Atuagagdliutit - 29.02.1996, Blaðsíða 13

Nr. 17 ■ 1996
13
gp'ag'c/é/a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Omkostningsstyring i KNR
Af: Bestyrelsesformand i KNR, Jørgen Labansen
1 sidste uge var der bestyrel-
sesmøde i Kalaallit Nunaata
Radioa. På det møde blev
budgettet for 1996 behandlet
og vedtaget, ligesom den
endelige produktionsplan for
1996 også blev vedtaget.
Nyhedsdækningen af bysty-
relsens beslutninger har pri-
mært behandlet spørgsmålet
om besparelser og fyringer af
ansatte.
Afskedigelser af medar-
bejdere kan jo desværre ikke
helt undgås, når kravene fra
samfundet om stærkere om-
kostningsstyring og effekti-
visering gør sig gældende.
Men reduktion i antallet af
medarbejdere er for KNR
ikke et nyt fænomen som be-
styrelsen først har taget i
brug i 1996 i forbindelse med
Landstingets reduktion af
bevillingen til KNR. Siden
den siddende bestyrelses til-
trædelse i 1991 er der sket
kapacitetstilpasninger med
efterfølgende nedlæggelser
af op til 25-30 faste stillin-
ger. Hovedparten af ned-
læggelserne skete ved natur-
lig afgang, og derfor gik ube-
mærket hen i den brede
offentlighed.
KNR har alligevel fortsat
ca. 125 fastansatte medarbej-
dere. 1 samme periode er nye
opgaver kommet til i forbin-
delse med TVs udbygning,
ligesom der er sket kraftige
tiltag på edb- og reklameom-
rådet.
Gennem hele 1995 og de
første måneder af 1996 har
KNRs daglige ledelse i sam-
arbejde med konsulentfirma-
et Price Waterhouse indført
nye værktøjer til styring af
time- og ressourceforbrug.
Som værktøjer kan nævnes
nyt lidsregistreringssystem
og omkostningsstyring. Til
dette er der gennem de sidste
3 år investeret ikke ubetyde-
lige midler på edb-området,
der er opbygget fra bunden.
Pressens behandling af
KNRs spareplaner og aktivi-
teter synes ensidige, til tider
meget upræcise, til tider
direkte forkerte og synes at
være udokumenterede og
dårligt researchede!
Det er derfor nødvendigt
med visse aktuelle informa-
tioner om KNRs nuværende
produktionsplanlægning,
økonomi og ledelsesstruktur.
Det er således bestyrelsens
og ledelsens målsætninger, at
KNRs udsendelsesvirksom-
hed og det øvrige service
overfor befolkningen her i
landet skal ske med en gen-
nemskuelighed, stærk ledelse
og bevidst omkostningssty-
ring. Dette sker med henblik
på bedst mulig udnyttelse af
Landskassens og dermed
befolkningens tilskud til drif-
ten af radio og fjernsynsvirk-
somheden samt ved, at an-
vende medarbejdernes evner
fuldt ud.
Til dette formål er nu ind-
ført et produktionsplanlæg-
ningssystem, således at vi i
forvejen har den nødvendige
viden om, hvilke tidsforbrug
og drifttryk alle udsendelse-
styper oppebærer for hele
året. Gennem samarbejdsud-
valget har der været enighed
om indførelse at et timeregi-
streringssystem der muliggør
løbende kapacitetsvurderin-
ger. Dette betyder at lands-
styrets ønske om gennem-
skuelighed i, hvad de for-
skellige udsendelsestyper
koster, vil fremover kunne
dokumenteres ud fra aktuelle
informationer. Muligheden
for løbende kapacitetsvurde-
ringer og kapaticitetstilpas-
ninger er siden efteråret ble-
vet gennemprøvet, og er ind-
ført gennem en lederuddan-
nelse som gennemføres i
samarbejde med Price Wa-
terhouse. Dette arbejde har
været tidskrævende for med-
arbejderne i KNR, men den
positive og engagerede delta-
gelse, der er udvist sammen
med den særdeles professio-
nelle konsulentbistand fra
Price Waterhouse har mulig-
gjort en vigtig ny fase i
KNRs virksomhed, som i
sidste ende vil komme lyttere
og seere til gavn.
