Atuagagdliutit - 09.04.1996, Side 18

18
Nr. 27 ■ 1996

GRØNLANDSPOSTEN
Tmunisartomermut akit pillugit
AG-p allaaserisai ilumuunngmat
All. Grønlandsfly A/S-imi direktøriuneq, Ole Bjerregaard.
AG (normu 25-imi) »llaasu-
lemgusaanneq akitsorsaataa-
voq«-mik qulequtserlugu al-
laaserisaqarpoq - oqaatigaalu
Grønlandsfly-p akigititaminut
8 procenlimik akitsuineranut
peqqutaasoq Grønlandsfly-p
KNI-mut »unammillertaria-
qarnera«, taamaammallu bil-
letit immikkut ittumik akikil-
lisal »Harpunpriser«-nik taa-
gukkat 75 procent tikillugu a-
kikillisariaqarlugit.
Tamanna soorunami ilu-
muunngilaq.
Grønlandsfly-p kalaallit a-
ngallanneranni massakkumut
takuneqarsimanngitsumik bil-
letinik akikilliliinera matuma-
ni pineqarpoq. Taamaalilluni
timmisartuussisarnerni arla-
linni pitsaanerujussuarmik
sullissisoqarsinnaalerpoq.
Angallasseriaatsip ataasia-
annaap angalanernik akikin-
nerujussuanngortitsisinnaane-
rat takutinniarlugu taamaali-
orpugut.
Tamatuma kingunerisas-
saanik angallaffiit akikilliliif-
figineqartut imminnut akiler-
sinnaanissaat naatsorsuuti-
gaarput! Taamaanngippammi
angallanneq akikinnerulersin-
naanngilaq.
Taamaammat angalanerit
ilaasa 8 procentip missaanik
akitsorneqarneri »harpun-
pris«-inut attuumassuteqan-
ngillat.
Akitsuinerit qanorluunniit
pisoqarsimagaluarpat pin-
ngitsoorneqarsinnaanngillat,
aammami pissakilliornermut
takussutissaalluarput. Akitso-
riartorpummi.
Angallannermut akitsuineq
ukiut tallimat ingerlanerini
aatsaat akitsuineruvoq ima-
tullu katitigaalluni:
l.S-61-it angallaviini aki-
leraartartut akiliutaannut
annikillisaatissatut aaq-
qiineq.
2. Uninnganermut qularna-
veeqqutit.
3. Akitsuinerit.
Taamaalilluni aningaasar-
tuutissaviit 2 procentip mis-
saannaaniipput, taakkulu ila-
rujussui nunarsuarmi qular-
naveeqqusiisamermut akiliu-
tit qaffannerinik peqquteqar-
put.
Tamatuma saniatigut AG
isumaqarpoq DHC-7-inik ki-
taani timmisartuussinemut a-
kit Grønlandsfly-p piaaraluni
qaffasitsikkai.
Tamannattaaq ilumuunngi-
laq.
Grønlandsfly-p DHC-7-
iutaannut akit kilometerik-
kaarlugit unammillerluarsin-
naapput, assersuutigalugu
Widerøe Flyselskab-ip, Nor-
ge-p avannaani timmisartut
taakku assingi atorlugit tim-
misartuussisartup angallassi-
neranut; Widerøe-p isertita-
mik 33 procentiinik naala-
gaaffimmit tapiissutisiarisar-
tagai ilanngullugit.
Widerøe-p ilaasorisartagai
Grønlandsfly-p ilaasorisarta-
gaanit sisamat-tallimariaataa-
galuartut piginnaanera anner-
tunerunngilaq.
Tamanna eqqaanngikkalu-
arlugu Nuup Kangerlussuullu
akornanni angallanneq aki-
kinnerulersikkusupparput.
Taamaaliussaguttali ilaasut
amerlanerusariaqarput, mas-
sakkullu amerlanerulersinni-
arlugit suliniuteqalereerpu-
gut.
Taamaaliornissatsinnut a-
kuerineqassagutta!
