Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 09.04.1996, Blaðsíða 18

Atuagagdliutit - 09.04.1996, Blaðsíða 18
18 Nr. 27 ■ 1996 GRØNLANDSPOSTEN Tmunisartomermut akit pillugit AG-p allaaserisai ilumuunngmat All. Grønlandsfly A/S-imi direktøriuneq, Ole Bjerregaard. AG (normu 25-imi) »llaasu- lemgusaanneq akitsorsaataa- voq«-mik qulequtserlugu al- laaserisaqarpoq - oqaatigaalu Grønlandsfly-p akigititaminut 8 procenlimik akitsuineranut peqqutaasoq Grønlandsfly-p KNI-mut »unammillertaria- qarnera«, taamaammallu bil- letit immikkut ittumik akikil- lisal »Harpunpriser«-nik taa- gukkat 75 procent tikillugu a- kikillisariaqarlugit. Tamanna soorunami ilu- muunngilaq. Grønlandsfly-p kalaallit a- ngallanneranni massakkumut takuneqarsimanngitsumik bil- letinik akikilliliinera matuma- ni pineqarpoq. Taamaalilluni timmisartuussisarnerni arla- linni pitsaanerujussuarmik sullissisoqarsinnaalerpoq. Angallasseriaatsip ataasia- annaap angalanernik akikin- nerujussuanngortitsisinnaane- rat takutinniarlugu taamaali- orpugut. Tamatuma kingunerisas- saanik angallaffiit akikilliliif- figineqartut imminnut akiler- sinnaanissaat naatsorsuuti- gaarput! Taamaanngippammi angallanneq akikinnerulersin- naanngilaq. Taamaammat angalanerit ilaasa 8 procentip missaanik akitsorneqarneri »harpun- pris«-inut attuumassuteqan- ngillat. Akitsuinerit qanorluunniit pisoqarsimagaluarpat pin- ngitsoorneqarsinnaanngillat, aammami pissakilliornermut takussutissaalluarput. Akitso- riartorpummi. Angallannermut akitsuineq ukiut tallimat ingerlanerini aatsaat akitsuineruvoq ima- tullu katitigaalluni: l.S-61-it angallaviini aki- leraartartut akiliutaannut annikillisaatissatut aaq- qiineq. 2. Uninnganermut qularna- veeqqutit. 3. Akitsuinerit. Taamaalilluni aningaasar- tuutissaviit 2 procentip mis- saannaaniipput, taakkulu ila- rujussui nunarsuarmi qular- naveeqqusiisamermut akiliu- tit qaffannerinik peqquteqar- put. Tamatuma saniatigut AG isumaqarpoq DHC-7-inik ki- taani timmisartuussinemut a- kit Grønlandsfly-p piaaraluni qaffasitsikkai. Tamannattaaq ilumuunngi- laq. Grønlandsfly-p DHC-7- iutaannut akit kilometerik- kaarlugit unammillerluarsin- naapput, assersuutigalugu Widerøe Flyselskab-ip, Nor- ge-p avannaani timmisartut taakku assingi atorlugit tim- misartuussisartup angallassi- neranut; Widerøe-p isertita- mik 33 procentiinik naala- gaaffimmit tapiissutisiarisar- tagai ilanngullugit. Widerøe-p ilaasorisartagai Grønlandsfly-p ilaasorisarta- gaanit sisamat-tallimariaataa- galuartut piginnaanera anner- tunerunngilaq. Tamanna eqqaanngikkalu- arlugu Nuup Kangerlussuullu akornanni angallanneq aki- kinnerulersikkusupparput. Taamaaliussaguttali ilaasut amerlanerusariaqarput, mas- sakkullu amerlanerulersinni- arlugit suliniuteqalereerpu- gut. Taamaaliornissatsinnut a- kuerineqassagutta! PS: 1991-imi AG sapaatip akunneranut 25,50 kroneqar- poq (normut pingasut). Mas- sakkut 30 kroneqarpoq (nor- mut marluk). Sapaatip akun- neranut 17,6 procentimik i- maluunniit normumut ataatsi- mut 76,5 procentimik akitsor- simavoq. Inussiarnersumik inuullu- aqqusillunga, Ole Bjerregaard. Oqarluartaaqqinneq AG-mi timmisartunut billeti- nik akitsuineq akikilliliinerlu pillugu allaaserisaq Ole Bjer- regaard-ip oqarneratut sal- luunngilaq. Ilumoorporli AG- mi allaaserineqarneratut sine- rissami timmisartuussinemut akikitsunut aamma Atlanti- koq qulaallugu timmisartuus- sinernut akit ataqatigiisin- neqamerat normu 25-imi al- laaserisami uppernarsarsi- Timmisartuutillinaa Josef Korneliussen, Narsaq Avanersuarmiit Avanersuar- rniillu angallanneq pillugu a- jornartorsiuterpassuit tusar- naartareerlugit naatsumik o- qaatigerusuppara: Grønlands- fly timmisartuutilittut, pigin- nittutut avaqqussinnaanngisa- minik amerikamiunullu pisu- utitsiniutigisinnaanngisami- nik suliassaqarpoq: Tassalu timmisartuutimi appussaan- nginnissaanik. Tusarnaarlugu eqqarsaal- lannarpoq Grønlandsfly allat isumalluutiginersuarmik a- ngalaniartut ajornartorsiortik- kai qulimiguullit qangattarfis- saasa miffissaatalu