Det har været muligt at
KNR-imi aningaasartuutinik aqutsineq
All. Jørgen Labansen, siulersuisuni siulittaasoq
Sapaatip akunnerani kingul-
lermi Kalaallit Nunaata Ra-
dioani siulersuisut ataatsi-
miipput. Ataatsimiinnermi
tassani 1996-imut missinger-
suutit suliarineqarput akue-
rineqarlutillu, taamatuttaarlu
1996-imi aallakaatitassior-
nissamut pilersaarut akueri-
neqarpoq. Siulersuisut aala-
jangiineri pillugit nutaarsias-
salerinermi sipaarniutit suli-
sunillu soraarsitsiortornerit
annertunerusumik sammine-
qarput.
Sulisunik soraarsitsiortor-
nissaq ajoraluartumik pin-
ngitsoorneqarsinnaasiman-
ngilaq, inuiaqatigiinnimi ani-
ngaasartuutinik aqutsinerup
pisariillisaanerullu nukittor-
sarneqarnissaat piumasari-
neqarpoq. Kisiannili KNR-
imi sulisunik ikilisaanissaq
nutaarsiassaanngilaq, inatsi-
sartullu KNR-imut aningaa-
saliissutiminik ikililerineran-
nut atatillugu aatsaat 1996-
imi tamanna siulersuisunit
malinneqartariaqalersimallu-
ni. 1991-imili siulersuisut
aallartimmata pisinnaasaqar-
finnik naleqqussaaneq aallar-
tippoq, tamatumalu kingune-
risaanik atorfiit aalajangersi-
masut 25-30-it atorunnaar-
sinneqartussanngorlutik. Su-
lisunik ikilisaanerup anner-
saani sulisut soraartarnerisi-
gut ingerlanneqarput, taa-
maammallu inuiaqatigiinni
annertuumik sunniuteqarsi-
manani.
Taamaakkaluartoq suli i-
nuit 125-it missaanniittut
KNR-imi aalajangersimasu-
mik atorfeqarput. Piffissami
tassani TV-p ineriartortin-
neqarneranut atatillugu suli-
assat nutaat pinngortiterput,
taamatullu qarasaasiat ussas-
saarusiornerullu tungaatigut
annertuunik suliniuteqarto-
qalerluni.
1995 tamakkerlugu 1996-
imilu qaammatit siulliit i-
ngerlanerini KNR-ip aqutsi-
suisa siunnersuisarfik Price
Waterhouse suleqatigalugu
nalunaaquttap atortussallu
atorluarneqarnerunissaannut
atortussanik nutaanik atuu-
tsitsilerput. Atortunit taakku-
nanit piffissamik nalunaar-
suutit aningaasartuutinillu a-
qutsissutit nutaat oqaatigine-
qarsinnaapput. Ukiut kingul-
liit pingasut ingerlanerini qa-
rasaasianut naqqaniit ineriar-
tortitanut aningaasat ikigi-
sassaanngitsut atorneqarput.
KNR-ip sipaarniamissami-
nut suliniutissaminullu piler-
saarutai pillugit tusagassiuti-
tigut saqqummiussisarneq i-
laatigut eqqunngitsorujus-
suusarpoq ilaatigullu kukkul-
luinnartarluni, aanmialu paa-
sisat uppemarsagaarpasitta-
ratik paasiniaanerlunneru-
sartutullu misinnartarlutik.
Taamaammat KNR-ip maan-
nakkorpiaq aallakaatitassior-
nissamut pilersaarutai, ani-
ngaasaqarnera aqutsisuisalu
inissititersimaneri pillugit
paasissutissiinissaq pisaria-
qalersimavoq.
