Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.04.1996, Blaðsíða 16

Atuagagdliutit - 09.04.1996, Blaðsíða 16
16 Nr. 27 • 1996 ffa&a&cfé/a -----ir-Ér----- En såkaldt leder i en såkaldt grønlandsk avis Af: Jørgen Wæver Johansen Næstformand, Siumut Ungdom GRØNLANDSPOSTEN Atuagagdliutit har egentlig været den avis jeg opfattede som den mest rimelige og mest objektive her i Grøn- land. Det er derfor bestemt ikke med glæde, at jeg føler, at man på det seneste har kun- net konstatere, at sådan er Grønlands ældste avis ikke længere placeret. Idag er AG en avis, hvor den danske Extrabladsjoumalistik trives i bedste velgående. Det er en avis, som på det seneste fak- tisk ikke bestiller andet end, selektivt, at uddele lussinger, hvæse ad politikere, generali- serer, citerer ud af sammen- hæng og udbasunere naivitet ud over hele vort samfund. Ufff! (AG's udtryk). Siumut's formandspost Det har endvidere været ind- lysende, at AG her på det seneste har været meget inter- esseret i Siumut’s for- mandspost, hvilket selvfølge- lig ikke er underligt. Det underlige i denne sag er, at næsten al spalteplads, som er blevet brugt i denne henseen- de, har været brugt til at kriti- sere den eneste kandidat, som indtil videre har haft mod til, på ærlig vis, at fremlægge si- ne synspunkter og visioner uden nogen fonn for skjult dagsorden. Normalt plejer man at give ros for et sådant show af mandsmod! Skal man forstå AG’s konstante og åbenlyse kritik af den opstillede kandi- dat, som et tegn på at man har en anden i tankerne? I så fald kan man måske begynde at tale om AG’s evne til at yde en objektiv og ærlig nyheds- formidling til borgerne, og eventuelt komme ind på gru- fulde historier om mediema- nipulation m.m. Det burde ikke være nødvendigt at skul- le tænke sådan om Grønlands ældste avis, men det er det faktisk. Kontroversielle hudfarvediskussioner? Den eneste kontroversielle hudfarvediskussion der var at finde i AG nr. 23 var lederen. Jeg synes, det er sørgeligt, at enhver som bare nævner ordene »tilkaldte/udsendte ar- bejdere« i dagens Grønland, med det samme bliver stem- plet som en eller anden form for racist. Det bør da være muligt at diskutere dette emne på en mere rationel, og min- dre opfarende måde - og i hvert fald på et andet niveau, end det som AG præsterede i sin leder. Slap dog lidt af! Når man har konstateret, at lederen i AG var direkte for- arget over mere eller mindre alt hvad Peter Grønvold Sa- muelsen skriver i sin artikel, så må det også være opsigts- vækkende for den rationelle læser at opdage den tilsynela- dende voksende naivitet iblandt AG’s journalister. AG mener, at det ikke er nødven- digt at »råbe op om forskels- behandling og undertrykkelse for at samle tilslutning til et synspunkt om, at det ville være bedre med mere kvalifi- ceret grønlandsk arbejds- kraft.« Jeg synes, at det er for- bavsende, at man har en avis, som selvfølgelig går ind for ytringsfrihed, men samtidig faktisk her forsøger på at lægge låg på debatten - at gi- ve alle os som mener noget anderledes en mundkurv på. AG pointerer, at det jo er rig- tigt, og at der ikke er nogen som synes det modsatte. For- kert - igen. Der er faktisk mange her i landet som stadig synes, at alle »de der grøn- lændere« er uprofessionelle og inkompetente, tro det eller ej, det er en sørgelig realitet. Der er desværre mange af os, som kan citere højtstående embedsmænd og direktører her i landet for en sådan udta- lelse, og det er forkasteligt! Jeg synes ligeledes, at det er overraskende at se, at AG’s journalister tydeligvis ikke forstår hvad kompetenceud- vikling betyder. Det betyder nemlig ikke, at den grønland- ske arbejdskraft ikke er dyg- tig nok; men at man sagtens kontinuerligt kan videreud- vikle en grønlandsk medar- bejder til at overtage det job, som p.t. udføres af en til- kaldt/udsendt medarbejder. Og hvad er der egentlig galt med det? 72 timers arbejdsuge Jeg tror ikke, at der er særlig mange, som vil finde et per- manent job med en 72 timers arbejdsuge for særlig tiltræk- kende. Men det kan dog være nødvendigt at skulle give en Altså Grønlandsfly Af Josef Korneliussen, Narsaq Efter at have lyttet til utallige klager over alle de besværlig- heder rejsende til og fra Thu- le oplever, har jeg en kort bemærkning. Det er Grønlandsfly som ejer af luftfartøjerne, der må og skal sørge