Atuagagdliutit - 26.03.1996, Blaðsíða 12

12
Nr. 24 • 1996
Qaqortormiu Vivia Høegh siorna Mellemfolkeligt Samvirke
aqqutigalugu Afrikamut paasisassarsioqataasoq.
Vivia Høegh var den ene af de to heldige, der fik legat fra
Mellemfolkeligt Samvirke sidste sommer.
Vær gæst hos
Masaieme
I år er der to pladser for deltagere
fra Grønland
(PM) - Alle hjemmehørende i
Grønland, der er fyldt 18 år,
og som kan klare sig godt på
engelsk har mulighed for at
søge om at deltage i en studie-
rejse til Tanzania til sommer.
Mellemfolkeligt Samvirke
oprettede i 1992 en fond, der
giver grønlændere mulighed
for at deltage i Mellemfolke-
ligt Samvirkes internationale
arbejde. Det gælder især den
del af arbejdet, der foregår i
Den Tredje Verden.
I år bevilges der to pladser
på studierejse til Tanzania fra
29. juni til 21. juli, en tur der
er arrangeret i samarbejde
med Mellemfolkeligt Samvir-
kes uddannelsescenter TCDC.
Centret ligger i det nordlige
Tazania, nær Kilimanjaro, og
bliver »hjemmebase« for
gruppen under opholdet i
Tanzania.
Under studieopholdet vil
der blive focuseret især på tre
emner. Det er miljø, kvinder i
udvikling og etniske grupper.
Der bliver arrangeret fore-
drag, møder og besøg på pro-
jekter der køres af Mellemfol-
keligt Samvirke og hos frivil-
lige i regionen.
Besøget på Serengeti
Der bliver arrangeret tre fire-
dages ture under opholdet i
Tanzania. Deltagerne får mu-
lighed for at være gæster hos
Masaieme i deres landsbyer,
her vil temaet være »over-
gang fra kvægfolk til bøn-
der«. En anden tur går til
Usambara-bjergene, der lig-
ger i et regskovsområde, hvor
den tredje tur går til Østafri-
kas største nationalpark Se-
rengeti.
De to, der bliver udpeget
som deltagere, skal være ind-
stillede på, at skulle give
deres oplevelser videre efter
hjemkomsten. Der er udsendt
en folder til kommunekonto-
rerne, til forskellige forenin-
ger og uddannelsessteder, og
den omtaler de nærmere be-
tingelser angående ansøgnin-
gen.
Stipendiet dækker rejseud-
gifter fra og til bopælen i
Grønland, opholdet i Tanza-
nia, forsikringer med videre.
Deltagernes bidrag bliver på
960 kroner foruden lomme-
penge.
BÅD TIL SALG
På grund af flytning fra byen er vi desværre nødsaget
til at sætte vores dejlige båd til salg!.
Det drejer sig om en ”Draco 2400”, 24 fod.
Den har en 165 hk Volvo Penta med duo-pop.
Der er en rummelig forkahyt og et andet "soveværelse”
under midterdæk. Der er også et toilet samt køkken-
facilitet.
Priside: kr. 227.000,- men kan forhandles!
Interesserede kan kontakte Jørgen Peter Labansen på
tlf. 4 34 74 eller mobil 7 42 45. Privat 4 34 56.
C/C
---------:--^----------------
GRØNLANDSPOSTEN
Masai-inut tikeraarit
Ukioq manna nunatsinneersut
marluk inissaqarput
(PM) - Kalaallit Nunaanni
nunaqavissut, 18-ileereersi-
masut tuluttoorsinnaasullu
aasara Tanzaniamut paasisas-
sarsioqataanissaminnut peri-
arfissaqarput.
Mellemfolkeligt Samvirke
1992-imi aningaasaateqarfili-
orpoq, Mellemfolkeligt Sam-
virke-p nunarsuaq tamaat
suliniarfiini kalaallit peqataa-
salernissaannut periarfissinni-
arlugit. Pingaartumik nunani
siuarsagassani sulinermi.
Ukioq manna piffissami
29. juni 21. juli-mut Tanza-
niamut paasisassarsiornissa-
mut marlunnut inissaqarpoq,
angalaneq Mellemfolkeligt
Samvirke-p ilinniartitaaner-
mut qullersaqarfia TCDC su-
leqatigalugu aaqqissuunne-
qarsimasoq. Qullersaqarfik
Tanzaniap avannaaniippoq,
Kilimanjaro-p eqqaani, anga-
lasussat Tanzaniamiinner-
minni »angerlarfigisartagas-
saat«.
