Atuagagdliutit - 02.04.1996, Qupperneq 9

Nr. 26 • 1996
9
GRØNLANDSPOSTEN
Kanazawami
Nuummilu inuusuttut
suleqatigiilersut
New York aqqusaarlugu Japan-imi Kanzawa-mut
angalassapput
Avatangiisit pillugit Naalagaaffiit Peqatigiit inuusuttunik suleqatigiissitsinerannik
peqataasut Nuummi sisamanngormat naapeqatigiipput. Saamerlermiit:
De fire medvirkende i FN’s ungdomsprogram omkring miljøet mødtes i Nuuk i torsdags.
Fra venstre er det: Kirsten Henriksen, Nuuk, Yukari Izumi og Aiko Nakayama, Kanazawa
og Michala Bagge Hansen Nuuk. (Ass./Foto:Vivi Møller-Olsen).
NUUK(PM) - Naalagaaffiit
Peqatigiit pilersaarusiugaan-
nik inuusuttut eqqissinissaq
avatangiisillu minguinneru-
lernissaat pillugu suliniute-
qamissaat 1995-imi aallartip-
poq 1998-imilu naammassis-
salluni.
Sisamanngormat martsip
28-iani niviarsissat japanimi-
ut inuusuttut marluk Kanaza-
wa-miit Nuummut tikipput,
ataasinngormallu New York-
imut ingerlaqqillutik. Michala
Bagge Hansen aamma Kir-
sten Henriksen suliniummut
tassunga Nuummit peqataa-
sussatut toqqameqarput, nivi-
arsissallu sisamaallutik sa-
paatip akunnerata naanerani
ataatsimoorput, ilaatigut im-
minnut ilisareqatigiinniarlutik
ilaatigullu Kalaallit Nunaanni
pissutsit japanimiunut oqalut-
tuaralugit. Minnerunngitsu-
mik avatangiisit pingaartu-
millu immamut tunngasut
oqallisigaat, taakkulu Japan-
imut angalanermi sammine-
qartussaapput.
Aleqa Hammond, takoma-
riartitseqatigiiffimmit »Tikil-
luarit«-meersoq niviarsissat
japanimiut Nuummiinneranni
aaqqissuisuuvoq. Island Ku-
lusullu aqqusaarlugit sisa-
manngormat unnukkut nas-
sataqaratik tikipput. Kuffertii
Islandimi timmisartumut Ku-
lusummut ingerlaqqittussa-
mut ikineqanngitsoorsimam-
mata Aleqa Hammond-ip ni-
viarsissat ilagalugit atisas-
saannik pisiniaqatigeqattaar-
simavai.
Nuumminneranni assigiin-
ngitsunik aaqqissuussisoqar-
poq, soorlu angallammik Ser-
mitsiamut takornariartinne-
qarput illoqarfimmilu Nunat-
ta Katersugaasivia, amminik
mersortarfik Kittat, Qaannat
peqatigiiffiata illuutaa pisini-
arfiillu sanalukkanik tuninia-
gaqartut takuniameqartut ila-
gaat.
Mingutsitsineq
Japanimiut Kanazawa-meer-
sut peqataatinneqamerat na-
laatsornerinnaanngilaq, naju-
gaammi eqqakkanit atomita-
linnit mingutsinneqangaatsi-
arsimavoq.
- New Yorkimut nassatas-
satsinnik illoqarfitsinniit assi-
lisaqangaatsiarpugut, pin-
ngortitap qanoq isikkoqamera
takutinniarlugu assiliivugut,
Michala Bagge Hansen USA-
mut aallanngitsiarlutik oqar-
poq. - Aamma niviarsissat ja-
panimiut najukkaminnit assi-
nik nassataqarput. New York-
imi ilusilersuisartumik naa-
pitaqartussaavugut, taassu-
malu allagartarsualiassatta
aprilip 22-iani, FN-ip »Imar-
tanut ullorititaani« saqqum-
mertussap ilusilersornerani
ikiortussaavaatigut.
