Atuagagdliutit - 12.03.1996, Blaðsíða 18

18
Nr. 20 • 1996
Ammassallip Kommunia pissarsiorpoq
Sulisussanik
pingasunik
Angerlarsimaffinni siunnersuisartussanik
Immikkut ittumik suliffeqarusukkuit, suliassanillu anner-
tuunik misileerusukkuit matumuuna periarfissaqarpoq.
1. oktober 1995-imiit angerlarsimaffinni ajornartorsiutinik
annertuunik iluarsiiniarnerni suleqatissanik pingasunik
sulisussarsiortoqarpoq meeqqanut inuusuttunullu tun-
ngatinnerullugu.
Atorfiit qinnutigineqarsinnaapput perorsaasunit, inunnik
isumaginninnermi siunnersortinik allanilluunniit taamatut
ittunik ilinniarsimasunit.
Siunnersuissartussat angerlarsimaffinni meeqqani inuu-
suttunilu ajornartorsiorfiusuni ajornartorsioqqajaaffiusuni-
luunniit sulissussisartussaapput.
Sulisussat tarnip pissusaannik immikkut ilisimasalimmut
attaveqartussaapput.
Suliassat ilaqutariinnut paasisimasaqartuussapput, piffis-
sallu suliffissat nikittarnissaat naatsorsuutigisariaqarluni,
kiisalu suliffimmut tunngatillugu nunaqarfinnut angalasar-
nissaq.
Kommunimi allaffeqarfiit, suliffeqarfiit pisortallu akornanni
suleqatigiilluartoqarpoq, kiisalu meeqqanut inuusuttunul-
lu attuumassusillit tamarmik isumaqarput immikkut anne-
rusumik suliniuteqartariaqartoq.
Makku piginnaaffigisariaqarput:
- naammaginartumik ilinniagaqarsimaneq
- meeqqanut ilaqutariinnullu suliaqarnermik ilisimaneq
misilittagaqarnerlu
- nammineerluni suliaqarsinnaaneq
- suleqatigikkuminarneq
- timikkut eqqarsartarnikkullku aalajaatsuuneq
- suliassat tungaatigut eqaatsuuneq inerikkiartorumaner-
lu
- kalaallisut qallunaatullu oqaaseqarneq
Qinnuteqartut pikkorissartarnerit ilinniagaqaqqittarnerillu
peqataaffigisarnissaat naatsorsuutigisariaqarpaat.
Aningaasarsianut atorfininnermullu tunngaviussapput su-
liniaqatigiiffiit isumaqatigiinniarsinnaatitaasut isumaqati-
giissutaat.
Qaammammut kr. 3.000,-inik pisiaqartitsisoqassavoq
aammalu isumaginninnermi perorsaasunut ukiumut im-
mikkut tapisiaqassalluni kr. 4.350,-inik.
Inissaqartitsisoqarpoq malittarisassat nalinginnaat atuut-
tut tunngavigalugit akilimmik.
Angalaneq, nuunnermi aningaasartuutit sulinngiffimmilu
• angalanerit tjenestemand-inut atuuttut tunngavigalugit
akilerneqartassapput, imaluunniit pineqartumut isumaqa-
tigiissut atuuttoq tunngavigalugu.
Qinnuteqaatit siornatigut suliffigisimasaniit oqaaseqaatit
ilinniagaqarsimanermillu uppernarsaatinik tapillit il.il. uun-
ga nassiunneqassapput:
Ammassallip Kommunia
Postboks 120, DK-3913 Tasiilaq
kingusinnerpaamillu kommunimeeriissallutik ulloq 3.
april 1996-imi.
Atorfik pillugu annertunerusumik paasiniaasoqarsinnaa-
voq siunnersortimut Ellen Wulff-imut imaluunniit isuma-
ginninnermi ittuusumut John Kristensen-imut oqarasuaat
1 82 77.