Siulersuisut aqutsisullu a-
nguniagaraat KNR-ip aalla-
kaatitsisarnera allatigullu
sullissinera pillugu nunatsin-
ni innuttaasunut paasinarne-
rusumik saqqummiunneqar-
tarnissaa, nukittunerusumik
aqunneqamissaa aningaasar-
tuutillu silatusaartumik a-
qunneqarnissaat. Landskar-
sip taamaalillunilu inuiaqati-
giit radiomik fjernsynimillu
ingerlatsinermut tapiissutaa-
sa pitsaanerpaamik atorluar-
neqarnerisigut kiisalu sulisut
piginnaasaasa tamakkiisu-
mik atornerisigut taainaalior-
toqassaaq.
Siunertamut tassunga atu-
gassatut aallakaatitassanik
pilersaarusiornermut atortu-
nik atuutsitsisoqalerpoq, taa-
maalillunilu aallakaatitassat
tamarmik immikkut qanoq
sivisutigisumik piffissaqarfi-
gineqarlutik ingerlanneqar-
tarnerat pillugu paasisimasa-
riaqakkagut pigilersimava-
gut. Suleqatigiissitaliaq aq-
qutigalugu nalunaaquttap a-
kunneranut nalunaarsuutinik
pissarsiniarnissaiput isuma-
qatigiissutaasimavoq, taa-
maalillutalu pisinnaasat nali-
lersortuarnissaannut periar-
fissaqalersimalluta. Tamatu-
malu nassatarisaanik aalla-
kaatitassat assiginngitsut qa-
noq akeqamerisa paasiumi-
narnerulersitsinissamut naa-
lakkersuisut kissaataat siu-
nissami paasissutissaareersut
tunngavigalugit uppernarsar-
neqarsinnaalissapput. Pisin-
naasat nalilersortuarnissaan-
nut naleqqussartuamissaan-
nullu periarfissat ukiarmili
misilittarneqalerput, Price
Waterhouse-lu suleqatigalu-
gu pisortanik ilinniartitsitsi-
nikkut ingerlateqqinneqarsi-
mallutik.
Suliaq tamanna KNR-imi
sulisunut piffissamik pisari-
aqartitsiaraluarluni siunner-
suisartut Price Waterhouse
peqatigalugu peqataanissa-
mut kajumissuseqarneq tun-
niusimalluarnerlu peqqutaal-
lutik KNR-ip suliffeqarfiani
alloriarneq nutaaq pingaaru-
tilik ajornarunnaarsimavoq,
tamannalu naggataagut tu-
sarnaartartunut isiginnaartar-
tunullu iluaqutaasussaavoq.
Suliffeqarfimmi aallakaati-
tassiortarneq annertusisin-
naalersimavoq, neriunarporlu
tamanna massakkut pingaar-
tumik radiumik tusarnaartar-
tut malugisimassagaat.
KNR aallakaatitsisarner-
minik pisariusaqisunik naam-
massinnissinnaanngitsutut
A/G-mit pasillerneqarpoq.
Taamatuttaarlu A/G-p KNR
aaqqissutaannaavallaartunik
aaqqiisarnerarlugu pasiller-
paa, - sivitsunngitsorligooq i-
luaqutaajunnaartarput - tassa
A/G-p isumaa malillugu.
Aamma A/G-eerpiaap taas-
suma siusinnerusukkut KNR
unammillersinnaanermut e-
qutitsisumik ussassaarusior-
tarnerarlugu pisuutippaa.
Matumuuna KNR-ip u-
nammillersinnaanermut equ-
titsisumik ussassaarusiortar-
nerarneqarnera akerlilernia-
rapa. Aap siusinnerusukkut -
1992/93 tikillugu unammil-
lersinnaanermut equtitsiso-
qartarpoq, taamanimi inuia-
qatigiinnut paasissutissatut
aallakaatitassiaaqqat KNR-
TV-kkut akeqanngitsumik
aallakaatitsisoqarsinnaavoq,
taamatullu ilinniartitaaneq
pillugu paasissutissiisarneq
KNR-imi akikinneralaar-
suulluni. Tamannarpiarlu
pinngitsoortinniarlugu KNR-
ip inuiaqatigiinnut paasissu-
tissat ussassaarusiornermi a-
kigititaasutut akeqartilerpai.
