Atuagagdliutit - 09.04.1996, Side 8

8
Nr. 27 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
Bjarne Kreutzmann aamma Akulliit Partiiat 1990-ikkunni kommuninut inatsisartunullu qinersinemi ajugaariijussuarsiimarlutik kinguariarujussuartarsimapput. Bjarne isumaqarpoq
Atassutip Siuniumik suleqateqarnerata kingunerisaanik Akulliit Partiiat iluaquserneqarumaartoq.
Bjarne Kreutzmann og Akulliit Partiiat har oplevet både sejre og nederlag ved kommunal- og landstingsvalgene i 1990’eme. Bjarne Kreutzmann tror, at Atassuts tætte parløb med Siumut
vil betyde en gevinst for Akulliit Partiiat. (Ass./Foto: Knud Josefsen).
Genbrugspolitik i Landstinget
Trods udmeldelser tror Bjarne Kreutzmann fortsat på Akulliit Partiiat
NUUK(KK) - Den midtersø-
gende politik, som landsstyre-
koalitionen mellem Siumut
og Atassut har ført det seneste
års tid, har på hver sin fløj ef-
terladt Inuit Ataqatigiit og
Akulliit Partiiat udenfor det
gode selskab.
For Inuit Ataqatigiit, der
har smagt magtens sødme, er
det en vanskelig position,
mens Akulliit Partiiat har
valgt en pragmatisk holdning
til denne situation.
- For jeg kan jo se, at Akul-
liit Partiiats politik er rigtigt,
siger formanden for partiet
Bjarne Kreutzmann op til
Landstingets forårssamling,
som starter på fredag den 12.
april.
- Det kan de andre partier
også, selv om der sådan i gen-
nemsnit går tre år fra det tids-
punkt, hvor de forkaster vore
ideer, til det tidspunkt, hvor
de selv fremsætter og vedta-
ger vore forslag.
- Denne form for genbrugs-
politik kan man jo mene om,
hvad man vil, men så længe
det er Akulliit Partiiats poli-
tik, som bliver genbrugt, er
det fint for mig, siger Bjarne
Kreutzmann. Det viser, at
vort parti er et par skridt foran
udviklingen, selv om de andre
partier har svært ved at godta-
ge forslagene i første om-
gang.
Rejeafgiften ned
AG: - Hvilke forslag fra Akul-
liit Partiiat har de andre par-
tier genbrugt?
Bjarne Kreutzmann: - Et af
de første forslag, som vi frem-
satte i Landstinget efter valget
i 1991, var en fjernelse af
rejeafgiften på 10 procent,
som tyngede det havgående
rejefiskeri i knæ.
- Der skulle gå flere år,
inden landsstyret indså, at
rejeafgiften nødvendigvis
måtte reguleres for at bibehol-
de indtægterne i denne vigtige
sektor.
- Derfor faldt rejeafgiften
til blot en enkelt procent, men
mange arbejdspladser kunne
være blevet bevaret i det hav-
gående fiskeri, hvis de andre
partier straks havde lytter til
os.
Hellere flyve end sejle
- Et andet eksempel er debat-
ten om infrastrukturen i Grøn-
land, som vi havde for fire år
siden.
- Landsstyret bad partierne
om konkrete forslag til et for-
bedret trafiksystem, og Akul-
liit Partiiat pegede på kystpas-
sagerskibene som en alt for
dyr form for persontrafik.
Landskassen betaler jo halv-
delen af billetten i form af til-
skud til KNIs kystpassager-
skibe, så det er samfundsøko-
nomisk langt billigere at flyve
end at sejle.
- Vort forslag om at hæve
billetprisen til kystpassager-
skibene, så de bedre kom i trit
med den virkelig pris, og
sænke prisen på billetterne til
Grønlandsflys ruter for at øge
passagergrundlaget, blev fejet
af bordet. Nu ser vi pludselig
Grønlandsfly satse hårdt på at
sætte billetpriserne ned, så det
bliver attraktivt at flyve.
- Det hilser Akulliit Partiiat
velkommen, men vi kunne i
de tre seneste år have sparet
mange penge, hvis de andre
partier blot havde lyttet til os.
Maksimalpriser
- Et tredie eksempel er ens-
prissystemet i forbindelse
med KNI-debatten.
- Vi foreslog en maksimal-
pris på varerne i bygderne,
men en fri konkurrence i by-
erne. Det ville sikre bygder-
nes mulighed for at overleve,
men det ville også sikre billi-
gere og bedre varer i byerne.
Lars Emil Johansen fejede
forslaget af bordet med en
bemærkning om, at så længe
han var med i politik, skulle
bygderne ikke røres.
- I dag er tonen en anden,
og landsstyrets holdning er
ikke længere så firkanten. Jeg
er glad for, at landsstyret en-
delig har forstået, at priserne
er det afgørende i udviklingen
af vort samfund, både i byg-
derne og i byerne.
Naivt?
