Atuagagdliutit - 11.04.1996, Blaðsíða 13

Nr. 28 • 1996
13
i. ..................................................
GRØNLANDSPOSTEN
N aalliutsitsisamerit
Amnesty Intemational-ip inu-
it piginnaatitaaffnnik ilunger-
suutaat tamaasa Kina-mi uni-
oqqutinneqartarput. Pamaa-
russivinni politeeqarfinnilu
naalliutsitsisamerit anniartit-
sisamerillu piuarput, tusinti-
lippassuillu politikkikkut i-
summatik tunngavigalugit
parnaarussivinniipput, kan-
ngunaannartumik eqqartuus-
sisuusaareerluni, pineqaatis-
siinissaq siumut aalajanger-
neqareertarluni. Ukiut tamaa-
sa inuit tusintillit toqumut pil-
lagaasarput toqunneqartariu-
tillu.
Sulisartut peqatigiiffii
»mumisitsiniartutut« isigine-
qarput, parnaarussiviit par-
naarussanik puigukkanik u-
likkaarput, Tibet-imiullu na-
qisimaneqartorujussuupput.
Ukiorpassuami nalunaaru-
teqartoqartarpoq uppernar-
saatinillu saqqummiussiso-
qartarluni, meeqqat naala-
gaaffiup paaqqinnittarfiiniit-
tut naalliutsinneqartarneran-
nik. Naalliutsitsisamerit pillu-
git nalunaarutinik uppemar-
saateqarluartunik Amnesty
International tunineqartarpoq,
ilaatigut meeqqat toquinnar-
tussanngorlugit imminiikkat,
meeqqat atorfissaqartitamin-
nik nakorsaatitortinneqartan-
ngitsut, kiisalu meeqqat timi-
mikkut kinguaassiuutimik-
kullu atomerlunneqartartut.
Danskit TV-Avisiat janu-
arimi arlalinnik aallakaatitsip-
put Kina-mi meeqqanik paaq-
qinnittarfianneersunik, tassa-
nilu erseqqissumik uppemar-
sineqarpoq, qanoq meeqqat a-
miilaarnartigisumik pineqar-
tartut.
Kina-p FN-ip Meeqqat Pi-
ginnaatitaaffiinut Isumaqati-
giissutaa atsiomikuuaa, meeq-
qallu illersussallugit pisus-
saalluni. Taamaattumik AI-p
Kina-mi naalakkersuisui ilaa-
tigut makkuninnga kaammat-
torsimavaat:uppernarsaqqul-
lugu taamak naalliutsitsiso-
qartanngitsoq, tamannalu naa-
lagaaffiup politikkianut ilaan-
ngitsoq, - alaatsinaattut ar-
laannut attuumassuteqanngit-
sut meeqqanik paaqqinnittar-
finnut killeqanngitsumik iser-
sinnaatissagaat.
Akerliullutik
atsiortut 26.500
Kina-mi naalakkersuisut uni-
oqqutitsisarunnaarnissaat a-
nguniarlugu aammalu taku-
tinniarlugu innuttat ataasiak-
kaat meeqqanik naalliutsitsi-
sarnernik akuersaanngitsut,
AI-p Danmarkimi immik-
koortortaqarfia atsiortitsisa-
qattaarsimavoq, maannalu
26.500-t atsioreerput, martsi-
lu naalersoq Kina-p aallartita-
qarfianut Københavnimiittu-
mut tunniunneqarput.
Amnesty-gruppe Kalaallit
Nunaat ulluni makkunani Ka-
laallit Nunaanni atsiortitsisa-
qattaalerpoq. Atuarfiit, qaffa-
sinnemsumik ilinniarfrit, su-
liffeqarfiit kiisalu borgme-
sterit tamaasa kommuniminni
peqataaqqullugit kaammat-
tuutinik nassinneqassapput.
Atsiortitsiortorneq qaam-
måmmi ataatsimi sivisussuse-
qassaaq, Kalaallit Nunaannilu
atsiornerit katersorneqareer-
pata Kina-p aallartitaqarfianut
Københavnimiittumut nassi-
unneqassapput, Kina-mi naa-
lakkersuisunut allakkanik i-
lallugit. Allakkani naalakker-
suisut kaammattorneqassap-
put suliniutigisinnaasatik pi-
sariallit tamaasa atorlugit
meeqqat illersomiarlugit su-
lissuteqassasut, arlaannut at-
tuumassuteqanngitsut suku-
miisumik misissuitinneqassa-
sut kiisalu, naalliutsitsisartut
pillameqassasut. Naggataati-
gut uppemarsaqquneqassaaq
meeqqat piginnaatitaaffii pil-
lugit inatsit sunniuteqartumik
eqquutsinneqartoq.
Tortur er hverdagskost
Af Roland Thomsen
Samtlige de menneskerettig-
heder Amnesty International
kæmper for, bliver krænket i
Kina. Tortur og mishandling i
fængsler og på politistationer
hører til dagligdagen, og
tusindvis af politiske fanger
er fængslet efter parodier på
retssager, hvor dommen er af-
sagt på forhånd. Hvert år
dødsdømmes og henrettes tu-
sindvis af mennesker.
( ^
Soraarpoq
Vicepolitimester, cand.
jur. Jørgen Meyer, Nuuk,
Kalaallit Nunaannit aal-
larpoq. Ukiuni sisamani
suliat pissanganartut u-
nammillemartullu sam-
mereerlugit ilaquttanilu
Nuuk qimallugu Oden-
se-mut nuupput.
