Atuagagdliutit - 23.04.1996, Blaðsíða 2

2
Nr. 31 • 1996
INUIAQATIGIITTUT AVIISI
1861-imi tunngavilerneqartoq
Partiilersuulluni politikkimut
aningaasaqarnikkullu immikkut
arlaannaanulluunniit atanngitsoq
GRØNLANDS NATIONALE AVIS
Grundlagt 1861
Uafhængig af partipolitik
og økonomiske særinteresser
Naqiterisitslsoq Udgiver
Suliffeqarfik imminut pigisoq: Den selvejende institution Atuagagdliutit/ Grønlandsposten Aqqusinersuaq 4 Postbox 39, 3900 Nuuk TIL: 2 10 83 Fax: 2 54 83 / Fax: 2 31 47
Siulersuisut Bestyrelse
Arqalo Abeisen (siulittaasoq/formand) Agnethe Nielsen (siulittaasup tullia/næstform.) Hans Anthon Lynge Egon Sørensen Lauge Arlbjørn
Allattoqarfik Administration
Jan H. Nielsen (forretningsfører) Jørgen Olsen Inge Nielsen Allaffiup ammasarfia/Kontortid: Mandag-fredag: Kl. 9-12 og 13-16
Aaqqissuisuuneqarfik Chefredaktion
Jens Brønden (akis./ansv.) Laila Ramlau-Hansen (souschef)
Aaqqissuisoqarfik Redaktion
Lauge Arlbjørn (redaktionssekretær) Kurt Kristensen John Jakobsen Pouline Møller Vivi Møller-Olsen (assVfoto) Aleqa Kleinschmidt (nuts./oversætter Aage Lennert (nuts./oversætter)
llanngutassiortortaavut Korrespondenter
Nanortalik: Klaus Jakobsen Qaqortoq: Paulus Simonsen Narsaq: Johan Egede Paamiut: Karl M. Josefsen Maniitsoq: Søren Møller Kangaatsiaq: Lone Madsen Qeqertarsuaq: Hans Peter Grønvold Uummannaq: Emil Kristensen Tasiilaq: Simon Jørgensen Ittoqqormiit: Jonas Brønlund
Annoncet Annoncer
Laila Bagge Hansen (annoncechef) Tlf. (009 299)2 10 83 Fax: (009 299) 2 31 47 Telefontid: Kl. 09-12 og 13-16 Svend Aage Svalberg (annoncekonsulent) Tlf. (009-299)2 50 46 Fax. (009-299) 2 50 47 Mediacentralen Kirsten Busch (annoncekonsulent DK) Tlf. 86 19 06 11 Fax. 86 20 19 98 Ulloq tunniussiffissaq kingulleq: Marlun.aviisimut: Pingasunn. nal. 10 Sisiman.aviisimut:Talliman. nal. 10 Sidste indleveringsfrist for: Tirsdagsavisen: Onsdag kl. 10 Torsdagsavisen: Fredag kl. 10
Pisartagaqarneq Abonnement
Ukiup affaanut: kr. 675,- Ukiup affaanut Politiken Weekly ilanngullugu: kr. 857,- Ataasiakkaarlugit pisiarinerini: kr. 15,- 1/2 årligt abonnement kr. 675,- 1/2 årligt abonnement m/ Politiken Weekly kr. 857,- Løssalgspris: kr. 15,- Giro 9 06 85 70 Nuna-Bank: 120-00-26973 Grønlandsbanken: 150-424-7
Suliarinnittut Produktion
David Petersen (Tekn. Dir.) Niels Bjørn Ladefoged
Naqiterneqarfla Tryk
Kujataata naqiterivia/ Sydgrønlands Bogtrykkeri
Nissik Reklame Atuagassiivik/ Eskimo Press
Ulla Arlbjørn (bureauchef) Aviaq K. Hansen Box 929, 3900 Nuuk Fax 2 31 47
GRØNLANDSPOSTEN
PER1ARFISSAT ATORLUARLIK!
KALAALLIT NUNAANNI arlalinnik amigaate-
qamermik ilaatigut ilisamaateqartumi, periarfissat
takkukkaangata atorluamiartarnissaat pingaartuu-
voq. Inuussutissarsiutitigut periarfissat, nunat alla-
miut aningaasaliisartut ilinniarfissallu amigaatigaa-
gut, aalisakkat raajallu amigaatigaagut, innuttallu
nalitsinni inuusut inooriaasiat eqqarsaatigigaanni,
inuussutissat nalinginnaasut arlalissuit amigaatigaa-
gut.
Inuittaaq aamma amigaatigaagut, Kalaallit Nu-
naammi inuussutissarsiutini suliffiillu ilaanni suli-
sussanik imminut pilersunngilaq, taamaattumik su-
lisussat avataanit pissarsiarisarpagut. Nakorsat, peq-
qissaasut, allaffinni pisortat, kukkunersiuisut aam-
ma... - aap, immikkut ilisimasalippassuit. Allaammi
namminersomerullutik oqartussat ingerlatseqatigiif-
fiini siulersuisunut ilaasortat amigaatigaagut.
