Atuagagdliutit - 28.03.1996, Blaðsíða 12

12
Nr. 25 • 1996
aj?'aj?'(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Nammaqatigiiimeq
akiliuimeqarlunilu
angalasinnaatitaaneq baaj
Attaveqaqatigiinnermik suliallit 9,9 procentimik
akitsorneqarput - tamannali ajunngitsorsiassanik
arlalinnik akeqartoq Radiotelegrafistit peqatigiiffiat
1917-imeersoq nassuerpoq
Isumaqartoqarpoq nalunaarasuartaaserisunut ilaasortat sulinngiffeqarluni angalanermi
akiliunneqartarneq akikinaarlugu tunigaat. (Arkivfoto)
Der er dem der mener, at kommunikationsfolket har solgt deres ferief rirejse altfor billigt.
KØBENHAVN - Radiotele-
grafistit peqatigiiffiat 1917-
imeersoq ukioq manna aprilip
aallaqqaataaniit 1997-imi
martsip 31-ianut atuuttussa-
mik ilaasortani 11 O-t mis-
saanniittut pillugit isumaqati-
giissusiornermini angusani
aliagai naammagisimaarin-
ninneralu killeqangaatsiarlu-
ni, nammaqatigiissinnaane-
rallu periarfissaarutitinneqa-
ngajassimasoq peqatigiiffim-
mit oqaluttuarineqarpoq.
- Peqatigiiffimmi sulinngif-
feqarnermi akiliunneqarluni
angalasarnerit akersuussutigi-
neqangaatsiaraluarput. Suna-
mita peqqutaalluni attaveqa-
qatigiinnermik suliallit tunni-
utiinnarpat?
- 1987-imili Namminersor-
nerullutik Oqartussanut ima-
luunniit taamani Pisortat
Isumaqatiginninniartartuinut
isumaqatigiissuterput nutar-
temeqarani ingerlaannarsima-
voq, taamaalillunilu inger-
laannarsinnaajunnaarsimallu-
ni, peqatigiiffimmi allattaal-
lunilu aningaaserisoq Lizzie
Moe oqaluttuarpoq.
- Akissarsiat pitsaaneruler-
nissaat atorfissaqartinneqar-
poq, nutaamillu isumaqatigiit-
NUUK(JB) - Nu er kommu-
nerne, fiskerne og hjemme-
styret blevet enige om, hvor-
dan årets sildepiskerkvote for
Vestgrønland skal fordeles.
Kvoten er fordelt til kommu-
nerne med 110 sildepiskere -
eller vågehvaler, som de også
hedder - til fartøjer med har-
punkanon og 55 til fælles-
fangst. Hvis alle 165 dyr fan-
ges i 1996, er der 147 hvaler
tilbage af den tre-års kvote til
fordeling i 1997.
I Østgrønland får Ittoqqor-
toormiit kommune to sildepi-
skere, mens Ammassalik får
10.
Kvoterne er tillige fordelt
på de enkelte byer. Nanortalik
får i alt 12 dyr, hvoraf fem
gives til fartøjer med harpun-
kanon og syv til fællesfangst.
I det følgende angives dette
som: Nanortalik 12 (5-7).
Tager vi op ad Vestkysten,
bliver fordelingen følgende:
Qaqortoq 10 (5-5), Narsaq 7
(5-2), Paamiut 14 (11-3),
Nuuk 22 (19-3), Maniitsoq 19
(15-4), Sisimiut 20 (17-3),
Kangaatsiaq 8 (3-5), Aasiaat
12 (8-4), Qasigiannguit 6 (3-
3), Ilulissat 16 (12-4), Qeqer-
toqareermat ilaasortagut, ilaa-
tigut tassaasut radiotelegra-
fistit, radiosonde-lerisut tele-
teknikerillu atorfilittut atuga-
qartinneqalerput. Siomatigut
atorfeqarnerup sivisussusaa
tunngavigalugu akissarsiaqar-
tinneqarsimagaluarlutik mas-
sakkut atorfilittut akissaate-
qarfinni skalatrin-ini inissisi-
malerput. Assersuutigalugu
radiotelegrafistit massakkut
skalatrin 31-ip 38-illu akor-
nanniitinneqarput, qaammam-
mut akissarsiat minnerpaaffiat
14.959 kroniullutik aammalu
annerpaaffiat 16.879 kroniul-
lutik.
Angalasinnaatitaaneq
akileraarfiusoq
- Ilaasortassi sulinngiffeqar-
nermi akiliunneqarlutik anga-
lasinnaatitaajunnamermut a-
kuersinerannut suna taartaa-
va?
- Aprilip aallaqqaataata ki-
ngorna atorfinittussat kisimik
sulinngiffeqamerminni akili-
unneqarlutik angalasinnaati-
taanngillat. Nutaamik atorfi-
nittartussat ukiumut 14.500
kroninik tapeqartinneqassap-
put, oqaatsigineqarporlu mas-
sakkumut tapiissutaasartut
tarsuaq 9 (7-2), Uummannaq
5 (0-5) og Upemavik 5 (0-5).
