Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.04.1996, Blaðsíða 8

Atuagagdliutit - 09.04.1996, Blaðsíða 8
8 Nr. 27 • 1996 GRØNLANDSPOSTEN Bjarne Kreutzmann aamma Akulliit Partiiat 1990-ikkunni kommuninut inatsisartunullu qinersinemi ajugaariijussuarsiimarlutik kinguariarujussuartarsimapput. Bjarne isumaqarpoq Atassutip Siuniumik suleqateqarnerata kingunerisaanik Akulliit Partiiat iluaquserneqarumaartoq. Bjarne Kreutzmann og Akulliit Partiiat har oplevet både sejre og nederlag ved kommunal- og landstingsvalgene i 1990’eme. Bjarne Kreutzmann tror, at Atassuts tætte parløb med Siumut vil betyde en gevinst for Akulliit Partiiat. (Ass./Foto: Knud Josefsen). Genbrugspolitik i Landstinget Trods udmeldelser tror Bjarne Kreutzmann fortsat på Akulliit Partiiat NUUK(KK) - Den midtersø- gende politik, som landsstyre- koalitionen mellem Siumut og Atassut har ført det seneste års tid, har på hver sin fløj ef- terladt Inuit Ataqatigiit og Akulliit Partiiat udenfor det gode selskab. For Inuit Ataqatigiit, der har smagt magtens sødme, er det en vanskelig position, mens Akulliit Partiiat har valgt en pragmatisk holdning til denne situation. - For jeg kan jo se, at Akul- liit Partiiats politik er rigtigt, siger formanden for partiet Bjarne Kreutzmann op til Landstingets forårssamling, som starter på fredag den 12. april. - Det kan de andre partier også, selv om der sådan i gen- nemsnit går tre år fra det tids- punkt, hvor de forkaster vore ideer, til det tidspunkt, hvor de selv fremsætter og vedta- ger vore forslag. - Denne form for genbrugs- politik kan man jo mene om, hvad man vil, men så længe det er Akulliit Partiiats poli- tik, som bliver genbrugt, er det fint for mig, siger Bjarne Kreutzmann. Det viser, at vort parti er et par skridt foran udviklingen, selv om de andre partier har svært ved at godta- ge forslagene i første om- gang. Rejeafgiften ned AG: - Hvilke forslag fra Akul- liit Partiiat har de andre par- tier genbrugt? Bjarne Kreutzmann: - Et af de første forslag, som vi frem- satte i Landstinget efter valget i 1991, var en fjernelse af rejeafgiften på 10 procent, som tyngede det havgående rejefiskeri i knæ. - Der skulle gå flere år, inden landsstyret indså, at rejeafgiften nødvendigvis måtte reguleres for at bibehol- de indtægterne i denne vigtige sektor. - Derfor faldt rejeafgiften til blot en enkelt procent, men mange arbejdspladser kunne være blevet bevaret i det hav- gående fiskeri, hvis de andre partier straks havde lytter til os. Hellere flyve end sejle - Et andet eksempel er debat- ten om infrastrukturen i Grøn- land, som vi havde for fire år siden. - Landsstyret bad partierne om konkrete forslag til et for- bedret trafiksystem, og Akul- liit Partiiat pegede på kystpas- sagerskibene som en alt for dyr form for persontrafik. Landskassen betaler jo halv- delen af billetten i form af til- skud til KNIs kystpassager- skibe, så det er samfundsøko- nomisk langt billigere at flyve end at sejle. - Vort forslag om at hæve billetprisen til kystpassager- skibene, så de bedre kom i trit med den virkelig pris, og sænke prisen på billetterne til Grønlandsflys ruter for at øge passagergrundlaget, blev fejet af bordet. Nu ser vi pludselig Grønlandsfly satse hårdt på at sætte billetpriserne ned, så det bliver attraktivt at flyve. - Det hilser Akulliit Partiiat velkommen, men vi kunne i de tre seneste år have sparet mange penge, hvis de andre partier blot havde lyttet til os. Maksimalpriser - Et tredie eksempel er ens- prissystemet i forbindelse med KNI-debatten. - Vi foreslog en maksimal- pris på varerne i bygderne, men en fri konkurrence i by- erne. Det ville sikre bygder- nes mulighed for at overleve, men det ville også sikre billi- gere og bedre varer i byerne. Lars Emil Johansen fejede forslaget af bordet med en bemærkning om, at så længe han var med i politik, skulle bygderne ikke røres. - I dag er tonen en anden, og landsstyrets holdning er ikke længere så firkanten. Jeg er glad for, at landsstyret en- delig har forstået, at priserne er det afgørende i udviklingen af vort samfund, både i byg- derne og i