Atuagagdliutit - 11.04.1996, Blaðsíða 15

Nr. 28 • 1996
15
7^1ap^ap^c/^/a £/£
GRØNLANDSPOSTEN
Qaleralirmik assarhiineq
aaqqiivigineqarli
Aalisarnermut Piniarnermullu Naalakkersuisumut,
Paaviaaraq Heilmannimut allakkat ammasut
Allattoq Mikael Petersen, inatsisartuni ilaasortaq.
Uummannap kangerluani
ukiukkut sikuunerata na-
laani nunaqarfinniit illo-
qarfimmut qaleralinnik as-
sartuisitsisarnermi ajor-
nartorsiutaasartut aaqqiivi-
gineqarnissaat pillugu.
Matumuuna saaffiginnissu-
teqarpunga piaartumik aaq-
qiiffigineqarallartariaqartu-
mik, siunissamulli aamma a-
taavartumik aaqqiivigineqar-
nissaanik pisariaqartitsisu-
mik.
Siullermik: Nalunngisattut
ukioq manna sineriak tama-
vimmi ukiorlooqaaq, aamma-
lumi taamaappoq Uumman-
nap kangerluani, allaat siku-
niaasaamik kiisami massak-
kut pitsaanngikkaluamik si-
kulluni, aalisarfigineqarsin-
naasumilli.
Sikuli imak suli pitsaann-
gitsigaaq qamutit motorillit
atorlugit nunaqarfinniit illo-
qarfimmut aalisakkanik as-
sartuisoqarsinnaanani, kisian-
nili soorunami qimussimi-
ngaasit assartuisoqarsinnaa-
ngaluarluni.
Massakkumulli Royal
Greenlandip assartuinissamut
neqeroorutaa taamaallaat ki-
lomut 1 koruuniusimalluni.
Siomalu 1995-imi qimussi-
mik assartuineq kilomut 3
koruunimik akilersorneqar-
poq Namminersomerullutik
Oqartussat, Kommuunillu a-
ningaasaleeqataanerisigut.
Paasisimavarali ukioq
manna Namminersomerullu-
tik Oqartussat Uummannallu
Kommuunia Royal Greenlan-
dilu isumaqatigiissuteqarsin-
naasimanngitsut akileeqati-
giinnissaq anguniarlugu. Ta-
manna ajuusaamartuuvoq tas-
sami ukiup aalisarfingissine-
rata nalaani aalisartut tunisas-
siorfiillu periarfissaannik pis-
sutsit taamaattut pisariaqan-
ngikkaluamik killiliisimaju-
artuummata.
Siunnersuutigissuara
qimussimik assartuinermi a-
kingitinneqartup massakkuu-
ngallartoq aaqqiiviginissaa
piaartumik aaqqiiffiginiaq-
qullugu aalisartut tunisassior-
fiillu pitsaanerpaamik sulis-
sunneqarnissaat qulakkeer-
neqarsinnaaniassammat.
Aappassaanik: Ajomartor-
siutip tunngavia uaniippoq,
Qimussimik aalisakkanik
assartuinermi akingitinne-
qartussat aaliangcrsimasu-
mik isumaqatigiissuteqar-
nikkut malittarisassaqar-
tinncqanngimmata. Isuma-
qarpungalu tamanna KNA-
PK-p Pisortallu akornanni
isumaqatigiinniutaasartunut
ilaatinneqartariaqaraluartoq.
Kaammattuutingissavaralu
tamatuma aqqutissiuunneqar-
nissaa suliareqqullugu.
Lavere billetpriser på
flyafgangene
Af Poul Erik Jensen, Sermiligaaq
Nyhedsformidlingen fra
KNR-radio i dag havde en
meget opløftende og velsig-
net meddelelse: lavere billet-
priser på flyafgangene. Gode
og længe imødesete ord. Nu
kunne jeg - for eksempel -
pludselig se, at det lysnede
med at få råd til biletten til
ferie længere nord op ad
kysten. Og i min kådhed fan-
taserede jeg i et minimum af
et sekund om, at der blev øko-
nomisk basis for en rejse til
min søn, så han kunne opleve,
hvordan der egentlig er der-
oppe, hvor hans gamle far
lever. Det sidste var godt nok
kun et drømmefoster, men det
første stod faktisk realistisk
klart i op til flere sekunder.
Og så kom den efterhånden
gammelkendte udmelding:
kun på vestkysten!!
Ja, siger jeg så, intet nyt i
det. Jeg må lade det gå ind ad
det ene øre og ubeesværet ud
gennem det andet. Luften er
herlig, smuk og temmelig ren,
den klarer nok også dette mis-
foster. Den er jo efterhånden
blevet temmelig vant til det
og følelsesforladt - det er den
jo-
Så kommer den lille men-
neskesjæl alligevel op i en.
Kan det dog virkelig være rig-
tigt? Skal vi nu igen bare
modtage diktat og atter høf-
ligt og pænt sige amen?
Når jeg fjerner mig fra mit
eget lille andedam, kan jeg
tydeligt få øje på et væsentligt
samfundsmæssigt anliggen-
de, nemlig arbejdsmarkedet.
Det er ikke ubekendt, at Am-
massalik kommune hører til i
den mindre velbjergede ende
af lokalområder rent økono-
misk og arbejdsmæssigt set.