Nu skal de enkelte kommu-
nalbestyrelse i samråd med
bygdebestyrelserne og de lo-
kale fisker- og fangerforenin-
ger fordele den kommunale
hvalkvote. Først derefter bli-
ver der givet tilladelse til at
starte hvalfangsten. Direkto-
ratet for fiskeri, fangst og
landbrug understreger, at
hvalfangst kun må ske efter
tilladelse og enten ved anven-
delse af harpunkanongranater
eller eventuelt ved dispensati-
on til fællesfangst.
Finhvalkvoten på 19 dyr
har kunnet fanges af fartøjer
med harpunkanoner siden
årets begyndelse. Kvoten er
åben for alle disse fartøjer,
indtil kvoten er opbrugt.
Sidste år blev der fanget
149 sildepiskere og anskudt
fire af en kvote på 155. Der
blev fanget syv i Østgrønland.
Af kvoten på 19 finhvaler
blev der kun fanget 12, og det
er stærkt beklageligt, fordi de
ikke bare kan overføres til de
følgende år. Den uudnyttede
del af kvoten er tabt.
annersarigaat. Aningaasat
taakku atorfeqarnerup sivi-
sussusaa naapertorlugu tape-
qartitsinerup peerneqamera-
nut matusisussaapput, taama-
tullu ukiuni marlunni atorfe-
qareemermi akiliunneqarluni
angerlarsinnaatitaaneq aatsaat
ukiut pingasut qaangiukkaa-
ngata pisalersussatut piuma-
sarineqarluni, aningaasallu ta-
piliussat akileraarutaasu-
saammata isumaqatigiissutip
attaveqaqatigiinnermik sulia-
qartunit nuannaarutigineqar-
nera killeqarpoq.
Nerrivimmi isumaqatigin-
med blødende hjerte, og til-
fredsheden kan være på et
meget lille sted, men solidari-
teten lignede efterhånden salg
af båndelastik i metermål, den
var strakt til det yderste, for-
tælles det i Radiotelegrafist-
foreningen af 1917, efter at
der er indgået aftale om for-
nyelse af overenskomsten for
perioden 1. april i år til 31.
marts 1997 for omkring 110
kommunikationsarbejdere.
- Man slås ellers bravt på
disse kanter for at beholde
feriefrirejseme. Hvad er årsa-
gen til at kommunikations-
medarbejderne har givet sig?
-Der er ikke fornyet overens-
komst mellem os og Hjem-
mestyret eller Det offentlige
Aftalenævn, som det hed den
gang, siden 1987 - overens-
komsten har fået lov til at
løbe, det kunne ikke blive ved
med at gå, fortæller sekretær
og kasserer i foreningen,
Lizzie Moe.
- Der var brug for en løn-
forbedring, og efter den nye
overenskomst er vore med-
lemmer, der blandt andet om-
fatter radiotelegrafister, radi-
osondefolk og teleteknikere,
nu kommet ind under tjene-
stemandsforhold; hvor der
tidligere arbejdedes med an-
ciennitetstrin, er vore med-
lemmer nu indplaceret på
skalatrin, som tjenestemæn-
dene. For eksempel er radio-
telegrafisterne placeret ind på
skalatrin mellem 31 og 38,
hvilket giver en startløn på
14.959 kroner om måneden
og en slutløn på 16.879 kro-
ner.
Et beskattet ferietillæg
- Hvad har jeres medlemmer
fået for at opgive feriefrirej-
sen?
ninniarfiusumi aalajangeme-
qarpoq isumaqatigiissut ila-
ngaaseereemikkut 2 procent-
ip iluaniitinneqassasoq, ima-
luunniit isumaqatigiissummi
pensioninik aallartitsinissaq
ilanngullugu katillugit 9,9
procentimik qaffaasoqassa-
soq. Kisiannili akissarsiat ti-
gusassat ataatsimut 2 procen-
- Det er kun personale, som
ansættes efter 1. april, der ik-
ke får del i feriefrirejseme. De
nyansatte får til gengæld et
årligt tillæg på 14.500 kroner,
som siges at være det højeste,
der er givet. Det dækker imid-
lertid samtidig over bortfald
af et anciennitetstillæg, lige-
som den tidligere frie hjem-
rejse efter to års ansættelse nu
er blevet til et krav om tre års
ansættelse, før der gives gratis
hjemrejse, og så skal beløbet
beskattes, så begejstringen for
overenskomsten er til at over-
se hos kommunikationsmed-
NUUK(JB) - Kalaallit Nu-
naata kitaani tikaagulliit qa-
noqa agguaanneqassanersut
kommunit, aallisartut nammi-
nersomerullutillu oqartussat
isumaqatigiissutigaat. Tikaa-
gulliit 110 kommuninut aggu-
aanneqarput, angallatinut qa-
mutililinnut pisassanngorlu-
git, 55-it ataatsimut pisassa-
ngorlugit. 1996-imi 165-it ta-
marmik pisarineqassappata,
ukiunut pingasunut pisassari-
tinneqartut 147-nik sinneqas-
sapput, 1997-imi agguaanne-
qartussanngorlugit.