byerne. Naivt? - Disse eksempler viser, at Akulliit Partiiat fører en reali- stisk politik, og at vi ikke lig- ger under for stærke interes- seorganisationer, som er i stand til at forhale nødvendi- ge politiske tiltag i årevis, siger Bjarne Kreutzmann. - Jeg er ligeglad med, hvem der løber med laurbæreme, blot den rigtige politik bliver gennemført så hurtigt som muligt. AG: - Er det ikke en naiv holdning, når det i politik gælder om at markere sig mest muligt? - At føre en realistisk poli- tik er ikke det samme som at være naiv. Det er mit klare indtryk, at mange vælgere lægger mærke til de ting, som Akulliit Partiiat fremfører, også i Landstinget. Vælgerne kan udmærket godt se, hvor- fra ideerne kommer. Vi vil hellere føre en relistisk politik end score nogle hurtige, men billige points. Pengene først Bjarne Kreutzmann har som en af de meget få medlemmer af Landstinget slet ikke frem- sat forslag til forårssamlin- gen. AG: - Er det ikke en meget passiv oppositionspolitik at føre? Bjarne Kreutzmann: - Intet ville være nemmere end at fremsætte en stribe udgifts- krævende forslag, men det har jeg helt bevidst undladt at gøre. - Vi har i de seneste år set alt for mange samfundsmæs- sige opgaver sparet væk, fordi der er blevet rokeret rundt med den samlede pulje i landskassen, når nye huller i økonomien pludselig opstod. - Det er en meget kortsigtet politik, for vi bliver nødt til at få flere penge i landskassen, inden vi vedtager nye udgift- skrævende opgaver. Vi skal rodbehandle i stedet for at plukke de visne blade af træet. Udmeldelser Karl Lyberth meldte sig på efterårssamlingen ud af Akul- liit Partiiat og flyttede til Siu- mut, både i kommunalbesty- relsen i Maniitsoq og i Lands- tinget. Senest har Per Berthel- sen forladt partiet og er nu løsgænger i kommunalbesty- relsen i Nuuk. AG: - Er du formand for et parti i opløsning? Bjarne Kreutzmann: - Nej, bestemt ikke. Tag nu eksem- plet med Karl Lyberth. Jeg foreslog i Landstinget i for- året 1995, at der skal indføres en maksimalpris på varerne i bygderne. Det fik Karl Ly- berth til at melde sig ud af Akulliit Partiiat med en be- mærkning om, at partiet søger at nedlægge bygderne. Intet kan være mere forkert. Skæb- nens ironi ville dog, at da Karl Lyberth på efterårssamlingen 1995 meldte sig ind i Siumut, ja så fremsatte landsstyret præcis det samme forslag om en maksimalpris i bygderne, men nu kunne Karl Lyberth pludselig godt acceptere for- slaget... - Vi har i Akulliit Partiiat en frihed, som enkelte af vore kandidater har haft svært ved at administrere, siger Bjarne Kreutzmann. - Vi startede som en bor- gerliste i protest mod parti- vældet, men måtte blive et parti for at markere os på landsplan. Vi har dog været tro mod vore idealer fra bor- gerlistens tid, og hver enkelt medlem af Akulliit Partiiat har sin fulde ret til at sætte sin samvittighed over partipro- grammet. - Det nytter ikke at holde fast i gamle ideologier og løf- te fanen så højt, at man mister jordforbindelsen. Det er bedre at føre en pragmatisk politik, som giver resultater, siger Akulliit Partiiat. Inde i varmen Akulliit Partiiat opstod efter et brud med Atassut, som i de første 16 år af hjemmestyret sad udenfor indflydelse, men nu er Atassat indgået et lands- styresamarbejde med Siumut. Selv forlod Bjarne Kreutz- mann Atassut i 1980’eme, fordi han i kommunalbesty- relsen i Nuuk ikke kunne komme igennem med sine planer om det præventive børne- og ungdomsarbejde, lige som beskyldninger om korruption mod Atassuts for- mand for Teknisk Udvalg, Jan Streit Christoffersen var en alvorlig belastning for par- tiet. AG: - Betyder det nuværen- de landsstyresamarbejde mel- lem Atassut og Siumut, at de »frafaldne« Atassut’ere nu vender tilbage til partiet? Bjarne Kreutzmann: - Det tror jeg ikke. Jeg har fra man- ge sider hørt det synspunkt, at Atassut har solgt ud af sine mærkevarer for at komme ind i varmen. At være bundet på hænder og fødder vil give bagslag ved næste valg, hvor vælgerne vil søge efter alter- nativer. Og det finder de hos Akulliit Partiiat.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.