Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.04.1996, Blaðsíða 6

Atuagagdliutit - 09.04.1996, Blaðsíða 6
6 Nr. 27 • 1996 f^taa&aa'c/é/a £/£ -----^^--------- GRØNLANDSPOSTEN RAL er træt af at lege julemand Rederiet yder i dag fragtstøtte til 20 grønlandske virksomheder RAL Nuuk Imeq-mit immiaaqqanik containerersuit atorlugit asscirtuisarpoq, aammattaarli saftit dunkinut immiussat Ålborg-imiit Kalaallit Nunaannut assartortarlugit. Massakkut Nuuk Imeq saftinik kalaallit imiannik akusanik sinerissami tuniniagassanik maqitsisalertussanngorpoq. RAL dunkinik tapersiissutitalimmik Qaqortumiit, taamatullu naammassisunik sinerissamut assartuisartussaavoq. Tamatuma kingunerisaanik RAL ukiumut 1/2 million kronit missaanni annaasaqartalissaaq. Royal Arctic Line sejler øl til tapperiet Nuuk Imeq i store containere, men rederiet sejler også masser af saft i dunke fra Ålborg til Grønland. Nu vil Nuuk Imeq selv hælde grønlandsk vand på frugtkoncentrater og sælge saften på kysten. Royal Arctic Line skal så yde selektiv fragtstøtte til dunkene, som bliver sejlet op fra Qaqortoq, og til den færdigproducerede saft, som skal ud på kysten. Det vil koste rederiet omkring en halv million kroner om året i mistede fragtindtægter. (Ass./Foto: Knud Josef sen). NUUK(KK) - Royal Arctic Line A/S er i dag fanget i en uheldig dobbeltrolle omkring fragtstøtte til grønlandskpro- ducerede varer. Rederiet har forgæves appelleret til Direk- toratet for Erhverv, Trafik og Forsyning om at komme af krogen, men direktoratet har haft vanskeligt ved at finde sin holdning til RALs dilem- ma. Rederiet administrerer og finansierer den såkaldte se- lektive fragtstøtte, hvor grøn- landskproducerede varer kan opnå store rabatter - på netop Royal Arctic Lines fragtrater! I 1995 fik grønlandske virksomheder en samler rabat på 6,5 millioner kroner på Royal Arctic Lines fragt. I 1996 har foreløbigt 20 vidt forskellige virksomheder langs hele kysten fået ja til en selektiv fragtstøtte, hvis sam- lede værdi først kan gøres op ved årets slutning. C~> ; >! Sådan virker fragtstøtten NUUK(KK) - Royal Arctic Line kan yde den såkaldte selektive fragt- støtte til varer, der er fremstillet af grønland- ske produktionsvirk- somheder samt for grøn- landske råvarer, der ind- går i produktionen af disse varer. Det forudsættes, at varer for at kunne blive accepteret som produce- ret i Grønland skal un- dergå en sådan behand- ling, at der med rimelig- hed kan tales om et nyt produkt. Varer der kun har været genstand om en ommærkning eller an- den tilsvarende ændring af kosmetisk natur, vil ikke opfylde kriterierne for at opnå den selektive fragtstøtte. 1. Der ydes en generel rabat på 50 procent af tariffragten for intern transport i Grønland af sække- og blokrejer, frossen torsk, hellefisk m.v. ved transport mel- lem fiskeproduktionsan- læg. 2. Til producenter af grønlandske fødevarer ydes en generel rabat på 50 procent af tariffrag- ten for intern transport i Grønland. 3. Til producenter af andre grønlandsk produ- cerede varer ydes en ge- nerel rabat på 70 pro- cent af tariffragten før intern transport i Grøn- land. V________________________) Dobbeltrolle Royal Arctic Line, hvis første leveår har været særdeles pro- blemfyldte med store økono- miske og praktiske proble- mer, skal altså selv afgøre, om et selskab kan få fragtstøt- te eller ej. Er svaret ja fra Royal Arctic Line, mister rederiet en tilsvarende fragtindtjening. Er svaret nej fra Royal Arctic Line, kan rederiet nemt blive beskyldt for at hyppe sine egne kartofler. - Vi er trætte af at lege jule- mand, siger Royal Arctic Li- nes administrerende direktør Karsten Stock Andresen til AG. Vi har i et års tid prøvet at få flyttet såvel administrati- onen som de økonomiske konsekvenser af den selektive fragtstøtte flyttet over i Direk- toratet for Erhverv, Trafik og Forsyning, men foreløbigt forgæves. Skjult erhvervsstøtte AG: - Hvorfor er Royal Arctic Line så trætte af denne ord- ning? - Den selektive fragtstøtte er i virkeligheden en form for en skjult erhvervsstøtte til de grønlandske virksomheder, siger Karsten Stock Andre- sen. - Det er fint for os, at nye virksomheder kan komme godt fra start og at gamle virksomheder kan producere nye varer. Det kan bare ikke være meningen, at et rent kommercielt selskab som Royal Arctic Line skal betale erhvervsstøtte til andre lige så kommercielle virksomheder. - Vi har en ejerkreds, som kræver en rentabel sejlads, og vi har en kreds af långivere, som kræver renter og afdrag på lånene i vore skibe. Vi arbejder hårdt for at leve op til begge krav, vi har skåret vore omkostninger ned til sokke- holderne på blandt andet an- tallet af medarbejdere og ud- betalingen af overarbejde, men på et tidspunkt