tungaanut amerikkamiut aputaajaasi- mannginnerat patsisigalugu. Piginnittut Grønlandsfly-p a- put piiagassaraa, imaluunniit aput aamma amerikamiut pi- ginerpaat? Inunnguit kultu- ritsinnik tulluusimaarutivut naammanngitsumik piun- naamiartigik. manngimmata. Kisiannili suliffeqarfimmi ataatsimi timmisartuussinerit akikitsut akisuullu imminnut assersuunnissaat aaqqissuiso- qarfimmit paasinartinneqarsi- mapput. Ole Bjerregaard-ip siuliani oqarneratut sinerissa- mi timmisartuussinermi akit ussassaarutaasut sinneqar- toorfiunissaat ilimagisiman- ngikkaluarparput - tamanna nassuerutigaarput! Paasisa- kinnerpullu peqqutigalugu pilersaarut taanna nalilersin- naasimanngilarput - ilami al- laat oqaaseqarfigisinnaasima- nagu. Allat suliaat eqqartoraanga- tsigit ajutooriaannaalluta suli- sarpugut. Ole Bjerregaard-ip assersuusiornermini oqaati- gaa AG 1991 -imili sapaatip akunneranut 17,6 procenti- mik imaluunniit normumut a- taatsimut 76,5 procentimik akitsorsimasoq. Takkuuk, kisitsisit suul- luunniit taamatut pinnguari- sinnaavagut ersaartaanneqar- nissarpullu utaqqisarlugu. Ki- sianni naatsorsueriaatsimi ki- sitsisit eqqortut atussallugit a- junnginnerusarpoq. 1991-ip naanerani AG nor- mumut ataatsimut 8,50-imiit 10 kronimut akitsorpoq. Taa- mani normu ataaseq 16-iin- narnik qupperneqarpoq, sa- paatillu akunneranut normut pingasut katillugit 48-nik qupperneqartarlutik. Ullu- mikkut normut marluk im- mikkut 24-nik quppernillit 15 kronilerlugit sapaatip akunne- ranut saqqummersittarpagut. Taamani akiusut massakkullu akiusut sapaatip akunneranut 30 kroneqarput, Ole Bjerre- gaard-illu AG-p akitsuinera- nik oqarnera (pineqartumut matumunnga attuumassute- qanngitsoq) ilumuunngilaq. Tamattali kukkusarpugut. AG-p timmisartumik anga- lanermut akit nutaat pillugu allaaserisaqamermini Grøn- landsfly imaluunniit Ole Bjerregaard pasinarsamiarsa- rinngilai. Tamanna siunerta- rinngilluinnarparput. Tamatu- mani siunertaasut pingaarner- saraat unammillernerup equ- ngasup nunatsinni politikeri- nut erseqqissarneqarnissaa, tamatumanilu illuatungiliut- tup - KNI-p - killeqanngitsu- mik tapiissuteqarfigineqartu- artarnera. Nunatsinnimmi nu- nanillu allanit taarsigassarsi- neranut atatillugu landskarsi tapersiinissaminut pisussaa- voq. Aaqqissuisoqarfiup isaa- nit oqaluttuaq taanna taama- tut sammiveqarpoq, ajussa- qaarlu AG-p Grønlandsfly-Hu taamatut assersuunnerisigut oqallinneq sangusoortinne- qassappat. Taamaaliornermi siunertaqanngilaq. Grønlandsfly paasilluarsin- naavarput. Massakkut suliffe- qarfiup taassuma iliuuseqar- nermigut inuiaqatigiinni atta- veqaatit pillugit aalajangiinis- samut tuavisaarilerpoq, tama- tumanili aningaasaqameq ki- simi tunngavigineqassappat kikkut iluanaassanersut taku- neq ajornassanngilaq. Inussiarnersumik inuulluaq- qusilluta Aaqqissuisoqarfik. Direktør Ole Bjerregaard.(Ass./Foto: Knud Josefsen) Det er noget vrøvl, AG skriver om flypriseme Af administrerende direktør i Grønlandsfly A/S, Ole Bjerregaard AG skriver (i nr. 25) i en overskrift, at »kamp om pas- sagerer fordyrer billetterne« - og senere, at årsagen til, at Grønlandsfly’s normalpriser stiger med 8 procent er, at Grønlandsfly er »nødt til« til at konkurrere med KN1, og derfor nedsætter en række pri- ser med op til 75 procent på de særlige rabatbilletter »Har- punpriserne«. Dette er selvfølgelig noget sludder. Sagen er, at Grønlandsfly gennemfører prisnedsættel- ser, der er hidtil usete i det grønlandske trafiksystem. Og indfører langt bedre service på en lang række ruter. Det gør vi for at vise, at et enstrenget trafiksystem kan gøre rejser meget billigere. Men - og dette er pointen - vi regner da med, at prisned- sættelserne kan tjene sig selv hjem på disse ruter! Ellers kan man ikke tale om, at tra- fiksystemet kan blive billige- re. Prisforhøjelserne på cirka otte procent har altså intet med harpunpriserne at gøre. Disse forhøjelser ville være kommet i alle tilfælde, men de viser da meget godt, hvad der sker i et stagnerende system. Nemlig at det bliver dyrere. Prisforhøjelsen, som i øv- rigt er den første forhøjelse i fem år, er sammensat på føl- gende måde: 1. Reduceret prisdæmpen- de skatteyder-betalling til S-61 ruterne. 