Atuagagdliutit - 23.04.1996, Blaðsíða 24

Nunat avannarliit naalagaaffissuartut
Amerikamiu isumaqarpoq, Nunat Avannarliit, England aamma Canada takkuttariaqartut
7888
30
000017
mit ajornaannerulluni.
Nunani ataasiakkaani kat-
tusseqatigiinni inuiaat ikin-
nerussuteqartut pitsaanermik
atugaqarsinnaassasorai. As-
sersuutigalugu Quebec-imi
franskisut oqaasillit kulturil-
lillu allanit ajomartorsiorti-
taanerat aallaavigaa. Isuma-
qarportaaq kattusseqatigiinni
nunat mikinerit silarsuarmi
nunanut allanut naleqqiullu-
tik pitsaanerusumik ingerla-
sinnaasut.
Soorluuna Tuluit Nunaat
eqqarsaatimini ilaatikkaa,
kattusseqatigiinni nunat a-
ngissusiat katillugu 13,5 mil-
lioner kvadratmeterisut angi-
tigissammat, innuttai 50 mil-
lioniullutik, aningasallu kaa-
viijaartitaat 900 milliarder
US dollarsiussammata. Pis-
saanilissuaq, nukissui ilua-
mik atorsinnaappata.
Ullumikkut takorloorumi-
naappoq. Ukiut 30-t matuma
sioma nunat avannarliit kat-
tunnissaat oqallisaammat al-
larluinnaat suleqatigiiffissa-
tut eqqarsaatigineqarput.
Maannali inortuereerput,
sammiviillu assigiinngijaa-
qaat, arlaannaalluunniit nu-
nanik avannarlemik kattussi-
titsinissamut tunngavissaa-
sinnaanngitsoq.

HARPUNEN HAR ALTID VÆRET VIGTIG
DET ER DEN STADIG
Nuuk-Paamiut.......... 990,-
Paamiut-Nuuk.......... 990,-
Nuuk-Maniitsoq........ 690,-
Maniitsoq-Nuuk........ 690,-
Nuuk-Sisimiut........ 1490,-
Sisimiut-Nuuk........ 1490,-
Nuuk-llulissat....... 1790,-
llulissat-Nuuk....... 1790,-
Nuuk-Aasiaat......... 1790,-
Aasiaat-Nuuk......... 1790,-
Nuuk-Qasigiannguit... 1790,-
Qasigiannguit-Nuuk, .. 1790,-
Nuuk-Qaqertarsuaq ... 1790,-
Qeqertarsuaq-Nuuk . . . 1790,-
Sisimiut-Aasiaat *.....790,-
Aasiaat-Sisimiut *.... 790,-
Maniitsoq-Sisimiut . 690,-
Sisimiut-Maniitsoq . 690,-
Nuuk-Narsaq.......... 1790,-
Narsaq-Nuuk.......... 1790,-
Nuuk-Qaqortoq........ 1790,-
Qaqortoq-Nuuk........ 1790,-
Nuuk-Nanortalik...... 1790,-
Nanortalik-Nuuk...... 1790,-
Første flyvning
21. maj 1996
Børnerabatter:
Børn under 2 år flyver for
10% af voksenprisen. Børn
fra 2 - 11 flyver til halv pris.
Husk:
Din harpunbillet skal være
betalt senest 14 dage før
afgang.
* Priserne gælder kun på
direkte flyvninger mellem de
markerede strækninger.
nallit isumaqatigiinnerusin-
naanerat Christopher Eyron-
ip isumaqarfigai. Assersuu-
tigalugu nunani avannar-
lermiut aalisarneq pillugu
isumaqatigiinnerusinnaap-
put, nunani kiattuni allanik-
kajaanik aalisagaqartunik i-
sumaqatigiinniarsinnaaner-
Nordisk stormagt med eget
flag og fire hovedstøder
Amerikaner synes, at Norden, England og Canada skal
gå sammen i en demokratisk føderation
NUUK(JB) - Den svenske og
norske konge, dronningerne i
Danmark og England, den
islandske og den finske
præsident, AG og en del fle-
re har fået et spændende brev
fra Christopher Eyton fra
Atlanta i USA. Han vil have
os med i en vældig nordisk
føderation af lande og områ-
der som Canada, Grønland,
Island, Færøerne, Skandi-
navien og Finland.
Det er hans hensigt med
forslaget at henlede opmærk-
somheden på, hvad han kal-
der en oplagt mulighed for at
skabe et samarbejde mellem
nationer og kulturer med
større fællesskab end andre
føderationer og med tilstræk-
kelig økonomisk magt til at
stille de nuværende stormag-
ter stolen for døren.
Eytons brev er skam
spændende, måske mest på
den måde, science fiction lit-
teratur er spændende. Allige-
vel kan det godt være, han
har ret på en lang række
områder omkring økonomi,
erfaring og uddannelse in-
denfor alle tænkelige er-
hvervsområder, men forsla-
get er så vidtrækkende, at
man ikke kan tage det alvor-
ligt. Mest vel fordi der er en
slags naturlov imod så store
forandringer, som han læg-
ger op til.
Eyron synes, vi skal have
fælles flag, et korsbanner
med fem kors, og i hvert af
de store bundfarve-felter vil
han have placeret et canadisk
ahornblad og en fransk lilje.
Hermed har han imødekom-
met alle nationerne, undta-
gen Grønland, hvis flag han
muligvis ikke kender.
Men han har alligevel gjort
sig tanker om, hvordan tin-
gene skal skrues sammen
helt ned i små detailer. For
eksempel skal der være fire
hovedstæder - om foråret
foreslår han København, om
sommeren Montreal, om
efteråret Oslo og om vinteren
Vancouver. Føderationen
skal have både præsident
eller statsformand og en pre-
mierminister.