Sullitarineqartut nammin-
neerlutik aalajangissavaat tu-
sagassiutit arlaat atorlugit o-
qariartuut ersarinnerusumik
saqqummiunneqarsinnaaner-
soq. Eqqaamaneqarniarlilu
KNR ullut tamaasa arlalinnik
aalakaatitsisarmat A/G-lu ul-
lut tamaasa saqqummersin-
naanani. Aallakaatitsinissa-
mut pilersaarutit pisariusoru-
jussuit A/G-mi tusagassior-
tunut takusaqqullugit KNR-
imut qaaqquakka. Ornilluta
aallakaatitassiornermut piler-
saarutigut atortussatullu nali-
lersukkagut peqatigaluta rni-
sissoriarsigik, akineqartussa-
tullu pisariaqartitasi apersuu-
tigalugit.
Jørgen Labansen. (Ass./foto: Knud Josef sen)
øge produktiviteten i hele
virksomheden, hvilket for-
håbentlig opleves for tiden
og specielt af radiolytterne.
KNR mistænkes i AG for
ikke at kunne holde den me-
get ressourcekrævende pro-
gramflade. Og AG mistæn-
ker desuden KNR for, at
skaffe sig varme ved at tisse
i bukserne, - det varmer en
kort tid, men snart bliver det
atter koldt og klamt, - efter
AG’s opfattelse altså. Sam-
me AG har tidligere anklaget
KNR for, at lave konkurren-
ceforvridende reklamevirk-
somhed.
Må jeg hermed tilbagevise
at KNR laver konkurrence-
forvridende reklamevirk-
somhed. Jo tidligere - faktisk
indtil 1992/93 har der nok
været konkurrenceforvrid-
ning, idet det dengang var
ganske gratis at sende sam-
fundsoplysende TV-spots i
KNR, ligesom uddannelses-
informationen var langt billi-
gere i KNR. Netop for at
undgå dette har KNR fastsat
normale reklamepriser for
samfundsrelevant informa-
tion. Kunderne bestemmer
selv hvilke medier budskabet
kommer tydeligst frem i.
Næh, husk at KNR udkom-
mer hver dag, og flere gange
om dagen, hvilket jo ikke
kan være tilfældet med AG.
Om den ressourcekrævende
udsendelsesplan skal jeg kun
invitere AGs journalister til
KNR. Kom op og gennemgå
vores produktionsplanlæg-
ning og kapacitetsvurderin-
ger med os i fællesskab og
stil de nødvendige spørgs-
mål, som I vil få svar på.
FRIMÆRKER
FRA GRØNLAND, ISLAND OG FÆRØERNE
Vi køber frimærker fra disse lande. Fra breve,
brevvare og samlinger. Både nu og for fremtiden.
ICESTAMP - ISLAND
P.O. Box 5277 • 125 Reykjavik - Island
Fax 354 5611406 • E-Mail icestamp@treknet.is
Proklama
Alle og enhver der har noget at fordre i boet efter Ole
Nielsen cpr. nr. 081221-1943, boende S.M.Saxtorphsvej
26,-78, 3951 Qasigiannguit, der afgik ved døden den
19.08.1995 indkaldes herved til med 6 måneders varsel
at anmelde og bevisliggøre sit krav overfor Qasigian-
nguit kredsret, Postboks 101, 3951 Qasigiannguit.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger.
Proklamet er præklusivt for kreditorer.
Boet er af kredsretten i Qasigiannguit taget under of-
fentlig skiftebehandling.
Qasigiannguit Kredsret
den 23. februar 1996
Proklama
Herved opfordres enhver, der måtte have noget at for-
dre i boet efter Leo Lindstrøm Jensen, cpr. nr. 020144-
2931, Qaarsorasaat 18, 3951 Qasigiannguit, død den
26. januar 1996, til over for undertegnede skifteret at
anmelde og bevisliggøre sit krav inden den 23. august
1996.
Med samme varsel indkaldes afdødes arvinger til at
anmelde og bevisliggøre deres arvekrav, ligeledes over
for undertegnede.
Nuuk, den 23. februar 1996.
Grønlands Landsret