2. Opholdsforsikring. 3. Prisforhøjelser. Den egentlige omkost- ningsudvikling er altså kun 2 procent, hvoraf en stor del i øvrigt skyldes de internatio- nalt stigende forsikringspræ- mier. AG påstår i øvrigt, at Grøn- landsfly holder priserne kuns- tigt oppe på DHC-7 beflyv- ningen på Vestkysten. Det er også noget sludder. Grønlandsfly’s DHC-7 pri- ser er fuldt konkurrencedygti- ge kilometer for kilometer med for eksempel Widerøe Flyselskab, som flyver under nogenlunde samme vilkår og med samme materiel i Nord- norge; når man medregner Widerøe’s statstilskud på 33 procent af deres indtægter. Widerøe har ganske vist 4- 5 gange så mange passagerer som Grønlandsfly, men dette giver dem altså ikke større ef- fektivitet. Uanset dette vil vi dog ger- ne have priserne ned på Nuuk-Kangerlussuaq. Men det kræver nogle flere passa- gerer, og det er derfor det, vi er gået i gang med at få. Hvis vi må, altså! PS: 1 1991 kostede AG 25,50 om ugen (for tre num- re). Nu koster det 30 kroner (for to numre). Forhøjelsen er 17,6 procent pr. uge eller 76,5 procent pr. nummer. Med venlig hilsen, Ole Bjerregaard. Godt ord igen AG's artikler om prisstignin- ger og prisreduktioner i fly- passagertrafikken er ikke, som direktør Ole Bjerregaard skriver, noget forvrøvlet slud- der. Men det er sandt, at AG’s påstand om en sammenhæng mellem de lave priser på kyst- ruterne og de relativt høje priser på forbindelsesruterne ti! atlantflyvningen ikke er dokumenteret i artiklerne i nummer 25. For redaktionen var det imidlertid indlysende at sam- menligne lave frypriser med høje flypriser i samme sel- skab. Vi forestillede os ikke, at Grønlandsfly, som Ole Bjerregaard fortæller oven- for, skulle kunne skabe over- skud på kystbeflyvningen med de annoncerede priser - ind- rømmet! Og vi har på grund af utilstrækkelig indsigt ingen mulighed for at vurdere - end- sige kommentere - den plan. Vi løber alle en risiko for at komme galt afsted, når vi beskæftiger os med andres sager. Ole Bjerregaard for- søger for eksempel at frem- hæve det beskedne i prisstig- ningerne i Grønlandsfly med en påstand om, at AG siden 1991 er steget med 76,5 pro- cent pr. nummer eller 17,6 procent i ugentlig udgift. Se sådan kan vi jo alle ma- nipulere med tallene og håbe på bifald. Men man står sig nu bedst ved at bruge de rig- tige tal i beregningsgrundla- get. Med udgangen af 1991 steg prisen på AG fra 8,50 til 10 kroner pr. eksemplar. Den- gang var der 16 sider i hvert nummer, men til gengæld tre numre om ugen med i alt 48 sider. I dag udkommer vi med to numre d 24 sider for 15 kroner stykket. Prisen er i begge tilfælde 30 kroner på ugebasis, og Ole Bjerre- gaards påstand om AG pris- stigninger (som i øvrigt intet har med sagen at gøre) er altså noget sludder. Men sådan kan vi alle brænde fingrene. 1 AG’s artikler om de nye flybilletpriser var det ikke hensigten at mistænkeliggøre hverken Grønlandsfly eller Ole Bjerregaard. Det har vi slet ikke belæg for. Formålet var først og fremmest overfor landstingspolitikeme at påpe- ge det tåbelige i en konkur- rence, hvor den ene part - KNI - har en ubegrænset sub- sidiering at trække på. Det er nemlig, hvad landskassen har forpligtet sig til i forbindelse med den netop gennemførte låntagning både her og i udlandet. Det er det, historien handler om, set fra redaktio- nens synsvinkel, og det ville være ærgeligt, hvis debatten bliver kørt ud på et sidespor som en sag med AG og Grøn- landsfly. Det tjener ikke noget formål. Grønlandsfly forstår vi så udmærket. Selskabet får nu fremprovokeret en beslut- ningsproces omkring infra- strukturen, og hvis det alene bliver økonomiske begrundel- ser, den bygger på, er det ikke vanskeligt at se, hvem den fal- der ud til fordel for. Venlig hilsen, Redaktionen.

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.