Atuagagdliutit - 29.02.1996, Blaðsíða 16

16
Nr. 17 • 1996

Naggataamersiussapput
KØBENHAVN - Nunat-
sinni Aalisakkanik Mi-
sissuisoqarfik Pinngorti-
taleriffiup ilagaa, siomati-
gullu oqaatigineqareer-
sutut martsip naanerani
Københavnimi immik-
koortortaa matusussaa-
voq. Tamatumunnga ata-
tillugu »nalliuttorsiortitsi-
soqassasoq« København-
ip ilaani Tagensvej-imi
Pinngortitaleriffimmeer-
sut isumaqarput, tamatun-
ngalu atatillugu aamma
Pilestræde-mi Køben-
havnimiittumi Nammi-
nersomerullutik Oqartus-
sat kantiinaani ilassinnit-
toqartussaavoq.
Ukioq manna suliffe-
qarfiup pilersinneqarne-
ranit ukiut 50-inngortor-
siomeqarnerat ilanngul-
lugu nalliuttorsiutigine-
qartussaavoq.
GRØNLANDSPOSTEN
Kultursamarbejde
AKUREYRI -1 et forsøg
på at koordinere samar-
bejdet omkring kultur,
uddannelse og forskning
mellem Grønland, Færø-
erne og Island har lands-
syremedlem Konrad
Steenholdt været på be-
søg i den islandske by
Akureyri, i sidste uge for
at tale med sine islandske
og færøske kolleger,
Bjørn Bjarnason og Sam-
al Petur i Grund.
Forslaget skal godken-
des i Grønland, Færøerne
og Island, sker det, vil det
blive muligt at gennem-
føre mere fælles konkrete
initiativer inden for
blandt andet det kulturel-
le område. Forslaget, der
skal ende i en kulturafta-
le, vil kunne træde i kraft
i 1997.
Kulturikkut
suleqatigiineq
AKUREYRI - Sapaatip a-
kunnerani kingullermi kultu-
ri, ilinniartitaaneq ilisimatu-
sarnerlu pillugit suleqatigiin-
nerup Kalaallit Nunaata, Sa-
valimmiut Island-illu akorn-
anni ataqatigiissaarneqarnis-
saa misilinniarlugu naalak-
kersuisunut ilaasortaq Kon-
rad Steenholdt Island-imi il-
loqarfiit ilaannut Akureyri-
mut tikeraarpoq, tassaniin-
nermini Island-imi Savalim-
miunilu suleqatigini Bjørn
Bjarnason aamma Samal Pe-
tur i Grund oqaloqatigisimal-
lugit.
Siunnersuut Kalaallit Nu-
naanni, Savalimmiuni Island-
imilu akuerineqarpat ilaatigut
kulturimut tunngasut ataatsi-
moorussaanerusut ingerlan-
neqarsinnaalissapput. Siun-
nersuut kulturi pillugu isuma-
qatigiissutinngorluni 1997-
imi atuutilertussaavoq.
Ingerlatsinermi
pisortaq
KANGAATSIAQ
Akisussaaffiit
Ingerlatsinermut pisortap Nukissiorfiit aqutsisui qullersaralugit illoqarfim-
mi Nukissiorfiup aqunneqarnera akisussaaffigaa. Tamatuma nassatari-
saanik innaallagissamik imermillu pilersuinerup ingerlanneqarneri akisus-
saaffigai, soorlu allaffissorneq, naatsorsuuserineq, missingersuutit aam-
ma sulisunik aqutsineq, taamatullu ingerlatsinermut pisortaq Kangaat-
siami oqartussaasunut inuussutissarsiutinillu ingerlatalinnut Nukissiorfin-
nut pisortatigoortumik sinniisuussaaq.
Piginnaaneqarfiit
Ingerlatsinermut pisortap maskinmesteritut (annertusisamik) misilitsissi-
manissaa aammalu akisussaaffiusussap iluani misilittagaqarsimanermik
uppernarsaasinnaanissaa iluaqutaassaaq. Innaallagissiorfimmi/imeqar-
fimmi imaluunniit umiarsuarni sulinermigut ilisimasani pissarsiarisimasin-
naavai.
Sulisunik aqutsinermik, allaffissornermik, aningaasaqarnermik immaqalu
oqartussaasunut isumaqatiginninniarnernik, inuussutissarsiutinik ingerla-
taqartunik sullitanillu sullissinermik misilittagaqarsimanissaa iluaqutaasin-
naavoq. Tamatuma saniatigut namminersorsinnaasuussaaq, naapertuillu-
artuussalluni, suliassanik nalinginnaanngitsunik - amerlanertigut pissutsi-
ni ajornakusoortuni - aaqqiiniarnissamut kajumissuseqassalluni piumas-
suseqassallunilu kiisalu sapiisersinnaassalluni aammalu qiimmattarsin-
naanissaa pingaaruteqarluassallutik.
Atorfinitsitsinissamut piumasaqaatit
Naalakkersuisut Maskinmesterillu Kattuffiata isumaqatigiissutaat naaper-
torlugu aalajangersarneqassapput, taakkununngalu ilaatigut ilaapput ukioq
allortarlugu sulinngiffeqarnermi akiliunneqarluni angalasinnaatitaaneq, uki-
unilu sulinngiffeqarnermi akiliunneqarfigisinnaanngisani ilinniariarluni anga-
lasinnaatitaaneq.
Inissaqartitsinissaq
Ingerlatsinermut pisortamut inissiaq atugassiissutigineqassaaq, inissia-
mik attartornermut akiliut qularnaveeqqutissarlu maleruagassat atuuttut
naapertorlugit akilerneqartartussaq.
