Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 29.02.1996, Blaðsíða 9

Atuagagdliutit - 29.02.1996, Blaðsíða 9
Nr. 17 • 1996 9 ap'ajZ'c/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN - Qineqqusaarutimmi eqquutsinneqartariaqarput Ruth Heilmann, Maniitsumeersoq inatsisartut tullianik ataatsimiinnissaannut arlalinnik siunnersuuteqarpoq Ruth Heilmann: - Qineqqusaarutit eqquutsinneqartariaqar- put! (Ass/Foto: Knud Josefsen). Ruth Heilmann: - Valgløfterne skal holdes! NUUK(KK) - Ukiup ataaser- piaap matuma siomatigut qi- neqqusaarnermi qinersisartut arlalissuarnik neriorsorne- qarput. Uagut qinigaasima- sugut neriorsuutinik eqquut- sitsiniassalluta pisussaavu- gut. Taamaammat qineqqu- saarninni qineqqusaarutigisi- masakka inatsisartut ataatsi- miinnissaannut siunnersuu- tigaakka, taamaalillungalu ajornartorsiutit inunnit pi- ngaartinneqartut politikkeri- nit oqallisineqarnissaat angu- niarpara. Ruth Heilmann siorna par- tii Siurnut sinnerlugu inatsi- sartuni ilaasortanngortoq Si- simiunit oqarpoq. Siorna upernaakkut ataa- tsimiinnissamut oqaluuseri- sassanik tallimanik siunner- suuteqarpoq ukiakkullu ataa- tsimiinissamut arfineq pinga- sunik siunnersuuteqarluni, siunnersuutaasalu amerlaner- saat inatsisartut ataatsimiit- tarfianni oqaluuserineqarput. Maannakkut Ruth Heil- mann inatsisartuni oqaluuse- risassanik qulinik siunner- suuteqarpoq, neriupporlu si- unnersuutit amerlanersaat pi- moorunneqarumaartut. Taamaanngippat siunner- suutai allakkatigut akineqas- sapput, kisiannili suliat inat- sisartut ataatsimiittarfianni tamanit tusarnaarneqarlutik oqaluuserineqartut eqqumaf- figineqarnerusarput. Assigiinngitsuupput Ruth Heilmann-ip inatsisar- tut upernaakkut ataatsimiin- nissaannut siunnersuutai as- sigiinngitsorpassuarnut tun- ngasuupput, Siumullu sin- nerlugu politikeriusup ullu- innarni suliaanut inuiaqati- giinnut tunngasunut upper- narsaataallutik. Tassa Manii- tsumi kommunalbestyrelsimi ilaasortatut aammalu Inunnik Isumaginninnerup Iluarsar- tuuteqqinnissaanut Ataatsi- miititaliarsuarmi taamatullu Inissiaatileqatigiiffik INI-mi siulittaasutut. Siunnersuutit ilaat sumiif- fiinnut aalajangersimaneru- sunut tunngasuupput, tassa Maniitsumi kommunimilu nunaqarfiit annersaani Ka- ngaamiuni pissutsinut tun- ngasuullutik. AG: - Sumiiffmnut aalaja- ngersimasunut tunngasut i- natsisartunut ataatsimut o- qallisigitinneqarnissaat uu- ngaannaq isiginerunngila? Ruth Heilmann: - Inatsi- sartut Kalaallit Nunaanni ajornartorsiutinik aaqqiiniar- tussaapput, kisiannili piaara- lunga Maniitsumut tunngas- sutilinnik ilanngussivunga, taamaalillungalu siunnersuu- tima nuna tamakkerlugu o- qallisigineqarnissaannut tun- ngaviginiarpakka. - Maniitsumi pissutsit ilisi- maneruakka, kisiannili asser- suutigalugu hash-ip akiomi- arneqarnerata annertuneru- lemissaanut siunnersuuteqa- rama tunngavingaara ikia- roornartumik atornerluineq Maniitsumiinnaq ajornartor- siutaanani aammattaaq nuna tamakkerlugu ajornartorsiu- taammat. - Oqallisigitikkusutakkalu allat inuusuttunut utoqqar- nullu tunngasuupput pin- ngortitalluunniit atorluarne- qarnissaanut tunngasuullu- tik. - Taamaammat sumiiffim- mi aalajangersimasumi pis- sutsit nuna tamakkerlugu o- qallinnissamut aallaavitut tunngaviliinera uungaannaq isiginertut isiginngilara. Isu- maqarpungali illoqarfiit inu- illu tunngavigalugit tamak- kiisumik oqallinnissaq pis- sarsiaqarfiunerussasoq. Meqqut ammillu Ruth Heilmann-ip inatsisar- tut oqaluuserisassaattut siun- nersuuteqarnermini siorna qineqqusaarneq kisiat