Atuagagdliutit - 11.04.1996, Blaðsíða 14

14
Nr. 28 • 1996
GRØNLANDSPOSTEN
flinniartitaaneq, siammar-
terineq ilisimatusamerlu
All. Klaus Georg Hansen, Groenlandica tBiiMBPlllllB
Klaus Georg Hansen.
(Ass./foto: Vivi Møller
Olsen)
Ilanngutassiami matumani
marluk sammissavakka; siul-
lermik uparuarpara qanoq
pingaartigisoq Kalaallit Nu-
naat piaartumik inuiaqatigiis-
sutsimut tunngasunik atuak-
kanik atomiarfittaartariaqar-
toq, tulliutissavara Kalaallit
Nunaanni ilisimatusameq
ilinniartitaanerlu sakkortusar-
niarlugit eqqarsaatersuutit,
ilinniartitaanikkut, kulture-
qamikkut ilisimatusamikkul-
lu periarfissat amerlanerit a-
taatsimut katersuunnerisigut.
Kultur-eqamermut tunnga-
sut 1979-imi Namminersor-
nerullutik Oqartussat pisus-
saaffittut ingerlatiligaannut
siullemut ilaapput. Nunami
kultur-imut politikkeqamermi
pingaamersat ilagaat kultu-
rikkut eriagisassat kinguaas-
sanut kingornussinissamut
qulakkeerineq. Eriagisassat
taakku qulakkeemiassagaanni
pingasunik katersuutsitsive-
qarpoq, ataatsimut katikkaan-
ni iljvitsunngortussat. Taakku
tassaapput inuiaqatigiissutsi-
mut tunngasunik katersugaa-
sivik, toqqorsivik aamma atu-
akkanik atomiartarfik. (Qal-
lunaatut ABM-imik taaguute-
qartippaat:arkiv, bibliotek,
museum.) Kalaallisut taariar-
tigit TAK, toqqorsivik, atuak-
kanik atomiartarfik, katersu-
gaasivik. Taakku pingasuul-
lutik qulakkeerissutaapput
nunap oqaluttuassartaanik
kulturikkullu kinguaassatsin-
nut kingomutsitassagut.
Kalaallit Nunaanni inuia-
qatigiissutsimut tunngasunik
katersugaasiveqarpugut toq-
qorsiveqarlutalug. Nunatta
Katsersugaasivia Allagaate-
qarfialu-mik taallugit kater-
suussimapput, nunatsinnili
inuiaqatigiissutsimut tunnga-
sunik atuakkanik atomiartar-
feqanngilagut. Tassunga eq-
qaanarsinnaasoq tassaavoq
Nunatta Atuagaateqarfiani
immikkoortortaqarfik Groen-
landica, aningaasat sulisullu
neqerootutaasinnaasut tun-
ngavigalugit suliarujussuar-
mik iluatinnaatilimmik inger-
latsiviusoq.
Nunatta Katsersugaasivia
Allagaateqarfia inatsisit ma-
lillugit inuiaqatigiissutsimut
tunngasunut katersusaasivit-
tut toqqorsivittullu atuutsin-
neqarput. Taakkua akerlianik
Groenlandica inatsisini inuia-
qatigiissutsimut tunngasunut
atuakkanik atorniartarfittut
atuutsinneqanngilaq, atorfiil-
lu naammattut qulakkeer-
neqanngillat atuakkanik ator-
niartarfiup tungaatigut inuia-
qatigiissutsimut tunngasunik
ilisimatusamermik eriagisas-
sanillu sulinermut pisariaqar-
titanik suliaqarsinnaasut.
