Atuagagdliutit - 09.04.1996, Qupperneq 16

16
Nr. 27 • 1996
ffa&a&cfé/a
-----ir-Ér-----
En såkaldt leder i en
såkaldt grønlandsk avis
Af: Jørgen Wæver Johansen Næstformand, Siumut Ungdom
GRØNLANDSPOSTEN
Atuagagdliutit har egentlig
været den avis jeg opfattede
som den mest rimelige og
mest objektive her i Grøn-
land. Det er derfor bestemt
ikke med glæde, at jeg føler,
at man på det seneste har kun-
net konstatere, at sådan er
Grønlands ældste avis ikke
længere placeret. Idag er AG
en avis, hvor den danske
Extrabladsjoumalistik trives i
bedste velgående. Det er en
avis, som på det seneste fak-
tisk ikke bestiller andet end,
selektivt, at uddele lussinger,
hvæse ad politikere, generali-
serer, citerer ud af sammen-
hæng og udbasunere naivitet
ud over hele vort samfund.
Ufff! (AG's udtryk).
Siumut's formandspost
Det har endvidere været ind-
lysende, at AG her på det
seneste har været meget inter-
esseret i Siumut’s for-
mandspost, hvilket selvfølge-
lig ikke er underligt. Det
underlige i denne sag er, at
næsten al spalteplads, som er
blevet brugt i denne henseen-
de, har været brugt til at kriti-
sere den eneste kandidat, som
indtil videre har haft mod til,
på ærlig vis, at fremlægge si-
ne synspunkter og visioner
uden nogen fonn for skjult
dagsorden.
Normalt plejer man at give
ros for et sådant show af
mandsmod! Skal man forstå
AG’s konstante og åbenlyse
kritik af den opstillede kandi-
dat, som et tegn på at man har
en anden i tankerne? I så fald
kan man måske begynde at
tale om AG’s evne til at yde
en objektiv og ærlig nyheds-
formidling til borgerne, og
eventuelt komme ind på gru-
fulde historier om mediema-
nipulation m.m. Det burde
ikke være nødvendigt at skul-
le tænke sådan om Grønlands
ældste avis, men det er det
faktisk.
Kontroversielle
hudfarvediskussioner?
Den eneste kontroversielle
hudfarvediskussion der var at
finde i AG nr. 23 var lederen.
Jeg synes, det er sørgeligt, at
enhver som bare nævner
ordene »tilkaldte/udsendte ar-
bejdere« i dagens Grønland,
med det samme bliver stem-
plet som en eller anden form
for racist. Det bør da være
muligt at diskutere dette emne
på en mere rationel, og min-
dre opfarende måde - og i
hvert fald på et andet niveau,
end det som AG præsterede i
sin leder. Slap dog lidt af!
Når man har konstateret, at
lederen i AG var direkte for-
arget over mere eller mindre
alt hvad Peter Grønvold Sa-
muelsen skriver i sin artikel,
så må det også være opsigts-
vækkende for den rationelle
læser at opdage den tilsynela-
dende voksende naivitet
iblandt AG’s journalister. AG
mener, at det ikke er nødven-
digt at »råbe op om forskels-
behandling og undertrykkelse
for at samle tilslutning til et
synspunkt om, at det ville
være bedre med mere kvalifi-
ceret grønlandsk arbejds-
kraft.« Jeg synes, at det er for-
bavsende, at man har en avis,
som selvfølgelig går ind for
ytringsfrihed, men samtidig
faktisk her forsøger på at
lægge låg på debatten - at gi-
ve alle os som mener noget
anderledes en mundkurv på.
AG pointerer, at det jo er rig-
tigt, og at der ikke er nogen
som synes det modsatte. For-
kert - igen. Der er faktisk
mange her i landet som stadig
synes, at alle »de der grøn-
lændere« er uprofessionelle
og inkompetente, tro det eller
ej, det er en sørgelig realitet.
Der er desværre mange af os,
som kan citere højtstående
embedsmænd og direktører
her i landet for en sådan udta-
lelse, og det er forkasteligt!