Her findes ikke de store indu-
stri - og erhvervsforetagen-
der. Men et har vi: naturen,
og hermed turistmuligheder-
ne.
Med de kommende lavere
trasportpriser kunne der være
en rimelig sandsynlighed for,
at Tasiilaq-området også ville
tiltrække flere besøgende
gæster, hvilket i givet fald be-
tød flere arbejdspladser i
kommunen. Men sådan skal
det åbenbart ikke være. Og
hvad er så baggmnden for
denne eventuelle holdning?
Er området ikke attraktivt
nok, og hvis det forholder sig
sådan, hvorfor er det så ikke
det? Eller drejer det sig endnu
engang om, at denne perle af
en kyst atter helst skal skrives
i glemmebogen - for når alt
kommer til alt, så er man både
politisk og økonomisk bedst
tjent med at nedlægge/gemme
den?
I mit indlæg i AG i decem-
ber 1995 omkring »selv-
mord« fik jeg ingen reaktion,
hverken fra landspolitisk eller
lokalpolitisk hold. Skal det
gentage sig? Skal jeg som al-
mindelig folkelig repræsen-
tant være tjent med og affinde
mig med, at de folkevalgte
blot læser (eller måske ikke
engang det) en borgers røst,
og så ellers handler efter eget
forgodtbefindende på tinge?
En handlen, der blandt andet
berører mig og mit i et demo-
kratisk samfund?
NUNAT AVANNARLIIT
ATI .ANTIKT JMI IT SINERTAT J .IT
SULEQATIGIFFIANNIT TAPnSSUTIT
Nunat Avannarliit Atlantikumut Sineriallit Suleqatigiiffiata (NORA) siunerta-
raa Kalaallit Nunaata, Savalimmiut, Islandip Norgellu akornanni suleqatigiin-
nerup siuarsameqamissaa. Immap pisuussutai imaanilu avatangiisit, takoma-
riaqameq, angallanneq attaveqatigiinnerlu, nunalerineq avatangiisillu, niuemeq
suliffissuaqarnerlu pillugit suliassaqarfiit iluanni inuussutissarsiutitigut
suleqatigiinneq pingaartumik salliutinneqarpoq.
Ilisimatusamikkut suleqatigiinnikkullu suliniutit Atlantikup Avannaani inuus-
sutissarsiutitigut suleqatigiinnermik siuarsaasut tapiiffigineqarnissaminnut
periarfissaqarluartuupput. Pisortat namminersortullu suliffeqarfiutaat tamarmik
tapiiffigineqarsinnaapput.
Tapiissutit sivisunerpaamik ukiuni pingasuni tapiissutigineqarsinnaapput,
ingerlatallu allatigut aamma aningaasalersugaanissaa piumasaqaataalluni.
Qinnuteqaat qallunaatut, norskisut svenskisulluunniit allanneqarsimasoq mak-
kuninnga imaqassaaq:
• Ingerlatassap qiinnuteqaatigineqamera
• Missingersuutit ataatsimoortut
• Tapiissuteqaataasussatut qinnuteqaatigineqartut
• Allatigut aningaasalersuineq pillugu paasissutissat
• Ingerlatassamut akisussaasoq inulluunniit attaveqarfigineqartartussaq
Qinnuteqaat kingusinnerpaamik 1. maj 1996 nallertinnagu uatsinnut apuute-
reersimassaaq.
Qinnuteqaat uunga nassiunneqassaaq:
NORDISK ATLANTSAMARBEJDE
Kalaallit Nunnaanni: imal.
Savalimmiunni:
Inuussutissarsiomermut, Angallannermut
Pilersuinermullu Pisortaqarfik
Postbox 909
3900 Nuuk
Tlf: 2 30 00
Fax: 2 43 19
Hoyvfksvegur 51
Postboks 1287
110 Torshavn
Savalimmiut
Tlf: (+298) 1 40 28
Fax: (+298) 1 04 59
STØTTE FRA
NORDISK
ATLANTSAMARBEJDE
Nordisk Atlantsamarbejde (NORA) har til formål at fremme samarbejdet mel-
lem Grønland, Føroyar, Island og Norge. Specielt prioriteres erhvervssamar-
bejde inden for områderne havressourcer og havmiljø, turisme, trafik og kom-
munikation, jordbrug og miljø, handel og industri.
Forsknings- og samarbejdsprojekter, som fremmer erhvervsudviklingen i Nor-
datlanten, har specielt gode muligheder for at opnå støtte. Støtte kan ydes både
til offentlige og private institutioner.
Støtte kan ydes i max. 3 år og er betinget af anden finansiering til projektet.
Ansøgning på dansk, norsk eller svensk skal indeholde:
• Projektansøgning
• Samlet budgetoverslag
• Ansøgt støttebeløb
• Oplysning om øvrig finansiering
• Projektansvarlig eller kontaktperson
Ansøgning skal være os i hænde inden 1. maj 1996
Ansøgningen frensendes til:
NORDISK ATLANTSAMARBEJDE
i Grønland: eller
c/o Direktoratet for Erhverv,
Trafik og Forsyning
Postbox 909
3900 Nuuk
Tlf: 2 30 00
Fax: 2 43 19
til hovedsekretariatet
Hoyvlksvegur 51
Postboks 1287
110 Torshavn
Færøerne
Tlf: (+298) 1 40 28
Fax: (+298) 1 04 59