Atuagagdliutit

Árgangur
Tölublað

Atuagagdliutit - 23.04.1996, Blaðsíða 5

Atuagagdliutit - 23.04.1996, Blaðsíða 5
Nr. 31 • 1996 5 vaO'c/f/ut/t --------------------- GRØNLANDSPOSTEN Hash politikkimut akuutmneqarpoq Ikiaroornartunik pilersuisut annerit pisariniarneqarneri- ni aqqusinerni tuniniaaneq tunulliunneqassanngitsoq naalakkersuisunut siulittaasoq isumaqarpoq Hashimik aqqusinerni tuniniaasarneq unitsittariaqartoq naalakkersuisunut siulittaasoq isumaqarpoq. Meeqqatta ernuttattalu silap qaamanerani hashimik tuniniaasut isigiuassap- passuk eqqortumik iliornissamik isumaqarnerput ulorianartorsiortinneqarsinnaavoq. Gadehandlen med hash må stoppes, mener landsstyreformanden. Vores retsbevidshed er i fare, når vore børn og børnebørn kan se salg af hash ved fuldt dagslys. (Assi toqqorsivimmit/Arkivfoto: Knud Josef sen) Hash bruges politisk NUUK(LRH) - Nu skal det NUUK(LRH) - Naammassi- sariaqalerpoq. Ikiaroomartoq, hashi nuannaamiutillu allat Kalaallit Nunaanni akiomiar- neqarlutillu nungutinneqas- sapput. Taamaammat naalak- kersuisunut siulittaasup, Lars Emil Johansen-ip qallunaat statsministeriat, Poul Nyrup Rasmussen attaveqarfigaa, Kalaallit Nunaannut nuan- naarniutinik eqqussuinerup pitsaanerusumik unitsinniar- neqamissaanut qallunaat a- merlanerusunik aningaasalii- sariaqartut paasitinniarsarini- arlugu. Tamatuma saniatigut pine- qartoq pillugu qallunaat jus- titsministeriat, Bjørn West uagullu isumaginninnermut naalakkersuisorput, Benedik- te Thorsteinson oqaloqati- giipput. Haship ikiartoomar- tullu allat Kalaallit Nunaanni akiomiameqamerisa nukittor- saavigineqamissaa naalakker- suisunit kissaatigineqarmat oqaloqatigiinneq ingerlanne- qarpoq. Tamatuma saniatigut Namminersomerullutik Oqar- tussat politiillu pineqartumi immikkut soqutiginaatillit al- lat pisortatiguunngikkaluartu- mik oqallisigaat. Naalakkersuisulli tassu- ngaannaq unikkusunngillat. Namminersomerullutik Oqar- tussat haship atugaanera pil- lugu paasisitsiniaaneq no- vemberimi aallartikkumaaraa ilimanarpoq. Paasisitsiniaa- neq taanna Klamydia pillugu paasisitsiniaanermut assigu- suussaaq. Politikerit ikiaroortarput - Angutit 18-34-inik ukiullit 27 procentiisa arlaleriarlutik sapaatillu akunnerata kingul- liup iluani hashimik pujortar- lutik misiliisimasut tusarlugit annilaarujussuarpunga. Amat taamatut ukiullit 15 procentii misiliisimapput. Aamma u- toqqamik hashimik pujortar- toqartartoq tusartalerparput, naalakkersuisunut siulittaa- soq uumitsassimalluni oqar- poq. - Nunatta illersomissaa ma- tumani pivara, Lars Emil Jo- hansen oqalunnermini ilu- ngersuutigisaqamini ersersin- niarlugu oqarpoq. Nipangiin- narluta innuttaasut ilarparu- jussuisa hashimit nukillaar- tinneqartamerat akuersaagin- narsinnaanngilarput. - Inuit hashimik pujortar- tartut aqqi saqqummiuttari- aqarpavut, tusarsimagukkulu politikerinik ikiaroortoqar- tartoq saqqummiuttariaqar- para. Taamatut iliomissamut maligassiuisariaqarpugut. Ila- mi allaat tusarsimavara poli- tikkikkut partiit ilaasa politik- kertik oqaluuserileraanga- mikku hashimik pujortaattar- tut. Taamaattoqamera akuer- saarneqarsinnaanngilluinnar- poq, uagullu qanoq iliuseqar- figisariaqarparput, Lars Emil Johansen, ukiuni kingullemi hashi pillugu pakatsissutimik suaartaateqarniarluni eqqar- sartarsimasoq oqarpoq. 