Nuunnissaq
Atorfininnermi atorfimmillu tunuarnermi angalanerit pequtillu assartor-
neqarnerat isumaqatigiissut naapertorlugu pissaaq.
Paasissutissat sukumiinerusut
Atorfiup imai atorfininnissamullu piumasaqaatit pillugit paasissutissat su-
kumiinerusut ukununnga saaffiginninnikkut pissarsiarineqarsinnaapput:
Energichef Jørgen Pedersen imaluunniit sulisoqarnermut pisortaq Jan
Petersen, tlf. 2 88 00.
Qinnuteqaat
»Driftschef«-imik nalunaaqutsemeqassaaq, kingusinnerpaamillu ataasin-
ngornermi martsip 18-iani allakkatigut (allakkap puuatigut »A-prioritaire«-
mik nalunaaqutsigaq) fax-ikkulluunniit sulisoqarnermut immikkoortor
taqarfimmit tiguneqareersimassalluni.
Nukissiorfiit
Grønlands Energiforsyning
Personaleafdelingen
Postbox 6002
3905 Nuussuaq.
Nukissiorfiit/Grønlands Energiforsyning suliffeqarfiuvoq Namminersornerullutik Oqartussanut ata-
soq, Kalaallit Nunaanni illoqarfinni 17-im tamani innaallagissap sarfaanik, imermik kiassarnermillu
pilersuinissamut akisussaasoq. 1995-imi 550 mio. koruunit kaaviiaartinneqarput. Sulisut katillugit
400-t missaanniittut tamarmik Kalaallit Nunaanniipput, Nuummilu qullersaqarfeqarpoq illoqarfinnilu
17-ini Nukissiorfeqartiterluni. Illoqarfinni tamani olia nukissiornermut ikummatigineqartoq, tamatuma-
ni Nuuk kisimi pinnani, tassanimi erngup kuunnerata nukinga iluaqutigalugu innaallagissiortoqalersi-
mavoq 1 mia. kr. missinginik akeqartumik, taannalu qaammaqqutit, kiassarnerup il. il. ikummatis-
saannik pilersuisuuvoq.
f
Slutter med fest
KØBENHAVN - Grøn-
lands Fiskeriundersøgel-
ser, der er en del af Grøn-
lands Naturinstitut, lukker
som tidligere nævnt sin
afdeling i København
med udgangen af marts. I
den anledning skal der
»gallafestes«, mener man
på Tagensvej i Køben-
havn, hvor Naturinstitut-
tet endnu holder til, lige-
som der holdes symposi-
um og reception i Hjem-
mestyrets kantine i Pile-
stræde, København i sam-
me forbindelse. Festen
holdes også for at fejre, at
det i år er 50 år siden,, at
institutionen blev oprettet.
Driftschef
KANGAATSIAQ
Ansvarsområde
Driftschefen har - med reference til Nukissiorfiits ledelse - det overordne-
de ansvar for ledelsen af energitjenesten i byen. Dette indebærer det
overordnede driftsansvar for el- og vand såvel som for administration,
regnskab, budget og personaleledelse, ligesom driftschefen er Nukissior-
fiits officielle repræsentant i relation til myndigheder og erhvervsliv i Ka-
ngaatsiaq.
Kvalifikationer
Det er en forudsætning, at driftschefen har bestået maskinmestereksa-
men (udv.) og kan dokumentere praktisk erfaring inden for ansvarsområ-
det. Denne erfaring kan enten være opnået på el-/ vandværker eller gen-
nem skibstjeneste.
Erfaring fra personaleledelse, administration, økonomi og eventuelt for-
handlinger med myndigheder, erhvervsliv og kunder vil være en fordel.
Herudover vil egenskaber som selvstændighed, loyalitet, lyst og evne til
at løse utraditionelle opgaver - ofte under vanskelige forhold - samt gå-
på-mod og humoristisk sans være væsentlige.
Ansættelsesvilkår
Fastsættes i henhold til overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og
Maskinmestrenes Forening, der bl.a. indebærer en fri ferierejse hvert
andet år og en uddannelsesrejse i de år, hvor der ikke er ferierejse.
Bolig
Der stilles en driftschefbolig til rådighed, for hvilken der betales husleje og
depositum efter gældende regler.
Flytning
Til- og fratrædelsesrejse samt bohaveflytning betales i henhold til over-
enskomst.
Nærmere oplysninger
Ring til energichef Jørgen Pedersen, eller personalechef Jan Petersen, tlf.
2 88 00 for nærmere oplysninger om stillingens indhold og ansættelses-
vilkår.
Ansøgning
Mærkes »Driftschef« og skal være personaleafdelingen i hænde senest
mandag den 18. marts 1996 pr. post (kuverten mærkes »A-Prioritaire«)
eller fax 2 77 00
Nukissiorfiit
Grønlands Energiforsyning
Personaleafdelingen
Postbox 6002
3905 Nuussuaq.
Nukissiorfiit/Grønlands Energiforsyning, som er en nettostyret virksomhed under Grønlands
Hjemmestyre, er ansvarlig produktion og distribution af el, vand og fjernvarme i alle Grønlands 17
byer. Omsætningen var i 1995 kr. 550 mio. Alle funktioner med i alt ca. 400 medarbejdere er place-
ret i Grønland med hovedkontor i Nuuk og med decentrale energitjenester i 17 byer. Energiproduk-
tionen er oliebaseret i alle byer bortset fra Nuuk, hvor et vandkraftværk til ca. 1 mia. kr., som forsy-
ner byen med lys, kraft og elvarme.