Namminersomemnerup u-
kiuini 16-ini kulturikkut ki-
ngomussassaatini pingasuusi-
ni taakkunani marluk piorsar-
neqarput, tassa nunatta kater-
sugaasivia toqqorsivialu, pi-
ngajualli, inuiaassutsimut
tunngasunik atuakkanik ator-
niartarfik suli ilusilemeqan-
ngilaq. Tamatuma nassataraa,
1979-imili kulturikkut eriagi-
sassat (soorlu illoqarfinni a-
viiseeqqat allallu nunatsinni
saqqummersinneqartartut) ki-
ngaassatta arajutsisussan-
ngormatigik - Groenlandica
tunniussisussaatitsinermut i-
natsimmik eqquutsitsinissa-
minut aningaasassaqarsima-
nanilu sulisussaqarsimanngi-
laq, tunniutinngitsuukkallu u-
jamissaat ullumikkut periar-
fissaqartinneqanngilaq.
Taassuma iluani akisus-
saaffittut kulturikkut eriagi-
sassat annaasaqaqqinnginnis-
saq qulakkiissagaanni pisaria-
qarluinnarpoq piaartumik ka-
laallit inuaqatigiissutsimut
tunngasunik atuakkanik ator-
niartarfittaamissaat, toqqorsi-
vittut katersugaasivittullu pit-
saatigisumik, ilaatigut naam-
mattunik atorfeqartitsinikkut.
Taamak pisariaqartitsineq
aallaavigalugu eqqartomeqar-
sinnaavoq piorsaaneq qanoq
ataqatigiissaarneqarsinnaa-
nersoq, suliaqarfinnut ilinni-
artitaanermut, kultureqamer-
mut ilisimatusamermullu tul-
luussarlugit. Ilanngutap sin-
nerani tamakku eqqartome-
qassapput.
Ukiut kingulliit ingerlaneri-
ni Kalaallit Nunaanni ilinniar-
titaaneq, siammarterineq ilisi-
matusarnerlu pimoorullugit
sakkortusamiameqarput, ilin-
niartitaanermi, kultureqar-
nermi ilisimatusamermillu
suliaqarfiit ataatsimut kater-
someqamerisigut.
Ukiut arlallit matuma sior-
na isummamik saqqummius-
sisoqarpoq ilinniartitaaner-
mut ilisimatusamermullu
sammisaqarfiit ataatsimut ka-
tersuutsinneqassasut - asser-
suutigalugu - Nuummi Ilinni-
arfissuarmut. Taamatut ilisi-
matusarnikkut ataatsimut
katersuutsitsinermi pingaar-
nertut eqqarsaatigineqarpoq,
DEBAT
ilinniarnerit akunnattumik
sivisussusillit annertunerusul-
lu siammasissumik ataatsimut
katersuutsinnerini ilinniartit-
sisoqarnetup pitsanngorsar-
neqamissaa. Ataatsimoortitsi-
niarluni siunnersuummi pi-
ngaartinneqarluni eqqarsaati-
gineqarpoq ilinniartut kalaal-
lit pitsaanerusumik ilinniar-
tinneqamissaat. Isumassar-
siat saqqummiunneqartut i-
laat Katuaq-mik aallaaveqar-
poq, pilersaaruteqqaani Gro-
enlandica tassunga inissinni-
arneqarluni. Inissinniarneri-
galuali aningaasassaaleqineq
peqqutigalugu unitsinneqaral-
larpoq, taamaalineralu isu-
massarsititsivoq Katuap an-
nertunemsumik piorsameqar-
nissaa, eqqumiitsulianik saq-
qummersitsivimmik, inuiaqa-
tigiissutsimut tunngasunik
toqqorsivimmik kiisalu atu-
akkanik atomiartarfimmik pi-
lersitsisoqarluni. Qularutissa-
anngitsumik inuiaqatigiissut-
sitsinni kulturikkut erlinnar-
tuutigut pitsaanerusumik si-
ammarsameqamissaat peri-
arfissinneqarluassagaluarpoq.
Isumassarsiani saqqummi-
unneqartuni kingulleq tassaa-
voq qaffasinnemsumik ilinni-
arfiit, inuaqatigiissutsimut
tunngasunut toqqorsivik atu-
akkanillu atomiartarfik kiisa-
lu ilisimatusamikkut suliaqar-
fiit allat ataatsimut katersu-
utsinneqassasut, maanna Pin-
ngortitaleriffimmut sananeqa-
lersumut katersuutsillugit,
taamaalilluni kalaallit ilisima-
tusartut pitsaanerusumik ilisi-
matusarfissinneqassallutik.