Jeg synes ligeledes, at det
er overraskende at se, at AG’s
journalister tydeligvis ikke
forstår hvad kompetenceud-
vikling betyder. Det betyder
nemlig ikke, at den grønland-
ske arbejdskraft ikke er dyg-
tig nok; men at man sagtens
kontinuerligt kan videreud-
vikle en grønlandsk medar-
bejder til at overtage det job,
som p.t. udføres af en til-
kaldt/udsendt medarbejder.
Og hvad er der egentlig galt
med det?
72 timers arbejdsuge
Jeg tror ikke, at der er særlig
mange, som vil finde et per-
manent job med en 72 timers
arbejdsuge for særlig tiltræk-
kende. Men det kan dog være
nødvendigt at skulle give en
Altså Grønlandsfly
Af Josef Korneliussen, Narsaq
Efter at have lyttet til utallige
klager over alle de besværlig-
heder rejsende til og fra Thu-
le oplever, har jeg en kort
bemærkning.
Det er Grønlandsfly som
ejer af luftfartøjerne, der må
og skal sørge for, at disse
maskiner ikke bliver sneet
inde. Her tror jeg ikke, at
Grønlandsfly kan tillade sig at
skyde skylden over på ameri-
kanerne.
Nu må I stoppe jeres udmy-
gelse af Thulebefolkningen,
et folk som vi i resten af
Grønland er umådeligt stolte
af.
sådan dispensation for at
overholde den tidshorisont,
som Landstinget har bestemt,
og for at overholde det bud-
get, som Landstinget har god-
kendt. Der er ingen tvivl om,
at sagen fra embedsmands-
værket kunne have været
håndteret på en meget mere
effektiv og faciliterende må-
de; og man kan da kun håbe
på, at en sådan sag vil med-
føre en evaluering af, hvordan
det hovedsagelige tilkaldte/-
udsendte embedsmandsværk
fungerer her i landet.
Uanset dette, så må man
huske på, at hvis man i frem-
tiden skal lave så store an-
lægsopgaver på en så kort tid,
så må man også fra Landstin-
gets side være realistiske og
sætte realistiske målsætnin-
ger. Man kan ikke begynde at
råbe og skrige op om noget,
som fra begyndelsen af har
været baseret på en, som det
nu har vist sig, urealiserbar
tidshorisont og bugdet, som
man iøvrigt selv har vedtaget!
AG stoler ikke på
arbejdsgiverne
Endvidere må det siges, at
AG’s lid til de arbejdsgivere
og arbejdere, som skal udføre
opgaven, ikke er særlig stor,
for det er jo ikke op til Peter
Grønvold Samuelsen at af-
gøre, hvordan deres arbejds-
dag skal organiseres. AG
kommer selv med et forslag
om, hvordan det kan gøres, og
mange andre løsninger kan
vel også findes. Men husk på,
at en arbejdsdag på 12 timer, i
et par uger/måneder om året
som regel ikke betyder ver-
dens undergang - så lad være
med at male fanden på væg-
gen på forhånd. Grunden til at
jeg, som ikke Sisimiormiutter
og som ikke lufthavnsarbej-
der kan fremsætte disse argu-
menter er, at jeg, som de fle-
ste, har fulgt med i debatten
udover det, der står i AG.
Hvis journalisterne på AG
havde gjort det samme, så vil-
le de vide, at den Sisiumutske
arbejdskraft bestemt ikke er
sat ud på sidelinien. Arbejder-
nes forening i Sisimiut,
S.P.S., har igennem KNR’s
Radioavis udtrykt, at de helt
bestemt er både forberedte og
opsatte på at udføre opgaven,
også selv om arbejdsdagen i
en periode bliver på 12 timer.
Så det afgør vel egentlig sa-
gen, AG har ingen ret til at
fortælle den Sisimiutske ar-
bejdskraft, hvad de kan og ik-
ke kan, det ved de bedst selv!