isu- massarsiorfigisimanngilaa. Suliffimmini ulluinnarnilu inuunermini inuit inatsisartu- nut ilaasortaminnut saqqum- miutsikkusutaminnik ajor- nartorsiuteqartut naapittar- pai. Ukiuni kingulliunerusu- ni Maniitsoq inatsisartunut ilaasortaqarsimanngilaq. Si- ornali Maniitsumiit inuit pi- ngasut inatsisartunut ilaasor- tanngormata tamanna allan- ngortinneqarpoq. - Umimmanniarnerup na- laani umimmaat meqquisa pitsaasorsuit qanoq iliorne- qarsinnaanerinik inunnit ape- rineqartarpunga, Ruth Heil- mann oqaluttuarpoq. Taa- maammat Kalaallit Nunaan- ni umimmaat meqquisa ator- luarneqalernissaat pillugu siunnersuuteqarpunga. Aam- mami ilisimareerpara Sisimi- uni Arnat Illuanni pikkoris- sartinneqartut meqqunik a- torluaanissaq pillugu inatsi- sartuni oqallittoqarnissaa kissaatigigaat. - Taamaammat umimmaat meqquisa suliarineqanngitsut avammut tunisaajunnaarnis- saa, kisiannili nammineerluta suliarinnittalernissarput siun- nersuutigaara. Kalaallit Nu- naanni umimmaat meqqui NUUK(KK) - I valgkampen for præcist et år siden blev der givet mange løfte til væl- gerne. Vi, der blev valgt, er forpligtiget til at følge løfter- ne op. Derfor sender jeg mine forslag fra valgkampen til landstingssamlingernes dags- orden for at få skabt en poli- tisk debat om løsningen af en række problemer, som opta- nunarsuaq tamaat eqqarsaati- galugu pitsaanerpaajupput, uagullu suliffinnik meqqunik atorluaaffiusinnaasunik pi- lersitsisariaqarpugut. - Tamakkiisumik isigalugu pinngortitap pisuussutai pi- tsaanerusumik atorluarniar- tariaqarpagut, tamannalu si- unnersuutima ilaanni eqqar- saatigaara, tassa Maniitsumi ammerivimmik pilersitsinis- saq siunnersuutigigakku, Ruth Heilmann oqarpoq. Ja- nuarip 30-iani isumasioqati- giisitsivugut, taamanilu Ma- niitsumi piniartut aalisartullu peqatigiiffiata siulittaasuata oqaatigaa puisit amii ukiu- mut 7.000-it Maniitsumi am- minik tunitsivimmut tunine- qarsinnaasut, Ruth Heilmann oqarpoq. ger folk. Det siger Ruth Heilmann fra Maniitsoq, som for et år siden blev medlem af Lands- tinget, valgt af partiet Siu- mut. Til sidste års forårssamling fremsendte hun fem forslag og til efterårssamlingen otte forslag til dagsordenen, og de fleste af forslagene kom til debat i landstingssalen. Denne gang har Ruth Heil- mann sendt en halv snes for- slag til debat i landstingssa- len, og hun håber, at de fleste forslag slipper gennem nåle- øjet. Ellers får forslagene en såkaldt administrativ besva- relse, men der er større op- mærksomhed omkring de sa- ger, som når helt frem til landstingssalen for at blive debateret for åben mikrofon. Bredt felt De 10 forslag, som Ruth Heil- mann har fremsendt til Landstingets forårssamling, spænder meget bredt og vid- ner om de samfundsforhold, som Siumut-politikeren ar- bejder med til daglig. Både som medlem af kommunalbe- styrelsen i Maniitsoq og som formand for såvel Social- reformkommissionen som Boligselskabet INI. Nogle af forslagene er meget lokalt centreret og gælder forhold i Maniitsoq og i kommunens største bygd Kangaamiut. AG: - Er det ikke for snævertsynet at hente lokale forhold frem til debat i det samlede Landsting? Ruth Heilmann: - Lands- tinget skal løse problemerne i Grønland, men jeg har med Maniitsumi kommunalbe- styrelsip februarip tallimaani ataatsimiikkami Great Green- land-ip immikkoortortaanik pilersitsinissamut siunner- suut taperserpaat, taamatullu ammerinermik siunnersorti Martha Biilmann isumaqar- nerarpoq Kalaallit Nunaata vilje taget lokalforhold fra Maniitsoq og brugt dem som grundlag for mine forslag til en landsdækkende