Atuagagdliutit - 28.03.1996, Side 6

6
Nr. 25 ■ 1996
Vold er arvelig
Kvinde, som er blevet banket af sin
mand i 25 år: - Nu slår mine voksne
drenge også deres koner
Af Birgitte P. Josefsen
NUUK - Mine to voksne
drenge midt i tyverne har
arvet volden fra deres far.
Det fortæller en midaldren-
de kvinde fra Nuuk, som i 25
år har måtte gennemleve en
tilværelse, fyldt med angst og
vold. En tilværelse, som har
sat sit præg på kvinden:
- Jeg er hver dag bare så
træt, og jeg ved slet ikke,
hvad jeg skal gøre. Jeg vil al-
lerhelst forlade min mand,
som har været voldelig over-
for mig gennem hele vort æg-
teskab, men det er ikke muligt
at flygte. Det har jeg prøvet
flere gange, men hver eneste
gang har han ledt efter mig,
og hver eneste gang er det
lykkedes ham at finde mig.
Ved demonstrationen i
Nuuk fredag den 8. marts på
Kvindernes Internationale
Kampdag, hvor temaet var
»Nej til volden«, sagde en
kvinde, at hun nu definitivt
har besluttet at forlade sin
voldelige mand.
- Nu må det være slut!
- Hver gang jeg forlod ham,
var jeg meget bange. Hver
gang, jeg skulle et ærinde i
byen, tog jeg en taxa. Nu er
jeg blevet lidt stærkere. Jeg
kan gå alene på gaden, og jeg
har taget mit første skridt i mit
nye liv.
25 års med tilgivelse
- Jeg har ellers tilgivet ham i
de mange år, hvor han har
slået mig, men nu har jeg
mistet enhver tillid til ham.
Alle hans løfter om at stoppe
med volden tror jeg ikke læn-
gere på. Han forandrer sig
simpelthen ikke. Han vil blive
ved med at slå mig, uanset
hvad han lover.
- Disse mange år med vold
har præget mit liv. Jeg skulle
hele tiden holde øje med ham.
Jeg turde ikke gå i byen eller
blot ud og handle i butikker-
ne. Når han havde tævet mig,
og når jeg var flygtet fra ham,
ledte han efter mig. Hvis han
fandt mig, for eksempel på
gaden midt i bymidten, tvang
han mig hjem og tævede mig.
- Sådan har livet formet sig
for mig i 25 år. Jeg har mange
gange ønsket at tale med folk,
som kunne hjælpe mig, for
eksempel en psykolog, men
det er ikke så nemt at arrange-
re i en by som Nuuk.
Lukker af
-1 dag blander jeg mig ikke så
meget med mine omgivelser,
fortæller kvinden. Inden i mig
er alt mørkt. Det eneste håb,
som jeg har tilbage, er mine to
børnenbøm på 3 og 8 år, som
jeg holder så meget af.
- Derfor er det så fortviv-
lende at se, at mine egne to
vokse børn har arvet volden
fra deres far og nu er begyndt
at slå deres koner. Volden går
fra generation til generation,
men jeg vil gøre alt for at
stoppe den. Jeg har mistet mi-
ne to drenge, som nu selv er
voldelige, fordi de har oplevet
en forfærdenlig opvækst med
vold og angst.
- Nu vil jeg prøve at stoppe
den onde cirkel og redde mine
to børnebørn, så de ikke skal
opleve det håbløse liv, som
jeg og mine to drenge har op-
levet i 25 år.
Lugten af angst
Kvinden fortæller, at hun al-
drig har følt tryghed i sit
hjem. Hun oplevede kun vold
og angst.
- Vort hjem, ja alt føltes
mørkt. Selv lugten føles ikke
tryg. Jeg føler ofte, at jeg ikke
længere kan klare opgaverne.
- Derfor er mit største
ønske at få min egen bolig,
langt væk fra min voldelige
mand og mine voldelige bøm.
