Atuagagdliutit - 29.02.1996, Blaðsíða 7

Nr. 17 • 1996
7
ci#'ag'(/é/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nunaqarfiimi marlunni atuartut
piginnaanngorsameqaleisut
Nunaqarfinni atuartut Nuummut pigunik atuartitaanerat ukiumik
atuarfiusumik ataatsimik ilaneqassapput
NUUK(KK) - Qaammatit
marlussuit qaangiuppata Nuup
Kommuniata nunaqarfinni
marlunni atuarfiutaani, tassa
Kapisilinni aamma Qeqertar-
suatsiaani atuartorpaaluit illo-
qarfimmi inuuneq paasiniaaf-
figiniarlugu Nuummut pissap-
put.
Atuartut 15-it missaanni
ukiullit ilinniartitsisortik ila-
galugu Ukaliussap Atuarfia-
ni atuartitaaneq malinnaaffi-
gissavaat, atuartullu anger-
larsimaffianni Anni Lukas-
sen arnarsiaralugu najuga-
qarnissartik misilissallugu.
Tamatuma kingornagut
Kapisilinnut Qeqertarsuatsi-
aanullu uterunik pissarsiaqa-
ngaatsiarsimanissaat neriu-
narpoq.
Nuummut
Kapisilinni Qeqertarsuatsiaa-
nilu atuartut pineqartut ta-
marmik 9. klassimi atuarput,
aasaaneranilu atuanngiffeqa-
reerunik 10. klassimi aallar-
tittussaallutik.
Kapisilinni Qeqertarsuatsi-
aanilu meeqqanik atuartitsi-
sarneq ukiuni qulingiluaan-
narni ingerlanneqartarpoq,
tamatumalu kingornagut atu-
arnertik ingerlateqqinniarlu-
gu nunaqarfimmit illoqar-
fimmut nuuttariaqartarlutik.
Ulluinnarni inuunerup al-
lanngungaatsiarnera sakkor-
tuutut peqqarniitsutullu misi-
gineqarsinnaasarmat Nuum-
mi kommunalbestyrelsip ki-
ngullermik ataatsimiikkami
ilaasortat isumaqatigaat nu-
naqarfimmit illoqarfimmut
nuuttarnerup sapinngisamik
qajassuartumik ingerlanne-
qartarnissaa anguniarniarlu-
gu-
Nunaqarfinni atuartut soo-
runami illoqarfimmi atuartu-
tulli poqertigisarput, kisian-
nili atuarnerminni akimmi-
saarfissaqarnerusarlutik.
Taamaammat illoqarfimmi
atuartoqatitik unammillersin-
naaneq ajorpaat, tamatumalu
saniatigut nunaqarfimmit il-
loqarfimmut nuunnerminni
avatangiisaat allanngorujus-
suartarput.
Atuaqatigiit
misiligutaasut
Nuummi kommunalbestyrel-
si aalajangerpoq nunaqarfin-
ni atuartut angajulliit kisimik
peqataaffigisassaannik Uka-
liussap Atuarfiani atuaqati-
giinnik misiligutaasussanik
pilersitsiniarluni.
Klassimi tassani atuartut
nunaqarfinninngaanneersu-
innaallutik aasaanerani atu-
anngiffeqareerunik Nuummi
atualersussaapput, taakkulu
immikkut atuartitaanermik
sammisaqartinneqaratik nali-
nginnaasumik sammisaqar-
tinneqassapput.
Taamaalillunilu nunaqar-
finni atuartut atuartitaanerat
ukiumik atuartitsiffiusumik
ataatsimik tunineqarput, taa-
maammallu atuartitaaner-
minni naapertuuttumik peri-
arfissinneqarnermikkut i-
nuussutissarsiutinik ilinnia-
lernissamut ingerlaqqissin-
naalerlutik.
Massakkorpiaq atuartut
Qeqertarsuatsiani 34-iupput
Kapisilinni 31-iusut, atuar-
tullu tamakkiusavillutik uki-
ut atuarfigisamik qulingiluat
saniatigut Nuummi atuaqqin-
nissartik toqqarsimavaat.
