Atuagagdliutit - 11.04.1996, Blaðsíða 8

8
Nr. 28 • 1996
f$£aa.jZ'ap'(/é/'a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Anders Nilsson nammineerluni inatsisissamut siunnersuut-
eqarpoq
Anders Nilsson har udarbejdet sit eget lovforslag
(Ass./foto:Knud Josefsen).
akisussaaneq inatsisissatut
Tamannali nunatsinnut nuunneqaqqaartariaqarpoq
NUUK(JB) - Inatsisartoqar-
nerup oqaluttuassartaani siul-
lermeerluni ilaasortaq inatsi-
sissamik siunnersuummik
naammasseriikkamik Inatsi-
sartut Allattoqarfianut tunni-
ussisimavoq. Tusagassiomer-
mut akisussaaneq inatsisissa-
tut siunnersuusiorfigisima-
vaa, taamaalillunilu ukiut
marlussuit matuma siorna
ataatsimiititaliami suliangaat-
siarsuaq ilisimanagu avaqqu-
taaginnarsimavaa.
Taamani tusagassiomermut
akisussaaffik qallunaat inatsi-
saanniittoq Kalaallit Nunaan-
nut atuutsinniameqarpoq. I-
natsisartuni kissaatigineqarsi-
mavoq inatsisip Kalaallit Nu-
naannut atuutilemissaata mi-
sissorneqarnissaaq. Dan-
markimi Kalaallit Nunaannilu
pissutsit assigiinngissutaat
peqqutigalugu assigiinngitsu-
nik nalimmassaaniartoqarsi-
mavoq.
Manna tikillugu pineqartoq
Danmarkip Kalaallit Nunaa-
talu ataatsimut malitassaatut
isigineqarpoq. Anders Nil-
sson-illi siunnersuutaata ara-
maassiffigaa tusagassiorner-
mut akisussaanermut atuuttut
Kalaallit Nunaannut nuun-
neqarsinnaanerat periarfissil-
lugu. Taamaakkaluartoq sior-
naak ataatsimiititaliap suliaat-
ut inatsit qallunaat inatsisaan-
nik aallaaveqartippaa, tun-
ngaviusuni tamani eqqor-
tuummat atorsinnaalluarluni-
lu.
Internet akisussaaffillu
Anders Nilsson-illi piffinni
nutaani pissutsit siunner-
suummini minissimanngilai.
Ukiut marlussuit matuma si-
oma Kalaallit Nunaanni In-
ternet-eqanngilaq. Maannali
taamaattoqarpoq, taassumalu
tungaatigut akisussaaffeqar-
nissamut tunngasut pitsaasut
silatusaartullu ilanngunneqar-
simapput.
Siunnersuut aallaqqaam-
mut oqallisigineqaqqaassaaq,
imaalitsiaannarmi inatsisartu-
ni inatsisitut atuutsinneqarsin-
naanngimmat. Pineqartoq nu-
natsinnut nuunneqaqqaas-
saaq, tamatumalu kingorna
Inatsisartut inatsisiorsinnaa-
neq suliaralugu aallartissin-
naanngussavaat.
En-mands lovforslag om medieansvar
Men først skal området hjemtages til Grønland
NUUK(JB) - For første gang i
Landstingets historie har et
medlem afleveret et fikst og
færdigt lovforslag til Lands-
tingets Bureau. Det er Anders
Nilsson, der har udarbejdet og
indsendt et forslag til lov om
medieansvar og dermed uaf-
vidende har tilsidesat et større
udvalgsarbejde, der blev gen-
nemført for et par år siden.
Dengang handlede det om
den danske medieansvarslovs
ikrafttræden i Grønland. I
Landstinget var der fremsat
ønske om, at mulighederne
blev undersøgt for at få loven
sat i kraft i Grønland. Det
indebar forskellige tilpasnin-
ger på grund af de ulige for-
hold i Danmark og Grønland.
Hidtil har det pågældende
område været betragtet som
et fællesanliggende for Dan-
mark og Grønland. Anders
Nilssons forslag åbner imid-
lertid mulighed for, at medie-
ansvarsforholdene hjemtages
til Grønland. Alligevel byg-
ger han, ganske som medie-
ansvarsudvalget for et par år
siden, på den danske lovgiv-
ning, fordi den i alle principi-
elle henseender er meget rig-
tig og anvendelig.
