Atuagagdliutit - 09.04.1996, Page 6

6
Nr. 27 • 1996
f^taa&aa'c/é/a £/£
-----^^---------
GRØNLANDSPOSTEN
RAL er træt af at
lege julemand
Rederiet yder i dag fragtstøtte til 20 grønlandske
virksomheder
RAL Nuuk Imeq-mit immiaaqqanik containerersuit atorlugit asscirtuisarpoq, aammattaarli
saftit dunkinut immiussat Ålborg-imiit Kalaallit Nunaannut assartortarlugit. Massakkut
Nuuk Imeq saftinik kalaallit imiannik akusanik sinerissami tuniniagassanik
maqitsisalertussanngorpoq. RAL dunkinik tapersiissutitalimmik Qaqortumiit, taamatullu
naammassisunik sinerissamut assartuisartussaavoq. Tamatuma kingunerisaanik RAL
ukiumut 1/2 million kronit missaanni annaasaqartalissaaq.
Royal Arctic Line sejler øl til tapperiet Nuuk Imeq i store containere, men rederiet sejler
også masser af saft i dunke fra Ålborg til Grønland. Nu vil Nuuk Imeq selv hælde
grønlandsk vand på frugtkoncentrater og sælge saften på kysten. Royal Arctic Line skal så
yde selektiv fragtstøtte til dunkene, som bliver sejlet op fra Qaqortoq, og til den
færdigproducerede saft, som skal ud på kysten. Det vil koste rederiet omkring en halv
million kroner om året i mistede fragtindtægter. (Ass./Foto: Knud Josef sen).
NUUK(KK) - Royal Arctic
Line A/S er i dag fanget i en
uheldig dobbeltrolle omkring
fragtstøtte til grønlandskpro-
ducerede varer. Rederiet har
forgæves appelleret til Direk-
toratet for Erhverv, Trafik og
Forsyning om at komme af
krogen, men direktoratet har
haft vanskeligt ved at finde
sin holdning til RALs dilem-
ma.
Rederiet administrerer og
finansierer den såkaldte se-
lektive fragtstøtte, hvor grøn-
landskproducerede varer kan
opnå store rabatter - på netop
Royal Arctic Lines fragtrater!
I 1995 fik grønlandske
virksomheder en samler rabat
på 6,5 millioner kroner på
Royal Arctic Lines fragt.
I 1996 har foreløbigt 20
vidt forskellige virksomheder
langs hele kysten fået ja til en
selektiv fragtstøtte, hvis sam-
lede værdi først kan gøres op
ved årets slutning.
C~> ; >!
Sådan virker
fragtstøtten
NUUK(KK) - Royal
Arctic Line kan yde den
såkaldte selektive fragt-
støtte til varer, der er
fremstillet af grønland-
ske produktionsvirk-
somheder samt for grøn-
landske råvarer, der ind-
går i produktionen af
disse varer.
Det forudsættes, at
varer for at kunne blive
accepteret som produce-
ret i Grønland skal un-
dergå en sådan behand-
ling, at der med rimelig-
hed kan tales om et nyt
produkt.
Varer der kun har
været genstand om en
ommærkning eller an-
den tilsvarende ændring
af kosmetisk natur, vil
ikke opfylde kriterierne
for at opnå den selektive
fragtstøtte.
1. Der ydes en generel
rabat på 50 procent af
tariffragten for intern
transport i Grønland af
sække- og blokrejer,
frossen torsk, hellefisk
m.v. ved transport mel-
lem fiskeproduktionsan-
læg.
2. Til producenter af
grønlandske fødevarer
ydes en generel rabat på
50 procent af tariffrag-
ten for intern transport i
Grønland.
3. Til producenter af
andre grønlandsk produ-
cerede varer ydes en ge-
nerel rabat på 70 pro-
cent af tariffragten før
intern transport i Grøn-
land.
V________________________)
Dobbeltrolle
Royal Arctic Line, hvis første
leveår har været særdeles pro-
blemfyldte med store økono-
miske og praktiske proble-
mer, skal altså selv afgøre,
om et selskab kan få fragtstøt-
te eller ej.
Er svaret ja fra Royal
Arctic Line, mister rederiet en
tilsvarende fragtindtjening.
Er svaret nej fra Royal
Arctic Line, kan rederiet nemt
blive beskyldt for at hyppe
sine egne kartofler.
- Vi er trætte af at lege jule-
mand, siger Royal Arctic Li-
nes administrerende direktør
Karsten Stock Andresen til
AG. Vi har i et års tid prøvet
at få flyttet såvel administrati-
onen som de økonomiske
konsekvenser af den selektive
fragtstøtte flyttet over i Direk-
toratet for Erhverv, Trafik og
Forsyning, men foreløbigt
forgæves.
Skjult erhvervsstøtte
AG: - Hvorfor er Royal Arctic
Line så trætte af denne ord-
ning?
- Den selektive fragtstøtte
er i virkeligheden en form for
en skjult erhvervsstøtte til de
grønlandske virksomheder,
siger Karsten Stock Andre-
sen.
- Det er fint for os, at nye
virksomheder kan komme
godt fra start og at gamle
virksomheder kan producere
nye varer. Det kan bare ikke
være meningen, at et rent
kommercielt selskab som
Royal Arctic Line skal betale
erhvervsstøtte til andre lige så
kommercielle virksomheder.