PS: 1991-imi AG sapaatip
akunneranut 25,50 kroneqar-
poq (normut pingasut). Mas-
sakkut 30 kroneqarpoq (nor-
mut marluk). Sapaatip akun-
neranut 17,6 procentimik i-
maluunniit normumut ataatsi-
mut 76,5 procentimik akitsor-
simavoq.
Inussiarnersumik inuullu-
aqqusillunga,
Ole Bjerregaard.
Oqarluartaaqqinneq
AG-mi timmisartunut billeti-
nik akitsuineq akikilliliinerlu
pillugu allaaserisaq Ole Bjer-
regaard-ip oqarneratut sal-
luunngilaq. Ilumoorporli AG-
mi allaaserineqarneratut sine-
rissami timmisartuussinemut
akikitsunut aamma Atlanti-
koq qulaallugu timmisartuus-
sinernut akit ataqatigiisin-
neqamerat normu 25-imi al-
laaserisami uppernarsarsi-
Timmisartuutillinaa
Josef Korneliussen, Narsaq
Avanersuarmiit Avanersuar-
rniillu angallanneq pillugu a-
jornartorsiuterpassuit tusar-
naartareerlugit naatsumik o-
qaatigerusuppara: Grønlands-
fly timmisartuutilittut, pigin-
nittutut avaqqussinnaanngisa-
minik amerikamiunullu pisu-
utitsiniutigisinnaanngisami-
nik suliassaqarpoq: Tassalu
timmisartuutimi appussaan-
nginnissaanik.
Tusarnaarlugu eqqarsaal-
lannarpoq Grønlandsfly allat
isumalluutiginersuarmik a-
ngalaniartut ajornartorsiortik-
kai qulimiguullit qangattarfis-
saasa miffissaatalu tungaanut
amerikkamiut aputaajaasi-
mannginnerat patsisigalugu.
Piginnittut Grønlandsfly-p a-
put piiagassaraa, imaluunniit
aput aamma amerikamiut pi-
ginerpaat? Inunnguit kultu-
ritsinnik tulluusimaarutivut
naammanngitsumik piun-
naamiartigik.
manngimmata.
Kisiannili suliffeqarfimmi
ataatsimi timmisartuussinerit
akikitsut akisuullu imminnut
assersuunnissaat aaqqissuiso-
qarfimmit paasinartinneqarsi-
mapput. Ole Bjerregaard-ip
siuliani oqarneratut sinerissa-
mi timmisartuussinermi akit
ussassaarutaasut sinneqar-
toorfiunissaat ilimagisiman-
ngikkaluarparput - tamanna
nassuerutigaarput! Paasisa-
kinnerpullu peqqutigalugu
pilersaarut taanna nalilersin-
naasimanngilarput - ilami al-
laat oqaaseqarfigisinnaasima-
nagu.
Allat suliaat eqqartoraanga-
tsigit ajutooriaannaalluta suli-
sarpugut. Ole Bjerregaard-ip
assersuusiornermini oqaati-
gaa AG 1991 -imili sapaatip
akunneranut 17,6 procenti-
mik imaluunniit normumut a-
taatsimut 76,5 procentimik
akitsorsimasoq.
Takkuuk, kisitsisit suul-
luunniit taamatut pinnguari-
sinnaavagut ersaartaanneqar-
nissarpullu utaqqisarlugu. Ki-
sianni naatsorsueriaatsimi ki-
sitsisit eqqortut atussallugit a-
junnginnerusarpoq.
1991-ip naanerani AG nor-
mumut ataatsimut 8,50-imiit
10 kronimut akitsorpoq. Taa-
mani normu ataaseq 16-iin-
narnik qupperneqarpoq, sa-
paatillu akunneranut normut
pingasut katillugit 48-nik
qupperneqartarlutik. Ullu-
mikkut normut marluk im-
mikkut 24-nik quppernillit 15
kronilerlugit sapaatip akunne-
ranut saqqummersittarpagut.
Taamani akiusut massakkullu
akiusut sapaatip akunneranut
30 kroneqarput, Ole Bjerre-
gaard-illu AG-p akitsuinera-
nik oqarnera (pineqartumut
matumunnga attuumassute-
qanngitsoq) ilumuunngilaq.
