Atuagagdliutit - 12.03.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 20 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitsisoq
Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq:
Den selvejende institution
Atuagagdliutit/
Grønlandsposten
Aqqusinersuaq 4
Postbox 39, 3900 Nuuk
Tlf.: 2 10 83
Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut
Bestyrelse
Arqalo Abeisen
(siulittaasoq/formand)
Agnethe Nielsen
(siulittaasup tullia/næstform.)
Hans Anthon Lynge
Egon Sørensen
Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik
Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører)
Jørgen Olsen
Inge Nielsen
Allaffiup ammasarfia/Kontortid:
Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik
Chefredaktion
Laila Ramlau-Hansen (akis./ansv.)
Jens Brønden (souschef)
Aaqqissuisoqarfik
Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær)
Kurt Kristensen
John Jakobsen
Pouline Møller
Vivi Møller-Olsen (ass./foto)
Aleqa Kleinschmidt (nuts./tolk)
Aage Lennert (nuts./tolk)
llanngutassiortortaavut
Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen
Qaqortoq: Paulus Simonsen
Narsaq: Johan Egede
Paamiut: Karl M. Josefsen
Maniitsoq: Søren Møller
Kangaatsiaq: Lone Madsen
Qeqertarsuaq: Hans Peter
Grønvold
Uummannaq: Emil Kristensen
Tasiilaq: Simon Jørgensen
Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet
Annoncer
Laila Bagge Hansen
(annoncechef)
Tlf. (009 299)2 10 83
Fax: (009 299) 2 31 47
Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16
Svend Aage Svalberg
(annoncekonsulent)
Tlf. (009-299)2 50 46
Fax. (009-299) 2 50 47
Ullut tunniussiffissaq kingulleq:
Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10
Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10
Sidste indleveringsfrist for:
Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10
Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq
Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,-
Ukiup affaanut Politiken Weekly
ilanngullugu: kr. 857,-
Ataasiakkaarlugit
pisiarinerini: kr. 15,-
1/2 årligt abonnement kr. 675,-
1/2 årligt abonnement
ml Politiken Weekly kr. 857,-
Løssalgspris: kr. 15,-
Giro 9 06 85 70
Nuna-Bank: 120-00-26973
Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarlnnittut
Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.)
Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfia
Tryk ___________________
Kujataata naqiterivia/
Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame
Atuagassilvik/Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef)
Aviaq K. Hansen
Box 929, 3900 Nuyk
Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
PIS0RTAT AKORNUSERSUIPPUT
POLITIKERIT - allalluunniit isumassarsilluarsima-
sut - innuttaasunik pitsaasumik sullissinissaq qulak-
keerniarlugu suliniuteqarsimammata qujaruttaria-
qarpugut. Suliarlu taanna naammassiniarlugu sulif-
feqarfiit ataatsimiititalluunniit assigiinngitsut, ajortu-
mik kukkusumillu pineqarsimasutut misigisimasu-
nut ikiuutissallutik piareersimasut pilersinneqarsi-
mapput.
Ukiorpassuami Namminersomerullutik Oqartus-
sani ilinniartitaanermut, isumaginninnermut allanul-
lu tunngasunut naammagittaaliomissamut periarfis-
saqartitsisoqarsimavoq, aammalu ukiualunni atui-
sartut pillugit suleqatigiiffik, ajortumik pineqanngin-
nissatsinnut qulakkeerisussaq pigineqareersimalluni.
Ukiullu kingulliit ingerlanerini assersuutigalugu
unammilleqatigiinnermut ataatsimiititaliaq inatsisar-
tullu ombudsmandiat - annertuunik suliaqartussat -
pilersinneqarsimapput.
Suliassaqarfiit marluk taakku annertuunik sulias-
saqarput - inuussutissarsiomeq allaffissomerlu - in-
nuttanillu illersuisuusussatut pilersitaagamik nuna-
tsinni innuttaasut pisortanit akunnerminniluunniit
allanit uukapaatinneqamissamut pinngitsoortitsisar-
tussatut naatsorsuutigineqarput.
Ajoraluaqaarli siunertaasoq naapertorlugu sullis-
sisoqanngimmat.