30-ikkunni Chicago - Pineqartoq immikkut soqu- tigisaqarfigaara, hashi Kalaal- lit Nunaata ajomartorsiutaasa annersarilersimammassuk. Tunuarsimaniartarpungali po- litiit ikiaroomartumik piler- suisut annerit pisariniarlugit suliaminnik ingerlatsisinnaa- niassammata. Kisianni mas- sakkut allaajunnaarpoq 30- ikkunni Chigaco-mi pissusi- usimasut maani atulersima- sut, taamanimi pinerlunnerit ammaannartumik ingerlan- neqartarput. Aqqusinerni iki- aroomartut tunisaanerisa uni- tsinneqarsinnaannginnera ilu- moorsinnaanngilaq, Lars Emil Johansen isumaqarpoq. - Isumaqanngilangali ikia- roornartunik pilersuisut anne- rit pisariniameqamerini aqqu- sinemi tuniniaaneq tunulliun- neqassasoq, Lars Emil Johan- sen oqarpoq, pilertortumillu nangilluni politiit suliaat ta- makkiisumik isigalugit ner- sortariaqarsorigini. Aammat- taarmi politiit atortussamin- nik sulisussaminnillu amigaa- teqarput. Inerteqqutaavoq Lars Emil Johansen-ip haship ulorianartuunera ulorianar- tuunnginneraluunniit oqaluu- seremsunngilaa. - Hashi inerteqqutaavoq, sunaluunniillu inerteqqutaa- soq unitsinneqartariaqarpoq, erseqqissaavoq. - Meeqqagut ernuttagullu peroriartorner- minni isumaqalissanngillat hashi inerteqqutaanngitsoq, taamatullu isumaqalissagalu- arpata eqqortumik iliortar- nertut isumaqartamerput ulo- rianartorsiortinneqalersinnaa- voq. Lars Emil Johansen-ip haship ulorianartuunera ulori- anartuunnginneraluunniit o- qaluusererusunngikkaluarlu- gu isumaqarpoq hashimik pu- jortartameq pissutigalugu sia- niutikkut nappaateqalersartut Kalaallit Nunaanni akuttujun- naarsimasut. - Hashi toqunartortaqarpoq, toqunartorlu sunaluunniit peqqinnartuusinnaanngilaq, Lars Emil Johansen oqarpoq nangillunilu. - Nunatsinni a- jornartorsiutigut naamma- reerput, allanillu katersisari- aqanngilagut. Tamatta hashi sorsuttariaqarparput. Politik- kikkut partiit nalunaarutigisa- riaqarpaat hashi pillugu qa- noq isumaqamerlutik, naalak- kersuisunut siulittaasoq Siu- mullu siulittaasua Lars Emil Johansen isumaqarpoq. være slut. Narko, hash og andre euforiserende stoffer i Grønland skal bekæmpes og udryddes. Derfor har lands- styreformand, Lars Emil Johansen, taget kontakt med den danske statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, for at overbevise ham om, at den danske stat må være med til at forøge midlerne til politiet, så der mere effektivt kan sættes en stopper for indførelse af euforiserende stoffer til Grøn- land. Samtidig er der en dialog igang om emnet mellem den danske justitsminister, Bjørn West, og vores eget landssty- remedlem for sociale anlig- gender, Benedikte Thorstein- son. Dialogen er sat igang, fordi Landsstyret ønsker at få styrket bekæmpelsen af hash og andre nakotiske stoffer i Grønland. Derudover er der også mere uformelle drøftel- ser igang mellem hjemmesty- ret og politiet og andre med særlig interesse i området. Men Landsstyret ønsker ikke at stoppe her. Formentlig til november starter hjemme- styret en kampagne mod bru- gen af hash. En kampagne, som kan sammenlignes med kampagnen mod Klamydia. Politikere ryger hash - Jeg bliver frygtelig bange, når jeg hører, at 27 procent af de 18-34-årige mænd har prøvet at ryge hash flere gan- ge og senest inden for en uge. Det tilsvarende tal for kvinder i samme aldersgruppe er 15. Og efterhånden hører vi også om ældre mennesker, som ryger hash, siger en indigne- ret landsstyreformand. - Vi taler her om nationens