Ammassallip Kommunia
Kommuni 2.900-nik inuttaqarpoq, 0-niit 18-it tunngaannut
ukiullit 1.1.00-ut missaanniillutik. Inuttat 1.600-ut missaat
illoqarfimmi Tasiilami najugaqarput sinnerilu 1.300-ut nu-
naqarfinni tallimani piniariartarfinnilu agguataarsimallutik.
Kommunlp nunatsinni illoqarfinnit allaassutaasa ilagaat
innuttaasa amerlanersaasa piniarneq inuussutissarsiuti-
gimmassuk.
Illoqarfik Tasiilaq kusanartunik avatangiiseqarpoq, sunn-
giffimmi periarfissarpassuaqarluni, aasaanerani kanger-
lunni angalaartoqarsinnaavoq, pisultuartoqarasinnaavoq
il.il. UkiuuneranFsisorarfigippoq soorlu sangusaarnermi,
ujakkaarnermi kiisalu qimusserfigissuulluni.
7^ltaap'a^</é:?/a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Thulesageme
Af Chefdistriktslæge Lars Mosgaard,
Qasigiannguit
Når man diskuterer sagerne
omkring Thule, er det som
om der kun er een Thulesag,
og forholdene omkring folke-
flytningen, de hemmelige
atomaftaler og personudsæt-
telserne for atombestråling
bliver blandet godt sammen.
Det er muligt, at historien
kan behandles i samme sæt-
ning, når de engang bliver
skrevet. I øjeblikket er det
f \
t
Vor kære mand og far
Paul Darling Larsen
døde pludseligt den 2.3.1996
Begravelse finder sted fra Søllerød Kirke onsdag den
13.3 kl. 13.
Karen, Ulrik og Tippe
t
Qujassut
Ittutta Tobias Thørring-ip ilisaanerani ikiuuttunut,
misiginneqataasunut naasorpassuarnullu uummammik
pisumik qujangaarpugut.
Nulia meeraalu
\____________________________________________________)
formentlig bedst at adskille
sagerne og at lade være med
at sammenblande forudsæt-
ningerne for sagerne og deres
konsekvenser alt for meget.
Jeg kan få øje på 3 Thulesa-
ger, som i mine øjne kun har
kategorisk sammenfald i tid
og sted, nemlig derved, at de
alle 3 udgår fra Thulebasen,
og at de er relateret til kold-
krigsperioden efter den an-
den verdenskrig.
Flytningen af
Thulebefolkningen
Den vigtigste Thulesag er en
folkeretssag, nemlig den om
en folkeflytning mod befolk-
ningens vilje og tarv. Erstat-
ning eller oprejsning for fors-
mædelsen har Thulebefolk-
ningen ikke fået, men den ser
heldigvis nu ud til at være på
vej.
Uanset hvad der sker, er det
dog svært at se, hvordan en
erstatning skal kunne give
dem fuld oprejsning, heling af
uretten og afvaskning af plet-
ten på demokratiet.
De hemmelig
atomaftaler
Den anden Thulesag er en sag
om storpolitik og handler om
de hemmelige atomaftaler
mellem Danmark og USA og
om oplagring af atombomber
på Thulebasen etc. Som i alle
andre hemmelig sager, er der
blevet tilbageholdt oplysnin-
ger. Dette var jo selve kernen
i koldkrigstidens terrorbalan-
ce:den anden part måtte intet
vide eller endnu bedre besid-
de forkerte oplysninger om
modstanderen. Mange agent-
bøger og spionfilm vidner
om, at det var velkendt, at der
foregik ting, som ikke måtte
komme offentligheden til
kendskab.
Fiktion, ja. men baseret på
meget alvorlige facts.
Strålingsfølgeme efter
nedstyrtning af B52
brintbombeflyet
Den trejde Thulesag er en ci-
vilretlig personsag om en lang
række personer, som kan
være blevet udsat for atombe-
stråling i forbindelse med
nedstyrtningen af et B52
brintbombefly ved Thule i
1968, uanset om der har boet
i området på nedstyrtnings-
tidspunktet eller arbejdet med
oprydningen efter ordre eller
uden at være blevet gjort
bekendt med bestrålingsfaren.