Tamattali kukkusarpugut.
AG-p timmisartumik anga-
lanermut akit nutaat pillugu
allaaserisaqamermini Grøn-
landsfly imaluunniit Ole
Bjerregaard pasinarsamiarsa-
rinngilai. Tamanna siunerta-
rinngilluinnarparput. Tamatu-
mani siunertaasut pingaarner-
saraat unammillernerup equ-
ngasup nunatsinni politikeri-
nut erseqqissarneqarnissaa,
tamatumanilu illuatungiliut-
tup - KNI-p - killeqanngitsu-
mik tapiissuteqarfigineqartu-
artarnera. Nunatsinnimmi nu-
nanillu allanit taarsigassarsi-
neranut atatillugu landskarsi
tapersiinissaminut pisussaa-
voq. Aaqqissuisoqarfiup isaa-
nit oqaluttuaq taanna taama-
tut sammiveqarpoq, ajussa-
qaarlu AG-p Grønlandsfly-Hu
taamatut assersuunnerisigut
oqallinneq sangusoortinne-
qassappat. Taamaaliornermi
siunertaqanngilaq.
Grønlandsfly paasilluarsin-
naavarput. Massakkut suliffe-
qarfiup taassuma iliuuseqar-
nermigut inuiaqatigiinni atta-
veqaatit pillugit aalajangiinis-
samut tuavisaarilerpoq, tama-
tumanili aningaasaqameq ki-
simi tunngavigineqassappat
kikkut iluanaassanersut taku-
neq ajornassanngilaq.
Inussiarnersumik inuulluaq-
qusilluta
Aaqqissuisoqarfik.
Direktør Ole Bjerregaard.(Ass./Foto: Knud Josefsen)
Det er noget vrøvl, AG
skriver om flypriseme
Af administrerende direktør i Grønlandsfly A/S, Ole Bjerregaard
AG skriver (i nr. 25) i en
overskrift, at »kamp om pas-
sagerer fordyrer billetterne« -
og senere, at årsagen til, at
Grønlandsfly’s normalpriser
stiger med 8 procent er, at
Grønlandsfly er »nødt til« til
at konkurrere med KN1, og
derfor nedsætter en række pri-
ser med op til 75 procent på
de særlige rabatbilletter »Har-
punpriserne«.
Dette er selvfølgelig noget
sludder.
Sagen er, at Grønlandsfly
gennemfører prisnedsættel-
ser, der er hidtil usete i det
grønlandske trafiksystem. Og
indfører langt bedre service
på en lang række ruter.
Det gør vi for at vise, at et
enstrenget trafiksystem kan
gøre rejser meget billigere.
Men - og dette er pointen -
vi regner da med, at prisned-
sættelserne kan tjene sig selv
hjem på disse ruter! Ellers
kan man ikke tale om, at tra-
fiksystemet kan blive billige-
re.
Prisforhøjelserne på cirka
otte procent har altså intet
med harpunpriserne at gøre.
Disse forhøjelser ville være
kommet i alle tilfælde, men
de viser da meget godt, hvad
der sker i et stagnerende
system. Nemlig at det bliver
dyrere.
Prisforhøjelsen, som i øv-
rigt er den første forhøjelse i
fem år, er sammensat på føl-
gende måde:
1. Reduceret prisdæmpen-
de skatteyder-betalling
til S-61 ruterne.
2. Opholdsforsikring.
3. Prisforhøjelser.
Den egentlige omkost-
ningsudvikling er altså kun 2
procent, hvoraf en stor del i
øvrigt skyldes de internatio-
nalt stigende forsikringspræ-
mier.
AG påstår i øvrigt, at Grøn-
landsfly holder priserne kuns-
tigt oppe på DHC-7 beflyv-
ningen på Vestkysten.
Det er også noget sludder.
Grønlandsfly’s DHC-7 pri-
ser er fuldt konkurrencedygti-
ge kilometer for kilometer
med for eksempel Widerøe
Flyselskab, som flyver under
nogenlunde samme vilkår og
med samme materiel i Nord-
norge; når man medregner
Widerøe’s statstilskud på 33
procent af deres indtægter.