UNGASINNGITSUKKUT kalaallit atuisartut siulit-
taasuat, Nikolaj Ludvigsen oqarpoq politikerit atui-
sartut sullinneqamerat pimoorullugu sulissutigin-
ngikkaat. Sullissivik taanna ingerlatiinnamiarlugu
aningaasaliisoqartarpoq, kisiannili atuisartut sinni-
isui sutigut tamatigut atuisartunulluunniit tunngas-
suteqartunut peqataatinniarneqarnissaat piumas-
suseqarfigineqanngilaq. Taamaammat atuisartut
sunniuteqamerpaamik sullinneqamissaat angujumi-
naattartoq oqaatigaa.
Isomartorsiuilluni oqaatigisaa ilisimasaqarfigival-
laanngilarput, ilaannikkooriarlunili atuisartut ataatsi-
miititaliaata sunniuteqarsinnaanera pillugu oqallin-
neq uummaarissisarpoq.
Kisianni unammilleqatigiinnermut ataatsimiitita-
liaq inatsisartullu ombudsmandiat ilisimasaqarfigi-
gaatsiarpagut. Kingulleq inatsit akuersissutigine-
qaannartoq pilersinneqarpoq, naalakkersuisunullu
ilaasortaasimasoq Emil Abeisen sulisuni peqatigalu-
git pisortat allaffeqarfiinik nakkutilliinissaq kajumif-
figilluarlugu aallartippaat.
Kisiannili suliniutit akimmisinneqartuartillugit
suliffeqarfimmik pitsaasumik ileqqorissaarluni su-
lialimmik peqaliinnamissaq naammanngilaq.
OMBUDSMANDIP mittarfiliortitemissat ilaannut
atatillugu neqeroorutit isumaqatigiissutillu illuinnar-
siortumik kukkusumillu suliarineqarsimanerat pillu-
gu suliaasa ingerlanneqamerini ukioq ilivitsoq ator-
neqarpoq. Maalaarut ingeniørit suliffeqarfiannit nas-
siussaavoq, taannalu suliniartut aqutsisuisa illersoqa-
tigiippallaamerat - taamaalillunilu namminneq im-
mikkut soqutigisatik naapertorlugit sullissiniarsari-
nerat - pissutigalugu pitsaanngitsumik pineqarsima-
sutut misigisimavoq - naak suliffeqarfimmi sulisut
sunarpiaq tunngavigissanerlugu takusinnaanngikka-
luaraat.
Ombudsmandip suliaminik ingerlatsinerani angal-
lannermut pisortaqarfimmi sulisut ilisimannittutut
nassuiaatinneqaramik arriippallaamik amigartumillu
ingerlatsisimasut paasinarsivoq, suliamullu atatillu-
gu akerleriiffiunerusut pillugit allakkatigut upper-
narsaataasinnaasunik takutitaqarsinnaasimanatik.
Ombudsmandi arlaleriarluni saaffiginnissutini
akeqqullugit tuavisaarisariaqartarsimavoq, oqaatigi-
neqarporlu ilisimannittut nassuiaatinniarlugit eqqar-
tuussivimmut qaaqquneqamissaat eqqarsaatigisima-
galuaraa.
Suliarli ukioq ilivitsoq ingerlavoq, piffissallu
ingerlanerani maalaaruteqartoq suleriaatsimit nipaa-
rutsinneqarpoq. Suliffeqarfik piumasaqarpoq pitsaa-
sumik pineqaqqulluni, tamatumunngali taarsiullugu
pillameqaannarpoq. Mittarfiliortitemermi suliassaa-
ruppoq, aammalu Namminersomerullutik Oqartus-
sat sullissinnaajunnarlugit. Ingeniørit suleqatigiiffiat
ombudsmandeqarfimmut, inatsisartut namminneer-
lutik pilersitaannut toqqaannartumik saaffiginnikka-
mi kukkuvoq. Taamaaliomini aallaqqaammut ilua-
qutiginngilaa.
NUNA-CONSULT qulakkeeriniarluni maalaaru-
teqamermi saniatigut unammilleqatigiinnermut ataa-
tsimiititaliamut, 1992-imili atuutilersumut maalaaru-
teqarpoq. Suliami pineqartorpiaat suli aallartinne-
qanngillat, aatsaammi ataatsimiititaliaq - ullualun-
nguit matuma siomagut - pemarluni ataatsimiititsisi-
mavoq, aammalu ataatsimiititaliami ilaasortat ator-
fillit tusaqqaarusuppaat ombudsmandip suliaa qanoq
inemeqamersoq.
