Atuagagdliutit - 07.03.1996, Síða 5

Nr. 19 ■ 1996
5
7^tapyg^c/é/'u £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Unanunilleqatigiinnemiut
Ataatsimiititaliaq kiisami aallartippoq
Aallartitsiumaataarnerup suliassat pingasut kinguartikkai
NUUK(JB) - Sapaatit akun-
nera ataatsip matuma sioma
Unammilleqatigiinnermut A-
taatsimiititaliaq ataatsimeem-
gaarpoq, maalaarutillu sulia-
rineqarsinnaanngorput. Tusa-
gassiuutinut nalunaarummi
taama allassimavoq, eqqaane-
qanngilarli aallartinnialoor-
neq qanoq sivisutigisimaner-
soq, maalaarutillu pingasut u-
nitsiinnameqarsimasut eqqaa-
neqanngillat, tamatumunnga
peqqutaavoq ataatsimiititalia-
mi ilaasortat allanngorartut
ataatsimiigiaqqusaasiman-
ngimmata.
Ataatsimiititaliap aallartin-
nera kiisami aallartittumik o-
qartoqarsinnaavoq. Inatsisar-
tut unammilleqatigiinnermi i-
natsisaat 1992-imeersoq ataa-
tsimiititaliap suliassaannik
malittarisassiuussivoq, maa-
laarutillu nassiunneqarsima-
sut tamarmik qangamisaap-
put.
Inuussutissarsiomermut, a-
ngallannermut pilersuiner-
mullu pisortaqarfik tusagassi-
uutinut nalunaarummini pe-
reersimasut eqqaanngilai, siu-
nissarli neriunartoq eqqartor-
lugu, suliassallu takkussuun-
neri naapertorlugu suliarine-
qartassasut.
Ataatsimiititalialli ilaasor-
taasa suliassat qimerlooqqaas-
savai.
Nammineq suleriaaseq
Suliaqarfiit aallamerlaat allat
assigalugit suleriaasissaq si-
vitsorpat aatsaat ingerlanne-
qalissaaq. Kalaallit Nunaat
EU-mut ilaasortaanngimmat
ataatsimiititaliamut pingaar-
tuuvoq nammineq unammil-
leqatigiinneq nalilertassallu-
gu, aammalu qaqugukkut e-
qungasumik unammilleqati-
giittoqartamersoq.
Pingasut maalaarummik
nassiussinikut tamatuma nal-
ilernissaa nalugunanngilaat.
Unammilleqatigiinnermut
ataatsimiititaliami siulittaa-
sunngortoq, naalakkersuisut
allattoqarfiata Inatsisileriffiani
pisortaagallartoq, Tine Truel-
sen-ip AG-mut uppemarsar-
paa, nutaajunngitsunik pinga-
sunik maalaarutinik nassius-
sisoqareersimasoq.
Ataatsimiititaliaq pilersin-
neqarmalli ilaasortat taarserar-
simapput, arlalinnillu peqqu-
teqartarluni aallartivinnissaq
kinguarsameqartarsimavoq.
Tine Truelsen-ip oqaatigi-
sinnaanngilaa unammilleqati-
giinnermut ataatsimiititaliaq
sooq taamak aallartikkumaa-
taarsimatigisoq. - Maannali
aallartereerpugut, ataatsi-
meeqqaarattalu maalaarutit
pingasut suliaraagut.
Maalaartut
- Qanoq paasisaqarpisi?
- Tigussaasunik suli naa-
mik. Ataatsimut isigalugu aal-
laqqaammut aalajangertussaa-
vugut maalaarutit suliarine-
qassanersut imaluunniit itigar-
titsissutaassanersut.
- Suut suliassaappat?
- Saqqummiussinnaagunan-
ngilakka.
- Nuna Consult maalaarute-
qarsoraara mittarfiliomissa-
mut atatillugu unammilleqati-
giinnissamut twmgasunik?
- Maalaarummik taamaattu-
mik nassiussisoqarsimanera
uppemarsarsinnaavara, sulili
naluarput qanoq iliorfigis-
sallutigu, Tine Truelsen aki-
voq. - Maalaarulli taanna ajor-
naatsuugunanngilaq, aamma
ombudsmand-imut nassiun-
neqarsimagami.
- Ombudsmandimulluunni-
it suliakkiunneqarsimagalu-
arpat suliarisinnaassavarsi?