Eyron har gennemtænk
sammensætningen af senat,
underhus, højesteret, og han
gør føderationen så rumme-
lig, at der er plads til både
republikker og monarkier.
Hele Christopher Eyron
filosofi går ud på, at det er
mere naturligt at være sam-
men med folk fra nogenlun-
de samme himmelstrøg end
folk, der i næsten alle hense-
ende er anderledes. Lige
børn leger bedst, siger han,
og mener dermed, at det er
lettere for fiskere i den nordi-
ske føderation at tale sam-
men, end det er at finde fæl-
les interesser med en, der
forsvarer sine rettigheder til
at fiske regnbuefarvede
eventyrfisk i middelhavet.
Et af hans argumenter er,
at minoriteterne i en nordisk
føderation vil stå sig bedre,
end de gør i de enkelte lande.
Han tager blandt andet
udgangspunkt i problemerne
i Quebec-provinsen, hvor
fransk sprog og kultur bliver
trængt fra alle sider. Men
samtidig mener han altså, at
de små lande som medlem-
mer af den nordiske fødera-
tion vil klare sig bedre i for-
hold til Verden udenfor.
Det kunne godt se ud, som
om Christopher Eyron har
England med i tankerne, når
han sammenfattende opreg-
ner, at føderationen vil kom-
me til at råde over 13,5 milli-
oner kvadratkilometer land-
områder, en befolkning på
mere end 50 millioner og et
nationalprodukt på 900 mil-
liarder US dollars. I sandhed
en magtfuld enhed, hvis det
ellers kunne lade sig gøre at
tæmme dens kræfter.
I dag er det vanskeligt at
forestille sig. Udviklingen
handlede om nogle helt
andre samarbejdsfronter, da
den nordiske føderation kun-
ne være debatteret for tredive
år siden. »Nu er toget kørt«,
og det følger sporet i mange
retninger, hvoraf ingen fører
til den nordiske føderation.
NUUK(JB) - Svenskit nor-
skillu kunngii, Danmarkip
Tuluit Nunaatalu dronningii,
islandimiut finlandimiullu
præsidentii, AG allallut
USA-mi Atlanta-meersumit
Christopher Eyron-imit alla-
garsisimapput. Nunat avan-
narlit Canada, Kalaallit Nu-
naat, Island, Savalimmiut,
Skandinavien aamma Fin-
land kattuteqquai.
Siunnersuumini malugeq-
qullugu siunertaraa, naala-
gaaffiit kulturillu kattusseqa-
tigiinnut allanut naleqqiullu-
git suleqatigiinnissamut tul-
luunnerusut, aningaasatigul-
lu ima pissaaneqartigisut
maannakkut naalagaaffissuu-
sut unammillersinnaalluarlu-
git-
Eyron-ip allagai soqutigi-
narput, immaqa atuakkiatut
takorluuinermik imalittut
pissanganarlutik. Imaassin-
naavorli ilumoortoq, soorlu
inuussutissarsiutini arlalinni
aningaasaqarneq, misilittak-
kat ilinniartitaanerlu eqqar-
saatigalugit, siunnersuulli i-
martoqigami ilumoorussas-
sanngilaq. Pingaartumik su-
ngiussimasat taamarsuaq al-
lanngortinneqarsinnaan-
ngimmata.
Eyron isumaqarpoq ataat-
simik erfalasoqassasugut,
tallimanik sanningasortalik,
tamaasalu immikkut canada-
miut pilutaq ilisarnaataat,
franskillu naasuat lilje ikkus-
Kontakt dit rejsebureau eller billetkontor
Atuakkiortuttaaq oqariartuutigissavaa siunissami kattuffiup erfalasussaata isikkussaa.
Canadap franskinut tulunnullu immikkoortinneqarnissaa piluttamik naasumillu, kiisalu
minut avannarliit tallimat ilisamaataattut sanningasunik tallimanik ilisarnaasiinikkut
aallaavigineqarput. Erfalasumi Kalaallit Nunaata ilisarnaatissaa kisimi amigaataavoq.
Forfatteren har også et bud på, hvorledes et fremtidigt flag for den nye sammenslutning kan
se ud. Det bygger på den canadiske opsplitning i fransk og engelsk symboliseret ved
ahornbladet og liljen, samt fem forskellige kors for de nordiske lande. Det eneste der
mangler er indarbejdelsen af Grønlands flagsymbol.
siffigalugit. Naalagaaffiit ta-
maasa ilannguppai, Kalaallit
Nunaat kisiat minillugu, im-
maqa erfalasoqamersugut ili-
simannginnamiuk.
Sunnguit tamaasa ilan-
ngullugit aaqqinneqamissaat
eqqarsaatersuutigai. Illoqar-
fiit pingaarnerit sisamaanis-
sai siunnersuutigai - uper-
naakkut København, aasak-
kut Montral, ukiakkut Oslo
ukiukkullu Vancouver. Kat-
tusseqatigiit præsidenteqas-
sapput premierministereqar-
lutillu.
Naalakkersuisut, inatsisar-
tut, eqqartuussivik qaffasin-
neq eqqarsaatigisimavai, kat-
tusseqatigiillu tamatigoorut-
torami kunngeqarfiunngitsut
kunneqarfiillu tamarmik a-
torsinnaallutik.
Inuit assigiingajattunik nu-
GJtØØIA/VDSFÆV ÆVS
ipl’lillMIM
RAD TIL AT FLYVE
Allakkerivimmi immersugassaq - Reserveret postvæsenet