Atuagagdliutit - 02.04.1996, Qupperneq 5

Nr. 26 • 1996
5
T^Éaajpag'c/é/'a É/É
GRØNLANDSPOSTEN
Salloqittaataanngilaq:
Nuuk nersomaaserpaat
Danske Arkitekters Landsforbund-ip aamma Akademisk
Arkitektforening-ip nersornaasiuttagartik
»Æreskalejdoskopet« Nuummut tunniuppaa
Nuup Kommuneani borg-
mesteri Agnethe Davidsen
nersomaammik tigummi-
artoq.
- Kommunip titartaatitsil-
luni ajugaanniutitsinermut
peqataanermigut takutip-
paa sanaassanut annernut
pitsaasumik aaqqiinissam-
ut soqutiginnilluarnini,
nersomaasiinenni taama-
tut tumigaviliisoqarpoq.
Nuup Kommunias borg-
mester Agnethe Davidsen
med arkitekternes pris
»Æreskalejdoskopet«. -
Kommunen har som med-
udskriver af arkitektkon-
kurrencer tilkendegivet, at
arkitektonisk kvalitet er et
krav ved løsningen af
væsentlige byggeopgaver,
hedder det i begrundelsen
for prisuddelingen.
(Ass./Foto: Vivi Møller-
Olsen).
Det er ingen aprilsnar:
Arkitektpris til Nuuk
Danske Arkitekters Landsforbund og Akademisk
Arkitektforening har tildelt Nuuk sin pris
»Æreskalejdoskopet«
NUUK(KK) - Nuuk kunnge-
qarfimmi illussanik titartaa-
sartut titartagaannik sanaar-
torfiunerpaajusimavoq, taa-
maakkaluartorli imaanngilaq
kusanarnerpaajusoq. Poul
Erik Skriver, Danske Arkitek-
ters Landsforbund-imeersoq
»Æreskalejdoskopet« naalak-
kersuisut siulittaasuannut
Lars Emil Johansen-imut
aamma borgmester Agnethe
Davidsen-imit tunniukkami-
uk taama oqarpoq.
Nersornaat saviminiuvoq
sullulik oqitsoq pappiaqqatut
A4-tut angitigisoq, taannalu
Københavnimi Namminer-
somerullutik Oqartussat allaf-
fianni tunniunneqarpoq.
Martsip ulluisa ilagaat, Kø-
benhavnimilu sila qiianaru-
juttoq Poul Erik Skriver, il-
lussanik titartaasartut kattuffi-
ata ilaasortanut quppersagaa-
ni »Arkitekten«-imi aaqqissu-
isuusimasoq aasami kiatserut-
tomerani Nuummut tikeraar-
tarsimasoq takorluuilluni Ho-
tel Hans Egede-mi iniminit i-
sikkivik takorloorlugu oqalut-
tuarpoq:
- Illoqarfimmi akunnittar-
fiit annersaata akiani pisuin-
naat aqqusemat inunnik ulik-
kaarpoq. Amerlaqisut pisini-
arfimmut isaallutillu aniap-
put, saavanilu kuanninik tiki-
uterlaanik tuniniaasut ussaffi-
ulluarput. Inuppaalunnguit
naatitanik panertitanik, nuna-
ni kiattuni naatitaasimasunik
isertuaratik tuniniaapput. Aq-
qusemit pingaamersaa akun-
nittarfiup saavatigoorpoq, tas-
sanilu biilit, taxat, bussit last-
bilillu ingerlaniupput.
Illoqarfiup pilersaarusi-
ornera qallerlugu
Nuuk qulaanit isigalugu piaa-
rinaatsoornikkut ilusilersuk-
katut tukakujuttutullu isik-
koqarsinnaavoq.
Ilusilersomeqamera 1728-
imi aasakkut Hans Egede-p il-
luni Inuerunnemit siallertaqis-
unit nuummagu aallartippoq,
ilusilersuisimanerlu Nuus-
suup, Kangillinnguit mittarfi-
ullu tungaanut isusisassaan-
ngitsutut isikkoqarpoq.