Fair behandling for alle
Jeg synes, det er betænkeligt,
at en avis som AG ikke på
noget tidspunkt har givet Pe-
ter Grønvold Samuelsen et
skulderklap for blandt andet
at have ophævet Royal Arctic
Line’s monopol, med hensyn
til transport af cement. Det er
tiltag som dette, der blandt
meget andet er med til sikre,
at vi her i Grønland får flere
arbejdspladser, og at vi som
forbrugere får lavere omkost-
ninger. Det er positive tiltag
som der også bør lægges
mærke til. AG bør kunne give
enhver en fair behandling.
Vinteren er ved at være ovre,
det bliver lysere og dagen
længere og længere. Lad os
håbe, at dette også smitter af
på den pessimistiske hold-
ning, som AG her i vinter har
været præget af!
Kære Jørgen Væver
Det er selvfølgelig en skam,
at AG ikke længere lever op
til dine forventninger til avi-
sen, som du tidligere har
været glad for. Desværre kan
redaktionen bare ikke rigtigt
gøre noget ved det.
Det er vanskeligt at disku-
tere, om AG er en objektiv
avis, sådan som du mener,
den har været, men vi gør
vort bedste. Og én ting kan vi
sige med sikkerhed: I mod-
sætning til mange debattører,
som for eksempel dig selv,
varetager vi ikke parti- og
personpolitiske interesser,
men omfatter alle politikere
og partier med samme åbne
interesse.
Når enkelte politikere mø-
der kritik i AG, har det derfor
intet at gøre med, at vi vare-
tager politiske, økonomiske
eller kulturelle særinteresser.
De forandringer, der de
sidste par år er sket med AG,
og som du udlægger så nega-
tivt, handler først og frem-
mest om, at redaktionen helt
bevidst arbejder på at ned-
bryde nogle af de tabuer, der
griber så dybt ind i vor dag-
ligdag, og som vi aldrig har
kunnet tale om.
Det projekt giver selvfølge-
ligt nogle knups, og underti-
den kommer det også til at
bremse debatten, fordi speci-
elt følelserne bliver trådt for
nær. Men det må vi se stort på
og blive ved at kalde en spade
for en spade for at komme vi-
dere med det udviklingsarbej-
de, vi er i fuld gang med.
Og så er det forkert at dig
at påstå, at vi lukker munden
på folk og stopper debatten.
Det er AG’s debat-sider et
levende bevis på, at vi ikke
gør.
Venlig hilsen,
Redaktionen.
Avaneisuarmiut
nuutsitaanertik suli
ukiuni 40-ni anniaatigaat
All.: Ricard Petersen
Inuit pinngortitarsuarmut su-
ngiusimasaminnut peqqarnii-
tsumut inuuniarlutik akiuuttu-
arsimapput ilikkarsimallugu
qanoq iliorunik atasinnaassal-
lutik! Inuuniarnerminni im-
minnut inuuffigisaminnut na-
leqqussartuarsimapput eqqis-
sisimasumik kiffaanngissuse-
qarlutillu inuuniarlutik avati-
minni silarsuaq eqqissinngeq-
qajaasoq isumakuluutiginagu
akuliuffigisinnaanissaa isu-
maliutiginaguluunniit.
Inuilli imminnut siuarsima-
sunik taasartut pissaaneruni-
unnerat ullut ilaanni avataan-
nit takkuppoq kiffaanngissu-
seqarnermik inuuneq nam-
mineq kinaassuseqameq eq-
qissisimasumillu inuuneq i-
serfigalugu, silarsuarooq eq-
qissisimaniassammat!
Isumaqatigiinniarnerit pi-
lersaarusiomerillu inuit pine-
qartut avataannaanni inger-
lanneqarsimapput pineqartut
akuliutitinnagit, ilami nunami
ataatsimiittartut qullersaat
landsrådi tassaqaluunniit isu-
maqatiginiameqarsimava?
Ullullu ilaanni tassan-
ngaannartumik naalakkerne-
qarput nunartik - nunaqarfit-
sik - inuuniarfissatut pitsaa-
nersiorlutik qinigartik qimas-
sagaat piaamerpaamik!
Kalaaliviup inoqatiminik a-
taqqinninniartamera pisoqar-
tillugulu ilisamaatigalugu im-
minut tunulliuttamera tama-
tumani atornerlunneqarpoq!