er der en grænse for besparelser i en virksomhed. Når vi så i vore regnskaber har indbygget en joker, som hedder selektiv fragtstøtte, der først kan gøres op ved årets slutning, er det altså vanskeligt at opstille realistiske budgetter hen over året. Skræmmebillede Den selektive fragtstøtte bli- ver ydet til varer, der er frem- stillet af grønlandske produk- tionsvirksomheder og til grønlandske råvarer, der ind- går i produktionen af disse varer. Det kræves, at varer for at blive accepteret som produce- ret i Grønland undergår en så- dan behandling, at der med ri- melighed kan tales om et nyt produkt. Royal Arctic Line kan kræve, at producenten underskriver en erklæring, hvor han på tro og love for- sikrer, at varer nu også er grønlandsk produceret. Men fantasien kender som bekendt ingen grænser. På et kundemøde i Qaqortoq for nyligt malede Karsten Stock Andresen et skræmmebillede af denne ordning: - Du får to stykker træ sendt op fra Dan- mark, slår et søm gennem brædderne, så de hænger sammen, og voila - du har en grønlandskproduceret vare, som Royal Arctic Line med store fragttilskud skal sejle videre ud på kysten. - Den går selvfølgelig ikke, men vi har eksempler på an- søgninger om fragttilskud på varer, der såmænd ikke ligger så fjernt fra dette skræm- mebillede, sagde Karsten Stock Andresen i Qaqortoq. - Hvorfor skal RAL altid stå for skud? AG - Men det er vel ingen hemmelighed, at grønlandske produktionsvirksomheder hat- svært ved at konkurrere med danske virksomheder, fordi de grønlandske virksomheder først skal betale fragten af råvarerne fra Ålborg til hjem- byen og derefter fragten af den færdigproducerede vare videre ud på kysten, mens den danske virksomheden blot kan sende den færdigprodu- cerede vare direkte fra Ål- borg til forbrugeren ? Karsten Stock Andresen: - Nej, det ved vi alt om. Jeg kan bare ikke forstå den naturlov, som påbyder netop Royal Arctic Line at betale for dette problem. Vi skal drive så sund og effektiv en virksom- hed som overhovedet muligt for at skaffe de billigst mulige fragtpriser til det grønlandske samfund, men samtidig skal vi øjensynligt også være et filantropisk rederi. Det hæn- ger ikke sammen. - Lad os tage et eksempel med saftproduktionen, som Nuuk Imeq snart går i gang med. Royal Arctic Line skal sejle dunkene fra Qaqortoq til Nuuk med fragtstøtte. Royal Arctic Line skal sejle den fær- digproducerede saft fra Nuuk ud på kysten. Derefter kan Nuuk Imeq bryste sig af en rentabel produktion, men Royal Arctic Line kommer altså til at mangle en halv mil- lion kroner i mistede fragtind- tægter. Der bliver altså blot flyttet nogle penge rundt i den grønlandske husholdning. - Lad os tage et andet eksempel med produktionen af skærver. Betoncentralen i Nuuk har søgt om selektiv fragtstøtte på 70 procent til denne produktion, og den daglige leder Klaus Ellemann har tidligere sagt til AG, at en selektiv fragtstøtte fra Nuuk kan bringe prisen på skærver i Sisimiut ned fra 600 til 400 kroner. Jeg vil godt provokere lidt og spørge: - Hvorfor er det ikke Betoncentralen, som sætter prisen på skærver ned med 200 kroner, så de kom- mer til at koste 400 kroner i Sisimiut? Betoncentralen vil selvfølgelig svare, at så bliver deres produktion ikke renta- bel. Nej, men det bliver heller ikke rentabelt for os at skulle sejle skærverne til Sisimiut med en fragtstøtte på 70 pro- cent. Altså skal en af de to virksomheder tabe på denne forretning, og mange tager det som givet, at Sorteper havner hos Royal Arctic Line. - Det synes jeg ikke er fair, siger Karsten Stock Andre- sen. For øvrigt er det meget hårdt for vore containere at sejle med skærver, og derfor har vi skrevet til Direktoratet for Erhverv, Trafik og Forsy- ning og bedt om at blive frita- get for at give selektiv fragt- støtte til skærverne. Svar på vej Det har ikke været muligt for AG at få en kommentar fra landsstyremedlemmet for Er- hverv, Trafik og Forsyning Peter Grønvold Samuelsen, som er på rejse i Vestnorden. - Jo, vi skylder Royal Arc- tic Line et svar på ønsket om at komme ud af den selektive fragtstøtte, siger direktoratets Jens Hesseldahl til AG. Den selektive fragtstøtte er en del af arvegodset, som Royal Arctic Line overtog fra KNIs rederi virksomhed. Vi troede ved etableringen af RAL, at containeriseringen ville bety- de så store fald i fragtraterne, at den selektive fragtstøtte ville blive overflødiggjort, men sådan er det ikke kom- met til at gå endnu. - Vi kan i direktoratet godt se det uheldige i Royal Arctic Lines dobbeltrolle som både administrator og betaler, men vi har endnu ikke afklaret, hvorvidt ordningen skal træk- kes over i direktoratet og måske få en plads på Finans- loven.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.