Angalaqatigiit ulluni mar-
luinnarni New York-imiis-
sapput, kisiannili peqataasut
nunaminni avatangiisitik pil-
lugit Naalagaaffiit Peqatigiit
ilinniarfianni oqalugiamissa-
mut piffissaqassapput. New
Yorkimiit Kanazawa-mut i-
ngerlaqqissapput.
Kirsten Henriksen siorna
suliniummut tassunga peqa-
taavoq. Aallaqqaammut Ka-
laallit Nunaannit, Canada-
mit, Alaska-millu inuusuttut
sisamat Yellow Knife-mi Ca-
nadamiittumi naapipput, tas-
saniinnerminnilu eqqumiitsu-
liortutut inuussutissarsiutilik
peqatigalugu eqqissinissamik
oqariartuutilimmik qalipaap-
put. »Nunarsuarmi eqqissinis-
saq anguniarlugu taperserso-
qatigiinneq«.
- Horoshima-mit inuusuttut
sisamat New York-imi naa-
pippagut, tassanngaanniillu
Hiroshima-mut ingerlaqqillu-
ta, Kirsten Henriksen oqalut-
tuarpoq. Siorna Naalagaaffiit
Peqatigiit ukiut 50-inngorlu-
git nalliuttorsiorput, tamatu-
munngalu peqatigitillugu Hi-
roshima-mi qaartartorsuup a-
tomitallip qaartinneqameranit
ukiut 50-inngorput.
Nunanit issittunit inuusut-
tut sisamat nunani issittuni
eqqumiitsulianik saqqummer-
sitsinerup ammarneqarnera-
nut peqataapput, tassanilu qa-
lipagaat, nunarsuarmi eqqissi-
neqamissaa pillugu oqariar-
tuutilik qulaarneqarpoq.
Hiroshima
- Angalanitsinni misigisaqa-
ngaatsiarpugut, japanimiullu
angalanitsinni ikinngutitaari-
simasagut inuulluaqquniale-
ratsigit killitisimanaqaaq,
Kirsten Henriksen oqarpoq. -
Sammisarpassuatta ilaattut
Hiroshima-mi katersugaasi-
vimmi pulaakkatsinni Hiros-
hima-p qaartartumeemeqan-
nginnerani qaartartumeerne-
qareemeratalu kingoma qa-
noq isikkoqarnersoq takuar-
put.
- Misigisaq imaannaannge-
qaaq, saqqummersitamimi ta-
kutinneqartut ilagaat illoqarfi-
up immikkoortui ilaat aam-
maartutut pissuseqalersillugit
takutitassiarisimavaat. Assut
piviusorpalaartunngorlugu.
Aamma illoqarfiup qaartartu-
meemeqareemerata kingoma
tipaa naamasinnaavarput.
Saqqummersitsiviit igalaa-
mernit ilaat, meeqqap assaata
NUUK(PM) - Unge for fred
og for et renere miljø er ind-
holdet af det program, som
De Forende Nationer påbe-
gyndte i 1995, og som afslut-
tes i 1998.
I torsdags den 28. marts an-
kom to unge japanske piger
fra Kanazawa til Nuuk og
blev week-enden over, og tu-
ren gik videre til New York i
går mandag. I Nuuk er Mi-
chala Bagge Hansen og Kir-
sten Henriksen udpeget til at
deltage i projektet, og de fire
piger brugte week-enden til
dels at lære hinanden at ken-
de, men også til at informere
inuaasa nuuinik imalik taku-
gakku killitseqaanga. Tassa-
nilu nassuiameqarpoq amaq
qitornami toqungasup inuaasa
nuuinik toqqorsisariaqarsima-
soq, tassami uini angalalluni
de to japanske piger om grøn-
landske forhold. Ikke mindst
blev der talt om miljøet, og
specielt om havmiljøet der er
emnet for denne rejse til
Japan.
Aleqa Hammond fra turis-
meselskabet »Tikilluarit« i
Nuuk havde tilrettelagt op-
holdet for de japanske piger.