sikkerhed, understreger Lars Emil Johansen alvoren i det, han taler om. - Vi risikerer at miste en hel generation i hashrusen. Vi bør ikke længe- re bare stiltiende acceptere, at store dele af befolkningen bedøves af hash. - Vi må sætte navn på dem, som ryger hash, og hvis det er sådan, som jeg har hørt det, at nogle politikere ryger det, så må det frem. Der må statueres eksempler på sådan en hand- ling. Ovenikøbet har jeg hørt, at et af de politiske partier bruger hash som kampmid- del. De bruger det i deres politiske diskussioner. Det er helt uacceptabelt, og vi må gøre noget ved det, siger Lars Emil Johansen, som i det sid- ste års tid har overvejet at brø- le sin frustration omkring hash ud. Chicago i 30-erne - Emnet optager mig specielt, fordi hash efterhånden er Grønlands største problem. Men jeg har holdt mig tilba- ge, fordi politiet gerne ville have lov til at arbejde i det stille for at få de store fisk i nettet. Men efterhånden er det, som om vi lever i Cicago i 30-erne, hvor kriminaliteten foregik fuldstændig åbent. Det kan ikke være rigtigt, at man ikke kan få bugt med gadehandlen med hash, mener Lars Emil Johansen. - Jeg er uenig i, at fangsten af de store fisk eller narko- bagmændene må ske på bekostning af udryddelsen af gadesalget, siger Lars Emil Johansen, som dog hurtigt indskyder, at han mener poli- tiets arbejde på området gene- relt er rosværdigt. Også poli- tet mangler ressourcer og per- sonale. Illegalt Lars Emil Johansen vil ikke ind i en diskussion af, hvor- vidt hash er skadeligt eller ej. - Hash er illegalt og, hvad der er illegalt, skal stoppes, slår han fast. - Vore børn og børnebørn vokser op med en opfattelse af, at hash er legalt, og en sådan opfattelse er far- lig for vores retsbevidsthed. Selvom Lars Emil Johasen ikke vil ind på, hvorvidt hash er farligt eller ej, mener han dog at vide, at hashpsykose ikke længere er et sjældent fænomen i Grønland. - Hash er en art gift, og gift kan umuligt være sundt, siger Lars Emil Johansen og tilføjer: - Vi har problemer nok i landet, vi behøver såmænd ikke at samle flere sammen. Vi bør alle forholde os aktivt til hash. De politiske partier bør melde ud, hvad deres holdning til hash er, mener Landsstyreformand og formand for Siumut, Lars Emil Johansen. Hash inerteqqutaavoq akiorniameqartussaallunilu. Ukioq naatinnagu naalakkersuisut Kalaallit Nunaanni haship atugaanera pillugu paasisitsiniaanermik aallartitsissapput. Hash er illegalt og skal bekæmpes. Inden året er gået, starter Landsstyret derfor en kampagne imod hash i Grønland. (Assi toqqorsivimmit/Arkivfoto: Knud Josefsen) Naalakkersuisunut siulittaasup Siumullu siulittaasuata Lars Emil Johansen-ip tusarsimavaa partiit ilaasa politikkikkut suliaminnik oqallitsillutik hasitortartut. Landsstyreformand, formand for Siumut, Lars Emil Johan- sen har hørt, at et af de politiske partier bruger hash som politisk kampmiddel. (Ass./Foto: Vivi Møller-Olsen)

x

Atuagagdliutit

Beinir tenglar

Ef þú vilt tengja á þennan titil, vinsamlegast notaðu þessa tengla:

Tengja á þennan titil: Atuagagdliutit
https://timarit.is/publication/314

Tengja á þetta tölublað:

Tengja á þessa síðu:

Tengja á þessa grein:

Vinsamlegast ekki tengja beint á myndir eða PDF skjöl á Tímarit.is þar sem slíkar slóðir geta breyst án fyrirvara. Notið slóðirnar hér fyrir ofan til að tengja á vefinn.