for, at disse maskiner ikke bliver sneet inde. Her tror jeg ikke, at Grønlandsfly kan tillade sig at skyde skylden over på ameri- kanerne. Nu må I stoppe jeres udmy- gelse af Thulebefolkningen, et folk som vi i resten af Grønland er umådeligt stolte af. sådan dispensation for at overholde den tidshorisont, som Landstinget har bestemt, og for at overholde det bud- get, som Landstinget har god- kendt. Der er ingen tvivl om, at sagen fra embedsmands- værket kunne have været håndteret på en meget mere effektiv og faciliterende må- de; og man kan da kun håbe på, at en sådan sag vil med- føre en evaluering af, hvordan det hovedsagelige tilkaldte/- udsendte embedsmandsværk fungerer her i landet. Uanset dette, så må man huske på, at hvis man i frem- tiden skal lave så store an- lægsopgaver på en så kort tid, så må man også fra Landstin- gets side være realistiske og sætte realistiske målsætnin- ger. Man kan ikke begynde at råbe og skrige op om noget, som fra begyndelsen af har været baseret på en, som det nu har vist sig, urealiserbar tidshorisont og bugdet, som man iøvrigt selv har vedtaget! AG stoler ikke på arbejdsgiverne Endvidere må det siges, at AG’s lid til de arbejdsgivere og arbejdere, som skal udføre opgaven, ikke er særlig stor, for det er jo ikke op til Peter Grønvold Samuelsen at af- gøre, hvordan deres arbejds- dag skal organiseres. AG kommer selv med et forslag om, hvordan det kan gøres, og mange andre løsninger kan vel også findes. Men husk på, at en arbejdsdag på 12 timer, i et par uger/måneder om året som regel ikke betyder ver- dens undergang - så lad være med at male fanden på væg- gen på forhånd. Grunden til at jeg, som ikke Sisimiormiutter og som ikke lufthavnsarbej- der kan fremsætte disse argu- menter er, at jeg, som de fle- ste, har fulgt med i debatten udover det, der står i AG. Hvis journalisterne på AG havde gjort det samme, så vil- le de vide, at den Sisiumutske arbejdskraft bestemt ikke er sat ud på sidelinien. Arbejder- nes forening i Sisimiut, S.P.S., har igennem KNR’s Radioavis udtrykt, at de helt bestemt er både forberedte og opsatte på at udføre opgaven, også selv om arbejdsdagen i en periode bliver på 12 timer. Så det afgør vel egentlig sa- gen, AG har ingen ret til at fortælle den Sisimiutske ar- bejdskraft, hvad de kan og ik- ke kan, det ved de bedst selv! Fair behandling for alle Jeg synes, det er betænkeligt, at en avis som AG ikke på noget tidspunkt har givet Pe- ter Grønvold Samuelsen et skulderklap for blandt andet at have ophævet Royal Arctic Line’s monopol, med hensyn til transport af cement. Det er tiltag som dette, der blandt meget andet er med til sikre, at vi her i Grønland får flere arbejdspladser, og at vi som forbrugere får lavere omkost- ninger. Det er positive tiltag som der også bør lægges mærke til. AG bør kunne give enhver en fair behandling. Vinteren er ved at være ovre, det bliver lysere og dagen længere og længere. Lad os håbe, at dette også smitter af på den pessimistiske hold- ning, som AG her i vinter har været præget af! Kære Jørgen Væver Det er selvfølgelig en skam, at AG ikke længere lever op til dine forventninger til avi- sen, som du tidligere har været glad for. Desværre kan redaktionen bare ikke rigtigt gøre noget ved det. Det er vanskeligt at disku- tere, om AG er en objektiv avis, sådan som du mener, den har været, men vi gør vort bedste. Og én ting kan vi sige med sikkerhed: I mod- sætning til mange debattører, som for eksempel dig selv, varetager vi ikke parti- og personpolitiske interesser, men omfatter alle politikere og partier med samme åbne interesse. Når enkelte politikere mø- der kritik i AG, har det derfor intet at gøre med, at vi vare- tager politiske, økonomiske eller kulturelle særinteresser. De forandringer, der de sidste par år er sket med AG, og som du udlægger så nega- tivt, handler først og frem- mest om, at redaktionen helt bevidst arbejder på at ned- bryde nogle af de tabuer, der griber så dybt ind i vor dag- ligdag, og som vi aldrig har kunnet tale om. Det projekt giver selvfølge- ligt nogle knups, og underti- den kommer det også til at bremse debatten, fordi speci- elt følelserne bliver trådt for nær. Men det må vi se stort på og blive ved at kalde en spade for en spade for at komme vi- dere med det udviklingsarbej- de, vi er i fuld gang med. Og så er det forkert at dig at