Denne Thulesag er forvir-
rende nok blevet afgjort ved
en statslig kulanceerstatning
til Thuleofrene, som de kal-
des, i hvert fald foreløbig.
Pressen kan gøre mere til,
at forvirringen omkring Thu-
lesageme mindskes, ved at
skelne mere klart imellem
dem.
KNI Pilersuisoq a/s
Region Disko pissarsiorpoq
Quersuarmut pisortamik
Region Disko Aasianni quersuarmut piaamer-
paamik sulilersussamik pisortassarsiorpoq.
Quimi pisortaq aaqqissuussaanikkut regions-
chef-ip Aasianniittup ataani inissisimavoq.
Quersuaq 15-it missaannik sulisoqartoq 60
mio. kr.-illu missiliorlugit kaaviiaartitsisussaq
nalinginnaasumik aqunnissaanut pisortassar-
siorpugut, nunaqarfiit aalaakkaasumik, pit-
saalluartumik aningaasaqamiarnikkut eqqor-
tumik pilersorneqarnissaannik akisussaaffigin-
nittussamik.
Piumasaraarput qinnuteqartup makkua
piginnaaneqarfigissagai:
* suleqatiginnilluarsinnaaneq aqutsilluarsin-
naanerlu, niuertorusitsinnik pitsaasumik su-
leqateqarnerup ataannartinnissaa ilaatigut
pingaartipparput
* EDB-mik ilisimaarinninneq, tassami quersu-
aq nutaamik EDB-system DC-4-mik atorto-
qarmat, minnerpaamik atuisutut ilisimaarin-
ninnissaq piumasaqaataavoq
* aningaasarsiornerup tungaatigut paasisima-
saqarluarneq
* suliassat nutaat naammassinissaannut pisin-
naassuseqarneq piumassuseqarnerlu
* torersuutitsisinnaaneq
* piffissani nikerartuni sulisinnaaneq
Akisussaaffiit ukuupput:
Nioqqutissaatigisassanik toqqartuineq, nioqqu-
tissanik piniartarneq, nioqqutissanik tikittunik
tigooraaneq, puuiaaneq, quimi uninngasuuti-
nik aqutsineq, allagartanik pisiniutinik tigoo-
raaneq, piniakkanik nassiussuineq, fakturalior-
neq, pilersuinermut tunngasutigut kisitsisiti-
gut paasissutissanik suliaqarneq, EDB-syste-
minik isumaginninneq, ingerlatsinermut nalu-
naarusiomeq kisitsisitigullu pilersaarusiomer-
mut akisussaaneq.
vvinnuteqartut taaneqartunut assingusunik
suliaqarsimasut salliutinneqarumaarput.
Piukkunnartumut neqeroorutigisinnaavagut:
* inuttaanut namminermut isumaqatigiissute-
qarnikkut akissaateqartitsineq
* inigisaq, maleruagassatut atuuttut naaper-
torlugit qularnaveeqqusemeqarlunilu akiler-
sorneqartussaq
* angalanermut nutsemermullu taartisiaqarti-
taaneq
Atorfik pillugu paasisaqarnerorusukkuit Aasi-
anni regionschef, Søren Bjerregaard, oqarasu-
aat 4 22 44 atorlugu attavigisinnaavat.
Qinnuteqaatit, nalunaaqutserlugu »Quimi
Pisortaq, Aasiaat«, ilinniariikkanut suliffi-
geriikkanullu paasissutissanik naleqquttunik
imaqartillugu kingusinnerpaamik 26. marts
1996 tigunissaa qilanaaraarput. Qinnuteqaatit
qaatiguuliorneqassaaq ataani allassimasumut.
KNI Pilersuisoq a/s
Sulisoqarnermi Immikkoortoqarfik
Postboks 193 . DK-3912 Maniitsoq