- Taamaaliorsinnaagaluar-
luta takoqqaarusupparput om-
budsmandip qanoq naammas-
sineraa, taassumalu kingoma
aalajangissavarput qanoq ili-
orfigissanerlutigut.
- Allat suut suliassaappat?
- Ataaseq uliamik tuninia-
anermut isumaqatigiissut na-
lilertussaavarput, isumaqan-
ngilangali iserfiginerussallu-
gu-
- Kingullermi?
Allaalluinnaruttormat
maannakkut eqqartorusun-
ngilara. Kingusinnerusukkut
uterfigisinnaavarput.
- Unammilleqatigiinnennut
Ataatsimiititaliaq siunissami
qanoq suleriaaseqassava?
- Aalajangerparput qaam-
matit pingasukkaarlugit ataat-
simiittassalluta, suliassat unit-
siinnaqqanissaat pinngitsoor-
tinniarlugu. Ataatsimiititalia-
mi sulineq ingerlatissavarput,
suleriaasitaassattalu ataavar-
nissaa pigiinnarusullutigu.
Atuisartunut
ataatsimiititalia-
qanngilaq
Inatsit 1992-imeersoq naaper-
torlugu tunisassiortut assi-
giinngitsut akomanni pissut-
sit nalimmassarneqassapput
imaluunniit tunisassiortut tu-
niniaasullu akomanni pissut-
sit, ataatsimiititaliallu tamak-
kunannga maalaarfigineqar-
tarnissatik naatsorsuutigaat.
Inuinnarli atuisartutut im-
minut equngassuteqartunik
attuumassutilinnik paasisa-
qarsinnaavoq. Atuisartulli a-
taasiakkaat naatsorsuutigis-
sanngilaat unammillersinnaa-
nermut ataatsimiititaliap equ-
ngassutilinnik maalaarfigine-
qarnermigut ikiussa-gaanni.
Taamaallaat uppernarsarne-
qarsinnaappat tuniniaasartoq
ingasappallaamik akeqartitsi-
soq, tuniniaasartoq kiser-
maassiguni imaluunniit tuni-
niaasartunit annersaaguni, aa-
tsaat taamaattoqarpat sulissu-
teqamissaq tunngavissarsine-
qarsinnaavoq.
Inuussutissarsiomermut,
angallannermut pilersuiner-
mullu naalakkersuisoqarfiup
tusagassiuutinut nalunaarum-
mini allappoq, ataatsimiititali-
aq naalakkersuisut inatsisar-
tullu sulinerannut akuliutis-
sanngitsoq, namminersortunut
ingerlatassanngortitsiortome-
mp qanoq pilertortiginissaata
qanorlu annertutiginissaa illu-
atungaatigullu pisortat tuni-
sassiomermi niuemermilu pe-
qataanerat eqqarsaatigalugit.
Allajfeqarfimmi pisortaagal-
lartoq Tine Truelsen unam-
milleqatigiinnermut ataatsi-
miititaliami siullersaalluni
siulittaasuussaaq.
Konstitueret kontorchef Tine
Truelsen er den første for-
mand for konkurrencenæv-
net (Ass./foto: Vivi Møller-
01 sen).
Konkurrencenævn i gang
med flere års forsinkelse
Tre sager syltet som følge af initiativforladt opstart
- Equngasumik unammilleqatigiinnermik oqartoqaraangat
nammineq naliliisinnaassuserput atortassavarput.
- Vi skal anvende vor egen vurdering af hvornår der er tale
om konkurrenceforvridning, siger formand Tine Truelsen
(Ass./foto: Vivi Møller-Olsen).
NUUK(JB) - For en god uges
tid siden holdt Grønlands
Konkurrencenævn sit første
egentlige møde og er nu klar
til at tage sig af de indkomne
klager. Sådan hedder det i
hvert fald i en pressemedde-
lelse, der på den anden side
ikke fortæller, at det har været
en meget langtrukken proces,
og at der ligger ikke færre end
tre sager, som er syltet, fordi
nævnets skiftende medlem-
mer endnu ikke har været ind-
kaldt.
Så det må siges at være på
tide, at der kommer gang i
konkurrencenævnet. Lands-
tingsloven om konkurrence,
som udstikker reglerne for
nævnets arbejde, er fra 1992,
og de indsendte sager er alle
af gammel dato.