Så ville jeg tage mig af mine
to børnebørn, som i dag bor
hos deres forældre og oplever
den daglige vold, men de skal
ikke leve det liv, som jeg og
mine bøm har levet. Jeg snak-
ker med mine to drenge i tele-
fonen, og det gør mig glad,
men vort forhold er alligevel
ikke særlig tæt, fordi jeg ved
de er begyndt at slå deres ko-
ner.
- Jeg har et råd til de unge,
siger kvinden. I skal ikke fin-
de jer i at blive slået af jeres
kærester. Forlad ham med det
samme, og det vil ikke være
for sent for jer unge at starte
et nyt liv. I må ikke opleve det
liv, som jeg har gennemlevet.
Alt i glas og ramme alt i solafskærmning
sender overalt i Grønland.
Gå til fagmanden det betaler sig
M1[H Tuapannguit 8 Box 348 3900 Nuuk
»»IfflB] Tlf. 2* 13 93 • Fax 2 23 93
GRØNLANDSPOSTEN
Nunarsuarmi arnat ulluat Nuummi malunnartinneqarmat arnaq utoqqasaaq persuttarneqartarluni ersillunilu inuunini pillu-
gu oqaluttuarpoq. Massakkut ernerisa inersimasunngorsimalersut persuttaasarneq kingornussimallugu nuliatik unatartaler-
paat.
På Kvindernes Internationale Kampdag i Nuuk fortalte en midaldrende kvinde om et liv, fyldt med vold og angst. Nu er vol-
den gået i arv til hendes voksne drenge, som er begyndt at slå deres koner. (Ass./Foto:Vivi Møller Olsen).
Persuttaasarneq
kingomuttagaavoq
Arnaq ukiut 25-it ingerlanerini uiminit
unatagaasarsimasoq: - Ernikka inersimasunngoramik
nuliatik unatartalerpaat
All.: Birgitte P. Josefsen
NUUK - Enikka inersimasun-
ngorlutik 20-it qiteqqunnerini
ukioqarput, taakkulu angum-
mik angutaasertarnerat ki-
ngomussimavaat.
Arnaq utoqqasaaq Nuum-
meersoq, ukiuni 25-ini ersil-
luni persuttagaasarlunilu inu-
usimasoq taama oqaluttuar-
poq. Arnaq taama inuuneqar-
nerminit sunnerneqarsima-
soq:
- Ullut tamaasa qasoqqasa-
qaanga, sussanerlungalu na-
lulluinnartarlugu. Uima aap-
pariinnerput tamaat persut-
tartuartarmanga qimakkusun-
nerusaraluarpara, kisiannili
qimarratiginissaanut periar-
fissaqarsimanngisaannarpu-
nga. Arlaleriarlunga misilitta-
raluarpara, tamatigulli ujar-
tarpaanga nassaarisarlungalu.
Tallimanngomermi martsip
arfineq pingajuani nunarsu-
armi amat ulluat malunnartin-
niarlugu Nuummi ingerlaaqa-
tigiinnermi »Persuttaasarneq
unitsilli« pingaarnerutillugu
sammineqarmat arnaq oqar-
poq uini persuttaasartoq qi-
manniarlugu aalajangiutivis-
simallugu.
- Naammaleqaaq!
- Qimakkaagakku tamati-
gut annilaangasaqaanga. Su-
sassaqarlunga illoqarfiliamik-
ka tamaasa taxartarpunga.
Massakkulli nukittunerulaa-
lerpunga. Kisimiillunga aqqu-
sinikkut ingerlasinnaalerpu-
nga, nutaamillu inuuneqaler-
nissamut alloriameq siulleq
misilillugu.
Isumakkeerfigaa
- Ukiorpassuami persuttartar-
simammanga isumakkeerfigi-
sinnaagaluarpara, kisianni a-
ngummut tassunga tatiginnin-
nera tammavissimavoq. Per-
suttaasarnini unitsinniarlugu
neriorsuisaraluaq upperiun-
naarpara. Allanngunngisaan-
narpormi. Qanorluunniillu
neriorsortigigaluaruninga u-
natartuassavaanga.