- Disse eksempler viser, at
Akulliit Partiiat fører en reali-
stisk politik, og at vi ikke lig-
ger under for stærke interes-
seorganisationer, som er i
stand til at forhale nødvendi-
ge politiske tiltag i årevis,
siger Bjarne Kreutzmann.
- Jeg er ligeglad med, hvem
der løber med laurbæreme,
blot den rigtige politik bliver
gennemført så hurtigt som
muligt.
AG: - Er det ikke en naiv
holdning, når det i politik
gælder om at markere sig
mest muligt?
- At føre en realistisk poli-
tik er ikke det samme som at
være naiv. Det er mit klare
indtryk, at mange vælgere
lægger mærke til de ting, som
Akulliit Partiiat fremfører,
også i Landstinget. Vælgerne
kan udmærket godt se, hvor-
fra ideerne kommer. Vi vil
hellere føre en relistisk politik
end score nogle hurtige, men
billige points.
Pengene først
Bjarne Kreutzmann har som
en af de meget få medlemmer
af Landstinget slet ikke frem-
sat forslag til forårssamlin-
gen.
AG: - Er det ikke en meget
passiv oppositionspolitik at
føre?
Bjarne Kreutzmann: - Intet
ville være nemmere end at
fremsætte en stribe udgifts-
krævende forslag, men det
har jeg helt bevidst undladt at
gøre.
- Vi har i de seneste år set
alt for mange samfundsmæs-
sige opgaver sparet væk, fordi
der er blevet rokeret rundt
med den samlede pulje i
landskassen, når nye huller i
økonomien pludselig opstod.
- Det er en meget kortsigtet
politik, for vi bliver nødt til at
få flere penge i landskassen,
inden vi vedtager nye udgift-
skrævende opgaver. Vi skal
rodbehandle i stedet for at
plukke de visne blade af
træet.
Udmeldelser
Karl Lyberth meldte sig på
efterårssamlingen ud af Akul-
liit Partiiat og flyttede til Siu-
mut, både i kommunalbesty-
relsen i Maniitsoq og i Lands-
tinget. Senest har Per Berthel-
sen forladt partiet og er nu
løsgænger i kommunalbesty-
relsen i Nuuk.
AG: - Er du formand for et
parti i opløsning?
Bjarne Kreutzmann: - Nej,
bestemt ikke. Tag nu eksem-
plet med Karl Lyberth. Jeg
foreslog i Landstinget i for-
året 1995, at der skal indføres
en maksimalpris på varerne i
bygderne. Det fik Karl Ly-
berth til at melde sig ud af
Akulliit Partiiat med en be-
mærkning om, at partiet søger
at nedlægge bygderne. Intet
kan være mere forkert. Skæb-
nens ironi ville dog, at da Karl
Lyberth på efterårssamlingen
1995 meldte sig ind i Siumut,
ja så fremsatte landsstyret
præcis det samme forslag om
en maksimalpris i bygderne,
men nu kunne Karl Lyberth
pludselig godt acceptere for-
slaget...
- Vi har i Akulliit Partiiat
en frihed, som enkelte af vore
kandidater har haft svært ved
at administrere, siger Bjarne
Kreutzmann.
- Vi startede som en bor-
gerliste i protest mod parti-
vældet, men måtte blive et
parti for at markere os på
landsplan. Vi har dog været
tro mod vore idealer fra bor-
gerlistens tid, og hver enkelt
medlem af Akulliit Partiiat
har sin fulde ret til at sætte sin
samvittighed over partipro-
grammet.
- Det nytter ikke at holde
fast i gamle ideologier og løf-
te fanen så højt, at man mister
jordforbindelsen. Det er bedre
at føre en pragmatisk politik,
som giver resultater, siger
Akulliit Partiiat.
Inde i varmen
Akulliit Partiiat opstod efter
et brud med Atassut, som i de
første 16 år af hjemmestyret
sad udenfor indflydelse, men
nu er Atassat indgået et lands-
styresamarbejde med Siumut.
Selv forlod Bjarne Kreutz-
mann Atassut i 1980’eme,
fordi han i kommunalbesty-
relsen i Nuuk ikke kunne
komme igennem med sine
planer om det præventive
børne- og ungdomsarbejde,
lige som beskyldninger om
korruption mod Atassuts for-
mand for Teknisk Udvalg,
Jan Streit Christoffersen var
en alvorlig belastning for par-
tiet.
AG: - Betyder det nuværen-
de landsstyresamarbejde mel-
lem Atassut og Siumut, at de
»frafaldne« Atassut’ere nu
vender tilbage til partiet?
Bjarne Kreutzmann: - Det
tror jeg ikke. Jeg har fra man-
ge sider hørt det synspunkt, at
Atassut har solgt ud af sine
mærkevarer for at komme ind
i varmen. At være bundet på
hænder og fødder vil give
bagslag ved næste valg, hvor
vælgerne vil søge efter alter-
nativer. Og det finder de hos
Akulliit Partiiat.