Internet og medieansvar
Alligevel har Anders Nilsson
ikke kunnet nære sig for også
at indarbejde de moderne ti-
der i sit forslag. For et par år
siden var der ikke noget, der
hed Internet i Grønland. Det
er der nu, og der er indføjet
gode og fornuftige ansvarsbe-
greber for dette område.
Der er i første omgang lagt
op til en drøftelse af forslaget,
fordi det ikke uden videre kan
ophøjes til landstingslov.
Først skal området hjemtages,
og derefter kan Landstinget
tage hul på en egentlig lovbe-
handling.
Upemaami ataatsimiinmssaq soqutiginartoq
Sanaartorneq annertusineqassaaq
NUUK(JB) - Aqagu inatsisar-
tut ukioq manna siullermeer-
lutik ataatsimiissapput, oqa-
luuserisassat 49-gallarlutik.
Upemaamut ataatsimiinnis-
saq amerlasuunik oqimaatsor-
talik, immikkoortortalik, oqa-
luuserisassallu immikkuulla-
rinnerusut.
Soqutiginaateqarnerit ila-
gaat aningaasanut tapiissuti-
tut akuerisassat, ilaatigut sa-
naartomermi aningaasaliinis-
sat katillugit 76 millioner kro-
ninut amerlineqartussat, nu-
natsinnilu suliassaqartitsiniar-
nerup pitsanngorsameqame-
ranut aningaasartuutissat.
KANUKOKA isumaqatigini-
ameqassaaq 10 millioner kro-
nit nalinginut sanaartomemut
nutamerinemullu tunngasu-
nik. Ilassutitut akuerisassat 1-
96 piviusunngortinniassa-
gaanni ilaatigut pisariaqas-
saaq sinneqartoorutissatut
naatsorsuutigisat 290 millio-
ner kroniusut 243 millioninut
ikilisinneqamissaat.
Oqallisineqangaatsiartus-
saagunartut ilagaat kinguaas-
siutitigut nappatsaaliuinissa-
mut akiuunniarnermilu,
AIDS-imullu tunngasut siun-
nersuutigineqameri. Taanna
qangalili oqallisiginiameqar-
taraluarpoq, aalajangiisinnaa-
nermulli tunngaviginiakkatut
atugassat iluatsinneqamatik
pissarsiariniarneqartarsima-
galuarput.
Nuummi mittarfissualiomi-
arneq ilanngunneqassaaq.
Oqallisaangaatsiassaaq illo-
qarfikkaanimi soqutigisat
partiimi suliniutinit salliutin-
neqartussaapput. Nuummi
mittarfissualiortoqassagaluar-
pat Nuup salliutinniameqar-
neratut akerliliineq avannaani
politikerinit erseqqissumik
tusarliunneqartareerpoq.
KNI aammaarluni oqallisi-
gineqassaq, Inuit Ataqatigiit
isumaqarmata suliffeqarfissu-
armi aningaasaqarnikkut i-
ngerlanerliomermi akisus-
saaffik inissinneqartariaqar-
toq.
Johan Lund Olsenip siun-
nersuutigaa, eqqumiigaalu i-
laatigut akisussaaffik politik-
kikkut qimarratiginiameqar-
mat, soorlu KNI-mi taamaat-
toqarsimasoq. KNI-mi kan-
ngunartuliomermik paasinia-
asussamik ataatsimiititalior-
toqamissaa siunnersuutigaa.
Aningaasaqamermut naa-
lakkersuisoq Daniel Skifte
siunnersuuteqarpoq pisorta-
nut akiitsunik pissarsiniartar-
neq akiitsoqartitsinaveersaar-
titsisamissarlu, najoqqutassa-
tullu saqqummiussaani erser-
poq akiligassanik kinguaat-
tortameq nunatsinni aningaa-
saqamermut ajomartorsiutaa-
somjussuaq.