Paasisassarsiomermi sam-
mineqartussat pingasut aal-
lunneqassapput. Tassaappullu
avatangiisit, amat siuarsame-
qarnerat kiisalu inuiaassutsik-
kut nagguiit. Oqalugiartitsiso-
qartassaaq, ataatsimiittoqarlu-
ni taqqavanilu Mellemfolke-
ligt Samvirkep piumassutsi-
mikkullu suliniartut suliaat
takuniarneqartassallutik.
Serengeti-mut
tikeraameq
Tanzaniamiinnermi ulluni si-
samakkaartuni pingasoriarlu-
ni angalatitsisoqassaaq. A-
ngalaqataasut Masai-it nuna-
qarfeeraanni tikeraamissamut
periarfissaqassapput, tassani
eqqartomeqassalluni »nersu-
taateqarnermit naasorissaasu-
mut ikaarsaariameq«. Anga-
laneq alla Usambara-p qaq-
qarsuinut ingerlassaaq, taak-
ku orpippassuit siallerfiusar-
tuniipput, angalanerillu pi-
ngajuat Afrika-p Kangianiit-
tumut nunamut allanngutsaa-
liukkamut Serengeti-mut i-
ngerlassaaq.
Angalaqataasussatut toq-
qarneqartut marluk naatsor-
suutigissavaat angerlamut u-
terunik misigisaminnik oqa-
lugiaateqartamissartik. Map-
persagaq kommunit allaffii-
nut, peqatigiiffmnut assigiin-
ngitsunut ilinniarfinnullu nas-
siussuunneqarsimavoq, qin-
nuteqarnissamullu piumasa-
qaatigineqartut tassani suku-
miinerusumik eqqartomeqar-
put.
Akiliunneqarnermi ilaap-
put Kalaallit Nunaanni naju-
gaqarfimmit angalanissaq u-
terlugulu, Tanzaniami naju-
gaqameq, sillimasiinerit ilaal-
lu ilanngullugit. Angalaqataa-
sussat akiliutigissavaat 960
kroner, namminerlu aningaa-
sat kaasarfimmiussat nassar-
neqassapput.
Malene aamma Henrik
Lundip aningaasaateqariiat
NARSAQ - Ukioq manna
Malena Lundip Henrik
Lundillu aningaasaateqar-
fianut qinnuteqarniartut 1.
maj tikitsinnagu Narsap
Kommunianut qinnute-
qaatitik nassiuteriisavaat.
Malena Lundip 100-
inik ukioqalerluni inuuis-
siomeranut atatillugu, ka-
laallit eqqumiitsuliortaa-
siata kulturiatalu siuarsar-
nissaanut aningaasaate-
qarfik, Narsami kommu-
nalbestyrelsimit pilersin-
neqarpoq.
Aningaasaateqarfiup
siunertaraa kalaallit eqqu-
miitsuliomermik ingerla-
taqartut eqqumiitsulior-
nermillu ingerlatsiviit a-
tuuttut sunniuteqarsima-
sut, imaluunniit kalaallit
eqqumiitsuliortaasiannut
siuariartinneqarsinnaane-
rannullu sunniuteqarnis-
samik ilimanaateqartut i-
kiorsemmallugit taperser-
sorumallugillu.
Aningaataateqarfimmit
qinnutiginiakkat Narsap
Kommunianut nassiunne-
qassapput. Ukiut tamaasa
Malene Lundip inuuiani
junip arfemgani tunnius-
sisoqartarpoq.
Malene og Henrik
Lunds Legat
NARSAQ - Narsap Kom-
munia skal have ansøg-
ninger til Malene Lunds
og Henrik Lunds Legat
inden den 1. maj.
Legatet blev stiftet i
anledning af Malene
Lunds 100 års fødselsdag,
til fremme af grønlandsk
kunst og kultur. Legatet
formål er at yde støtte til
udøvende grønlandske
kunstnere og kunstinstitu-
tioner, der har ydet, eller
forventes at ville gøre en
ekstra indsats for grøn-
landsk kunst og dens
udbredelse.
Legatet uddeles hvert
år på Malene Lunds fød-
selsdag den 6. juni.