Suliaqarfiit ilaanni sulisussanik pissarsiniameq a-
jomakusoorsimaqaaq. Assersuutigalugu nakorsanik
peqqissaasunillu sulisussarsiorneq ajomakusoor-
poq, namminersomerullutillu oqartussat akissarsia-
tigut atorfinitsitsisamikkullu ajunngitsorsiassariti-
taasut ilaat atuutsiinnartariaqarpaat, naak atorun-
naarsinneqamissaannut poiitikkikkut amerlanerus-
suteqarfiugaluartut. Sulisulli immikkut ilinniarsima-
sut allat aamma nunatsinnukartikkuminaapput.
Tamanna tunngavigalugu periarfissat takkukkaa-
ngata atorluamissaat pisariaqarpoq. Periarfissat ilaat
ateqarpoq Knud Erik Kleist, kalaaleq nakorsaq pi-
lattaasartoq pikkorissoq, piginnaasaqarfigisaminut
tulluuttumik atorfinissinnaanngitsoq. Qanoq ilior-
neqamerminik ajomartorsiutiminillu saqqummius-
seriamerani qanorluunniit isumaqarfigineqarsinnaa-
voq, piginnaasaqarfianulli tulluuttumik atorfinitsin-
neqartari aqarpoq.
Taamaattoqanngippat suna tamarmi unittuussaaq.
llinniartitsinermut politikki upperiunnaassavarput -
imaluuniit kalaallinik sulisoqamissamut poiitikkik-
kut anguniakkat upperiunnaassavagut.
Knud Erik Kleistip atorfik piginnaasaqarfini pis-
sarsiarissagaa maani aaqqissuisoqarfimmi qularuti-
ginngilluinnarparput. Tupinnanngilaq taamaassam-
mat, akerlerineqarsinnaanngilarlu.
Kanngunavissagaluarpormi malittarisassat malin-
niaannarlugit allaffissomersuup aaqqiinissaq akor-
nusissappagu.
TAAMAATTUMIK NERIUTTA ajunngitsumik
aaqqiisoqassasoq. Maannalu allamik aamma piso-
qalerpoq, peqqinnissaqarfimmiunngitsoq, kisiannili
kultureqamermut, ilinniartitaanermut ilageeqarner-
mullu pisortaqarfimmi.
Manna tikillugu suli kukkusumik iliortoqanngi-
laq, taamaattoqassagunanngilarlu. Qularutissaan-
ngilaq Ilinniarfissuup aqutsisua Aqissiaq Møller a-
ningaasanut tapiissutissatut qinnuteqaanni ullualun-
nguit qaangiuppata tunnuikkuniuk tapersersome-
qarluassasoq.
Aqissiaq Møller iluatsitsisutut taaneqarsinnaa-
voq, ilinniartitsisunngorniarlutimmi qinnuteqartut
pisamermit marloriaammik amerlanerupput. Qinnu-
teqartartut 60-it missaanniittarput, taakkunanngalu
piukkunnartut klassit marluk aallartittarput.
Ukioq manna 135-it qinnuteqarput, taamaattumik
Aqissiaq isumaqarpoq piukkunnamerit klassinut pi-
ngasunngorlutik ilinnialersinnaasut, taamaalilluni
ilinniartitsisut kalaallit amigaatigineqartut ikilisin-
neqarsinnaammata.
Klassimik ataatsimik ilasinissaminut aningaasas-
saqanngilaq, taamaattumik Inatsisartut ilassutissa-
nik akuersisariaqarput. Aaqqissuisoqarfimmilu isu-
maqarpugut akuerineqartariaqartoq. Atuarfeqarfik
ilinniartitsisunik kalaallinik pisariaqartitsivoq, ilin-
niartitsisullu akisussaaffimminnik aallussinngitsut
atorfeqartiinnamerat unitsinneqassagaluarpoq. Ka-
laallinik ilinniartitsisoqarnerup pitsanngoriaateqar-
nera atuarfeqarfimmut atuartunullu iluaqutaassaga-
luaqaaq.
PAASINARSISSAPPALLU ilinniartitsisunngomi-
arneq soqutigineqarnerulertoq, ilinniarfissuarmi
ilinniartunngomissamut piumasaqaatit sakkortusi-
nissaat eqqarsaatigisariaqarparput.
Assersuutigalugu angusat agguaqatigiissillugit
pitsaanerusariaqarput, imaluunniit soorlu Aqissiaq
Møller quppemeq 8-mi oqartoq, piumasaqaatigine-
qarsinnaavoq inuunermi misilittagaqamerunissaq,
soorlu ukiuni arlalinni inuussutissarsiutit arlaanni
sulereersimanissaq.