I en pressemeddelelsen, der
er udsendt fra landsstyreområ-
det for erhverv, trafik og for-
syning, fortælles altså ikke om
fortiden, men om en håbefuld
fremtid, hvor man vil kaste sig
over arbejdet i den rækkeføl-
ge, det kommer.
Men nu skal nævnets med-
lemmer første opgaven an.
Egen praksis
Som i alle andre nystartede
instanser vil der gå noget tid,
før der tegner sig en egentlig
praksis. Og netop fordi Grøn-
land som ikke-medlem af EU
er et område med sine helt
egne forhold er det vigtigt, at
konkurrencenævnet anlægger
sin egen vurdering af, hvornår
der er tale om konkurencefor-
vridning.
Det er der imidlertid mindst
tre andre, der mener at vide,
nemlig de tre der har indsendt
klager til nævnet.
Den nyudnævnte formand
for konkurrencenævnet, kon-
stitueret kontorchef i landssty-
resekretariatets lovkontor, Ti-
ne Truelsen, bekræfter overfor
AG, at det er rigtigt, at de tre
allerede indsendte sager ikke
er af nyere dato. Siden næv-
nets nedsættelse har der været
adskillige udskiftninger i
medlemsskaren, og en lang
række praktiske hindringer
har stillet sig i vejen for en
egentlig opstart. Tine Truel-
sen kan ikke fortælle, hvorfor
der er gået så lang tid, før kon-
kurrencenævnet kom i gang. -
Men nu er vi altså på banen,
og vi har på det netop afhold-
te møde haft alle de tre ind-
sendte sager til behandling.
Sagerne
- Hvad har I så fundet ud af?
- Endnu ikke noget konkret.
Generelt skal vi først tage stil-
ling til, om vi vil behandle sa-
gerne eller afvise dem.
- Hvilke sager er til be-
handling ?
- Det tror jeg ikke, jeg kan
afsløre.
- Jeg mener, at Nuna Con-
sult hidgav en klage til kon-
kurrencenævnte vedrørende
konkurrenceforholdene i for-
bindelse med lufthavnsentre-
priserne?
- Jeg kan bekræfte, at vi har
modtaget en sådan klage, men
vi ved endnu ikke, hvad vi
skal gøre ved den, svarer Tine
Truelsen. - Men netop den sag
kan være lidt kompliceret, for-
di den også ligger til behand-
ling hos ombudsmanden.
- Men kan I vel godt be-
handle sager, der samtidig er
til behandling hos ombuds-
manden ?
- Det kan vi godt, men vi vil
gerne se, hvad der kommer ud
af ombudsmandens behand-
ling af sagen, inden vi bestem-
mer os for, hvad vi vil gøre
ved den.
- Hvad med de andre
sager?
- Ja, en af dem handler om
at vurdere nogle aftaler om
olieforhandling, men jeg tror
ikke, jeg skal fortælle mere
om det.
- Hvad så med den sidste?
- Den er af en sådan karak-
ter, at jeg ikke vil omtale den
på nuværende tidspunkt. Den
må vi vende tilbage til en
anden gang.
- Hvordan skal konkurren-
cenævnet arbejde fremover?
- Vi har bestemt, at nævnet
indkaldes hver tredie måned,
så der ikke igen kommer peri-
oder, hvor alting ligger dødt
hen. Vi må holde gang i næv-
net arbejde og bevare en kon-
tinuitet i den arbejdsform og
praksis, vi får indarbejdet.
Ikke et forbrugemævn
Konkurrenceloven fra 1992
regulerer forholdet mellem
forskellige producenter eller
producenter og forhandlere,
og det er da også fra disse
grupper, konkurrencenævnet
venter at få klager.
Men også privatpersoner
kan få øje på urimelige for-
hold, der måske oven i købet
berører vedkommende som
forbruger. Den enkelte forbru-
ger skal bare ikke tro, at kon-
kurrencenævnet uden videre
går til kamp mod det, den
enkelte forbruger opfatter som
urimelige priser. Kun hvor det
kan bevises, at prisen er uri-
meligt høj, fordi den pågæl-
dende forhandler er alene eller
i det mindste er størst på mar-
kedet, kan der være anledning
til at gribe ind.
Landsstyreområdet for er-
hverv, trafik og forsyning
skriver i sin pressemeddelelse,
at nævnet ikke vil gå landssty-
re og Landsting i bedene, når
det drejer sig om at bestemme
tempo af privatiseringen i for-
hold til offentligt erhverv.