debat. - Jeg kender jo bedst til forholdene i Maniitsoq, men når jeg for eksempel stiller forslag om en stærkere kamp mod hash, er det jo desværre ikke et lokalt Maniitsoq-pro- blem, men et landsdækkende problem med det stigende misbrug af de euforiserende stoffer. - Og andre områder, jeg gerne vil have debatteret, gælder forholdene for unge og ældre eller en bedre ud- nyttelse af vor natur. - Derfor synes jeg ikke, at det er snævertsynet at tage lokale forhold som udgangs- punkt for en landsdækkende debat. Tværtimod synes jeg, at en generel debat får mere kød og blod ved at få hægtet byer og mennesker på sig. Uld og skind Valgkampen for et år siden er ikke den eneste inspira- tionskilde, som Ruth Heil- mann har, når der skal sendes forslag til Landstingets dags- orden. 1 sit arbejde og sin hverdag møder hun folk, der har et problem, som de gerne ser taget op af deres lokale lands- tingsmedlem. Maniitsoq har gennem de seneste år ikke haft sit eget landstingsmed- lem, men det blev eftertryk- keligt forandret, da Maniit- soq for et år siden fik tre medlemmer valgt ind i Landstinget. - Jeg er blevet kontaktet af folk, som spørger, hvad de skal stille op med al den gode uld fra moskusokserne, som Qeqqani puisit amiinik eq- qaaginnarnersuaq qanoq iliu- useqarfigisariaqartoq. - Ataatsimut isigalugu am- mit, ammerinerup mersortar- feqarnerullu ataqatigiissaar- neqarnissaa pisariaqartinne- qarpoq, Ruth Heilmann oqar- poq. jagten også indbringer, for- tæller Ruth Heilmann. Der- for foreslår jeg, at vi får skabt en varig udnyttelse af ulden fra moskusokserne i Grønland. Også fordi jeg ved, at kursisterne på kvinde- højskolen Arnat llluat i Sisi- miut har ønsket en debat i landstinget om uldens anven- delse. - Derfor foreslår jeg, at vi ikke eksporterer den ube- handlede uld, men selv bear- bejderne den. Ulden fra de grønlandske moskusokser er på verdensplan af den aller- bedste kvalitet, og vi skal skabe vore egne arbejdsplad- ser, som kan udnytte ulden. - I det hele taget skab vi udnytte naturens ressourcer bedre, og det fører hen til et andet af mine forslag, nemlig oprettelsen af et skindbe- handlingssted i Maniitsoq, siger Ruth Heilmann. Vi har holdt et seminar den 30. januar, hvor formanden for den lokale fisker- og fanger- forening i Maniitsoq anslog, at der vil kunne indhandles 7.000 sældskind om året til et lokalt indhandlingssted i Maniitsoq, fortæller Ruth Heilmann. Kommunalbestyrelsen i Maniitsoq tilsluttede sig den 5. februar dette forslag om at etablere en lokalafdeling af Great Greenland, lige som skindkonsulent Martha Biil- mann mener, at der bør gøres noget radikalt ved det skam- melige udsmid af sælskind i Midtgrønland. - I det hele taget er der behov for en koordinering af arbejdet med skind, skindbe- handling og systuer, siger Ruth Heilmann. Kalaallit Nunaata qeqqani umimmanniarnerup annertusine- ratigut umimmaat meqqui iluaqutiginiarneqarsinnaalersi- magaluarput, kisiannili aallaaniartartut umimmaat meqqui susarpaat? Ruth Heilmann-ip meqqut atorluarneqarnissaasa inatsisartuni oqallisigineqamissaa kissaatigaa. Den øgede jagt på moskusokser i Midtgrønland har son en sidegevinst givet den fineste uld fra de nedlagte moskusokse, men hvad skal jægerne gøre af ulden ? Ruth Heilmann ønsker en debat i Landstinget om en varig udnyttelse af denne uld. (Ass/Foto: Knud Josefsen). ■ Valgløfterne skal jo holdes Ruth Heilmann fra Maniitsoq har indsendt en halv snes forslag til Landstingets næste dagsorden

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.