Ingerlaqqinngitsoortut
Nunaqarfinni atuarsinnarlu-
tik Nuummi atuaqqittartut i-
kaarsaariartarnerisa sakkor-
tusarnera siornatigut ajornar-
torsiutaasarsimavoq.
Ukaliussap Atuarfiata a-
jornartorsiut annikillisarniar-
lugu ukiut pingajussaanni
nunaqarfiit atuarfiini atuartu-
nik tikisitsisarsimavoq, nu-
naqarfinnit atualersussat atu-
aqatissamik akornanni toq-
qissisimalernissaat anguniar-
lugu.
Taamaakkaluartoq nuna-
qarfimmiut illoqarfimmiut a-
kornanni atuartitaasarneranni
ukiut tamaasa manna naam-
mattoorneqartarpoq:
- Nunaqarfimmiut illoqar-
fiutulli piginnaaneqartigineq
ajorput, nunaqarfimmiullu
10. klassimi atuartitaanermut
nalinginnaasumut malinnaa-
niapiloortarlutik, Ukaliussap
Atuarfiani perorsaasut ataat-
simiititaliaanni taamatut na-
liliisoqarpoq.
- Nunaqarfimmiut nipaar-
luusarput tunuarsimallutillu.
Taamatuttaarlu atuartitaaner-
mik paasinninnginnertik pil-
lugu avatangiisitik kalerris-
sallugit annilaangagitigisar-
paat. Atuartullu taakku ava-
tangiisimik allanngorneri sak-
kortusaatigigunarlugit im-
minnut tatigiunnaartarput ni-
paarlunngortarlutillu, aam-
malu piginnaasamik killeqar-
nerisa oqaatiginissaat anni-
laangassutigisarlugu. Atuartut
ulluinnarni atuartitaanermut
malinnaajunnaartarput atuari-
artunngitsuukulalerlutillu.
Taamatut pissusilersuleraan-
gata atuaqataat isumaqalertar-
put sumulluunniit peqataanis-
sartik eqiagigaat.
Ikaarsaarneq
qajassuarnerusoq
AG: - Meeqqat atuarfianni nu-
naqarfimmiut Nuummut pi-
sussaatillutik atuartitaanerisa
ilaneqartariaqarnerat tunniu-
tiinnamerunngila?
Skoledirektør Paul Jør-
gensen, Nuup Kommunia: -
Nunaqarfinni atuartut ukiuni
atuarfiusussani qulingiluani
atuareerlutik atuarnertik na-
nginniarlugu illoqarfimmut
nuukkaangamik akimmisaar-
fissalerujussuusarput.
- Init atuartitsiffiusartut ta-
koriakkit. Kapisilinni init a-
tuartitsiffiusartut marluup-
put, ilinniartitsisullu allaffee-
rannguat aammattaaq atuar-
titsiffittut atorneqartarluni.
Taamaammat Kapisilini atu-
arfiup allineqarnissaanut ani-
ngaasanut inatsit aqqutigalu-
gu aningaasaliiffigineqarnis-
saa kommunip Namminer-
sornerullutik Oqartussanut
qinnuteqaatigaa.
- Atuartitsiffiusartut taa-
matut isikkoqartillugit meeq-
qat fysik-imik, sananermik
assassornermilluunniit illo-
qarfimmiusulli ilinniartinni-
arnissaat ajornakusoorpoq.
- Nunaqarfiit atuarfiini
marlunni taakkunani atuartut
tikikkaagamik kalaallisut pi-
ginnaaneqarluartarput, kisi-
annili qallunaatut, tuluttut,
matematikkimut fysikkimul-
lu piginnaaneqarpallaarneq
ajorlutik. Imaanngikkaluar-
poq pikkorluttunik ilinniar-
titsisoqaramik, ilami Kapisi-
linni Qeqertarsuatsiaanilu
kalaallisut oqaluttunik ilinni-
arsimasunillu ilinniartitsiso-
qarpugut. Kisiannili atuar-
fimmi meeqqat 30-it klassi-
nut tamanut agguataarsima-
tillugit ilinniartitsisut taama
ikitsigisut atuartitsiffiusussa-
nut tamanut agguataarniar-
nissaat ajornakusoorpoq. A-
tuarfik 600-nik atuartoqartil-
lugu ilinniartitsisut assigiin-
ngitsunik sammisallit aggua-
taarniartarnerat ajornanngin-
neerarsuusarpoq.