Allaaserisanni siunertari-
ngilara suliniutigisat ataasiak-
kaat illersorlugit isumaqatigi-
nagilluunniit oqaaseqarfigi-
nissaat, taamaallaat neriuuti-
giinnarpara pisariaqartitagut
pillugit oqallittoqalissasoq,
uangalu isumaqarpunga Ka-
laallit Nunaanni ilinniartitaa-
nerit pitsanngorsartariaqartut,
tamannalu ilutigalugu aatsaat
qulakkeemeqarsinnaasoq Ka-
laallit Nunaanni kultureqar-
nikkut ilisimatusamikkullu
sammisaqarfiit (ikittunnguit)
pitsanngorsamerisigut; min-
nemnngitsumik TAK-p ilua-
ni.
Suliniutissatut isumassarsi-
at taaneqartut pingasut im-
minnut ataqatigiilluarput, aa-
lajangernissarlu ajornaku-
soorpoq, isumagali malillugu
aalajangemissaq kinguarsar-
neqarnissaminut utaqqinne-
qarpallaartariaqanngilaq.
Taamaattumik politikkikkut
siunertatut aalajangemikkut
siulliunneqartariaqarpoq inui-
aqatigiissutsimut tunngasunut
atuakkanik atomiartarfiup
kiisalu ilinniartitaanikkut,
kultureqamikkut ilisimatusar-
nikkullu sammisaqarfiit ka-
tersuutsinneqamissaannut pi-
orsamissaanullu periarfissat
misissorlugit aallartisameqa-
raluarpata Inatsisartut uper-
naakkut ataatsimiinnissaanni
politikkikkut isummemerus-
sagaluarpoq pitsassuaq.
Uddannelse, fonnidling
og foiskning
Af Klaus Georg Hansen, Groenlandica
Dette indlæg vil berøre to
emner; for det første anfører
jeg, at det er tvingende nød-
vendigt, at Grønland hurtigt
får et egentligt nationalbiblio-
tek, dernæst diskuterer jeg,
nogle af de modeller, der er
blevet skitseret ud fra ønsket
om at styrke forskning og ud-
dannelse i Grønland gennem
en samling af flere uddannel-
ses-, kultur- og forsknings-
institutioner.
Det kulturelle område var
blandt det første, som det
dengang nye Hjemmestyre i
1979 overtog den fulde for-
pligtelse for. En af hovedhjør-
nestenene i national kultur-
politik er sikringen af kultur-
værdier for de kommende
generationer. Til sikring af en
nations kulturværdier er der
tre institutioner, som tilsam-
men udgør et hele. Disse tre
institutioner er et national-
museum, et nationalarkiv og
et nationalbibliotek. Samlet
kaldes de for ABM-området
(ABM står for arkiv, biblio-
tek, museum). Det er disse
søjler, som tilsammen sikrer
et lands historiske og kultu-
relle arv for eftertiden.
I Grønland har vi et natio-
nalmuseum, og vi har et na-
tionalarkiv. De er samlet i
Nunatta Katersugaasivia Al-
lagaateqarfialu, men Grøn-
land har ikke et egentlig na-
tionabibliotek. Det nærmeste,
vi kommer et nationalbiblio-
tek i Grønland, er Groenlan-
dica-afdelingen under Nunat-
ta Atuagaateqarfia, som med
de ressourcer, som afdelingen
har haft til rådighed, har gjort
et stort og værdifuldt arbejde.
Nunatta Katersugaasivia
Allagaateqarfialu er i lovgiv-
ningen defineret som natio-
namuseum og arkiv. I mod-
sætning til dette er Groenlan-
dica-afdelingen i lovgivnin-
gen ikke defineret som natio-
nalbibliotek, og der er ikke
sikret et tilstrækkeligt antal
stillinger til varetagelse af de
nødvendige nationale forsk-
nings- og bevaringsopgaver
på biblioteksområdet.