Tunumi Ittoqqortoormiit
marlunnik tikaagullittassaqar-
put, Ammassalik qulit.
Pisassaritinneqartut illoqar-
fikkaarlugit agguaanneqar-
puttaaq. Nanortalimmi pisari-
neqarsinnaapput 12, taakku-
nannga 5 qamutililinnut, ataa-
tsimoorullugit pisassaallutik
5. Ataani ima allanneqassap-
tiinnamik qaffassapput.
Naluneqanngitsutut nakor-
sat peqqissaasullu sulinngif-
feqarnermi akiliunneqarluni
angalasinnaatitaaneq pigiin-
narpaat, aammalu perorsaasut
massakkorpiaq suli tunniuti-
innaratik. Tamanna pillugu
Lizzie Moe oqarpoq attaveqa-
qatigiinnermik suliallit suli-
arbejdeme.
Alt efter ved hvilken side
man sidder ved forhandlings-
bordet, er resultatet opgjort
til, at overenskomsten er
holdt inden for nettorammen
på to procent, eller at der er
opnået en bruttoramme på 9,9
procent i forbedringer af
overenskomsten med en
begyndende pensionsordning.
Men det er rigtigt, at der kun
er givet to procent til den
samlede lønsum.
Det er en kendsgerning, at
det lykkedes for lægerne og
sygeplejerskerne at bevare
put: Nanortalik 12 (5-7).
Sineriak sineriaraanni, ima
agguaanneqarput: Qaqortoq
10 (5-5), Narsaq 7 (5-2), Paa-
miut 14 (11-3), Nuuk 22 (19-
3), Maniitsoq 19 (15-4), Sisi-
miut 20 (17-3), Kangaatsiaq 8
(3-5), Aasiaat 12 (8-4), Qasi-
giannguit 6 (3-3), Ilulissat 16
(12-4), Qeqertarsuaq 9 (7-2),
Uummannaq 5 (0-5) og Uper-
navik 5 (0-5).
Kommunalbestyrelsit ataa-
siakkaat nunaqarfimmi aqut-
sisut kiisalu aalisartut piniar-
tullu peqatigiiffii isumasioqa-
tigalugit kommunimi pisassa-
ritinneqartut agguaatissavaat.
Aatsaat taamaaliortoqareerpat
arfanniarnissap aallartinnis-
saa akuerineqassaaq. Aalisar-
nermut, piniamermut nunale-
rinermullu pisortaqarfiup er-
seqqissarpaa, arfanniarneq
akuersissuteqareemermi aat-
saat ingerlanneqarsinnaasoq,
sussanik amigaateqannginna-
mik isumaqatigiinniarnermi
sapinngisamik pitsaanerpaa-
nik anguniagaqarsimallutik.
Isumaqatigiissutip inemera
illuatungeriit oqartussaasuinit
inaarutaasumik akuerineqar-
tussavoq.
feriefrirejseme for deres med-
lemmer, og at pædagogerne
ikke har givet sig i skrivende
stund. Hertil siger Lizzie
Moe, at kommunikations-
medarbejderne ikke er i sam-
me situation, som de først-
nævnte, der er i en etableret
mangelsituation, og derfor i
højere grad kan sætte trumf
på i forhandlingerne.
Resultatet skal endelig god-
kendes af parternes kompe-
tente organer.
qamutillit qaartartullit atorlu-
git imaluunniit ataatsimut ar-
fanniamissamut immikkut a-
kuerineqaqqaarluni.
Ukiorli aallartimmat tikaa-
gulliusaartassat 19-iusut a-
ngallatinik qamutililinnik pi-
sarineqarsinnaalereerput. Pi-
sassarititaasut angallatinit ta-
manit pisarineqarsinnaapput,
pisassaritinneqartut nungut-
serlugit.
Siorna tikaagullittassanit
155-iusunit 149-t pisarineqar-
put, sisamat pissanneqarlutik.
Tunumi arfineq marluk pisa-
rineqarput. Tikaagulliusaar-
tassanit 19-iusunit aqqaneq
marluk pisarineqarput, ta-
mannalu ajuusaamarpoq, pi-
sarineqanngitsoortut ukiumut
tullianut nuunneqarsinnaan-
ngimmata. Pisassaritinneqar-
tunit pisarineqanngitsoortut
annaaneqaannartarput.
Hvalerne er fordelt
En trediedel af samtlige kvoterede
sildepiskere jages stadig som
»fællesfangst«
Farvel til solidaritet og feriefrirejser
Bruttoforbedringer til kommunikationsmedarbejderne på 9,9 procent - men
det har kostet flere goder, indrømmer Radiotelegrafistforeningen af 1917
KØBENHAVN - Det var
Arferit agguaanneqarput
Tikaagulliit pisassaritinneqartut pingajorarterutaat
ataatsimoorullugit pisassaapput