Inuiaqatigiit »atugartuun-
ngorsarsimasut« siuarsima-
sutullu imminnut isigisut pe-
riaasiannik »nalusuussusiat«,
piginnaatitaaffinnik periarfis-
samillu paasisimasaqanngin-
nerat atomerlunneqarluni nu-
nagisaminnit arsaarneqarlu-
tik! Aamma Indianerit sioma-
tigut taama pineqarsimapput
siuarsimasut nunartik atorfis-
saqartimmassugooq!
Ukiut pingasut nuutsitaane-
rup kingomatigut Qaanaamut
pivugut qimatartik upigari-
gaat!
Avanersuarmiut ilaqarput
nuttartuartunik; ilaalli aamma
nunannaaqartarput! Uum-
mannarmiullu nunartik unga-
gaat piniarfittut akunnaalluin-
narnera, aammattaarli alia-
naassusia ilaminnillu aamma
iliveqarfiunera pillugu. Eq-
qissisimanassusia pilluamar-
neralu tassunga qilersugaaffi-
gisimavaat!
Isumasiorneqaratik aperi-
neqaratillu naalakkemeqarput
ullut arlaqanngitsut qaangiun-
neranni qimagutinngikkunik
illui nunagissaassuamit piiar-
neqassasut!
Taavami qanoq iliussagalu-
arpat? Periafissaqannginna-
mik »qimaasutut« aallarlaria-
qarsimapput!
Silarsuarmi avataanit naa-
lagaaniunnerup tamatumanilu
silarsuunngooq eqqissisima-
nissaa pissutigalugu immin-
nut illersomiarsarisut takkup-
put, tikitatinngooq »illersor-
niarlugit« nuna taanna iller-
sornissamut periarfissaqqin-
nersiugaralugu.
Taakkuupput tunuliaqutaa-
simasut amerikkarmiut sak-
kutooqarfiliorlutillu radare-
qarfiliortariaqalersimaneran-
nut Inussuillu »qimaatitaane-
rannut«!
Assigiinngitsunik illersor-
neqariannguarli europamiut
eqqarsariaasiannik eqqarsar-
taaseqarluni. Kiali misilissa-
vaa inuit eqqunngitsuliffigi-
saasut qanoq pineqamermin-
nik misigisimanerannik paa-
sinnilluarumalluni. Misigis-
susersiorpallaarnerarneqan-
ngitsoomavianngilaq, tassuu-
naannarli inuit kiffaanngis-
suseqarlutik inuujuarsimasut
annaasaqamerat qanoq atsi-
gisoq paasineqarsinnaavoq!
Miserratigissanngilarput
iluasaarniarfigineqartarmata
uppernarsarsinnaasatsinnik!
Tamakkuli ikimut mattutaa-
niaraluartut pisut inunnut
taakkununnga nikanarsa-
gaarnermik misiginerannik
mamititsisinnaasimanngillat!
Uummannami maannakkut
mittarfiliornialerneq nipa-
ngersaataavoq naammagiin-
narneqarsinnaanngitsoq! Pi-
tuffimmi pissutsinit sunnersi-
maneqartuassapput taama qa-
nitsigisumi inissiinikkut.
Naalagaaffiup inuiannguanik
sumiginnaasimanini ataqqi-
narpasinnerusumik aaqqiivi-
gisariaqarpaa!
Naalakkersuisutta quller-
saat piuminarnersiorami tor-
ral laanngilaq! Taamani inut-
tut misigisimanermut tunnga-
tillugit annaaneqartut ani-
ngaasanik nalilemeq ajornar-
put akilerneqarsinnaanatillu.
Atagu taajakku tusaaniarne-
runiarsigik namminneq ukiu-
nissaaq kingullerni ajornar-
torsiortitaanertik ilisimaaralu-
gu kissaateqarput!
Pisimasorli tamanna Ava-
nersuarmiuinnarnut tunngan-
ngilaq! Landsrådi akuliutitin-
neqarsimanngippat inuiaqati-
giinnik kalaallinik sumigin-
naaneruvoq soraalluinnartoq
eqqunngitsuliornerunermillu
naliliineq suli annerulertus-
saassalluni!