I Hjemmestyrets første 16
år er to af de tre søjler til sik-
ring af den grønlandske kul-
turarv blevet opbygget, nem-
lig nationalmuseet og natio-
nalarkivet, men den tredje
søjle, nationalbiblioteket,
mangler endnu at blive for-
met. Helt konkret har dette
betydet, at siden 1979 er kul-
turværdier (i form af lokalavi-
ser og andet i Grønland of-
fentligjort materiale) gået tabt
for eftertiden - Groenlandica
har ikke haft ressourcer til at
sikre, at lovgivningen om-
kring pligtaflevering blev
overholdt, og det er i dag ikke
muligt at spore det manglen-
de materiale.
Hvis vi skal sikre os mod
yderligere tab af vigtige kul-
turværdier indenfor et natio-
nalbiblioteks ansvarsområde,
er det tvingende nødvendigt,
at Grønland hurtigt får et
egentligt grønlandsk national-
bibliotek på niveau med na-
tionalarkivet og national-
museet med bl.a. et passende
antal stillinger i normeringen.
Med dette som et nødven-
digt udgangspunkt kan vi så
diskutere, hvordan en sådan
opbygning kan ske i koordi-
nering med udbygning af en
række andre uddannelses-,
kultur og forskningsinstitutio-
ner. Det vil resten af ind-
lægget handle om.
Indenfor de senere år har
der været i alt fald tre seriøse
bud på en styrkelse af uddan-
nelse, formidling og forsk-
ning i Grønland gennem en
samling af flere uddannelses-,
kultur- og forsningsinstitutio-
ner.
For nogle år siden var der
en idé fremme om, at samle
en række uddannelses- og
forskningsinstitutioner i -
eksempelvis - området om-
kring Ilinniarfissuaq i Nuuk. I
denne campus-opbygning lig-
ger hovedsynspunktet, at vi
med en samling af en meget
bred vifte af mellemlange og
videregående uddannelser vil
kunne få en styrkelse af lærer-
kræfterne. I forslaget om op-
DEBAT
bygning af en campus fokuse-
res der på hensynet til en bed-
re uddannelse af de grønland-
ske studerende.
En anden af de lancerede
ideer har udspring i Katuaq-
projektet, hvor Groenlandica
oprindeligt var med som en
lille blindtarm. »Blindtar-
men« er dog af økonomiske
hensyn lagt i mølpose, hvilket
har givet næring til idéen om
en større udbygning af Katu-
aq med kunstmuseum, natio-
nalarkiv og nationabibliotek.
Her er fokus helt klart på
mulighederne for en bedre
formidling af vore nationale
kulturskatte.
Senest har der for nylig
været fremsat en idé om, at
samle videregående uddan-
nelser, nationalarkiv og natio-
nalbibliotek samt andre forsk-
ningsinstitutioner i et center i
området, hvor Naturinstituttet
er ved at blive opført for der-
ved at give grønlandske for-
skere et bedre forskningsmil-
jø.
Det er ikke min hensigt her
at fremføre argumenter for og
imod de enkelte projekter,
blot vil jeg håbe, at vi kan få
en debat omkring behovene,
og her er mit synspunkt, at der
er behov for at styrke de grøn-
landske uddannelser, og at
dette kun sikres ved samtidig
at styrke de (få) grønlandske
kultur- og forskningsinstitu-
tioner; herunder ikke mindst
ABM-området.
De tre skitserede projekt-
ideer supplerer hinanden, og
det bliver et vanskeligt valg,
men for mig at se er det ikke
et valg, som kan vente ret me-
get længere på at blive truffet.
Derfor vil en hensigts-
erklæring om, at man fra poli-
tisk side nu vil begynde at se
på mulighederne for såvel en
opbygning af et nationalbib-
liotek som for en samlig og
udbygning af en gruppe ud-
dannelses-, kultur- og forsk-
ningsinstitutioner, være en fin
politisk udmelding på Lands-
tingets forestående forårs-
samling.