De kom over Island og Kulu-
suk torsdag aften, men uden
bagage. Det var ikke kommet
med fra Island, så Aleqa
Hammond måtte gå i forret-
ninger med pigerne, så de
kunne få noget tøj at skifte
med.
peqanngitsoq qanoq ililluni
qitornamik toqusimaneranik
oqaluttuutissanerlugu nalusi-
mavaa. Taanna takugakku
qiassara noqissinnaajunnaar-
para.
Der blev blandt meget
andet arrangeret en sejltur til
Sermitsiaq, og pigerne havde
lejlighed til at besøge Lands-
museet, skindsystuen, kajak-
foreningens hus og var rundt i
forretninger, der handler med
kunsthåndværk.
Fourening
Det er ikke tilfældigt, at de to
japanske deltagere kommer
fra Kanazawa, for området er
meget forurenet af atomaf-
fald.
- Vi har taget en del billeder
af vores natur, som vi har
med i bagagen til New York,
fortalte Michala Bagge Han-
sen, før de tog afsted til USA.
- De to piger fra Japan har li-
geledes fotografier med fra
deres hjemegn. I New York
skal vi mødes med en desig-
ner, der skal hjælpe os med at
formgive en plakat, som skal
udkomme den 22. april, som
af FN er udpeget som »Ocea-
nernes Dag«.
Opholdet i New York bli-
ver kun på to dage, men der
bliver alligevel tid for delta-
gerne at holde foredrag om
miljøet i deres respektive lan-
de på FN’s Internationale
skole. Herefter går turen til
Kanazawa.
Kirsten Henriksen var også
med på projektet sidste år.
Det startede med at fire unge
mennesker fra Grønland, Ca-
nada og Alaska mødtes i Yel-
low Knife i Canada og male-
de et billede sammen med en
professionel kunstner der
symboliserer fred. »Hånd i
hånd for verdensfreden«.
- Vi mødtes med fire unge
fra Hiroshima i New York,
Kanazawa-mut angalanis-
saq manna Nunarsuarmi i-
martani avatangiisit pillugit
oqariartuuteqartussaavoq.
som vi tog videre med til Hi-
roshima, fortæller Kirsten
Henriksen. Sidste år fejrede
De Forende Nationer 50-års
jubilæum, og samtidig var det
50 år siden, at atombomben
blev sprængt over Hiroshima.
De fire unge fra Arktis var
med til åbningen af en udstil-
ling af arktisk kunst, og male-
riet med budskabet om varig
fred blev afsløret.
Hiroshima
- Rejsen bød på mange store
oplevelser, og det var svært at
sige farvel til de nye japanske
venner, man havde fået på
turen, fortæller Kirsten Hen-
riksen. - Vi var blandt meget
andet på et museum i Hiroshi-
ma, hvor udstillingen viste et
Hiroshima før atombomben
blev kastet, og en udstilling
efter bomben.
- Det var en meget stærk
oplevelse, fordi udstillingen
virkede så autentisk med glø-
dende bydele. Man kunne
også lugte, hvordan byen
stank efter bombningen. Jeg
blev utroligt rørt, da jeg kom
til en udstillingsmontre, der
indeholdt nogle fingerspidser
fra en barnehånd. Der stod
forklaret, at en kvinde havde
set sig nødsaget til at gemme
fingerspidserne af sit døde
barn. Hun vidste ikke på hvil-
ken anden måde, hun kunne
fortælle sin bortrejste mand,
at deres bam var dødt. Her
kunne jeg ikke længere holde
tårerne tilbage.
Budskabet på denne rejse
til Kanazawa gælder miljøet i
Verdenshavene.
Canadamiit, Alaskamiit Nunatsinniillu Kirsten Henriksen siorna Hiroshimaliarput
eqqissimermik oqariartuutilimmik qalipakkaminnik pajullutik.
Et maleri som symbol på varig fred blev afleveret i Hiroshima sidste år ved åbningen afen
udstilling med kunst fra de arktiske lande. (Privat foto).
Unge fra Kanazawa og Nutik
i samarbejde om miljøet
Rejsen går via New York til Kanazawa i Japan