Unammilleqatigiinnermut ataatsimiititaliap om-
budsmandimik utaqqisaqamera tupinnanngitsuun-
ngilaq, suliassaqarfiimmi marluullutik pissutsit nali-
lersugassaat assigiinngillat. Aamma tupaallannan-
ngitsuunngilaq ataatsimiititaliap suliaq suli aallartis-
simanngimmagu. Taamaannera arriitsumik, isumas-
sarsiorfiunngitsumik akisussaaffeqanngitsumillu
ingerlatsinertut taasariaqarpoq.
Imaassinnaavoq unammilleqatigiinnermut ataatsi-
miititami inatsisit malillugit anguniagaqartoqamera
kusanartuusoq, kisiannili suli aallartitsisimannginne-
rat peqqusersaamertut isikkoqarpoq. Aammalu om-
budsmandeqarfimmik peqalersimanerput kusanar-
tuuvoq. Kisianni Namminersomerullutik Oqartussa-
ni atorfillit taassuma suliaanik akomusersuinerat
akuersaameqarsinnaanngilaq.
Nuna-Consult aamma Namminersomerullutik
Oqartussat pillugit suliaq sivitsuloorsinnavoq. Suli-
assaqarfiilli taakku innuttaasut pisinnaatitaaffiinik
qulakkeerisussaagamik suliat ingerlaneri pillugit
paasinarluartunik oqaaseqarsimasussaagaluarput.
Assigiinngitsunik peqquteqarlutik suliaminnik ar-
riippallaamik ingerlatsinerat innuttaasut akomatsinni
demokrati tunngavigalugu isummertamermut akerli-
uvoq.
ILLUATUNGAATIGULLI innuttaasunik sullissi-
viit taarikkavut tunngavissanik sulinermullu piuma-
saqaatinik pitsaasunik angusaqamiamissaat naam-
manngilaq. Ulapinnermit suliaqarpallaalemermillu
unittoortinneqarsinnaapput.
Ataatsimiititaliat suliffeqarfiillu taasagut pilersin-
neqarput pitsaasumik paasinartumillu sullinneqar-
nissarput pisariaqartinneqarmat, eqqortumik naligi-
immillu unammilleqatigiissinnaaniassagatta, taa-
maammallu nakkutilliineq annertunemsumik sulia-
rineqartussaanngilaq.
Politikerit aqutsisuisalu ileqqorissaamertik anner-
tunerulersinniarlugu suliniuteqartussaapput, sapin-
ngisamillu (!) inatsisinik akuerisaminnik malinninni-
artussaallutik. Tamanna angusinnaagutsigu ataatsi-
miititaliat suleqatigiisitallu, innuttaasut pisinnaati-
taaffiinik qulakkeerisussat peqquserlunnissaminnik
avaqqussiumanngitsunik ikittunnguanik suliaqarsin-
naalissapput.
VI SKAL VÆRE taknemmelige for, at politikerne -
eller hvem der nu får de gode ideer - tager skridt til
at sikre, at borgerne bliver behandlet ordentligt. Til
det formål er der nedsat forskellige institutioner
eller nævn, som står parat til at hjælpe dem, der føler
sig dårligt eller forkert behandlet.
Der har i mange år været ankemuligheder inden-
for adskillige hjemmestyreområder som uddannel-
se, socialvæsen og andre, og vi har i en del år haft
en forbrugerorganisation, der skal sikre os imod de
handlendes eventuelle overgreb. I de senere år er der
så taget et par ordentlige mundfulde som for eksem-
pel konkurrencenævnet og Landstingets ombuds-
mand.
De sidste to dækker et par store områder - er-
hvervslivet og forvaltningen, og som de borgerfor-
kæmpende institutioner, de er, er de beregnet på at
hindre, at mennesker her i landet bliver taget ved
næsen af det offentlige eller af hinanden.
Bare en skam, de ikke fungerer efter hensigten.
FOR IKKE SÅ længe siden sagde formanden for de
grønlandske forbrugerråd, Nikolaj Ludvigsen, at
politikerne ikke går helhjertet ind for forbrugerorga-
nisationen. Ganske vist er der bevillinger nok til at
holde liv i institutionen som sådan, men der er ingen
vilje til at tage forbrugerrepræsentanterne med i alle
de sammenhænge og udvalg, der har med forbru-
gerne at gøre. Det er derfor svært at få optimal
effekt af forbrugerarbejdet, siger han.