- Ajornartorsiut taanna eq-
qumaffigaarput, aantmami
nunaqarfinni atuartut sakkor-
tuumik pikkorissartinniarlu-
git fysikkimi atuartitsisunik
nunaqarfiliartitsisarpugut.
Taamaaliortarneq ukiumi ili-
vitsumi atuartitsinerup inger-
laavarneratut pitsaatigilerneq
ajorpoq, taamaammallu nu-
naqarfimmiut illoqarfimmut
pigaangamik atuaqatigilikka-
minnit, soorlu fysikkimut
atuartitsiffiusunik peqartuar-
simasunit piginnaanikinneru-
sarnerat tupinnanngilaq.
- Klassimik immikkut pi-
lersitsinitsigut nunaqarfim-
miut nikanarsarnianngilagut,
kisiannili nunaqarfimmit il-
loqarfimmut atuariartorner-
mi atuartut malinnaasinnaa-
nerulernissaat, taamaalillutil-
lu atuartitaanermut naaper-
tuuttumik malinnaasinnaa-
nerulernissaat anguniarlugu
ikaarsaariarfissaannik periar-
fissinniaannarpagut, Nuup
Kommuniani skoledirektør
Paul Jørgensen oqarpoq.
Kapisilinnit imaluunniit Qeqertarsuatsiaanit nuunneq
imaannaanngitsuusinnaavoq, kisiannili ukiup
atuartitsiffiusap tulliup augustimi aallartinnerani
nunaqarfinni atuartut Ukaliussap Atuarfiani klassimut
ataatsimut katersuutsinneqassapput.
Overgangen fra Kapisillit eller som her på billedet
Qeqertarsuatsiaat kan være barsk, men fra starten af næste
skoleår til august skal bygdeeleverne samles i en klasse på
Ukaliussaq skolen. (Ass./foto: AGs arkiv).
Nuuk giver eleverne fra de to bygdeskoler et pift
Bygdeeleverne får skudt et ekstra skoleår ind i deres undervisning, når de kommer til Nuuk
NUUK(KK) - Om et par
måneder kommer en halv snes
elever fra Nuup Kommunias
to bygdeskoler i Kapisillit og
Qeqertarsuatsiaat til Nuuk for
at snuse til bylivet.
Disse elever, som er om-
kring 15 år gamle, skal i en
kort periode sammen med
deres lærere følge undervis-
ningen på Ukaliussaq skolen,
og de skal prøve at bo på
elevhjemmet hos madmode-
ren Anni Lukassen.
Derefter går turen tilbage
til Kapisillit og Qeqertarsuat-
siaat, forhåbenligt med man-
ge gode minder i rygsækken.
Til Nuuk
Eleverne fra Kapisillit og
Qeqertarsuatsiaat går alle i 9.
klasse, og de skal efter som-
merferien starte i 10. klasse.
Undervisningen i Kapisil-
lit og Qeqertarsuatsiaat om-
fatter kun de ni obligatoriske
undervisningsår, og det er
dermed nødvendigt for dem
at flytte fra bygden ind til
byen for at fortsætte deres
skolegang.
Dette skift i hverdagen kan
godt opleves som voldsomt
og brutalt, og på det seneste
møde i kommunalbestyrel-
sen i Nuuk var der enighed
om at gøre overgangen fra
bygd til by så nænsomt som
muligt.
Eleverne fra bygderne er
naturligvis lige så begavede
som eleverne i byerne, men
de har i deres skolegang haft
en række odds imod sig.
Derfor kan de ikke konkur-
rere med deres jævnaldrende
kammerater fra byen, og dertil
kommer så det bratte miljø-
skift fra bygden til byen.
Forsøgsklasse
Kommunalbestyrelsen i
Nuuk besluttede at oprette en
forsøgsklasse på Ukaliussaq
skolen, som udelukkende
skal tage sig af de ældste
bygdebørn.
Klassen er ikke en special-
klasse, men en normalklasse,
som udelukkende skal tage
sig af den halve snes bygde-
bøm, som efter sommerferie
starter på deres videre skole-
gang i Nuuk.