- Vi har en ejerkreds, som
kræver en rentabel sejlads, og
vi har en kreds af långivere,
som kræver renter og afdrag
på lånene i vore skibe. Vi
arbejder hårdt for at leve op til
begge krav, vi har skåret vore
omkostninger ned til sokke-
holderne på blandt andet an-
tallet af medarbejdere og ud-
betalingen af overarbejde,
men på et tidspunkt er der en
grænse for besparelser i en
virksomhed. Når vi så i vore
regnskaber har indbygget en
joker, som hedder selektiv
fragtstøtte, der først kan gøres
op ved årets slutning, er det
altså vanskeligt at opstille
realistiske budgetter hen over
året.
Skræmmebillede
Den selektive fragtstøtte bli-
ver ydet til varer, der er frem-
stillet af grønlandske produk-
tionsvirksomheder og til
grønlandske råvarer, der ind-
går i produktionen af disse
varer.
Det kræves, at varer for at
blive accepteret som produce-
ret i Grønland undergår en så-
dan behandling, at der med ri-
melighed kan tales om et nyt
produkt. Royal Arctic Line
kan kræve, at producenten
underskriver en erklæring,
hvor han på tro og love for-
sikrer, at varer nu også er
grønlandsk produceret.
Men fantasien kender som
bekendt ingen grænser. På et
kundemøde i Qaqortoq for
nyligt malede Karsten Stock
Andresen et skræmmebillede
af denne ordning: - Du får to
stykker træ sendt op fra Dan-
mark, slår et søm gennem
brædderne, så de hænger
sammen, og voila - du har en
grønlandskproduceret vare,
som Royal Arctic Line med
store fragttilskud skal sejle
videre ud på kysten.
- Den går selvfølgelig ikke,
men vi har eksempler på an-
søgninger om fragttilskud på
varer, der såmænd ikke ligger
så fjernt fra dette skræm-
mebillede, sagde Karsten
Stock Andresen i Qaqortoq.
- Hvorfor skal RAL altid
stå for skud?
AG - Men det er vel ingen
hemmelighed, at grønlandske
produktionsvirksomheder hat-
svært ved at konkurrere med
danske virksomheder, fordi
de grønlandske virksomheder
først skal betale fragten af
råvarerne fra Ålborg til hjem-
byen og derefter fragten af
den færdigproducerede vare
videre ud på kysten, mens den
danske virksomheden blot
kan sende den færdigprodu-
cerede vare direkte fra Ål-
borg til forbrugeren ?
Karsten Stock Andresen: -
Nej, det ved vi alt om. Jeg kan
bare ikke forstå den naturlov,
som påbyder netop Royal
Arctic Line at betale for dette
problem. Vi skal drive så
sund og effektiv en virksom-
hed som overhovedet muligt
for at skaffe de billigst mulige
fragtpriser til det grønlandske
samfund, men samtidig skal
vi øjensynligt også være et
filantropisk rederi. Det hæn-
ger ikke sammen.
- Lad os tage et eksempel
med saftproduktionen, som
Nuuk Imeq snart går i gang
med. Royal Arctic Line skal
sejle dunkene fra Qaqortoq til
Nuuk med fragtstøtte. Royal
Arctic Line skal sejle den fær-
digproducerede saft fra Nuuk
ud på kysten. Derefter kan
Nuuk Imeq bryste sig af en
rentabel produktion, men
Royal Arctic Line kommer
altså til at mangle en halv mil-
lion kroner i mistede fragtind-
tægter. Der bliver altså blot
flyttet nogle penge rundt i den
grønlandske husholdning.
- Lad os tage et andet
eksempel med produktionen
af skærver. Betoncentralen i
Nuuk har søgt om selektiv
fragtstøtte på 70 procent til
denne produktion, og den
daglige leder Klaus Ellemann
har tidligere sagt til AG, at en
selektiv fragtstøtte fra Nuuk
kan bringe prisen på skærver i
Sisimiut ned fra 600 til 400
kroner. Jeg vil godt provokere
lidt og spørge: - Hvorfor er
det ikke Betoncentralen, som
sætter prisen på skærver ned
med 200 kroner, så de kom-
mer til at koste 400 kroner i
Sisimiut? Betoncentralen vil
selvfølgelig svare, at så bliver
deres produktion ikke renta-
bel. Nej, men det bliver heller
ikke rentabelt for os at skulle
sejle skærverne til Sisimiut
med en fragtstøtte på 70 pro-
cent. Altså skal en af de to
virksomheder tabe på denne
forretning, og mange tager
det som givet, at Sorteper
havner hos Royal Arctic Line.
- Det synes jeg ikke er fair,
siger Karsten Stock Andre-
sen. For øvrigt er det meget
hårdt for vore containere at
sejle med skærver, og derfor
har vi skrevet til Direktoratet
for Erhverv, Trafik og Forsy-
ning og bedt om at blive frita-
get for at give selektiv fragt-
støtte til skærverne.
Svar på vej
Det har ikke været muligt for
AG at få en kommentar fra
landsstyremedlemmet for Er-
hverv, Trafik og Forsyning
Peter Grønvold Samuelsen,
som er på rejse i Vestnorden.
- Jo, vi skylder Royal Arc-
tic Line et svar på ønsket om
at komme ud af den selektive
fragtstøtte, siger direktoratets
Jens Hesseldahl til AG. Den
selektive fragtstøtte er en del
af arvegodset, som Royal
Arctic Line overtog fra KNIs
rederi virksomhed. Vi troede
ved etableringen af RAL, at
containeriseringen ville bety-
de så store fald i fragtraterne,
at den selektive fragtstøtte
ville blive overflødiggjort,
men sådan er det ikke kom-
met til at gå endnu.
- Vi kan i direktoratet godt
se det uheldige i Royal Arctic
Lines dobbeltrolle som både
administrator og betaler, men
vi har endnu ikke afklaret,
hvorvidt ordningen skal træk-
kes over i direktoratet og
måske få en plads på Finans-
loven.