Naalakkersuisut siulittaasu-
ata siunnersuutiginiarpaa
namminersomerullutik oqar-
tussat oqaaseqaateqassasut
Kalaallit Nunaanni pinerlut-
eqarnermut eqqartuussiner-
mullu inatsiseqamermut tun-
ngasunik allannguteqartoqar-
nissaa. Inuussutissarsiorner-
mut, angallannermut pilersui-
nermullu naalakkersuisut si-
unnersuutigissavaa nammi-
nersornerullutik oqartussat
inatsisaanni oqaaseqaat atuu-
tilissasoq pinerlunnermik aal-
laaveqarluni aningaasarsior-
nermik toqqorterisamerit aki-
omiarlugit iliuusissat, kiisalu
takornariartitsineq pillugu
nassuiaateqartussaavoq.
Kingusinnerusukkut radio-
qameq fjernsyncqamerlu pil-
lugit inatsisartut peqqussuta-
annut allannguutissatut siun-
nersuut, KNR-ilu pillugu nas-
suiaateqartoqartussaalluni.
Oqaluuserisassat tamassa
ilamininngui, aaqqissuisoqar-
fimmi najoqqutassatut maan-
namut pissarsiarisimasagut
tunngavigalugit itisilemeru-
sinnaannginnatsigit.
En interessant forårssamling
Udvidelse af anlægsområdet
NUUK(JB) - I morgen åbner
årets første landstingssamling
med foreløbig 49 dagsordens-
punkter. Dermed er der lagt
op til en ganske stor forårs-
samling med både store
træge, punkter og mere spekt-
akulære emner.
Af de mere interessante er
naturligvis tillægsbevillings-
loven, der blandt andet opere-
rer med øgede anlægsinveste-
ringer på i alt 76 millioner
kroner og omkostninger til
forbedring af beskæftigelsen i
Grønland. Desuden forhand-
les der med KANUKOKA
om cirka 10 millioner kroner
fortrinsvis til anlæg og reno-
vering. For at gennemføre de
nye tiltag i tillægsbevillings-
lov 1-96 er det blandt andet
nødvendigt at nedsætte over-
skudsmålet fra 290 millioner
kroner til 243 millioner.
Et andet emne, der mulig-
vis kan indeholde lidt
sprængstof er et forslag i for-
bindelse med forebyggelse og
bekæmpelse af kønssygdom-
me og AIDS. Det er en sag,
der har været længe under-
vejs, idet beslutningsmateria-
le uden held har været ind-
kaldt til tidligere samlinger.
Atlantlufthavnen i Nuuk
skal også op og vende en
omgang. Det er et emne med
krudt i, fordi de lokale inter-
esser, som trods alt er repræs-
enteret i salen, tager magten
fra partidisciplinen. Angsten
for den magnetvirkning,
Nuuk får med en atlantluft-
havn, høres tydeligt hos poli-
tikerne fra Nordgrønland.
Og så kommer KNI til
debat nok engang, fordi Inuit
Ataqatigiit ikke vil finde sig i,
at ansvaret for al den økono-
miske dårligdom i koncernen
ikke placeres.
Det er Johan Lund Olsen,
der fremsætter forslaget, og
han undrer sig over, at blandt
andet det politiske ansvar i
den grad forflygtiges, som
tilfælde har været med KNI.
Derfor foreslår han en under-
søgelseskommission nedsat
vedrørende KNI-skandalen.
Landsstyremedlemmet for
økonomiske anliggende, Da-
niel Skifte, fremsætter forslag
om inddrivelse og forebyg-
gelse af restancer til det
offentlige, og af hans materia-
le fremgår, at situationen med
restancer er et fremtrædende
økonomisk problem for lan-
det.
Landsstyreformanden
fremlægger et punkt om
hjemmestyrets udtalelse om
forslag til ændring af krimi-
nalloven og retsplejeloven for
Grønland. Landsstyremed-
lemmet for erhverv, trafik og
forsyning fremsætter hjem-
mestyrets udtalelse om ikraft-
træden af lov mod blandt
andet hvidvaskning af penge
og fremkommer i øvrigt med
en turistpolitisk redegørelse.
Senere kommer der et for-
slag om ændring af lands-
tingsforordning om radio- og
fjernsynsvirksomhed, lige-
som der fremlægges en rede-
gørelse om KNR.
Det var blot et udpluk af
dagsordenspunkterne, som vi
på grund af det foreliggende
materiale ved redaktionens
slutning desværre ikke kan
komme videre ind på.