Der bliver simpelthen skudt
et ekstra skoleår ind i bygde-
børnenes skolegang, så de har
en fair chance for at gennem-
føre deres skolegang og fort-
sætte videre på en erhvervs-
uddannelse.
For øjeblikket går der 34
elever i Qeqertarsuatsiaat og
31 elever i Kapisillit, og så
godt som alle elever vælger
at fortsætte skolegangen i
Nuuk ud over de ni obliga-
toriske skoleår.
Falder ud
Problemer har tidligere været
en for brat overgang fra byg-
deskolen til den fortsatte
skolegang i Nuuk.
Ukaliussaq skolen har for
at bøde lidt af på problemet
for tredie år i træk modtaget
eleverne fra de to bygdesko-
ler, så eleverne kunne finde
en vis tryghed ved at gå på
samme skole som kammera-
terne fra bygderne.
Alligevel er erfaringerne
med bygdeeleverne. i en klas-
se som byeleverne den sam-
me hvert år:
- Bygdeeleverne er faglig
under de jævnaldrende by-
elevers niveau, og bygdeele-
verne har simpelthen svært
ved at følge en normal under-
visning i 10. klasse, hedder
det i en vurdering fra det pæ-
dagogiske udvalg på Uka-
liussaq skolen.
- Bygdeeleverne er meget
stille og tilbageholdende. De
er lige som bange for at gøre
omgivelserne opmærksom-
me på, at de ikke forstår
undervisningen. Eleverne er,
muligvis forstærket af mil-
jøskiftet, usikre og stille, og
de er bange for at få deres
faglige begræsninger af-
sløret. Eleverne opgiver at
følge den daglige undervis-
ning, og de begynder at
pjække. Deres opførsel i
klassen viser, at de ikke gider
at være med til noget som
helst.
Blid overgang
AG: - Er det ikke en fallit-
erklæring, at folkeskolen er
nødt til at skyde et ekstra
skoleår ind i bygdebørnenes
undervisning, når de kommer
til Nuuk?
Skoledirektør Paul Jør-
gensen, Nuup Kommunia:
- Bygdeeleverne har mange
odds imod sig, når de efter de
ni obligatoriske skoleår kom-
mer til byen for at fortsætte
deres skolegang.
- Se bare på lokalerne. I
Kapisillit er der to klasse-
værelser og et lille lærervæ-
relse, som også bliver brugt
til undervisning. Kommunen
har derfor indsendt en ansøg-
ning til hjemmestyret om at
få en udvidelsen af skolen i
Kapisillit på finansloven.
- I sådanne rammer er det
svært at give børnene en
undervisning i fysik, sløjd
eller håndgerning på samme
niveau som byskolen.
- De børn, som vi modta-
ger fra de to bygdeskoler, er
meget velfunderet i fag som
grønlandsk, men er til gen-
gæld næppe så stærke i fag
som dansk, engelsk, mate-
matik og fysik. Det skyldes
ikke dårlige lærere, tvært-
imod har vi uddannede grøn-
landsksprogede lærere i både
Kapisilliit og Qeqertarsuatsi-
aat. I en skole med 30 børn
fordelt over alle klasser, er
det imidlertid svært for gan-
ske få lærere at dække alle
fag lige godt. Det er meget
nemmere på en skole med
600 elever og en bredt sam-
mensat stab af lærere.
- Vi er absolut opmærk-
somme på dette problem, og
vi sender da også fysiklærere
fra byskolerne ind til bygde-
skolerne for at give eleverne
et intensivt kursus. Det bliver
dog aldrig så godt som en
løbende undervisning i faget
over et helt år, og derfor kan
det heller ikke undre, at byg-
debørnene er svagere funde-
ret i for eksempel fysik, når
de kommer til byen og skal
gå i klasse med elever, for
hver et fuldt udstyret fysik-
lokale er en selvfølgelighed.
- Med den nye modtager-
klase ønsker vi ikke at stem-
ple bygdebørnene, men at
skabe en overgang mellem
bygdeskolen og byskolen i et
tempo, hvor eleverne kan
følge med, så de har en fair
chance for at gennemføre et
uddannelsesforløb, siger sko-
ledirektøren i Nuup Kommu-
nia Paul Jørgensen.