Uami allaat Sorsunnersuit
Aappaannili ilusilersuinerup
toremerulemissaannut pium-
assuseqarneq amigaataasi-
manngikkaluarpoq. 1946-mili
Grønlandsdepartmentet illus-
sanik titartaasartut allaffian-
nik pilersitsipput, 1950-imilu
»Illoqarfimmi pilersaarusior-
tussanik« Kalaallit Nunaan-
nut aallartitsisoqarpoq. 1950-
ikkut qiteqqunnerani GTO
(Grønlands Tekniske Organi-
sation) Nuup ilusilersomerani
annertunerusumik kisimiillu-
ni ukiorpaalunni sulisuusima-
voq. Kingornatigut Nuup
Kommunia aamma Nammi-
nersornerullutik Oqartussat
oqartussaaqatigiillutik illo-
qarfimmik ilusilersueqataa-
lerput.
- Nuummi illut ataasiakkaat
titartarluagaallutik sananeqar-
simasut takorannersut pigine-
qaraluartut illoqarfiup kun-
ngeqarfimmi kusanarnerpa-
anngorsimannginneranut peq-
qutaasimagunarpoq illoqarfi-
up ineriartomerani ataatsimut
isiginiartoqarsimannginnera,
Poul Erik Skriver isumaqar-
poq.
Naammagisimaarluguli o-
qaatigaa Nuuk inissaaleqiffi-
ugaluarluni ineqarfipalaanik
nassaassaqanngimmat, naak
tamanna illoqarfiit pingaar-
nersaanni takussaasaraluar-
toq.
Illoqarfiup ilisarnaataa
- Illoqarfiup ilisarnaataanik
ujarlernermi nalinginnaasu-
mik illoqarfiup qiterisimasaa
pisoqaaneq nassaarineqarsin-
naasarpoq, Poul Erik Skriver
oqarpoq. Taamatuttaaq Nuup
saavani illutoqqat qisuit ilua-
tinnaatillit nassaassaapput,
sumiiffilli tamanna illoqarfi-
up ilaatut taassallugu tulluup-
pallaanngilaq.
- Narsarsuaq Nuup qitiata
ilagigaluarlugu illoqarfimmut
ilisamaatitut taaneqarluarsin-
naanngilaq. Illoqarfiup qitia-
nik taaneqarsinnaasoq Nuup
Saavanut umiarsualivimmul-
lu aqqusinermik avissaartitaa-
voq. Umiarsualivimmut aq-
qusineq atugaasorujussuu-
voq, kisiannili pisuinnamut
naleqqussagaanani.
- Nuup Kommuneata kom-
munimi pilersaarutaani nutaa-
mi illoqarfiup qeqqata, ilaati-
gut illut akulikinnerulersinne-
qarnerisigut pilersaarusioq-
qinnissaa ineriartorteqqinnis-
saalu erseqqissarneqarpoq.
Nuummi illussanik titartaa-
sartut titartarluarsimasaannik
kusanartunik illorpassuaqa-
raluartoq illut ilarpassui akut-
tusuunngorlugit sanaajusar-
put, taamatullu inissiaqarfiit
malugilluagassaasut amerlati-
galutittaaq, Poul Erik Skriver
oqarpoq. Illoqarfiup qeqqata
taama kusanartigilersinnissaa
kisimi amigaataalerpoq.
Ataatsimut piumassuseq
- Naalakkersuisut kommunal-
bestyrelsilu Kalaallit Nunaan-
ni illoqarfiit pingaamersaata
qitiusumik inissisimalernis-
saanut suliniuteqarnissamut
kajumissuseqarnertik takutis-
simavaat, illoqarfiullu Atlan-
tikup Avannaani qitiusumik
inissinneqarnera nunatsinnut
tamanut iluaqutaasinnaavoq,
suliniutinut nutaanut, sulias-
saqartitsilersunik aningaasa-
liinissamut takomarissallu us-
satilemissaannut kajumissaa-
rutaasinnaalluni. Paasinarlu-
arporlu Nuup sanaartornikkut
ineriartorluarluni ingerlanis-
saa aammattaaq nuna tamak-
kerlugu illoqarfinnilu politi-
kerit neriuutigigaat, Poul Erik
Skriver nersornaatip Ȯre-
skalejdoskop«-ip Nuummut
tunniunnissaanut tunngaviler-
suutit oqarpoq.