Ilinniartitsisunngomiarusunnerup soqutigineqar-
nerulerunamera Kalaallit Nunaannut nuannaarutis-
saaqaaq. Piffissaq ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu
tamatuma nassatarisinnaavaa pikkorinnemik ilinni-
artitsisoqalemeq, nunatsinnilu meeqqat atuarfiini
pitsaanermik atuartitsisoqartalemera. Aaqqissuiso-
qarfimmilu tamatta isumaqarpugut tamanna pisaria-
qartinneqartoq.
■ I«1 lH V 1 r 1 Tml# BJb
>v .4
& f?ss
1 £ bBØRTvI •' i»W R T JH ]W * , i ^
9 ft c'91 i ' ff 1 yJQ r JPaJVjj
4 tjyfjft- fer J

UDNYT CHANCERNE!
I GRØNLAND, der blandt meget andet er karakte-
riseret ved en hel del mangler, er det vigtigt, at vi
udnytter enhver chance, der opslår. Vi mangler er-
hvervsmuligheder, udenlandske investorer og ud-
dannelsespladser, vi mangler fisk og rejer, og med
den livsstil, moderne borgere har tillagt sig, mangler
vi masser af dagligdags fødevarer.
Men vi mangler også mennesker, fordi Grønland
ikke er selvforsynende med arbejdskraft indenfor
alle erhvervs- og samfundsområder, og derfor im-
porterer vi medarbejdere udefra. Vi importerer læ-
ger, sygeplejersker, administratorer, revisorer og... -
alle mulige fagfolk. Sågar bestyrelsesmedlemmer til
de hjemmestyreejede selskaber.
Det har vist sig at være yderst vanskeligt at skaf-
fe medarbejdere indenfor visse brancher. Rekrutte-
ringen af for eksempel læger og sygeplejersker er
vanskelig, og hjemmestyret har været nødt til at bi-
beholde nogle løn- og ansættelsesmæssige forhold,
der er politisk flertal for at afskaffe.
På den baggrund er det helt nødvendigt at udnyt-
te de chancer, der byder sig. Sådan en chance hed-
der Knud Erik Kleist, en dygtig grønlandsk kirurg,
der ikke kan få et arbejde, der passer til hans kvali-
fikationer. Så kan man mene, hvad man vil om hans
måde at offentliggøre sin sag og sine problemer på,
men han skal selvfølgelig have det job, han er kva-
lificeret til.
Ellers hører alt op. Så kan vi jo ikke tage uddan-
nelsespolitikken alvorligt - eller de beskæftigelses-
politiske målsætninger for grønlandsk arbejdskraft.
Her på redaktionen tror vi fuldt og fast på, at
Knud Erik Kleist får det job, han har kvalificeret sig
til. Ingen kan være imod den løsning, så det går
naturligvis i orden. Chancen skal udnyttes, og det er
for galt hvis bureaukratiet bare for reglernes skyld
kommer til at forplumre sagen og forhindrer, at det
lykkes.
OG NU ER DER så en ny chance, ikke i sundheds-
væsenet, men under direktoratet for kultur, uddan-
nelse og kirke.
Her er der opstået en chance for at uddanne 50
procent flere lærere, end Ilinniarfissuaq plejer, og
rektor Aqissiaq Møller vil derfor om kort tid møde
op med en ansøgning om en tillægsbevilling.
Aqissiaq Møller er i den heldige situation, at han
i år har mere end dobbelt så mange ansøgere, end
han plejer. Normalt melder 60 sig til uddannelsen,
og de mest kvalificerede af dem danner tilsammen
to klasser.
I år er der 135 ansøgere, og den chance vil Aqis-
siaq udnytte ved at sammensætte tre klasser af de
bedst kvalificerede og på den måde reducere mang-
len på grønlandske lærere mest muligt.
Han har bare ingen penge til en ekstra klasse, så
Landstinget er nødt til at bevilge ham nogle. Og det
er det, vi her på redaktionen synes, det skal gøre.
Skolen har brug for de grønlandske lærere, og den
har brug for at frigøre sig for afhængigheden af
lærere, der ikke lever op til deres ansvar. En forbed-
ret grønlandske lærerstab vil være meget værdifuld
for skolen og elever.
SKULLE DET SÅ VISE sig, at interessen for lærer-
uddannelsen generelt er blevet større, må vi overve-
je at skærpe adgangskravet til læreruddannelsen.
Der kan for eksempel stiles mod et bedre gen-
nemsnit, eller som Aqissiaq Møller siger på side 8,
kan der en dag stilles krav om at skaffe sig lidt mere
livserfaring, eventuelt med nogle år i erhvervsbe-
skæftigelse.
Det er en stor glæde for Grønland, at interessen
for læreruddannelsen tilsyneladende stiger. På læn-
gere sigt kommer det nemlig til at betyde dygtigere
lærere og bedre kvalitet i undervisningen i den grøn-
landske folkeskole. Og det synes hele redaktionen,
at vi trænger til.
ASSÅFOTO: KNUD JOSEFSEN