Fridtjof Nansenip nunatsinniikkami
tupimemi nassaarineqartut
Norskip siullersaalluni sermersuaq itivippaa
NUUK(KK) - Norskip Frid-
tjof Nansenip 1888-imi ser-
mersuaq itivikkamiuk tupeq
atugaa Norgemi nassaarine-
qarsimavoq.
Norgemi Haldenimeertoq
Odd Lindgreen annoraamini-
alunnik tallimanik nassaarsi-
NUUK(KK) - Det polartelt,
som nordmanden Fridtjof
Nansen brugte, da han i 1888
krydsede Indlandsisen, er nu
blevet fundet i Norge.
Det er Odd Lindgreen fra
Halden i Norge, der har fun-
det mere end fem tøjstykker,
som kan repræsentere en lille,
men historisk sensation.
- Fundet er vældig spæn-
dende, siger konservator ved
Skimuseet på det berømte
skihopcenter Holmekollen
ved Oslo, Karin Berg.
Karin Berg har endnu ikke
set de fem tøjstumper, men
meget tyder på, at det drejer
sig om det ægte Grønlands-
mavoq, annikikkaluarlutik o-
qaluttuarisaanermi tupaallaa-
taasinnaasut.
- Nassaameq soqutiginaate-
qarpoq, sisoraatinik tinngal-
lattaarfiup Holmenkollen Os-
lo-p eqqaaniittup sisoraatinut
katersugaasivimmi aanaveer-
telt fra 1888.
Odd Lindgreens sikreste
indikationer er et dansk stem-
pel på tøjstykkerne, og at de
har været i Hjalmar Johan-
sens eje.
Hjalmar Johansen var en
nær ven af Fridthof Nansen,
og de to forsøgte sammen at
nå nordpolen nogen tid efter
Grønlands-ekspeditionen i
1888.
Advarsel mod
civilisationen
Fridthof Nansen og Otto
Sverdrup samt fire ledsagere,
deriblandt to trænede skiløbe-
re fra Lapland, krydsede fra
saasartoq Karin Berg oqar-
poq.
Karin Bergip annoraamem-
git suli takunngilai, paasinar-
porli 1888-imi Kalaallit Nu-
naanni tupiusimasumeersuus-
sasut.
Odd Lindgreen-ip upper-
den 22. august til den 3. okto-
ber 1888 på ski Indlandsisen
fra Ammassalik til Godthåbs-
fjorden, hvor de gik ned i
Austmannadalen. De flikkede
et fartøj sammen og roede til
Nuuk.
Dermed var Indlandsisen
endelig besejret.
Efter en overvintring i
Nuuk skrev Fridthof Nansen
en bog, der var formet som et
flammende angreb på civili-
sationen på Grønland, som
han mente ville udrydde
befolkningen.
Helt ret fik han vel næppe...
narsaatissamisut tunngaviner-
paavaa annoraaminemi qallu-
naat naqissusaat, taakkulu
Hjalmar Johansenip pigisi-
mammagit.
Hjalmar Johansen Fridtjof
Nansenip ikinngussuarisima-
vaa, taakkulu marluullutik
qalasersuaq avannarleq angu-
niarsimavaat 1888-imi Grøn-
lands-ekspeditionen kingunit-
siaa.
Qallunaanut akuliunnis-
samut mianersoqqussut
Fridthof Nansen aamma Otto
Sverdrup sisamanik ingiaqa-
teqarlutik, ilaatigut Laplandi-
miut sisoraatinik sungiussisi-
malluartut marluk ilagalugit,
22. augustimit 3. oktober
1888-imi Ammassalimmit
Nuup Kangerluanut sermer-
suaq itivippaat, Austmanna-
dalen-imut apuullutik. Angal-
lasioriarlutik Nuummut ipup-
put.
Kiisami Sermersuaq aju-
gaaffigineqarpoq.
Fridtjof Nansen Nuummi
ukeereerluni atuakkiorpoq,
Kalaallit Nunaanni qallunaat
akuliunnerannut saassussine-
rujussuartut imaqartillugu, i-
sumaqarami akuliuffigineqar-
nikkut innuttaasut nungussu-
tigissagaat.
Eqquivallaanngilarli...
Fridtjof Nansens Grønlands-telt
fundet i små stumper
Nordmanden var den første, der gik over Indlandsisen