Danske Arkitekters Lands-
forbund-ip siulittaasuata Vig-
go Grunnet-ip nersornaat naa-
lakkersuisut siulittaasuannut
Lars Emil Johansen-imut
aamma borgmester Agnethe
Davidsen-imut tunniuppaa.
Nersornaat taanna illussa-
nik titartaasartut »uumassu-
sillit torersumik killilimmillu
amerlasuunngortinniarnerini
kusanarsaanissamut atortus-
satut« taasarpaat.
Nuup Kommuneanut ner-
somaa nersomaasiussami al-
lassimavoq Danske Arkitek-
ters Landsforbund aamma
Akademisk Arkitektforening
»Nuup kommuneata pisorta-
tut oqartussaasutut Nuup
Kalaallit Nunaanni illoqarfiit
pingaarnersaattut ineriartor-
tinneqamerani illulioriaatsip
pingaaruteqarnera paasisi-
mammagu nersorniarneqas-
sasoq. Illoqarfiup qeqqata
ineriartortinneqarnissaanut
nutarterutaasussanik pilersaa-
rusiortoqarsimavoq. Kommu-
nip titartaatitsilluni ajugaan-
niutitsinermut peqataanermi-
gut takutippaa sanaassanut
annernut pitsaasumik aaqqii-
nissamut soqutiginnilluarni-
ni«.
NUUK(KK) - Nuuk er er ny
by, den mest arkitekttegnede i
kongeriget, hvilket ikke er
ensbetydende med, at den
også er den smukkeste.
Det sagde Poul Erik Skri-
ver fra Danske Arkitekters
Landsforbund til landsstyre-
formand Lars Emil Johansen
og borgmester Agnethe Da-
vidsen, da arkitekternes pris
»Æreskalejdoskopet« blev til-
delt Nuuk.
Overrækkelsen af prisen, et
trekantet letmetalrør i A4-for-
mat, fandt sted på Grønlands
Hjemmestyres Danmarks-
kontor i Pilestræde i Køben-
havn.
På en råkold martsdag i
København drømte Poul Erik
Skriver, tidligere redaktør af
medlemsbladet »Arkitekten«
sig tilbage til en varm som-
merdag i Nuuk, som han har
besøgt flere gange, og han be-
skrev udsigten fra sit værelse
på Hotel Hans Egede:
- På den brede gågade over-
for byens største hotel er der
et mylder af mennesker. Man-
ge er på vej ind eller ud af
varehuset, andre handler ved
de interimistiske boder, der
med friskplukket kvan har
stor søgning. En lille gruppe
unge handler åbenlyst med
tørrede urter, der er plukket
under varmere himmelstrøg.
På hovedgaden, der passerer
hotellet, er der trængsel af bi-
ler, taxier, bybusser og lastbi-
ler.
Byplan på byplan
Når man ser det hele sådan
lidt fra oven, kan Nuuk godt
se lidt tilfældig og pjusket ud.
Det hele startede, da Hans
Egede flyttede sit hus fra den
regnfulde Håbets 0 til Nuuk i
sqmmeren 1728, og det ser
slet ikke ud til at få nogen en-
de ude på Nuussuaq, Kangil-
linnguit og (atlant)lufthavns-
området.
Rent faktisk har der siden
2. Verdenskrig været en vilje
til at få sat system i galska-
ben. Allerede i 1946 etablere-
de Grønlandsdepartementet et
arkitektkontor, og i 1950
sendte departementet en »By-
plansekspedition« til Grøn-
land. I midten af 1950’eme
kom så Grønlands Tekniske
Organisation, som i en årræk-
ke stort set var ene om at sæt-
te dagsordenen for den arki-
tektoniske udformning af
Nuuk. Senere kom mere de-
mokratiske organer som
Nuup Kommunia og Grøn-
lands Hjemmestyre til at sæt-
te deres fingeraftryk på byens
udformning.
- Når Nuuk alligevel ikke,
trods arkitektonisk seværdige
enkeltbygninger, blev den
smukkeste by i kongeriget,
skyldes det sikkert et mang-
lende helhedssyn på byens
udvikling, mener Poul Erik
Skriver.