Paarlatsissaa suli pi-
sortatigoortumik toqqar-
neqanngilaq.
Slut efter fire år
Vicepolitimester, cand.
jur. Jørgen Meyer,
Nuuk, forlader Grøn-
land. Efter fire år, som
har været spændende og
udfordrende, forlægger
han og familien reci-
densen fra Nuuk til for-
del for Odense.
En afløser er endnu
ikke officielt udpeget.
Fagforeninger og fagbe-
vægelsen betragtes som
»kontrarevolutionær virk-
somhed«, fængslerne er fulde
af glemte fanger, og befolk-
ningen i Tibet lider under en
grusom undertrykkelse.
Der har i mange år været
beretninger og fremlagt bevi-
ser om mishandling af børn i
de statslige kinesiske instituti-
oner. Der er indgået veldoku-
menterede rapporter til Am-
nesty International om mis-
handlinger, heri blandt om
børn, der med fuldt overlæg
er blevet overladt til at dø,
børn der ikke har fået den me-
dicin, de havde brug for, og
børn, der er blevet udsat for
fysiske og seksuelle overgreb.
Den danske TV-Avis viste i
januar en serie optaget på en
kinesisk børneinstitution, som
tydeligt dokumenterede, hvil-
ken grusom behandling bør-
nene er udsat for.
Kina har ratificeret FN’s
Konvention om Barnets Ret-
tigheder og har pligt til at be-
skytte børnene. AI har derfor
opfordret den kinesiske rege-
ring til blandt andet:at bevise,
at sådanne overgreb ikke fin-
der sted og ikke er en del af
statens politik, - at tillade uaf-
hængige observatører fuld
-i AG er der også
SMÅ ANNONCER
adgang til sådanne institutio-
ner.
26,500 underskrifter
mod overgreb
For at lægge yderligere pres
på den kinesiske regereing og
for at vise, at den enkelte ver-
densborger tager afstand fra
børnemishandlingerne har
AI’s danske afdeling gen-
nemført en underskriftind-
samling, som i første omgang
er resulteret i 26.500 under-
skrifter, der i slutningen af
marts blev indleveret til den
kinesiske ambassade i Kø-
benhavn.
Amnesty-gruppe Kalaallit
Nunaat starter i disse dage en
landsomfattende underskrift-
indsamling i Grønland. Der
vil blive udsendt opfordring
til skoler og højere læreran-
stalter og arbejdspladser samt
til samtlige borgmestre om at
deltage i deres kommune.
Kampagnen løber over en
månbed, og de indsamlede
underskrifter fra Grønland vil
samlet blive sendt til Kinas
Ambassade i København med
et brev til den kinesiste rege-
ring. Brevet opfordrer til, at
regeringen tager alle nødven-
dige midler i brug for at be-
skytte børnene, og at der fore-
tages en uvildig og tilbunds-
gående undersøgelse samt, at
de skyldige bliver straffet. Og
endelig at bevise af lovgiv-
ningen om børns rettigheder
er effektiv i praksis.
Kina-mi allanut taamak kiinnerusuppoq. Assilissami takutinneqarpoq »Ilaqutariit ataasiin-
narmik qitornallit Fujian-imeersut«. Ullumikkut Kina-mi piviusut ilumut taamaannersut
AI-p apeqquserpaa.
Sådan ynder det officielle Kina at blive opfattet. Billedet viser en »Et-barns-familie fra
Fujian«. Hvor meget det har med dagens virkelighed i Kina at gøre, er en sag, som AI
stiller spørgsmål ved. (Ass./foto: Panos/Sean Sprague).
r

Atorfittaartut /
Nyt om navne
Karen Poulsen, 32-nik ukiulik Royal Arctic
Line A/S-imi overassistentiusinnarluni fuld-
mægtigitut atorfinippoq. Karen Poulsen-ip
aningaasaqarnermut akiligassalinnullu naat-
sorsuuserivik akisussaaffigilerpaa. Fuldmægti-
ginngortoq aningaasaqarnermut immikkoor-
tortami ukioq ilivitsoq atorfeqarsimavoq.
Karen Poulsen, 32 år, er fra en stilling som
overassistent hos Royal Arctic Line A/S
udnævnt til fuldmægtig i samme virksomhed.
Karen Poulsen får ansvar for finans- og kredi-
torbogholderiet. Den nye fuldmægtig har været
ansat i økonomiafdelingen i godt et år.
(Ass./foto: Louise-lnger Kordon).
V____________________________________________
Allaffimmi pisortaq Niels Chr.
Andersen, 38-nik ukiulik aprili aallar-
nerfigalugu Royal Arctic Line A/S-imi
aningaasaqarnermut pisortanngorpoq.
Niels Chr. Andersen naatsorsuuseri-
nermi inuussutissarsiomermi aningaa-
saqameq pillugu ilinniarsimavoq aam-
malu 1993-imi februarimili aningaasa-
qamermut immikkoortortami pisorta-
mut tullersortaasimalluni.
Pisortanngortup Tommy Højegaard
Kalaallit Nunaannit aallannat kingo-
raarpaa.
Kontorchef Niels Chr. Andersen, 38
år, er med virkning fra april udnævnt til
økonomichef i Royal Arctic Line A/S.
Niels Chr. Andersen er uddannet HD i
regnskabsvæsen og har været ansat som
souschef i økonomiafdelingen siden
februar 1993. Den ny chef efterfølger
Tommy Højegaard, som forlader Grøn-
land. (Ass/foto: Louise-lnger Kordon).