Atuagagdliutit - 26.03.1996, Blaðsíða 10
10
Nr. 24 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Angallattakkanik oqarasuaatillit
sianerfigitirmitik akilertarpaat
Angalanerup nalaani sianerfigitikkaanni qaavatigut akeqarpoq
NUUK(PM) - Angallattakka-
nik oqarasuaatillit tamarmik
ilisimanngilaat, angalatilluni
sianerfigitikkaanni akeqan-
ngitsuunngitsoq. Illoqarfim-
mi allamiilluni sianerfigitik-
kaanni akitsuut minut-imut
2,50 kroner qaavatigut akiler-
neqartarpoq. Taanna oqarasu-
aatip atassuteqarfiata allan-
ngortinneranut akitsuutaavoq.
Nanortalimmiu angallat-
takkamik oqarasuaatilik aki-
ligassani misissoramiuk as-
sorsuaq tupaallassimavoq, a-
ngalanermi nalaani sianerfigi-
tittarsimanerminut akiligas-
sarpaaloqarsimagami. Anga-
lanermini oqarasuaatini nas-
sarsimavaa, sianerfigineqars-
innaaniarluni, namminerlu
imatorsuaq sianersimanani.
Taamaattumik tupaallaqaaq
sianerfigitittamerminut aki-
ligassani amerlaqimmata.
Eqqaaneqarsinnaavoq Tele
Greenlandimi angallattakka-
mik oqarasuaammik pisi-
gaanni mappersakkamik tuni-
tittoqartarmat, tassanilu akili-
utigineqartartoq tamanna er-
seqqissameqarpoq. Qanorli a-
kisutiginersoq eqqaaneqan-
ngilaq.
Nanortalik
ilannguteqqammerpoq
Tele Greenlandimi siuarsaa-
nermut pisortaq Inger Dalgas
AG-mut oqarpoq, taanna atta-
veqaatip allanngomeranut a-
kitsuut angallattakkamik oqa-
rasuaatillit kiffartuunneqar-
nerminnut ilanngulliigu aki-
lertartussaagaat.
- Oqarasuaatip angallattak-
kap siunertaraa sumiikkalua-
raanniluunniit sianerfigine-
qarsinnaanissaq. Kiffartuun-
neqameq tamanna pisiarine-
qartarpoq, taamaattumik atui-
sup illoqarfimmi kiisalu illo-
qarfimmi allamiitilluni akit
assigiinngissutaat akilertar-
tussaavaa.
- Oqarasuaammut angallat-
takkamut sianeraanni ilisi-
maneqarsinnaanngilaq sianer-
figisaq sumiinnersoq. Atorto-
rissaarutit namminneerlutik
atuisoq nassaarisarpaa, taa-
maattumillu sianerfigitittup
kiffartuunneqamermi ilaa a-
kilertussaavaa, paarlattuanik
sianertup taamaallaat illoqar-
fimmi sianertutut akiliissaaq.
AG: Periarflssaqanngin-
nerluni illoqarfimmit allamit
sianerfigitikkaanni nipi allaa-
nerusoq tusaasinnaallugu,
taamaalilluni sianerfigitin-
nissaq pinngitsoorsinnaan-
ngorlugu?
- Ullumikkut atortorisagut
taamannak periarfissiisin-
naanngillat, Inge Dalgas nas-
suiaavoq.
Kitaata sineriaa
tamakilerpoq
Oqarasuaatit angallattakkat
kujataani Nanortalimmit a-
vannaani Ilulissanut atorne-
qarsinnaapput. Tele Green-
landip naatsorsuutigaa ukiup
naalemerani Uummannaq a-
tassusemeqarumaartoq.
- Pituffik, Qaanaaq, Illoq-
qortoormiut aamma Tasiilaq
allaapput, illoqarfmnut taak-
kununnga qaammataasatigut
atassuteqarfigineqartarmata,
Inge Dalgas nassuiaavoq.
Taamaattumik allanik atortu-
lersornissaq pisariaqarpoq,
taakkulu akisoorujussuupput.
Ukioq manna Pituffik atassu-
semeqassaaq, sulili oqaatigi-
sinnaanngilarput illoqarfiit al-
lat qaqugu angallattakkanut
atassusemeqarumaamersut.
Slffffcfifi
KALAALLIT NUNAANNI TELEFONINIK
ANGALLATTAGAATEQARNEQ
MOBILTELEFONTJENESTEN
I GRØNLAND
TELE
Qalerallit agguaanneqarput
Aalisarnermut ataatsimiititaliap ningittagarsorneq
orniginerugaluarpaat
Mobilabonnenter betaler også
for modtagelse af samtaler
Det koster ekstra at modtage samtaler under rejse
NUUK(PM) - Det er ikke alle
mobiltelefon-ejere der er klar
over, at det ikke er gratis at
Ny drøftelse af ^
DUNDAS i juli
DUNDAS - USA er på
et møde i sidste uge ble-
vet præsenteret officielt
for de forslag, som
Grønland og Danmark
omkring en civil flyfor-
bindelse vil foreslå ved
Thule - den såkaldte
»Dundasløsning«.
