaatiginngikkaluaraat?
Tusagassiutinut
attaveqarneq
Pisortaqarfnt allat paasissutis-
siisartunik, ilaatigut tusagas-
siortutut ilinniarsimasunik a-
torfinitsitsiortorlutik piareer-
sarput, atorfinittullu nalun-
ngilaat tusagassiortunut qa-
noq pissusilersussanerlutik.
Pisortaqarfnt ataasiakkaat si-
unertarigunarpaat tusagassi-
ortunut allatsinik atorfinitsi-
tsisoqartassasoq, taakkulu sa-
pinngisamik naatsumik pigin-
naaneqarfigilluarlugulu paa-
sissutissiisartussaapput.
Tamanna aamma angune-
qarsinnaavoq, kisiannili aam-
ma paasissutissiisartussaq
»tinnersaasutut« atorneqaleri-
aannaavoq - immikkullu suli-
aqartinneqartutut paasissutis-
siinissamut suliakkerneqarlu-
ni suliassamik piginnaaneqar-
figinngisaminik tiguseriaan-
naassaaq, pisortanut suliassa-
qarfinnullu ataasiakkaanut
sinniisutut inissisimasussaan-
nginnami.
og direktoraterne ikke tillader
det?
Professionel
pressekontakt
Flere direktorater ruster sig til
en professionel presse-kontakt
ved at ansætte informations-
medarbejdere, undertiden
journalister, som ved, hvordan
journalister skal behandles.
Hensigten er angiveligt at de
enkelte direktorater indsætter
en sekretær for pressen, en
person, der kan gøre vejen til
oplysninger så kort og kvalifi-
ceret som muligt.
Sådan kan det komme til at
virke, men informationsmed-
arbejderen kan også få funk-
tion som en »buffer« - en
indskudt kapacitet, der vel-
villigt og imødekommende
påtager sig en informations-
opgave, den ikke er kvalifi-
ceret til, fordi den hverken
repræsenterer offentlighed
eller fagkundskab.
NUUK - Der sker ting og
sager på informations-
fronten. Vi har lige fået
at vide, at journalist
Sofia Geisler skal være
ny informationschef og
tage sig af informations-
strømmen fra Royal
Greenland. Det begynder
allerede, mens Susanne
Kabel er på en 10 ugers
ferie - til Caribien har vi
hørt - samtidig kan vi slå
fast, at Susanne Kabel
forlader Grønland for
alvor til juni.
Sofia Geisler har, før
hun begyndte at arbejde
sarnerup tungaatigut pi-
soqangaatsiarpoq. Tusaq-
qammerparput tusagassi-
ortorooq Sofia Geisler
paasissutissiisartunngu-
lersoq, Royal Greenland-
imilu paasissutissanik a-
vammut siaruaassuiner-
mik isumaginnittussan-
ngortoq. Susanne Kabel-
ip sapaatit akunnerini
qulini sulinngiffeqarnera-
ni - tusakkagut malillugut
Caribiamiinnerani - aal-
lartereerpoq, tamatumalu
saniatigut erseqqissaati-
gissavarput Susanne Ka-
bel-ip junimi Kalaallit
Nunaat qimavittussaam-
magu.
Sofia Geisler Royal
for Royal Greenland,
været beskæftiget på
KNR. Hun er 33 år og fra
Sisimiut.
Den aktive Sofia Geis-
ler har ikke ladet sig nøje
med den journalistiske
uddannelse, men er også
erhvervsøkonom med
speciale i arbejdsmaked-
og personaleforhold.
Endelig fortæller vor
hjemmelsmand os, at
journalist Irene Jeppson
siger farvel til Royal
Greenland her i marts for
at flytte til »Sermitsiaq«.
Greenland-imi sulilin-
nginnermini KNR-imi
sulisimavoq. Taanna 33-
nik ukioqarpoq Sisimiu-
neersuullunilu.
Sofia Geisler eqinnaa-
tsuugami tusagassiorne-
rinnarmik ilinniarsiman-
ngilaq, aammattaarmi er-
hvervsøkonom-itut sulif-
fissaqartitsineq suliso-
qarnerlu immikkut sam-
misaralugit ilinniarsima-
voq.
Naggataagullu tusarfitta
oqaluttuuppaatigut tusa-
gassiortoq Irene Jeppson
martsimi Royal Green-
land-imi suliunnaarluni
»Sermitsiaq«-mut nuunni-
artoq.
Må snakke over sig uden at blive fyret
I hjemmestyret må de menige medarbejdere udtale sig til offentligheden om
faktiske forhold. Hvis de tør!
Namminneq
silarsuatsinnit
Royal Greenland
paasissutissiisartortaarpoq
NUUK - Paasissutissii-