Atuagagdliutit

Årgang
Eksemplar

Atuagagdliutit - 11.04.1996, Side 14

Atuagagdliutit - 11.04.1996, Side 14
14 Nr. 28 • 1996 GRØNLANDSPOSTEN flinniartitaaneq, siammar- terineq ilisimatusamerlu All. Klaus Georg Hansen, Groenlandica tBiiMBPlllllB Klaus Georg Hansen. (Ass./foto: Vivi Møller Olsen) Ilanngutassiami matumani marluk sammissavakka; siul- lermik uparuarpara qanoq pingaartigisoq Kalaallit Nu- naat piaartumik inuiaqatigiis- sutsimut tunngasunik atuak- kanik atomiarfittaartariaqar- toq, tulliutissavara Kalaallit Nunaanni ilisimatusameq ilinniartitaanerlu sakkortusar- niarlugit eqqarsaatersuutit, ilinniartitaanikkut, kulture- qamikkut ilisimatusamikkul- lu periarfissat amerlanerit a- taatsimut katersuunnerisigut. Kultur-eqamermut tunnga- sut 1979-imi Namminersor- nerullutik Oqartussat pisus- saaffittut ingerlatiligaannut siullemut ilaapput. Nunami kultur-imut politikkeqamermi pingaamersat ilagaat kultu- rikkut eriagisassat kinguaas- sanut kingornussinissamut qulakkeerineq. Eriagisassat taakku qulakkeemiassagaanni pingasunik katersuutsitsive- qarpoq, ataatsimut katikkaan- ni iljvitsunngortussat. Taakku tassaapput inuiaqatigiissutsi- mut tunngasunik katersugaa- sivik, toqqorsivik aamma atu- akkanik atomiartarfik. (Qal- lunaatut ABM-imik taaguute- qartippaat:arkiv, bibliotek, museum.) Kalaallisut taariar- tigit TAK, toqqorsivik, atuak- kanik atomiartarfik, katersu- gaasivik. Taakku pingasuul- lutik qulakkeerissutaapput nunap oqaluttuassartaanik kulturikkullu kinguaassatsin- nut kingomutsitassagut. Kalaallit Nunaanni inuia- qatigiissutsimut tunngasunik katersugaasiveqarpugut toq- qorsiveqarlutalug. Nunatta Katsersugaasivia Allagaate- qarfialu-mik taallugit kater- suussimapput, nunatsinnili inuiaqatigiissutsimut tunnga- sunik atuakkanik atomiartar- feqanngilagut. Tassunga eq- qaanarsinnaasoq tassaavoq Nunatta Atuagaateqarfiani immikkoortortaqarfik Groen- landica, aningaasat sulisullu neqerootutaasinnaasut tun- ngavigalugit suliarujussuar- mik iluatinnaatilimmik inger- latsiviusoq. Nunatta Katsersugaasivia Allagaateqarfia inatsisit ma- lillugit inuiaqatigiissutsimut tunngasunut katersusaasivit- tut toqqorsivittullu atuutsin- neqarput. Taakkua akerlianik Groenlandica inatsisini inuia- qatigiissutsimut tunngasunut atuakkanik atorniartarfittut atuutsinneqanngilaq, atorfiil- lu naammattut qulakkeer- neqanngillat atuakkanik ator- niartarfiup tungaatigut inuia- qatigiissutsimut tunngasunik ilisimatusamermik eriagisas- sanillu sulinermut pisariaqar- titanik suliaqarsinnaasut. Namminersomemnerup u- kiuini 16-ini kulturikkut ki- ngomussassaatini pingasuusi- ni taakkunani marluk piorsar- neqarput, tassa nunatta kater- sugaasivia toqqorsivialu, pi- ngajualli, inuiaassutsimut tunngasunik atuakkanik ator- niartarfik suli ilusilemeqan- ngilaq. Tamatuma nassataraa, 1979-imili kulturikkut eriagi- sassat (soorlu illoqarfinni a- viiseeqqat allallu nunatsinni saqqummersinneqartartut) ki- ngaassatta arajutsisussan- ngormatigik - Groenlandica tunniussisussaatitsinermut i- natsimmik eqquutsitsinissa- minut aningaasassaqarsima- nanilu sulisussaqarsimanngi- laq, tunniutinngitsuukkallu u- jamissaat ullumikkut periar- fissaqartinneqanngilaq. Taassuma iluani akisus- saaffittut kulturikkut eriagi- sassat annaasaqaqqinnginnis- saq qulakkiissagaanni pisaria- qarluinnarpoq piaartumik ka- laallit inuaqatigiissutsimut tunngasunik atuakkanik ator- niartarfittaamissaat, toqqorsi- vittut katersugaasivittullu pit- saatigisumik, ilaatigut naam- mattunik atorfeqartitsinikkut. Taamak pisariaqartitsineq aallaavigalugu eqqartomeqar- sinnaavoq piorsaaneq qanoq ataqatigiissaarneqarsinnaa- nersoq, suliaqarfinnut ilinni- artitaanermut, kultureqamer- mut ilisimatusamermullu tul- luussarlugit. Ilanngutap sin- nerani tamakku eqqartome- qassapput. Ukiut kingulliit ingerlaneri- ni Kalaallit Nunaanni ilinniar- titaaneq, siammarterineq ilisi- matusarnerlu pimoorullugit sakkortusamiameqarput, ilin- niartitaanermi, kultureqar- nermi ilisimatusamermillu suliaqarfiit ataatsimut kater- someqamerisigut. Ukiut arlallit matuma sior- na isummamik saqqummius- sisoqarpoq ilinniartitaaner- mut ilisimatusamermullu sammisaqarfiit ataatsimut ka- tersuutsinneqassasut - asser- suutigalugu - Nuummi Ilinni- arfissuarmut. Taamatut ilisi- matusarnikkut ataatsimut katersuutsitsinermi pingaar- nertut eqqarsaatigineqarpoq, DEBAT ilinniarnerit akunnattumik sivisussusillit annertunerusul- lu siammasissumik ataatsimut katersuutsinnerini ilinniartit- sisoqarnetup pitsanngorsar- neqamissaa. Ataatsimoortitsi- niarluni siunnersuummi pi- ngaartinneqarluni eqqarsaati- gineqarpoq ilinniartut kalaal- lit pitsaanerusumik ilinniar- tinneqamissaat. Isumassar- siat saqqummiunneqartut i- laat Katuaq-mik aallaaveqar- poq, pilersaaruteqqaani Gro- enlandica tassunga inissinni- arneqarluni. Inissinniarneri- galuali aningaasassaaleqineq peqqutigalugu unitsinneqaral- larpoq, taamaalineralu isu- massarsititsivoq Katuap an- nertunemsumik piorsameqar- nissaa, eqqumiitsulianik saq- qummersitsivimmik, inuiaqa- tigiissutsimut tunngasunik toqqorsivimmik kiisalu atu- akkanik atomiartarfimmik pi- lersitsisoqarluni. Qularutissa- anngitsumik inuiaqatigiissut- sitsinni kulturikkut erlinnar- tuutigut pitsaanerusumik si- ammarsameqamissaat peri- arfissinneqarluassagaluarpoq. Isumassarsiani saqqummi- unneqartuni kingulleq tassaa- voq qaffasinnemsumik ilinni- arfiit, inuaqatigiissutsimut tunngasunut toqqorsivik atu- akkanillu atomiartarfik kiisa- lu ilisimatusamikkut suliaqar- fiit allat ataatsimut katersu- utsinneqassasut, maanna Pin- ngortitaleriffimmut sananeqa- lersumut katersuutsillugit, taamaalilluni kalaallit ilisima- tusartut pitsaanerusumik ilisi- matusarfissinneqassallutik. Allaaserisanni siunertari- ngilara suliniutigisat ataasiak- kaat illersorlugit isumaqatigi- nagilluunniit oqaaseqarfigi- nissaat, taamaallaat neriuuti- giinnarpara pisariaqartitagut pillugit oqallittoqalissasoq, uangalu isumaqarpunga Ka- laallit Nunaanni ilinniartitaa- nerit pitsanngorsartariaqartut, tamannalu ilutigalugu aatsaat qulakkeemeqarsinnaasoq Ka- laallit Nunaanni kultureqar- nikkut ilisimatusamikkullu sammisaqarfiit (ikittunnguit) pitsanngorsamerisigut; min- nemnngitsumik TAK-p ilua- ni. Suliniutissatut isumassarsi- at taaneqartut pingasut im- minnut ataqatigiilluarput, aa- lajangernissarlu ajornaku- soorpoq, isumagali malillugu aalajangemissaq kinguarsar- neqarnissaminut utaqqinne- qarpallaartariaqanngilaq. Taamaattumik politikkikkut siunertatut aalajangemikkut siulliunneqartariaqarpoq inui- aqatigiissutsimut tunngasunut atuakkanik atomiartarfiup kiisalu ilinniartitaanikkut, kultureqamikkut ilisimatusar- nikkullu sammisaqarfiit ka- tersuutsinneqamissaannut pi- orsamissaanullu periarfissat misissorlugit aallartisameqa- raluarpata Inatsisartut uper- naakkut ataatsimiinnissaanni politikkikkut isummemerus- sagaluarpoq pitsassuaq. Uddannelse, fonnidling og foiskning Af Klaus Georg Hansen, Groenlandica Dette indlæg vil berøre to emner; for det første anfører jeg, at det er tvingende nød- vendigt, at Grønland hurtigt får et egentligt nationalbiblio- tek, dernæst diskuterer jeg, nogle af de modeller, der er blevet skitseret ud fra ønsket om at styrke forskning og ud- dannelse i Grønland gennem en samling af flere uddannel- ses-, kultur- og forsknings- institutioner. Det kulturelle område var blandt det første, som det dengang nye Hjemmestyre i 1979 overtog den fulde for- pligtelse for. En af hovedhjør- nestenene i national kultur- politik er sikringen af kultur- værdier for de kommende generationer. Til sikring af en nations kulturværdier er der tre institutioner, som tilsam- men udgør et hele. Disse tre institutioner er et national- museum, et nationalarkiv og et nationalbibliotek. Samlet kaldes de for ABM-området (ABM står for arkiv, biblio- tek, museum). Det er disse søjler, som tilsammen sikrer et lands historiske og kultu- relle arv for eftertiden. I Grønland har vi et natio- nalmuseum, og vi har et na- tionalarkiv. De er samlet i Nunatta Katersugaasivia Al- lagaateqarfialu, men Grøn- land har ikke et egentlig na- tionabibliotek. Det nærmeste, vi kommer et nationalbiblio- tek i Grønland, er Groenlan- dica-afdelingen under Nunat- ta Atuagaateqarfia, som med de ressourcer, som afdelingen har haft til rådighed, har gjort et stort og værdifuldt arbejde. Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu er i lovgiv- ningen defineret som natio- namuseum og arkiv. I mod- sætning til dette er Groenlan- dica-afdelingen i lovgivnin- gen ikke defineret som natio- nalbibliotek, og der er ikke sikret et tilstrækkeligt antal stillinger til varetagelse af de nødvendige nationale forsk- nings- og bevaringsopgaver på biblioteksområdet. I Hjemmestyrets første 16 år er to af de tre søjler til sik- ring af den grønlandske kul- turarv blevet opbygget, nem- lig nationalmuseet og natio- nalarkivet, men den tredje søjle, nationalbiblioteket, mangler endnu at blive for- met. Helt konkret har dette betydet, at siden 1979 er kul- turværdier (i form af lokalavi- ser og andet i Grønland of- fentligjort materiale) gået tabt for eftertiden - Groenlandica har ikke haft ressourcer til at sikre, at lovgivningen om- kring pligtaflevering blev overholdt, og det er i dag ikke muligt at spore det manglen- de materiale. Hvis vi skal sikre os mod yderligere tab af vigtige kul- turværdier indenfor et natio- nalbiblioteks ansvarsområde, er det tvingende nødvendigt, at Grønland hurtigt får et egentligt grønlandsk national- bibliotek på niveau med na- tionalarkivet og national- museet med bl.a. et passende antal stillinger i normeringen. Med dette som et nødven- digt udgangspunkt kan vi så diskutere, hvordan en sådan opbygning kan ske i koordi- nering med udbygning af en række andre uddannelses-, kultur og forskningsinstitutio- ner. Det vil resten af ind- lægget handle om. Indenfor de senere år har der været i alt fald tre seriøse bud på en styrkelse af uddan- nelse, formidling og forsk- ning i Grønland gennem en samling af flere uddannelses-, kultur- og forsningsinstitutio- ner. For nogle år siden var der en idé fremme om, at samle en række uddannelses- og forskningsinstitutioner i - eksempelvis - området om- kring Ilinniarfissuaq i Nuuk. I denne campus-opbygning lig- ger hovedsynspunktet, at vi med en samling af en meget bred vifte af mellemlange og videregående uddannelser vil kunne få en styrkelse af lærer- kræfterne. I forslaget om op- DEBAT bygning af en campus fokuse- res der på hensynet til en bed- re uddannelse af de grønland- ske studerende. En anden af de lancerede ideer har udspring i Katuaq- projektet, hvor Groenlandica oprindeligt var med som en lille blindtarm. »Blindtar- men« er dog af økonomiske hensyn lagt i mølpose, hvilket har givet næring til idéen om en større udbygning af Katu- aq med kunstmuseum, natio- nalarkiv og nationabibliotek. Her er fokus helt klart på mulighederne for en bedre formidling af vore nationale kulturskatte. Senest har der for nylig været fremsat en idé om, at samle videregående uddan- nelser, nationalarkiv og natio- nalbibliotek samt andre forsk- ningsinstitutioner i et center i området, hvor Naturinstituttet er ved at blive opført for der- ved at give grønlandske for- skere et bedre forskningsmil- jø. Det er ikke min hensigt her at fremføre argumenter for og imod de enkelte projekter, blot vil jeg håbe, at vi kan få en debat omkring behovene, og her er mit synspunkt, at der er behov for at styrke de grøn- landske uddannelser, og at dette kun sikres ved samtidig at styrke de (få) grønlandske kultur- og forskningsinstitu- tioner; herunder ikke mindst ABM-området. De tre skitserede projekt- ideer supplerer hinanden, og det bliver et vanskeligt valg, men for mig at se er det ikke et valg, som kan vente ret me- get længere på at blive truffet. Derfor vil en hensigts- erklæring om, at man fra poli- tisk side nu vil begynde at se på mulighederne for såvel en opbygning af et nationalbib- liotek som for en samlig og udbygning af en gruppe ud- dannelses-, kultur- og forsk- ningsinstitutioner, være en fin politisk udmelding på Lands- tingets forestående forårs- samling.

x

Atuagagdliutit

Direkte link

Hvis du vil linke til denne avis/magasin, skal du bruge disse links:

Link til denne avis/magasin: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Link til dette eksemplar:

Link til denne side:

Link til denne artikel:

Venligst ikke link direkte til billeder eller PDfs på Timarit.is, da sådanne webadresser kan ændres uden advarsel. Brug venligst de angivne webadresser for at linke til sitet.