Sagen har tidligere
været omtalt her i AG?
Det drejer sig i korthed
om at udnytte den eksi-
sterende landingsbane
på Thulebasen, men at
lade transitfaciliteteme
foregå 12 kilometer væk
nemlig i den tidligere
handelsstation.
USA har nu tre måne-
der til at gennemgå de
forslag, som er stillet af
Grønland og Danmark i
fællesskab.
USA opretholder fort-
sat en række militære
faciliteter på basen, og
det kan give anledning
til modstand mod pla-
nen fra amerikansk side.
Grønland og Dan-
mark mødes med USA i
juli i den Permanente
Komite for at begynde
de egentlige forhandlin-
ger om sagen, oplyser
Udenrigsministeriet.
V ______________________)
blive ringet op på »mobilen«,
når man er ude at rejse. Sagt
på en anden måde, så skal
man betale en afgift på 2,50
kroner per minut, når man
modtager samtaler, mens man
opholder sig i en anden by.
Det er en såkaldt roaming
afgift.
Det var en overordentlig
forbavset ejer af en mobiltele-
fon i Nanortalik, der for nylig
konstaterede, at der på hans
telefonregning var en post,
hvor han skulle betale et stør-
re beløb for at modtage sam-
taler under en rejse. Han hav-
de taget mobiltelefonen med,
så der kunne blive ringet til
ham, og havde ikke selv fore-
taget nævneværdigt mange
opkald på den. Derfor var
hans forbavselse stor, fordi
der var en større post på tele-
fonregningen for modtagel-
sen af samtaler.
Det skal i denne forbindel-
se siges, at alle der køber
deres mobiltelefoner gennem
Tele Greenland, får udleveret
en pjece, hvori abonnenterne
bliver gjort opmærksom på
denne afgift. Der nævnes bare
ikke noget om, hvor stor den
er.
Nanortalik tilsluttet
fornylig
Markedsføringsleder i Tele
Greenland Inger Dalgas siger
til AG, at roamingafgiften er
betalingen for den service
man køber sig til, ved at blive
abonnent på mobiltelefontje-
nesten.
- Ideen med mobiltelefonen
er jo netop, at man kan blive
ringet op, uanset hvor man
opholder sig. Det er en servi-
ce man køber sig til, derfor
skal abonnenten selv betale
differencen mellem lokaltaks-
ten og mellembystaksten.
- Når man ringer til et
mobiltelefonnummer, kan
man ikke have nogen anelse
om, hvor abonnenten ophol-
der sig. Udstyret finder selv
frem til abonnenten, og han
eller hun betaler sin del for at
modtage samtalen, mens ved-
kommende, der foretager op-
kaldet, betaler lokaltaksten.
AG: Er det ikke muligt at
indlægge en tone, der fortæl-
ler at det er en mellembys-
samtale, så man kan fravælge
at modtage opkaldet?
- Det er ikke muligt med
det udstyr der er i dag, forkla-
rer Inger Dalgas.
Næsten hele
Vestkysten er med
I dag kan man benytte sig af
mobiltelefoner fra Nanortalik
i syd til Ilulissat i nord. Tele
Greenland regener med, at
Uummannaq også kan tilslut-
tes i slutningen af året.
- Det er noget andet når det
gælder Pituffik, Qaanaaq,
Illoqqortoormiut og Tasiilaq
fordi kommunikationen til
disse byer foregår via satellit,
forklarer Inger Dalgas. Derfor
er det nødvendigt med instal-
lation af noget andet udstyr,
som er meget omkostnings-
krævende. Pituffik bliver til-
sluttet i løbet af i år, men vi
kan endnu ikke sige, hvornår
de andre steder bliver tilslut-
tet mobilnettet.
NUUK - Ukioq manna kitaa-
ni tunumilu qaleralittassat
naalakkersuisut agguaappaat,
kiisalu Norge-p Rusland-illu
eqqaanni saarullittassat kul-
ler-ertassallu agguaanneqar-
put, taamak nalunaaruteqar-
poq Piniamermut, Aalisamer-
mut Nunanerinermullu naa-
lakkersuisoq Påviåraq Heil-
mann.
Norge-p avannaani Rus-
landimilu saarullittassat kul-
ler-ertassallu. katillugit 8.400
tonsiusut avinneqarput, avit-
sisullu tassaapput Royal
Greenland A/S-ip kilisaatitaa-
va »Sisimiut« aamma kilisaat
»Polar Princess II«, Polar
Torsk ApS-imit pigineqartoq.