Den kritik ved vi ikke nok om, men ind imellem
blomstrer debatten om borgerorganisationernes
gennemslagskraft. For nylig handlede den om de
kommunale sundhedsnævn.
Til gengæld ved vi noget om konkurrencenævnet
og ombudsmandsinstitutionen. Den sidste blev
oprettet hurtigt efter lovens vedtagelse, og tidligere
landsstyremedlem, Emil Abeisen, startede veloplagt
sammen med sine medarbejdere arbejdet med - på
foranledning - at kontrollere den offentlige forvalt-
ning.
Men det er ikke nok at have en god institution
med en ædel arbejdsopgave, hvis der i praksis spæn-
des ben for arbejdet.
ET HELT ÅR har ombudsmanden arbejdet med en
sag om tendentiøs og forkert sagsbehandling i for-
bindelse med tilbud og aftaler for visse afsnit af luft-
havnsbyggerieme. Klagen var indsendt af et inge-
niørfirma, der - uden at firmaets folk kunne se moti-
vet - var blevet behandlet dårligt af en sammenspist
projektledelse, som tilsyneladende varetog private
særinteresser.
Under hele ombudsmandens behandling af sagen
har den været forhalet af sendrægtig og mangelfuld
vidneforklaring fra trafikdirektoratets medarbejde-
re, der ikke har rådet over skriftlig dokumentation af
sagens mere kontroversielle akter.
Ombudsmanden har adskillige gange måttet ryk-
ke for svar på sine henvendelser, og det siges, at
ombudsmanden har overvejet at trække nogle af
vidnerne i retten for overhovedet at tilvejebringe
deres vidneforklaringer.
Men sagen tog et år, og i mellemtiden er klageren
blevet udsultet af systemet. Firmaet forlangte at bli-
ve behandlet ordentligt, men blev i stedet straffet.
Ingen arbejde med lufthavne, ingen job for hjem-
mestyret. Folkene bag ingeniørfirmaet begik den
fejl at henvende sig den ombudsmandsinstitution,
som Landstinget selv har oprettet. Det hjalp dem
ikke, i hvert tilfælde ikke i første omgang.
FOR EN ORDENS skyld sendte Nuna-Consult
samtidig en klage til konkurrencenævnet, der skulle
have fungeret siden 1992. Sagens principielle ind-
hold har endnu ikke været behandlet, fordi nævnet
kun har haft et møde - for en halv snes dage siden -
og fordi embedsmændene i nævnet først ville høre,
hvilket resultat, ombudsmanden kom frem til.
Det er forbløffende, at konkurrencenævnet venter
på ombudsmanden, når de to institutioner skal vur-
dere vidt forskellige forhold. Og det er forbløffende,
at nævnet endnu ikke er kommet i gang med sags-
behandlingerne. Det er sløvt og initiativforladt og
ansvarsløst.
Det kan da godt være, at det er flot, at der skabes
lovmæssige forudsætninger for et konkurrence-
nævn, men det er lusket, at det ikke bliver sat i værk.
Og det er da også flot, vi nu har en ombudsmands-
institution. Men det er utilstedeligt, at hjemmesty-
rets embedsmænd saboterer sagsbehandlingen.
Sagen om Nuna-Consult og hjemmestyret kan
trække ud. Og det på trods af, at de institutioner, der
skal sikre borgerens rettigheder, burde have reageret
prompte med utvetydige udtalelser om sagsforløbe-
ne. Den træghed, de af forskellige grunde arbejder
med, harmonerer ikke med den demokratiske hold-
ning, vorsamfundsorden bygger på.
DET ER PÅ DEN anden side heller ikke nok bare
at skabe gode forudsætninger og arbejdsbetingelser
for de borgerinstitutioner, vi her har omtalt. De kan
jo lammes af travlhed og overbelastning. De omtal-
te nævn og institutioner er oprettet i erkendelse af,
at vi vil have en ordentlig og redelig forvaltning, og
at vi vil konkurrere med hinanden på fair og lige vil-
kår, og derfor er det slet ikke kontrolforanstaltnin-
gerne, der skal gøres mest ud af.
Det er politikere og deres administratorer, der
skal gøre en indsats for at højne deres moral og så
vidt muligt(!) prøve at efterleve den lovgivning, de
selv har vedtaget. Kunne vi nå så langt, så kan de
råd og nævn, der skal sikre borgernes rettigheder,
beskæftige sig med de få fidusmagere, der ikke kan
holde sig på måtten.