Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 02.04.1996, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 02.04.1996, Blaðsíða 6
6 Nr. 26 • 1996 aj^ajpc/é/'a £/£ GRØNLANDSPOSTEN Dyrlægernes behandling af syge rovfugle styrkes I Ilulissat bliver der nu bygget en voliere til sårede havørne og falke NUUK(KK) - Dyrlægerne i Grønland styrker nu indsatsen for at hjælpe de rovfugle, som sårede eller syge bliver ind- fanget i naturen og afleveret til politiet. Dyrlægen i Ilulissat, Niels Wøldiche Pedersen, får i den- ne tid bygget en voliere til så- rede rovfugle, og den ledende dyrlæge i Grønland, Erling Hartmann Hansen, behandler tilskadekomne rovfugle på Dyrlægeklinikken i Nuuk. Den tredie dyrlæge i Grøn- land, veterinærinspektør Charles Rose i Qaqortoq, har også med held haft rovfugle til behandling. Folk, som i naturen finder en syg eller såret rovfugl, kan aflevere fuglen til politiet. Ørnens NUUK(KK) - 1 arenes løb har en række læger og dyrlæger behandlet syge og sårede rovfugle i Grønland. Behandlingen af en af disse fugle endte endda i bogform, da overlæge ved Dronning Ingrids Hospital i Nuuk Gunnar Rønn i 1977 på Det grønlandske Forlag ud- gav »Ørnens dagbog«. I februar 1974 kom en anskudt havørn, en ung hun, i pleje hos Gunnar Rønn. To gange var der blevet sendt en ladning hagl efter havørnen, som var ramt i den ene vinge og i den ene fan- ger, som kløerne også kaldes. I 18 dage passede og plejede Gunnar Rønn den syv kilo tunge hav- ørn, og han skrev en dagbog om dette sær- prægede behandlings- forløb. AGs journalist Jens Brønden gennem- fotograferede behand- lingen af den store fugl, og disse billeder, som blev bragt i bogen »Ør- nens dagbog«, ligger stadig i AGs fotoarkiv. I bogen fortæller Gunnar Rønn om sin behandling af fuglen: Fra den første røntgen- fotografering, som af- slørede hagl flere steder i kroppen, til fuglen er så rask, at den kan slip- pes løs. 1 de følgende dage blev havørnen observe- ret flere gange ved Dronning Ingrids Hospi- tal, men derefter for- svandt den. Havørnen blev ringmærket, men ringen er aldrig blevet indleveret til Zoologisk Museum i København. Gunnar Rønns bog »Ørnens dagbog« kan stadig lånes på bibliote- ket. Der er indgået en aftale med Grønlandsfly, som uden be- regning flyver fuglen til en af dyrlægerne, først og frem- mest dyrlægen i Ilulissat, der nu får et specialbygget be- handlingssted. De fleste klarer sig - Jeg har haft to grønlandske jagtfalke fra Nordgrønland til behandling, fortæller den le- dende dyrlæge, Erling Hart- mann Hansen, til AG. Den ene falk havde et vingesår, mens den anden falk havde fået benene snørret ind i noget fiskegarn. Begge fuglene kom sig og blev sluppet løs igen. Forinden var de blevet ring- mærket af biologen fra Grøn- lands Naturinstitut. - Jeg har i mine snart 20 år i Qaqortoq haft flere havørne og en enkelt sneugle til be- handling, fortæller veterinær- inspektør Charles Rose til AG. Havørnene var blevet fanget i rævesakse. To af dem kunne efter få dages hvile og behandling atter komme på vingerne, mens en tredie måt- te aflives. For et par år siden fandt en rørlægger i byen en sneugle, som jeg tog under behandling. Den var imidler- tid så afkræftet, at den måtte aflives, og derefter afleverede jeg den døde sneugle til poli- tiet. Jagtfalk måtte aflives - Om kort tid står et lille hus på seks gange otte kvadrat- meter til syge og sårede rovfugle klar i Ilulissat, for- tæller dyrlæge Niels Wøldi- che Pedersen til AG. Del bli- ver et hus med en stor voliere og to mindre bure, og der vil også være sørget for et arbejdsbord til dyrlægen og lys og ventilation til »patien- terne«. - Jeg håber, at vi med det nye behandlingssted i Ilulissat kan redde syge og sårede rov- fugle fra at omkomme. Niels Wøldiche Pedersen har i mange år arbejdet med syge og sårede rovfugle og papegøjer, blandt andet i Zoo- logisk Have i København, før han kom til Ilulissat. At det kan betale sig at behandle syge og sårede rovfugle, er sneuglen i Zoologisk Have i København et eksempel på. Sneuglen, der er en hun, hav- de for nogle år tilbage bræk- ket et ben, som Niels Wøldi- che Pedersen fik sat sammen. Efter behandling trivedes sne- uglen så meget, at den også fik unger. AG: - Har du haft rovfugle til behandling i Ilulissat? - Jeg fik i januar bragt en grønlandsk jagtfalk ind, for- tæller Niels Wøldiche Peder- sen. Den var blevet fundet på isen af en fanger, som afleve- rede den på politistationen. Der var blevet skudt på fuglen med en salonriffel, og projek- tilet havde strejfet lårbenet. I forbindelse med indfangning brækkede lårbenet helt, og bruddet var sket helt oppe ved hofteleddet. Det var ikke mu- ligt at helbrede et knoglebrud så højt på benet, og jeg valgte at aflive fuglen. Pas på kløerne AG: - Hvad skal man gøre, hvis man i naturen finder en syg eller såret rovfugl? - Det bedste er at få fuglen ned i en papkasse, som så kan afleveres til politiet, siger Niels Wøldiche Pedersen. Næbbet er ikke så farligt, som man måske skulle frygte, men rovfuglenes kløer er de rene dolke. Derfor er det en god idé at få et tæppe eller en an- den form for omslag kastet over fuglen, så den kan kom- me i papkassen uden de store problemer. - Folk, der finder tilskade- kommende rovfugle i natu- ren, skal ikke aflive fuglen, fordi de synes, det er synd for den. De skal give disse præg- tige fugle en chance og lade den komme under dyrlægebe- handling. - Vurderer dyrlægen, al fuglen ikke har en chance for at klare sig eller at behandlin- gen vil strække sig over så lang en periode, at den næsten bliver tam og derefter ikke vil kunne klare sig i naturen igen, ja så kan dyrlægen træffe den definitive beslutning om fug- lens skæbne og sørge for en værdig aflivning, siger dyr- lægen i Ilulissat Niels Wøldi- che Pedersen. Nakorsaanerup Gunnar Rønnip, »Ørnens dag- bog«-imik atuakkiortoq, peqqissaasoq ikiorsiul- lugu nattoralik 1974- imi februarimi passup- paa. Gunnar Rønn-ip paasivaa nattoralik ner- fallartillugu iligaanni nikinngivillu eqqissivil- luni uninngasartoq. Overlæge Gunnar Rønn, som skrev bogen »Ørnens dagbog«, har sammen med en syge- plejerske havørnen på operationsbordet i februar 1974. Gunnar Rønn gjorde den erfa- ring, at ørnen forholdt sig i fuldstændig ro, ja nærmest virkede paraly- seret, når den blev lagt på ryggen. (Ass./Foto: Jens Brønden). Bestanden af rovfugle i Grønland har det godt Forbud mod at holde vilde fugle i fangenskab i Grønland NUUK(KK) - Befolkningens holdning til rovfuglene i Grønland har undergået en mærkbar forandring til det bedre i de seneste årtier. Der er blevet skabt en for- ståelse for at bevare disse flotte og særprægede fugle som en del af den grønland- ske natur. Det betyder imid- lertid ikke, at der er grund til at slappe af. At dyrlægerne i Grønland med mellemrum får bragt skamskudte rovfugle ind til behandling viser, at der endnu er et langt stykke vej at gå, inden havørnene, vandre- falkene, jagtfalkene og sneug- lerne kan føle sig helt sikre. Grønlands Naturinstitut i Nuuk har for tiden ingen pro- jekter i gang, som direkte om- fatter de grønlandske rovfug- le, men instituttet følger le- vende det arbejde, som andre udfører på dette område. Vandrefalken, som er en trækfugl, bliver fulgt af ame- rikaneren William Mattox i området omkring Kangerlus- suaq og af danskeren Knud Falck i Sydgrønland. Disse to ornitologers observationer bliver også givet videre til Naturinstituttet. Havørnen var i lange perio- der truet, men nu er bestanden på vej op igen. Ornitologen Frank Wille har været fore- gangsmanden for dette beva- ringsarbejde, som startede med Grønlands Landsråds Nunatsinni uumasut nakorsaat timmissanik tigutsisilinnik, ilaatigut nattoralinnik, napparsimasunik ikilinnillu passussisarnertik aallullualersimavaat. Dyrlægerne i Grønland har styrket behandlingen af syge og sårede rovfugle, blandt andet havørne. (Ass./ Foto: Jens Brønden i overlæge Gunnar Rønns bog »Ørnens Dagbog« fra 1977). totalfredning af havørnen i 1973. Det var blandt andet få- reavlerne i Sydgrønland, som så havørnen som en trussel mod lammene, men efter- hånden er der blevet skabt en bedre forståelse for disse fug- les levevis. Dispensation Kommunalbestyrelsen i Nuuk havde i sidste uge rovfuglene på dagsordenen. Den ledende dyrlæge i Grønland, Erling Hartmann Hansen, søgte kommunalbe- styrelsen om dispensation for en gammel landsrådsvedtægt, underskrevet af landshøvding N. O. Christensen i 1956 og af grønlandsminister Kai Lindberg i 1957. Landsrådsvedtægten siger, at det er forbudt at holde vilde fugle i fangenskab i Grøn- land. Kommunalbestyrelsen kan give dispensation mod dette forbud, når det gælder syge eller sårede fugle, som for eksempel bliver bragt til behandling hos dyrlægen. Kommunalbestyrelsen i Nuuk gav med glæde den nødvendige dispensation til en behandling af syge og så- rede rovfugle. Erling Hart- mand Hansen havde i sin ansøgning nævnt, at kun fug- le med udsigt til fuld helbre- delse indenfor en rimelig tid vil blive behandlet. Fugle i fryseren Dyrlægerne har gode erfarin- ger med at behandle tilskade- komne rovfugle. Bliver det alligevel nød- vendigt at aflive fuglene, skal den døde fugl afleveres til po- litiet. Fuglene havner på Zoo- logisk Museum i København, og rent faktisk ligger der i dag i en dybfryser på museet en række grønlandske rovfugle, hvis skæbne ikke er afgjort. Det er en sag mellem Zoo- logisk Museum og Direktora- tet for sunhed, miljø og forsk- ning, som endnu ikke er afklaret.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.