Han bemærker med til-
fredshed, at der på trods af
boligmangelen i Nuuk ikke
findes rigtig slum, som ellers
er kendetegnet for en hoved-
stad.
Byens identitet
- Når man søger en bys iden-
titet, finder man den som re-
gel i den gamle centrale by-
del, siger Poul Erik Skriver.
Sådan er der også med Kolo-
nihavnen i Nuuk. hvor nogle
få gamle træhuse danner et
bygningsmiljø, som er beva-
ringsværdig, men som dog
ikke rigtigt hænger sammen
som en bydel.
- Nuuks centrale del om-
kring Store Slette er derimod
ikke karakteristisk nok til at
give byen identitet.. Det cen-
trale byområde gennemskæ-
res af den gamle vejforbindel-
se fra Kolonihavnen til Skibs-
havnen. Skibshavnsvejen er
nu en stærkt benyttet, men ka-
rakterløs gågade.
- I Nuup Kommunias nye
kommuneplan påpeges det, at
den centrale bydel har behov
for byplanlægning og videre-
udvikling, blandt andet ved at
gøre bebyggelsen tættere.
Nuuk har mange spredt lig-
gende bygninger af høj arki-
tektonisk kvalitet, lige som
også mange af de nye bolig-
områder er bemærkelsesvær-
dige, siger Poul Erik Skriver.
Nu mangler man blot at få by-
midten op på samme niveau.
Fælles vilje
- Landsstyret og kommunal-
bestyrelsen har vist en fælles
interesse for at udvikle Grøn-
lands hovedstad til et center,
der kan være til gavn for hele
Grønland, et nordatlantisk
center, som kan tiltrække nye
aktiviteter, foretagsomme in-
vestorer og strømme af turi-
ster. Meget tyder på, at det
også er lands- og lokalpoliti-
kernes håb, at Nuuk kan blive
en by, hvor bygningskulturen
får gode kår, sagde Poul Erik
Skriver i sin begrundelse for
at give arkitekternes Ȯre-
skalejdoskop« til Nuuk.
Det var formanden for
Danske Arkitekters Landsfor-
bund Viggo Grunnet, som
overrakte prisen til landssty-
reformand Lars Emil Johan-
sen og borgmester Agnethe
Davidsen.
Arkitekterne definerer selv
et kalejdoskop som »et red-
skab, der gennem orden og
afgrænsning danner skønhed i
en levende mangfoldighed«.
På Æreskalejdoskopet til
Nuup Kommunia står der, at
Danske Arkitekters Landsfor-
bund og Akademisk Arkitekt-
forening »har ønsket at hædre
Nuup Kommunia for som
offentlig myndighed at have
vist forståelse for bygnings-
kunstens betydning for Nuuks
udvikling til Grønlands ho-
vedby. Der er lagt en strategi
for en arkitektonisk fornyelse
for byens centrale områder.
Kommunen har som medud-
skriver af arkitektkonkurren-
cer tilkendegivet, at arkitekto-
nisk kvalitet er et krav ved
løsningen af væsentlige byg-
geopgaver«.
»- Illoqarfimmi akunnittarfiit annersaata akiani pisuinnaat
aqqusemat inunnik ulikkaarpoq. Amerlaqisut pisiniarfimmut
isaallutillu aniapput, saavanilu kuanninik tikiuterlaanik
tuniniaasut ussafflulluarput. Inuppaalunnguit naatitanik
panertitanik, nunani kiattuni naatitaasimasunik isertuaratik
tuniniaapput«. Quppersakkami »Arkitekten«-imi
aaqqissuisuusimasoq Poul Erik Skriver Brugsen-ip saava
pillugu taama oqarpoq.
»- På den brede gågade overfor byens største hotel er der et
mylder af mennesker. Mange er på vej ind eller ud af
varehuset, andre handler ved de interimistiske boder, der
med friskplukket kvan har stor søgning. En lille gruppe unge
handler åbenlyst med tørrede urter, der er plukket under
varmere himmelstrøg«. Sådan karakteriserer den tidligere
redaktør af fagbladet »Arkitekten« Poul Erik Skriver
pladsen foran Brugsen. (Ass./Foto: Knud Josef sen).