Aalisakkat Norge-p kujataani
pisarineqarsinnaasut 1000
tonsiusut kilisaatinut qulaani
taaneqartunut kiisalu ningitta-
garsuummut »Bjalto«-mut,
Allan Idd Jensen-imit pigine-
qartumut, annertoqatigiinnik
NUUK - Landsstyret har for-
delt årets grønlandske kvoter
af hellefisk i Vest- og Øst-
grønland, samtidig har man
fordelt torsk og kuller i den
norske og russiske zone, med-
deler landsstyremedlem for
Fangst, Fiskeri og Landsbrug
Paviaraq Heilmann.
Kvoterne af torsk og kuller
i Nordnorge samt i Rusland,
som i alt er på 8.400 tons, er
fordelt ligeligt mellem Royal
Greenland A/S’s nye trawler
»Sisimiut« og trawleren »Po-
lar Princess 11«, der ejes af Po-
lar Torsk Aps. Kvoten på
1000 tons blandingsfisk i
Sydnorge er også fordelt lige-
ligt mellem ovennævnte traw-
lere og linefartøjet »Bjalto«,
der ejes af Allan Idd Jensen.
I Vest- og Østgrønland er
agguaanneqarput.
Kitaani Tunumilu qaleralit-
tassat qulaani taaneqartunut
agguaanneqarput, taakkunan-
nga »Bjalto« 900 tonsersinna-
alluni, Royal Greenland A/S
825 tons, kiisalu Polar Prin-
cess II 525 tonsersinnaalluni.
Tunumi pisarineqarsinnaasut
taakkununnga pingasunut ag-
guaanneqarput, tamarmik 500
tonsersinnaallutik.
Qalerallit
agguameqarnerat
Qalerallit angallatinut pinga-
sunut agguaanneqarpoq, naak
pitsaasumik isumaqarluni aal-
laaveqartoqaraluartoq. Aal-
laqqaammut qaleralittassat
angeqqatigiimmik sisamanut
agguaanneqaraluarpoq, a-
ngallatit pigineqareersut pi-
ngasut tamarmik pisassin-
neqarlutik, agguaasseqataa-
sussallu sisamaat ningitta-
garsuummut tunniunneqar-
kvoteme af hellefisk ligeledes
fordelt til ovennævnte tre far-
tøjer, heraf har »Bjalto« fået
tildelt 900 tons, Royal Green-
land A/S får tildelt 825 tons,
og endelig får Polar Princess
11: 525 tons. Kvoten i Øst-
grønland deles ligeligt mel-
lem de tre rederier med 500
tons til hver.
Hellefisken delt
i fire til tre
Hellefisken blev altså fordelt
mellem de tre fartøjer, selv
man havde et smukt og andet
udgangspunkt, der skulle vise
de gode viljer. Så som ud-
gangspunkt blev kvoterne af
hellefisk først delt op i fire
ens andele, hvor de tre eksi-
sterende fartøjer hver fik til-
delt hver en andel; mens den
tussaagaluarpoq, taamaalillu-
ni qalerallit ikiliartorpallaan-
nginnissaannik eqqarsaat ma-
lillugu, eqqarsaatit pitsaasar-
put.
Aalisamermulli ataatsimii-
titaliaq isummerpoq, ukioq
manna pisassarititaasut naa-
pertorlugit angallammut nu-
taamut pisassiinissaq piviu-
sunngorsinnaanngitsoq. Taa-
maattumik angallatitaassap
pisarisinnaasaralui ukioq
manna taaneqareersunut pi-
ngasunut agguaanneqarput.
- Taamaattumik 1996-imut
aalajangiineq oqimaaqatigiis-
sarneqarpoq, tamatumalu
nassatarissavaa qaleralinniar-
nermi kilisaatersomermit ni-
ngittakkersomermut ikaarsaa-
riamerup alloriarnera siulleq,
naalakkersuisunut ilaasortaq
Påviåraq Heilmann isumaqar-
poq.
fjerde andel var tænkt an-
vendt til indsættelse af endnu
et linefartøj i overensstem-
melse med den langsigtede
bevaringspolitik for forvalt-
ning af hellefisk, og det er
tanken der tæller.
Et enigt Fiskeriråd har
imidlertid tilkendegivet, at et
nyt fartøj i år vil være ureali-
stisk med de mængder, som
er til rådighed. Den afsatte
andel til et kommende nyt far-
tøj er derfor i år endt hos de
tre allerede nævnte fartøjer.
- Der er dermed fundet en
balanceret løsning for 1996,
som indebærer, at det første
skridt er taget som led i over-
gangen fra trawlfiskeri til
fiskeri med langline, mener
landsstyremedlemmet Paviar-
aq Heilmann.
Så blev hellefisken fordelt
Langliner tilgodeset sådan rent teoretisk af et enigt
Fiskeriråd