påstå, at vi lukker munden på folk og stopper debatten. Det er AG’s debat-sider et levende bevis på, at vi ikke gør. Venlig hilsen, Redaktionen. Avaneisuarmiut nuutsitaanertik suli ukiuni 40-ni anniaatigaat All.: Ricard Petersen Inuit pinngortitarsuarmut su- ngiusimasaminnut peqqarnii- tsumut inuuniarlutik akiuuttu- arsimapput ilikkarsimallugu qanoq iliorunik atasinnaassal- lutik! Inuuniarnerminni im- minnut inuuffigisaminnut na- leqqussartuarsimapput eqqis- sisimasumik kiffaanngissuse- qarlutillu inuuniarlutik avati- minni silarsuaq eqqissinngeq- qajaasoq isumakuluutiginagu akuliuffigisinnaanissaa isu- maliutiginaguluunniit. Inuilli imminnut siuarsima- sunik taasartut pissaaneruni- unnerat ullut ilaanni avataan- nit takkuppoq kiffaanngissu- seqarnermik inuuneq nam- mineq kinaassuseqameq eq- qissisimasumillu inuuneq i- serfigalugu, silarsuarooq eq- qissisimaniassammat! Isumaqatigiinniarnerit pi- lersaarusiomerillu inuit pine- qartut avataannaanni inger- lanneqarsimapput pineqartut akuliutitinnagit, ilami nunami ataatsimiittartut qullersaat landsrådi tassaqaluunniit isu- maqatiginiameqarsimava? Ullullu ilaanni tassan- ngaannartumik naalakkerne- qarput nunartik - nunaqarfit- sik - inuuniarfissatut pitsaa- nersiorlutik qinigartik qimas- sagaat piaamerpaamik! Kalaaliviup inoqatiminik a- taqqinninniartamera pisoqar- tillugulu ilisamaatigalugu im- minut tunulliuttamera tama- tumani atornerlunneqarpoq! Inuiaqatigiit »atugartuun- ngorsarsimasut« siuarsima- sutullu imminnut isigisut pe- riaasiannik »nalusuussusiat«, piginnaatitaaffinnik periarfis- samillu paasisimasaqanngin- nerat atomerlunneqarluni nu- nagisaminnit arsaarneqarlu- tik! Aamma Indianerit sioma- tigut taama pineqarsimapput siuarsimasut nunartik atorfis- saqartimmassugooq! Ukiut pingasut nuutsitaane- rup kingomatigut Qaanaamut pivugut qimatartik upigari- gaat! Avanersuarmiut ilaqarput nuttartuartunik; ilaalli aamma nunannaaqartarput! Uum- mannarmiullu nunartik unga- gaat piniarfittut akunnaalluin- narnera, aammattaarli alia- naassusia ilaminnillu aamma iliveqarfiunera pillugu. Eq- qissisimanassusia pilluamar- neralu tassunga qilersugaaffi- gisimavaat! Isumasiorneqaratik aperi- neqaratillu naalakkemeqarput ullut arlaqanngitsut qaangiun- neranni qimagutinngikkunik illui nunagissaassuamit piiar- neqassasut! Taavami qanoq iliussagalu- arpat? Periafissaqannginna- mik »qimaasutut« aallarlaria- qarsimapput! Silarsuarmi avataanit naa- lagaaniunnerup tamatumanilu silarsuunngooq eqqissisima- nissaa pissutigalugu immin- nut illersomiarsarisut takkup- put, tikitatinngooq »illersor- niarlugit« nuna taanna iller- sornissamut periarfissaqqin- nersiugaralugu. Taakkuupput tunuliaqutaa- simasut amerikkarmiut sak- kutooqarfiliorlutillu radare- qarfiliortariaqalersimaneran- nut Inussuillu »qimaatitaane- rannut«! Assigiinngitsunik illersor- neqariannguarli europamiut eqqarsariaasiannik eqqarsar- taaseqarluni. Kiali misilissa- vaa inuit eqqunngitsuliffigi- saasut qanoq pineqamermin- nik misigisimanerannik paa- sinnilluarumalluni. Misigis- susersiorpallaarnerarneqan- ngitsoomavianngilaq, tassuu- naannarli inuit kiffaanngis- suseqarlutik inuujuarsimasut annaasaqamerat qanoq atsi- gisoq paasineqarsinnaavoq! Miserratigissanngilarput iluasaarniarfigineqartarmata uppernarsarsinnaasatsinnik! Tamakkuli ikimut mattutaa- niaraluartut pisut inunnut taakkununnga nikanarsa- gaarnermik misiginerannik mamititsisinnaasimanngillat! Uummannami maannakkut mittarfiliornialerneq nipa- ngersaataavoq naammagiin- narneqarsinnaanngitsoq! Pi- tuffimmi pissutsinit sunnersi- maneqartuassapput taama qa- nitsigisumi inissiinikkut. Naalagaaffiup inuiannguanik sumiginnaasimanini ataqqi- narpasinnerusumik aaqqiivi- gisariaqarpaa! Naalakkersuisutta quller- saat piuminarnersiorami tor- ral laanngilaq! Taamani inut- tut misigisimanermut tunnga- tillugit annaaneqartut ani- ngaasanik nalilemeq ajornar- put akilerneqarsinnaanatillu. Atagu taajakku tusaaniarne- runiarsigik namminneq ukiu- nissaaq kingullerni ajornar- torsiortitaanertik ilisimaaralu- gu kissaateqarput! Pisimasorli tamanna Ava- nersuarmiuinnarnut tunngan- ngilaq! Landsrådi akuliutitin- neqarsimanngippat inuiaqati- giinnik kalaallinik sumigin- naaneruvoq soraalluinnartoq eqqunngitsuliornerunermillu naliliineq suli annerulertus- saassalluni!

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.