Widerøe har ganske vist 4-
5 gange så mange passagerer
som Grønlandsfly, men dette
giver dem altså ikke større ef-
fektivitet.
Uanset dette vil vi dog ger-
ne have priserne ned på
Nuuk-Kangerlussuaq. Men
det kræver nogle flere passa-
gerer, og det er derfor det, vi
er gået i gang med at få.
Hvis vi må, altså!
PS: 1 1991 kostede AG
25,50 om ugen (for tre num-
re). Nu koster det 30 kroner
(for to numre). Forhøjelsen er
17,6 procent pr. uge eller 76,5
procent pr. nummer.
Med venlig hilsen,
Ole Bjerregaard.
Godt ord igen
AG's artikler om prisstignin-
ger og prisreduktioner i fly-
passagertrafikken er ikke,
som direktør Ole Bjerregaard
skriver, noget forvrøvlet slud-
der. Men det er sandt, at AG’s
påstand om en sammenhæng
mellem de lave priser på kyst-
ruterne og de relativt høje
priser på forbindelsesruterne
ti! atlantflyvningen ikke er
dokumenteret i artiklerne i
nummer 25.
For redaktionen var det
imidlertid indlysende at sam-
menligne lave frypriser med
høje flypriser i samme sel-
skab. Vi forestillede os ikke,
at Grønlandsfly, som Ole
Bjerregaard fortæller oven-
for, skulle kunne skabe over-
skud på kystbeflyvningen med
de annoncerede priser - ind-
rømmet! Og vi har på grund
af utilstrækkelig indsigt ingen
mulighed for at vurdere - end-
sige kommentere - den plan.
Vi løber alle en risiko for at
komme galt afsted, når vi
beskæftiger os med andres
sager. Ole Bjerregaard for-
søger for eksempel at frem-
hæve det beskedne i prisstig-
ningerne i Grønlandsfly med
en påstand om, at AG siden
1991 er steget med 76,5 pro-
cent pr. nummer eller 17,6
procent i ugentlig udgift.
Se sådan kan vi jo alle ma-
nipulere med tallene og håbe
på bifald. Men man står sig
nu bedst ved at bruge de rig-
tige tal i beregningsgrundla-
get.
Med udgangen af 1991 steg
prisen på AG fra 8,50 til 10
kroner pr. eksemplar. Den-
gang var der 16 sider i hvert
nummer, men til gengæld tre
numre om ugen med i alt 48
sider. I dag udkommer vi med
to numre d 24 sider for 15
kroner stykket. Prisen er i
begge tilfælde 30 kroner på
ugebasis, og Ole Bjerre-
gaards påstand om AG pris-
stigninger (som i øvrigt intet
har med sagen at gøre) er
altså noget sludder.
Men sådan kan vi alle
brænde fingrene.
1 AG’s artikler om de nye
flybilletpriser var det ikke
hensigten at mistænkeliggøre
hverken Grønlandsfly eller
Ole Bjerregaard. Det har vi
slet ikke belæg for. Formålet
var først og fremmest overfor
landstingspolitikeme at påpe-
ge det tåbelige i en konkur-
rence, hvor den ene part -
KNI - har en ubegrænset sub-
sidiering at trække på. Det er
nemlig, hvad landskassen har
forpligtet sig til i forbindelse
med den netop gennemførte
låntagning både her og i
udlandet. Det er det, historien
handler om, set fra redaktio-
nens synsvinkel, og det ville
være ærgeligt, hvis debatten
bliver kørt ud på et sidespor
som en sag med AG og Grøn-
landsfly. Det tjener ikke noget
formål.
Grønlandsfly forstår vi så
udmærket. Selskabet får nu
fremprovokeret en beslut-
ningsproces omkring infra-
strukturen, og hvis det alene
bliver økonomiske begrundel-
ser, den bygger på, er det ikke
vanskeligt at se, hvem den fal-
der ud til fordel for.
Venlig hilsen,
Redaktionen.