- Ukiorpassuami persutta-
gaasarsimanera inuuninnut
sunniuteqarsimavoq. Qanor-
luunniit ilioraluarpat alaper-
naattuartariaqarpara. Illoqar-
filiarnissara pisiniarfinnul-
luunniit pisiniaannarnissara
qunugisarpara. Unatartereer-
lunga qimarratigigaangakku
ujartarpaanga. Nanigaanga-
rninga, soorlu illoqarfiup qeq-
qaniittunga pinngitsaalillunga
angerlaattarpaanga unatarlu-
ngalu.
- Ukiuni 25-ini inuunera
taama ingerlajuarpoq. Inun-
nik ikiuussinnaasunik oqalo-
qateqamissara arlalissuariar-
lunga kissaatigisaraluarpara,
soorlu tamip pissusaanik ilisi-
masalimmik, illoqarfimmili
Nuuttut ittumi tamanna ajor-
nakusooqaaq.
Matoqqasun-
ngorsimavoq
- Ullumikkut avatangiisikka
akuleruffigisorsuuneq ajor-
pakka, arnaq oqaluttuarpoq.
Ilunni suna tamarmi taartuin-
naavoq. Neriuutituarilerni-
kuusakka tassaapput ernut-
takka asaqisakka, aappaa pi-
ngasunik aappaalu arfineq pi-
ngasunik ukiulik.
- Taamaammat meeqqama
inersimasunngortut angum-
mik angutaasertarnera ki-
ngomullugu nuliaminnik una-
taasalersimammata ajuusaa-
rutigisaqaara. Angutaasertar-
neq kinguaariinniit kinguaa-
riit tulliinut ingerlaqqittarpoq,
tamannali unitsinniarlugu qa-
norluunniit iliorusuppunga.
Ernikka marluk persuttaaner-
mik ersinermillu misigisaqar-
lutik peroriartorsimagamik u-
nataasalersimapput, taa-
maammallu annaasimavakka.
- Atukkat nuanniitsut kaa-
viiaartuamerat unitsinniarsa-
riniarpara emuttakkalu mar-
luk, uanga emimalu marluul-
lutik ukiuni 25-ini atugarisi-
masatsitut misigisaqarnis-
saannut illersorlugit annaan-
niamiarpakka.
Ersineq
Arnaq oqaluttuarpoq anger-
larsimaffimmini toqqissisi-
manngisaannarsimalluni. Per-
suttaaneq ersinerlu kisiisa mi-
sigisarsimavai.
- Angerlarsimaffipput, al-
lallumi tamarmik toqqissisi-
mananngillat. Ilarni allat tipaa
toqqissisimananngilaq. Suli-
assakka naammassisinnaajun-
naarlugit akuttunngitsumik
misigisarpunga.
- Taamaammat uiga angu-
taasertartoq meeqqakkalu a-
ngutaasertartut ungasillillugit
nammineq ineqalernissara
kissaatima annersalaat. Taa-
maattoqarsinnaasuuppat er-
nuttakka, massakkut anga-
joqqaaminni najugaqarlutik
ullut tamaasa persuttaanermik
misigisaqartartut tigussagalu-
arpakka. Ernikka telefonikkut
oqaloqatigigaangakkit nuan-
naartarpunga, kisiannili nulia-
minnik unataasalemerat na-
lunnginnakku immitsinnut
qanippallaanngilagut.
- Inuusuttunut siunnersuu-
tissaqarpunga, arnaq oqarpoq.
Asasassinnit unatarneqarta-
russi akuersaaginnassanngila-
si. Emgerlusi qimassavasi, i-
nuusuttuugassimi inuunermik
nutaamik aallartitseqqinnis-
samut inortuinavianngilasi.
Uanga atukkama assiginik a-
tugaqarlusi inuussanngilasi.